torsdag den 28. februar 2008

Irrelevant

Det ulykkelige ved udvisningen af de to tunesere har nada at gøre med risikoen for tortur, men alene det at de ikke er kommet for en domstol. Så dette er skudt forbi. I så fald at en indvandrer med opholdstilladelse rent faktisk har planlagt at sprænge en bombe eller to, eller har bedrevet anden alvorlig kriminalitet, så har jeg ingen sympati til overs: Ud. Men vi skal først lige derhen.

Almægtig Ikke Længere

Siden Muren faldt i 1989 har USA været verdens centrum. Den amerikanske nation har domineret militært, økonomisk og kulturelt verden over. Af flere grunde er dette ved at synge på sidste vers.

Globaliseringen har frigjort mange u-landes økonomiske potentiale; med friere økonomier er de som nationer simpelthen blevet rigere, og har derfor fået mere indflydelse. Den højnede industriproduktion og det øgede forbrug har slynget energipriserne i vejret, og det har tæret på energiimportører som Japan, USA og EU-regionen. Denne udvikling har været godt og vel uundgåelig. Oveni det skal vi så lægge de sidste syv års idiotier, hvor Bush/Cheney-administrationen nærmest med overlæg har undergravet USAs magt.

Først og fremmest ved at spilde hæren på Irak. Lige nu er USA militært reelt paralyseret, og selv om en præsident Hillary eller Obama skulle trække hæren ud af Iraks kviksand, så er den slidt i stykker og kan næppe bruges effektivt til noget lige med det samme. Alle lande har siden 1989 regnet USAs hær med i deres planer: Dens vigtigste funktion har været som en potentiel trussel; en hæmsko for alle invasionsplaner, eller udrykning, når det brænder på. At bruge den var faktisk sekundært.

Men USAs magtbase har været økonomien. Den har finansieret den militære industri, og tilsammen har de to givet USA en vældig diplomatisk indflydelse verden over. Den tydeligste faktor er dollaren, der reelt er verdens reservevaluta. Det har været en stor fordel for USA, der har kunnet køre med underskud i den ene og anden retning, fordi disse er blevet dækket af udlandets dollarindkøb. Den har også fungeret som en sikker havn i urolige tider, hvor bange penge har søgt til USAs korkprop-valuta. Og: Alene det, at USAs valuta er verdensvalutaen, har givet USA et vældigt finansielt våben.

Men som vi alle er klar over, så går det skidt for dollaren. Dette, fordi de "finansielt ansvarlige" republikanere har ødslet penge bort: Både den nationale gæld og udlandsgælden er steget heftigt under Bush/Cheney, hvilket har tvunget dollarens værdi i bund. Det eneste, der i dag redder USA fra en klassisk valutakrise, er at udlandsgælden er optaget i dens egen valuta, og derfor ikke forøges i takt med at dollaren falder.

Dertil en del andre økonomiske problemer: Subprime-rodet, hvor en liberalistisk laissez faire attitude til kreditmarkedet har skabt en kolossal ejendomsboble, der i mine øjne ikke ser så forskellig ud fra økonomien i et pyramidespil. Boblen sprænger nu, og tager store dele af finanssektoren med sig. De stigende oliepriser, som gør en del mere ondt på USAs økonomi end Europas, fordi det underlæggende oliemarked måles i dollars. Til sidst fødevareinflationen, som rammer de fattigste hårdest.

Som et sidste element i USAs dalende indflydelse vil jeg regne etikken. Det moralske fald som USA har gennemgået de sidste syv år, hvor ulovligheder, løgne, fortielser og morderiske vrangforestillinger har hørt til dagens orden, har gjort USA ganske meget mere upopulær i næsten hele verden. For resten af verden er der ikke længere en skinnende by på bakken at se op til. I stedet er USA blevet en nation, der er bange for både sig selv og resten af verden. Denne venter til gengæld utålmodigt på den næste præsident, men selv om en ny amerikansk leder vil være en kæmpe til Bush's satyr, vil det vare mange år før USAs selskab ikke trækker andre regeringer ned i meningsmålingerne.

Alt dette er ikke kronisk, men Bush/Cheney-administrationen har med sine grusomme fejltagelser sørget for at alle problemerne nærmest er kommet på en gang. USA skal nok komme på fode igen; selvfølgelig. De er for dygtige til andet. Men den unipolære verden vil til den tid være endegyldigt forbi. Og inden da vil den næste præsident skulle svare for den forriges fortrædeligheder.

onsdag den 27. februar 2008

Islamomani

Memo til selvet:

Når et menneske ser islam som grunden til alt ondt, så lider dette menneske af islamomani. Det er en type monomani med islam som objekt.

Alt ligger under for manien: Småforbrydelser, vold og hærværk forklares med islams ringeagt overfor anderledes tænkende eller dens karakternedbrydende moralkodeks. Mandschauvinisme forklares med koranens ord og profetens eksempel. Og så videre. I islamomanikerens univers er der ikke andre faktorer, så længe objektet der skal forklares er en muslim. Er der uundgåeligt andre faktorer, føres disses oprindelse tilbage til islam.

Det er temmeligt udbredt i øjeblikket. Mest interessant synes jeg er genfortolkningen (h/t raapil) af de jugoslaviske krige, der hos de islamomaniske ses som en konflikt mellem kristne og muslimer. Det er faktuelt forkert, da de ortodokst kristne serbere sloges med de slovenske og kroatiske katolsk kristne, før de for alvor kom op at slås med de bosniske og kosovo-albanske muslimer.

At fortolke de jugoslaviske krige som en religionskrig er åbenlys historieforfalskning, men de islamomaniske er bedøvendes ligeglade og køber stort ind af de serbiske nationalmyter, som tit handler om krigene mod de osmanniske muslimer for mange hundrede år siden.

Vor tid vader i eksempler, men jeg kan hurtigt nævne i flæng:

a. Borgerkrigen i Irak, der forklares med muslimsk fanatisme, og absolut intet har at gøre med samfundets nedbrydelse efter invasionen, eller de etnisk-sekteriske uretfærdigheder der løb forinden.

b. Optøjerne i Paris' forstæder, der fortolkes som et muslimsk oprør, og ikke som klassiske raceoptøjer, i stil med LA i '92.

c. Kvindelig omskæring ses som en unik islamisk tradition, selv om den kun praktiseres i det østlige Afrika, og her også blandt kristne, jøder og animister.

Islamomaniens skader forvoldes først og fremmest ved dens konfliktskaben og tvangsidentificering. Mindre tydeligt er den skade der sker, når en islamomaniker på grund af sin mani ikke kan vikle et problem fra hinanden, og derfor ikke kan løse det, jævnfør ovennævnte eksempler.

Så har vi styr på det.

mandag den 25. februar 2008

Sjov tanke

Det kan være en af Bush's benådninger bliver McCain. Den føderale valgkommission (FEC) er pga. republikansk obstruktion pt. ude af stand til at fælde dom over McCains fiks-fakserier med de offentlige valgmidler, men 2009 er ikke så langt væk ...

Hvis McCain skal benådes, skal dommen falde og ophæves i 2008. Ellers vil sagen køre videre i det nye år, uden Bush på pinden.

lørdag den 23. februar 2008

Kollektivisme

For et par år siden blev en mand skudt ved Rust i København. En vis hr Laban foreslog drabsmandens familie at betale blodpenge til den dræbtes familie, for at forsone de to. Aviserne faldt over ham med formaninger om at man ikke brugte kollektiv afstraffelse i Danmark, for det var noget værre noget.

Nu synger vi en anden sang.

---

Støt for i øvrigt retsstaten i Danmark.

fredag den 22. februar 2008

Kortere Engelbreth

SFs ledelse udnytter islamofobien: SF kaprer den islamofobiske vælgergruppe fra DF ved i et massivt mediefremstød at lade Søvndal svine Hizb ut-Tahrir ud på sin blog. I øvrigt er Islamisk Trossamfund ikke på nogen som helst måde blevet gjort til repræsentanter for muslimer i Danmark, og at deres talsmænd mødes med ministre har intet at sige.

Møg/Øko

Jeg håber virkeligt at det går op for folk hvor skidt bioethanol er. Denne klumme af Paul Krugman burde læses af alle vores politikere. Men Krugman kort:
Bad for the economy, bad for consumers, bad for the planet — what’s not to love?
Eller; en ting er ikke nødvendigvis miljøvenlig fordi der står "bio" eller "øko" foran.

Øko-atomkraft? Hmm....

Smålinks

1. Kemal Kerencsiz, den tyrkiske offentlige anklager der stod bag mange af sagsanlæggene mod forfattere som Pemuk og nu afdøde Dink, har vist sig at være medlem af en temmeligt fascistisk organisation som ved undergravelse, mord og demagogi ville genindføre militærdiktatur. Meget, meget speget.

2. EUs parlament er korrupt og udemokratisk. Og ja, jeg går stadigvæk ind for EU. Tror blot det ville hjælpe med flere EU-skeptikere i parlamentet.

3. Mere europæisk hykleri: Den britiske regering har indrømmet to CIA-flyvninger på britisk jord, men påstår uvidenhed. Åbenbart fordi de ikke har haft lyst at spørge USA nærmere. Sådan kan den jo skæres.

Masters of the Universe

USA viste i går med al tydelighed, hvem der er rummets sande hersker.
Sådan begynder en artikel i Berlingske i dag om USAs nedskydning af den "løbske" spionsatellit. Berlingske viser i dag med al tydelighed at de bør holde sig fra at skrive om udenrigspolitik. Fordi dette og dette, og grundlæggende fordi nedskydningen genopliver våbenkapløbet. Ja, Kina bærer også en stor del af skylden.

"Rummets sande hersker". Du milde.

Forlængelse!

Moktada forlænger. Nu får vi se om Jaish al-Mahdi går i stykker eller ej.

Problem

Der er et grundlæggende problem med en bunke rodløse unge som identificerer sig med deres religion, er besat af respekt, og lever i et samfund med en historie hvor fremskridt ofte har været forbundet med latterliggørelsen af autoriteter, herunder de religiøse.

Jeg holder fast i generationskløften som forklaring; at det tilsvarende problem med USAs sorte er hvor mange af de sorte drenges fædre der sidder i fængsel.

onsdag den 20. februar 2008

Sunday Bloody Sunday

At alle holder vejret nu og venter på Moktada er vel bevis på hvor skrøbelig nedgangen i volden i Irak har været, og i hvor høj grad den har afhængt af irakere. Tænk engang.

Quid Pro Quo

Nu Villy har sagt det selvfølgelige om Hizb ut-Tahrir, måske en anden politiker har lyst til at give noget igen:

---

USAs administration er ikke alene galt afmarcheret – de er simpelthen gået forkert. Hvis de er så fladpandede at de virkelig ønsker tortur og skueprocesser indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte kontinent. De har intet at gøre med Europa og de vil ikke opnå det de stræber efter.

Jeg har med årene lært mig, at man skal vælge sine kampe med omhu. Så et råd til USAs administration er – ikke venskabeligt men ikke desto mindre dybfølt – at de med fordel kan søge andre græsgange.

Der er – hvilket i sig selv er tragisk – lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er at gøre tortur lovligt eller ødelægge retsstaten – så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre – og det kan kun gå for langsomt!

Med vanlig sans for timing har USAs administration igen slået til i forlængelse af Terrorkrigen version 2.0. Med usvigelig sikkerhed opnår de at smide en sjat benzin på bålet og på samme tid tale direkte til vesterlændinge, som har fået nok af terrorisme og til et mindretal af civilisationskrigere, som tilsyneladende ikke kan få nok krig mod muslimer.

Derfor er min melding til USAs administration og deres apologeter – herunder åbenbart det meste af Europas højrefløj, som gladeligt har forsvaret USA fra hver en anklage: Find andre græsgange. Jeres forehavende har intet perspektiv og ingen fremtid i Danmark.

Og til de helt almindelige danskere, som med rette er trætte af den amerikanske administrations groteske synspunkter og vanvittige påfund: Sådan er vi mange der har det. Jeg er også træt af dem! Lad os derfor sammen sende dem en klar besked: Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed.

Det siges undertiden at ministrene i USAs administration er dem blandt os, der er bedst egnet til at bekæmpe terrorisme. Jeg ved det ikke – jeg er ikke kriminolog. Men jeg kan konstatere, at de er rigtig dårligt kørende på alle andre områder. Og det er vel tragedien i det hele: At mennesker der er vokset op i frihed og har fået muligheder, som deres forfædres hjemlande aldrig ville have kunnet give dem, alligevel ender som ideologiske fantaster med et had, til en fjende de ikke engang kan definere eksistensen af.

Og til dem som føler sig tiltrukket af USAs administration, og som nok møder modstand i tilværelsen – nøjagtig som alle andre mennesker møder modstand i tilværelsen: Kom ud af krigsspillet. Kom ud af middelalderen. Hav modet til at betjene jer af jeres fornuft. Anerkend retsstatens og borgerrettighedernes historiske overlegenhed, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker. Så skal det nok gå alt sammen.

Anders-

---

Man har lov at drømme.

tirsdag den 19. februar 2008

Nok er nok

Moktada ophæver fredsaftalen med Rådet.

Det er selvfølgelig ikke så godt, men forudsigeligt. Dette drejer sig ikke om våbenhvilen fra august, men om en senere aftale som al-Sistani efter sigende skulle have arrangeret mellem sadristerne og Rådet.

Spørgsmålet er hvad der sker nu, og hvor hurtigt det sker. Mere vold, javist, men er dette et signal til modangreb, eller vil konflikten accelere langsomt, med lokale faktorer som de vigtigste? Vil USA blive ved at støtte regeringen, dvs. Rådet, eller vil Petraeus vægte amerikanske liv over irakisk "stabilitet"?

Stabilitet vil USA ikke få uanset hvad de gør, men de får naturligvis færre tab hvis de holder sig ude af skudlinien. Det er værd at huske på at Bush åbenbart er rigtig gode venner med statsminister Nouri al-Maliki, hvis parti jo er i forbund med Rådet. Mon ikke Nouri kan få Bush til at få Petraeus til at angribe sadristerne lidt hist og pist, under det sædvanlige "antiterror"-dække?

Men Bush må vel også tage hensyn til McCain, der har gjort Bølgens succés til sin egen. Vil Bush torpedere ham endnu en gang? Åh så spændende.

søndag den 17. februar 2008

Sin Egen Kilde

Hvis jeg har forstået de sidste dages begivenheder korrekt, så blev tre mænd arresteret for at planlægge et drab på Kurt Westergaard uden at der er fældet dom over nogen i sagen. En af de tre, der var dansker, blev hurtigt løsladt, mens de to, der var tunesere med opholdstilladelse, blev "administrativt" udvist, hvilket vil sige uden at blive stillet for en dommer. Dette kunne lade sig gøre fordi PET sigtede dem under terrorlovgivningen. Hvorfor et planlagt politisk mord er terrorisme er ikke helt klart.

Ingen er dømt for noget.

Alligevel mener både politiet og VKO at alt er foregået som det skal. Rønn Hornbech, der rent faktisk er liberal, er lidt betænkelig ved denne totale mangel på retssikkerhed. Hun bliver straks slået på plads af sine øvrige. S udnytter hendes udtalelser til at kritisere regeringen for ikke at administrere lovene som de skal. I solidaritet genoptrykker aviserne Westergaards Muhammedtegning. "Utilpassede" unge indvandrere brænder biler af, som var det Paris. Hizb ut-Tahrir marcherer gennem gaderne. DF kræver endnu hårdere love. Venstres uægte barn Søren Pind fordobler. Pakistanske islamister brænder Dannebrog af. OIC, der bestandigt leder efter en grund til at eksistere, tager for sig af dagens ret. Civilisationskrigerne på begge sider raser.

Ingen er dømt for noget.

Så hvad skal man sige? Civilisationskrigen er sin egen kilde, og har ikke brug for næring udefra. Jeg er ikke optimist.

fredag den 15. februar 2008

Mama !

Flere kreditinstitutioner råber på staten...

Det er muligt at politikerne er klar over hvor alvorligt det her er; at de er bange for den totale økonomiske nedsmeltning, og at de håber at dette er en måde at slukke panikken på. Men med skatteydernes penge.

En anden mulighed er jo også at politikerne er korrupte.

Nææhhehææh.

tirsdag den 12. februar 2008

Tre skal der til

Jeg bliver nødt til at slå Carsten Agger lidt i hovedet, må Gud forbarme sig over mig. Agger skriver om Ærkebiskoppen af Canterbury Rowan Williams' udtalelser i Radio 4:
Ærkebispen af Canterbury Rowan Williams kom fornylig til at fremsætte nogle forholdsvis fredelige bemærkninger om, at sharia-lovgivning i en eller anden forstand vil komme til at spille en rolle i fremtiden Storbritannien, og straks har han i dén grad the usual suspects på nakken

Hvad Rowan Williams har sagt er fundamentalt, som han selv har opsummeret det så sent som idag, at "there may be ways of engaging with the world of Islamic law on something other than an all or nothing basis".
...ikke så fredelige bemærkninger endda. Rowan Williams sagde direkte at islamisk lov, hvor det ønskes, bør anerkendes i lighed med de jødisk-ortodokse domstole. Reguleret, men med juridisk gyldighed. At han nu trækker i land redder ham ikke fra sine oprindelige udtalelser:

ABC (...) a lot of what's written suggests that the ideal situation is one in which there is one law and only one law for everybody; now that principle that there's one law for everybody is an important pillar of our social identity as a Western liberal democracy, but I think it's a misunderstanding to suppose that that means people don't have other affiliations, other loyalties which shape and dictate how they behave in society and the law needs to take some account of that, so an approach to law which simply said, 'There is one law for everybody and that is all there is to be said, and anything else that commands your loyalty or your allegiance is completely irrelevant in the processes of the courts'. I think that's a bit of a danger.

CL And that is why Sharia should have its place?

ABC That is why there is a place for finding what would be a constructive accommodation with some aspects of Muslim law as we already do with some kinds of aspects of other religious law.

Rowan Williams vil altså få samfundet til at hænge bedre sammen ved at gøre op med princippet om én lov for alle. Det er budskabet. Og det er voldsomt ulogisk: Der kan næppe findes en mere sikker måde at skille folk ad end ved at dømme dem efter to forskellige sæt love. Som før påpeget, så fungerede det ikke så godt for jøderne. Williams har også vist sig politisk tonedøv; enhver burde kunne se på lang afstand at dette ville puste til ilden.

Det er tragikomisk at visse venstreorienterede køber fundamentalisternes minoritetsversion med hud og hår, og derved giver islamofoberne rig lejlighed til at rase løs. Og på intet tidspunkt har nogen spurgt almindelige kulturmuslimer om hvad de vil. Trekanten mellem islamisterne, multikulturalisterne og islamofoberne er et lukket kredsløb: Islamisterne kan bekræfte islamofobernes billede af islam, af misforstået tolerance støtter multikulturalisterne islamisternes version, og islamofoberne kan hade dette vrangbillede alt det de orker.

---

PS. Jeg vil tilføje at det er naivt at tro at religiøs lov kan begrænses. Eftersom verdensreligionerne er fyldt med påbud om det ene og det andet, vil fundamentalisterne - de bogstavtro - naturligvis søge at efterleve påbudene; de tror jo på det. For alvor. Hvad der står er rigtigt. De vil søge at gøre dem til almengyldige love, som teksterne påbyder dem; for Guds ord står naturligvis over menneskets. Fundamentalisten kan ikke gå på kompromis med Guds ord, og øjeblikkets tilbageholdenhed er kun pragmatisk.

En religiøs domstol får sin autoritet fra Gud, og sine love fra fortolkninger af Guds ord, ganske som fundamentalisterne ser verden. At anerkende en religiøs domstol er derfor at anerkende de fundamentalistiske troendes version af deres religion. Det er en håndsrækning til islamisterne, på samme måde som anerkendelse af de jødiske domstole er en håndsrækning til de ultraortodokse jøder.

Gasunionen

Det ville være logisk hvis EUs fremtidige medlemsstater blev bestemt af vores geostrategiske hensyn. Dvs. at et EU-medlemskab blev en måde at sikre gasleverancer og andre råstoffer. Eksempel: Tyrkiet, Ukraine og Georgien, i FT.

Men det er en dårlig idé. Jeg har allerede flere gange set tendensen til at bruge EU-medlemskab som en handelsjeton. Risikoen er selvfølgelig at tage lande ind, der slet ikke er politisk modne til et medlemskab. Serbien? Tyrkiet? Georgien? Ukraine? Internationalisme gået grassat. Balancen i EU er mellem de modne og umodne lande; den må ikke få overvægt mod de sidste.

mandag den 11. februar 2008

Note to self

Må huske at spekulere over hvorfor internetkommentarerne er så meget hårdere på avisernes hjemmesider end på almindelige blogs.

Noget med pøblen og eliten, og deres gensidige foragt. Tror jeg.

Kun for indforståede

William Kristol læser Daily Kos?

Besynderligt.

søndag den 10. februar 2008

Avs

Vækkelsesrådet i Diyala trækker støtten til USA tilbage. Gad vidst om Ninawa følger efter snart. Volden er på vej tilbage i stor stil, men har mest karakter af lokale eller intra-sekteriske magtkampe. Vækkelsesrådene har været under angreb fra AQI i længere tid, mens regeringen - læs: Det Øverste Råd - ikke ligefrem har anstrengt sig for at komme dem til hjælp. Hvis al-Sadr tilmed ikke forlænger våbenhvilen, vil det sidste halve års relative fredsommelighed fordufte.

Det er svært at sige. Men siden Petraeus' succés med samarbejdet med de sunni-nationalistiske oprørere har der ikke været noget at juble over, set fra sunni-arabernes side. Det må jo få konsekvenser før eller siden.

En lov for alle

Det er kommet mig for øre at jødisk lov - beth din - er anerkendt i Storbritannien i sager vedr. ægteskab, handel og ejendom, og at dette bruges som argument for sharia, idet religioner bør stilles lige.

I en nation bør der være én lov for alle, hvad enten de er jøder eller muslimer, kloge eller dumme, præsidenter eller bumser, eller afmægtige ateister som jeg. Derfor bør Storbritannien holde alle religioner lige for loven og ophæve anerkendelsen af de jødiske domstole.

At leve i adskilte parallelsamfund; hvordan fungerede det for jøderne i Europa?

Ikke så fantastisk godt.

Det er en smule irriterende at så meget af dagens debat går ud på at skulle gentage de mest basale læresætninger om det civile samfund for folk, såsom at tortur er forkert, ulovligheder ikke bør tolereres, eller at den samme lov bør gælde for alle. Men som sagt, så lever vi i en dum tid.

lørdag den 9. februar 2008

Ikke så bio

Bingo...

Vil tro at dette undergraver al politisk støtte til biobrændstof pt.; at dette fjerner tilskuddene til biobrændstofproduktion, og således også fjerner incitamentet; at landbrugsjord derfor vil frigøres til fødevareproduktion igen, og at fødevarepriserne derfor vil falde. Hvor hurtigt er ikke til at sige; man skal aldrig undervurdere landbrugets lobbyister i Bruxelles og Strasbourg.

Lektien er: Don't believe the hype.

fredag den 8. februar 2008

Mookie & Vreden

Jeg har ikke alverden at føje til dette indlæg af Eric Martin om al-Sadrs position. Den største milits i Irak erklærer våbenhvile, og straks falder volden dramatisk. Hvad gør Iraks regering og USAs militær? Angriber den med militær og politi, og forsøger at undergrave dens ellers solide magtbaser indefra med Vækkelsesråd. Som sagt:
Tactics such as these make me wonder if the US military is congenitally incapable of prosecuting successful COIN doctrine: every time things appear to be moving in the right direction, the temptation to use brute - though counterproductive - force just gets the better of our military/political leaders. The lessons from the siege of Fallujah are forgotten while that city still smolders.
De har stadig ikke fattet det. Heller ikke Skt. Petraeus. Idéen med Vækkelsesråd i det sydlige shi'itiske Irak er dybt ulogisk, eftersom disse råd ikke bygger ovenpå eksisterende magtstrukturer som i Anbar, men konkurrerer med dem. Det skaber ustabilitet, og i sidste ende vold. Selvfølgelig.

Det er også forkert at tro at al-Sadr kan skalte og valte med sine tilhængere som han vil. Sadrismen er udtryk for den shi'itiske underklasses vrede, og Moktada har redet denne bølge mesterligt. Men han kan ikke holde den tilbage, og slet ikke når sadristerne er under angreb. Ellers ender han som en impotent kransekagefigur i stil med al-Sistani. Og så er han færdig, for gadens vrede er hans eneste styrke, og uden den er han ingenting.

Uffe & Tortur

Her er Uffe.

Uffe har engang været Danmarks udenrigsminister. Det var sjovt.

Nu blogger Uffe. Det er ikke lige så sjovt. Se, han ser sur ud.

Uffe har ikke noget mod at kritisere ikke-vestlige landes konventionsbrud:
Er det klog “realpolitik” at tie stille, når lande som Rusland og Kina bryder de spilleregler, der nu engang er aftalt? Det mener jeg ikke. For der er jo ikke tale om, at vi anlægger særlige “vestlige normer”, når de to lande kritiseres for deres forhold til menneskerettigheder og små nabolandes suverænitet. Der er tale om brud på regler, de selv har lovet at respektere som medlemmer af FN - og i Ruslands tilfælde tillige OSCE.
Men Uffe har det sværere med vestlige landes konventionsbrud. For eksempel i sagen om USAs fangeflyvninger over dansk territorie:
Men i den amerikanske debat er man også anderledes robuste end mange danske politikere, fordi man kender til de barske kendsgerninger - først og fremmest, at man er i krig, og at i krig er det ikke alle ting, der kan eller skal lægges åbent frem.
Uffe mener ikke at disse "barske kendsgerninger" er værd at tale om:
Som allierede skal man have tillid til hinanden. Og de danske holdninger til fangeprogrammer og anvendelse af tortur er velkendte. Og så burde den snak ikke være længere.
Åh nej.

Se Uffe. Nu ser Uffe dum ud.

torsdag den 7. februar 2008

De sidste dage

I de sidste dage af Iran-Irak krigen, hvor det stod klart at våbenhvilen var på vej, sendte irakerne missil efter missil mod Iran. Alt skulle bruges, og alt blev brugt. Målet var ikke at vinde - det var selvfølgelig for sent - men at ødelægge så meget som muligt inden freden brød ud, for at svække Iran på sigt.

Jeg kommer til at tænke på dette, når jeg læser om Bush/Cheney-administrationens seneste overgreb på den amerikanske retsstat. De har aldrig været værre.

For det første er der de nylige bekræftelser af brugen af waterboarding, fulgt op af justitsminister Mukasey i en ny senatshøring, hvor han gør sig til talsmand for det juridiske princip, at en godkendelse af en handling fra en hvilket som helst gren i Justitsministeriet udelukker enhver fremtidig undersøgelse af sagen. Ikke blot forfølgelse af lovbrud, men undersøgelse deraf. Således vil han hverken undersøge brugen af waterboarding eller uberettigede aflytninger, fordi det såkaldte Office of Legal Counsel mente de var lovlige. Denne lille grens funktion er at give administrationen råd om juridiske emner. I Mukaseys justitsministerium er de nu ophævet til dommere: Det, de siger er lovligt, er lovligt.

For det andet brugte Bush for en uge siden en af sine berømte "signing statements" - underskriftsudtalelser - hvori han plejer at sige, at han ikke vil følge loven, hvis nu. Denne gang drejede det sig om Kongressens forfatningssikrede ret til bestemme hvad det føderale budget skal bruges til. Denne ret er nedfældet ganske, ganske tydeligt i den amerikanske forfatning, men Bush mener sig i sin gode ret til at være ligeglad.

For det tredje er Senatet stadig i gang med at debattere om hvorvidt teleselskaberne, der assisterede administrationen med de ulovlige aflytninger, bør have tilbagevirkende immunitet for disse lovovertrædelser. Dette for at sænke de retssager mod teleselskaberne, der sandsynligvis vil ramme administrationen, hvis de får lov at fortsætte. Tilbagevirkende immunitet for at deltage i et ulovligt program, der aflyttede amerikanske statsborgere.

Som i de sidste stadier i en dødelig sygdom vil degenerationen blive værre og værre. I Det Hvide Hus sidder en gruppe ekstremister der i årene efter 9/11 fik nationen med sig. Men totredjedele af nationen har gennemskuet ekstremisterne, og de ved at de kun har dette sidste år tilbage i præsidentembedet. Så alt skal igennem nu, og der er ingen tid at spilde. De vil søge at binde den næste præsident i Irak. Visse vil presse hårdere og hårdere på for at få en krig med Iran. Og jo tættere vi kommer på præsidentvalget i november, og jo tydeligere det bliver at McCain vil tabe stort, jo klarere vil administrationens mål stå: At hytte sit eget skind. De vil søge at tvinge lov efter lov igennem, der immuniserer eller fritager dem for deres utallige lovbrud. I de allersidste dage vil vi se en lind strøm af benådninger af venner og bekendte.

Men på dette tidspunkt vil demokraterne have en præsidentkandidat, der tilmed sidder i Senatet. Det er muligt at denne vil prøve at samle demokraterne til at gøre modstand mod administrationen. Sandsynligvis ikke, men værd at holde øje med. Det mest sandsynlige er at amerikanerne vil gøre som alle folkeslag, der har været igennem en stor og fornedrende intern konflikt: Prøve at glemme alt så hurtigt så muligt.

Jeg ved ikke helt om det kan lade sig gøre i informationsalderen.

Nej 2

Ærkebiskoppen af Canterbury giver støtte til sharia i Storbritannien:
Willams said giving sharia official status in the UK would help maintain social cohesion because some Muslims do not relate to the British legal system.

Its introduction would mean Muslims would no longer have to choose between "the stark alternatives of cultural loyalty or state loyalty".
Endnu en af de nyheder, hvor jeg virkeligt skal anstrenge mig for ikke at bande.

Nej, jeg kan ikke: Tæskedumt, møghamrende idiotisk, ulideligt politisk korrekt selvknepperi.

Hold kæft da. Hvad kunne skabe større sociale skel end at have to forskellige juridiske systemer, kun fordi en minoritet i minoriteten kæfter op om deres særlige behov og status?

Forestil jer dette: En ny kommer ind i klassen, han er brun, resten af klassen er hvid. Den nye kommer straks op at slås med klassens røvhul. Stor tumult, blodige næser. Næste dag beslutter læreren sig for at der skal gælde specielle regler for klassens nye dreng, og kun for ham. Resten af klassen bliver hver dag mindet om hvem der er anderledes og speciel, og skal have særlig behandling. Hvem tror vi bliver mobbet resten af skoletiden?

Det er helt oppe at ringe, sammen med Hougaards forslag om imamer i børnehaver.

Who will rid me of this braindead priest?

---

Jeg har ikke noget at tilføje til dette.

Blåt Amerika

I disse valgtider...

Den største historie fra USAs primærvalg er hverken at Obama er ved at arbejde sig forbi Hillary, eller at Guiliani først førte og siden faldt sammen til ingenting, men at i alle stater, der hidtil har stemt - med undtagelse af Utah, Alabama og Arizona - har der været flere deltagere i demokraternes primærvalg end i republikanernes. Også i stater som Tennessee, South Carolina, Missouri og Oklahoma, der hidtil har været sikre republikanske baser; dybrødt territorie.

Til november vil republikanerne få så læsterlige stryg at de vil flå hinanden i stykker, når skylden skal fordeles. Til helvede med dem.

Ergo Ingenting

Det Hvide Hus har sagt god for waterboarding.

Ser Fogh dum ud nu? Eller kan han referere til en udtale fra Espersen, der lovliggør metoden? Som derfor ikke er tortur? For det er argumentet:
Fratto said waterboarding's use in the past was also approved by the attorney general, meaning it was legal and not torture.
Det er vores allierede. Har Danmarks regering før kunnet så tvivl om USAs brug af torturmetoder, må de nu så tvivl om selve metoderne er tortur. Vil de gå så langt? Følg med næste uge, når cirkusklovnerne fra Ny Alliance er forsvundet fra forsiderne.

Og mærk jer dette: Waterboarding er kun symbolet på denne administrations torturpolitik. Der gemmer sig meget mere, meget værre. Abu Ghraib var tilsigtet, og ikke en fejl. Jeg kan næsten ikke vente på at høre en udtale fra Espersen om dette. Jeg kommer nok til at vente længe.

Jeg ved ikke hvad der er værst: De amerikanske vulgariteter eller de europæiske hyklerier.

Onde Mærsk

Der er sølle matematik på spil her. På samme måde som bidraget til drivhuseffekten måles i udledning af drivhusgasser pr. indbygger, så bør bidraget fra Mærsks transportskibe måles pr. skib. Ellers ville Danmark kunne halvere sin CO2-udledning ved at hæve skatterne på skibstransport, og få Mærsk til at indregistrere sin flåde i et andet land.

Og det, er vi enige om, er sølle matematik. Det er vi enige om.

tirsdag den 5. februar 2008

Berørende

En lille sjov detalje man bør huske på mht. CIAs bortførelser er, at Rendition-programmet begyndte under Clinton. Derfor berører dette også Nyrup-regeringen, herunder Lykketoft. Undersøgelsen bør derfor være uafhængig af både regeringen og resten af folketinget; jeg ville ikke være bleg for at pudse lidt Bagmandspoliti på denne sag.

En lille ting til: Fetisheringen af menneskerettighederne irriterer mig mere og mere hver gang jeg ser det, som her:
"Landene har en positiv forpligtelse til at beskytte menneskerettigheder. De skal gøre alt, der står i deres magt, for at beskytte disse rettigheder. Jeg siger ikke, at Danmark ikke har gjort det. Men de burde vise, at de har gjort alt, der stod i deres magt," siger Matjaz Gruden, talsmand for Terry Davies.
Altså: Vi bør ikke kidnappe eller give stiltiende støtte til at kidnappe folk fra gaden og smække dem i et sort fængsel i Rumænien eller Egypten, fordi vi for fanden lever i en retsstat. Det er grunden. Og det er grunden til at dette er inkluderet i menneskerettighederne. Europarådet skærer det væk og påkalder sig menneskerettighederne som et argument i sig selv, og det gør et fælt ideologisk dogme ud af almindelig sund fornuft.

Så i stedet for at hævde menneskerettighederne som var de lov, forklar i stedet hvorfor de er et gode. Igen, igen og igen.

mandag den 4. februar 2008

Forsk lokalt, påvirk globalt

Uffemanden skrev for et stykke tid siden om energifråds i Golfen, og spurgte ud i luften om ikke Danmarks CO2-reduktioner var meningsløse, når resten af verden alligevel fyrede den løs...

Bestemt.

Indtil forureningen lokalt bliver så slem, at man simpelthen er tvunget til at gøre noget ved den, så er der kun éen faktor, der bestemmer udviklingslandenes energikilder: Penge.

Sådan er det, når man er fattig. Hvorfor bekymre sig om en videnskabelig hypotése, når man midt i en kold vinter står og mangler el og varme? Det ville være den rene galskab. Sådan er det sgu også, når man er rig: Der er ikke særlig mange, der har lyst til at være fattigere for miljøets skyld, når det kommer til stykket.

Penge er hovedfaktoren. Da den amerikanske hær satte solcelledrevne gadelys op i Anbar-provinsen, der var afskåret fra Iraks centrale elnet (som alligevel fungerede af scheisse), var det ikke for miljøets skyld; det var blot den nemmeste løsning.

Derfor vil jeg sige, når jeg kigger på IDAs miljøplan: Prioriteterne er helt forkerte. Der er sat ca. 200 milliarder kroner af til selve de energibesparelser, som nærmest hele planen består af, og én milliard til forskning.

Én sølle milliard.

Det burde være omvendt. Det, verden har brug for, er fremskridt som de nyeste indenfor solcelleteknologi, der gør en solcellewatt omtrent fem-ti gange billigere. Det gør en forskel for hele verden. Og opvarmningen er - global.

Jeg synes det siger sig selv. Når man tænker på hvor meget blod og hvor mange penge verdens nationer bruger på at vriste energiresourcer fra hinanden, og på hvordan den globale opvarmning kan vende op og ned på verden, så er det vanvid at der ikke bruges flere penge på energiforskning.

Den Monetære Terrorbalance

God og pædagogisk artikel om den handelsmæssige og monetære ubalance mellem USA og Kina. Kort version:

Besynderlig politik Kina fører. Markedsøkonomi er det i hvert fald ikke, og den kunstige monetære stabilitet de sigter efter (for at holde arbejdsløsheden nede) sørger kun for at skabe endnu større og dybere økonomiske ustabiliteter. Dertil, at man kan ikke køre et land som en eksportfabrik. Ikke længe.

Citat:
Lawrence Summers calls today’s arrangement “the balance of financial terror,” and says that it is flawed in the same way that the “mutually assured destruction” of the Cold War era was. That doctrine held that neither the United States nor the Soviet Union would dare use its nuclear weapons against the other, since it would be destroyed in return. With allowances for hyperbole, something similar applies to the dollar standoff. China can’t afford to stop feeding dollars to Americans, because China’s own dollar holdings would be devastated if it did. As long as that logic holds, the system works. As soon as it doesn’t, we have a big problem.
Det er værd at tænke på at EUs handelsunderskud overfor Kina vokser kolossalt.

lørdag den 2. februar 2008

Bush på steroider

Der er to store uoverensstemmelser mellem McCain og hans vælgere: For det første er de generelt imod Irakkrigen (side 4, nederst), og for det andet er de bekymrede for økonomien (side 2, nederst).

Godt fortalt i denne klumme i LA Times. Pat Buchanan, en ældgammel, forstokket og semi-racistisk paleokonservativ der var imod Irakkrigen fra starten af, har kaldt ham "Bush på steroider". I 2000 var han også den neokonservative klikes foretrukne, indtil de fandt ud af hvor let Bush Jr kunne manipuleres.

McCain har selv tidligere sagt, at han ikke har forstand på økonomi. Han har også i den grad dedikeret sit kandidatur til Irakkrigen, og hans støtte til Bølgen forklarer til dels hvorfor folk, der er utilfredse med Bush, stemmer på ham, men ikke hvorfor dem, der er utilfredse med krigen som helhed, gør.

De uafhængige vælgere vil derfor nemt kunne pilles fra McCain i et præsidentvalg. Demokraterne skal bare punktere myterne. Burde være nemt nok. Tilbage er der så kun den republikanske base, der hader McCain inderligt. Han burde faktisk tabe stort.

Nej

Nej nej nej. Nej nej nej nej nej nej, og atter nej.

Hvad? Blair som EUs præsident.

... at nogen overhovedet vil tænke den tanke. Denne fuldstændigt miskrediterede politiker, smurt ind i Irakkrigens blodige løgne. Glat ål, frygtens apostel, alle tiders puddel, og efterhånden uden fornemmelse for virkeligheden.

Nej, ok? Vil ikke. Har ikke lyst. Hovedpine.

fredag den 1. februar 2008

Problemet Med Socialdemokratiet

Der er to fløje i S: En til højre og en til venstre. Det højre S er Thorning ApS, det venstre S er Auken Og Venner.

En ad gangen.

Det venstre S adskiller sig ikke særligt meget fra SF. Denne fløj har stadigt ikke forstået hvor stor en fejltagelse den massive indvandring fra tredjeverdenslande har været, og holder fast i den gamle indvandringskonsensus, hvor problemerne med indvandring - hvis der da overhovedet er nogen - er pga. hvid racisme. Denne fløj ville ikke tøve et øjeblik med at indføre svenske regler, hvis den kunne. Det gode ved fløjen er at den ved, hvad den vil. Den er oprigtig og stærk.

Højrefløjen i S ved ikke hvad den vil, udover regeringsmagten. Den er en vejrhane, der vender og drejer sig efter folkestemningen. Jeg skrev om den tidligere, og brugte skattestoppet og indvandrings- og flygtningepolitikken som eksempler på denne fløjs gennemskuelige vælgerleflen. Gennemskuelig, fordi den altid leger Kongens Efterfølger: Alle politiske reaktioner - på nær dem af DF provokeret - går i modsat retning af den officielle linie. Den er uoprigtig, og derfor svag og forvirret.

Konflikten mellem disse to fløje går igen overalt i Vesteuropa. Nutidens venstrefløj har godhed som sin grundfølelse. Derfor vil man et velfærdssamfund, der tager sig af de svage, de små, de syge og de gamle. Derfor kan man sjældent holde budgettet, fordi der er så mange gode ting der bør støttes. Derfor er man generelt pacifistisk, fordi krig er ondt. Derfor går man ind for sol-, vind- og bølgeenergi, fordi de emmer af bløde værdier, modsat de modbydelige kul- og atomkraftværker. Og så videre.

Problemet er at virkeligheden er ganske ligeglad med følelser. Så et politisk program, der hænger moralsk sammen, kan sagtens falde fra hinanden i virkeligheden. Man kan derfor hylde sin moralske integritet, alt imens samfundet forvitrer. Valget kan således stå mellem éns egen moralske integritet og samfundets strukturelle integritet.

Det er denne indre konflikt der gør at S har det svært med sig selv i øjeblikket. Selv om det moralsk gode ville være at tage alle de flygtninge og indvandrere ind, som kommer til Danmark, er de langsigtede konsekvenser nu blevet til at tage og føle på: Racisme, ekstremisme, vold, organiseret kriminalitet, polariseret samfund. Selv om det moralsk gode ville være at skabe mere og mere velfærd, så har den skandinaviske velfærdsstat nået et punkt, hvor den kun kan udvides ud i det absurde. Så en venstrefløj, hvis idé er at være god, har et stort problem: Den kan ikke være sig selv. Og det er så Socialdemokratiet.

Vælgerne ved det.

---

PS. Højrefløjens grundfølelse er styrke. Derfor kan den uden videre kombinere konservatismen, nationalismen og liberalismen, på trods af de indre selvmodsigelser; for alle tre ideologier går ud på at være stærk.

Journalisten & Tendensen

Jeg mindes ikke at Poul Høi har skrevet noget tilnærmelsesvis ligeså hårdt om Bush Jr som dette om Clinton:
Ja, Bill Clinton var en tarvelig snydepels, hans troværdighed vil til enhver tid kunne byttes lige over med en kabelbrænders, og han fortjente, at offentligheden gav ham et solidt dyk.
Sandt er det, at Bill Clinton har sagt nogle fordækte ting under primærvalget i South Carolina, og at det har skadet Hillarys kampagne. Men dette - samt dækningen af kandidatvalgene i det hele taget - er temmeligt tendentiøst. Temmeligt anti-Clintonsk.

Jeg nærer ingen særlig kærlighed til hverken Bill eller Hillary, og mener at Obama vil være en bedre præsident for både USA og resten af verden. Ikke desto mindre: Har Høi nogensinde skrevet noget ligeså hårdt om Bush Jr? Eller har han hængt så meget ud med de amerikanske konservative, at han nu mener at et blowjob tydeligvis er værre end en krig begrundet med løgne og fortielser? Værre end hundredetusindvis af mennesker dræbt og lemlæstet uden grund? Værre end millioner af flygtninge? Værre end lovliggjort tortur? Værre end de voldsomme overgreb mod borgerrettighederne? Værre end de diktatoriske beføjelser administrationen har tilranet sig? Værre end nepotismen, korporatismen, korruptionen og udueligheden?

Det synes han vel. Men jeg så det gerne modbevist.