torsdag den 27. november 2008

Internettet lever!



Men den lille youtube gimmick er nok afgået ved døden. Jeg er i hvert fald glad for endelig at få lov til at glemme sangen.

Det hvide flag er hejst

Iraks parlament har godkendt SOFAen. Det er vigtigt, men ikke af juridiske grunde - det er givet, at USA kan blæse på aftalen, hvis den irakiske regering er med på den, og begge finder det belejligt. Kun et stykke papir.

Men det politiske signal er: Tilbagetrækningen er sat på skinner.
Iraq parliament backs US pullout

Iraqi lawmakers approve US withdrawal plan

Iraq parliament OKs pact on US troops' future
Nu skal der meget til, hvis toget skal stoppes. Folk vil have kul på, både den amerikanske befolkning og de irakiske arabere.

Synes i øvrigt, at bekymringerne om, at et naboland kunne invadere, er absurde. Iran vil ikke, de sidder solidt i centrum af irakisk politik, og har det fint. Syrien er del af samme akse. Jordan? Pff. Saudi-Arabien er passivt-aggressivt, krig er ikke dem. Den eneste bekymring er Tyrkiet, som måske vil invadere det irakiske Kurdistan, men det er en noget anden sag - som USA alligevel ikke ville gøre noget militært ved. Forhåbentligt, med Obamas tiltræden, vil de holde den store konference, Obama har talt om, og måske finde en løsning på Kirkuk.

Topfryns

Mere topskatteri. Jævnfør OECD, så kan jeg ikke se, at der er noget at vinde på det danske arbejdsmarked, udover hos deltidsansatte, hvis de går over på fuldtid. Det skal i så fald være et ret heftigt deltidsarbejde, hvis topskatten har noget at sige. Jeg vil skyde på, at de fleste jobs, hvor lønnen for alvor kommer over topskatgrænsen, er den slags, man ikke kommer ind i fra en deltidsstilling. Og en veldokumenteret Laffer-kurve-virkning har jeg stadig til gode at se.

But tell you what: Top- og mellemskatten kan fjernes, hvis frynsen også ryger.
Groft sagt er der frynsegoder til højt betalte mænd i den private sektor – og det betales af lavtlønnede kvinder i den offentlige sektor gennem, at skatten er højere end den kunne være hvis der ingen frynsegoder var. De betales også implicit af dem udenfor arbejdsmarkedet, herunder eksempelvis pensionister, som ikke har adgang til frynsegoder. Hvis frynsegoder eksempelvis endvidere betyder, at nogle behandles før andre i sundhedsvæsenet, ja så stiller det personer udenfor arbejdsmarkedet ringere end de ellers ville være stillet.
Etc. Jo flere undtagelser i skattelovgivningen, jo bedre er det for dem med revisor på.

Ja så.

Det her...
Russiske soldater affyrede i dag skud nær en bilkortege med præsidenterne fra Georgien og Polen tæt ved den georgiske udbryderrepublik Sydossetien.

Det siger en talskvinde for Georgiens præsident, Mikheil Saakashvili.
...tror den polske efterretningstjeneste ikke på (via).
Poland’s Minister of the Interior, Grzegorz Schetyna, announced today that Prime Minister Donald Tusk will receive the official report regarding the shooting in Georgia on Sunday this afternoon, and claimed that, according to the Internal Security Agency (ABW) investigation, it was a “Georgian provocation.”

This is at odds with Poland’s President, who declared immediately after the incident that the incident was a “Russian provocation.”

Schetyna expects that the full report will show that the shooting at President Lech Kaczynski and Georgian President Mikhail Saakashvili near the South Ossetian border at 17:40 on Sunday was a provocation by the Georgians.

However, “I prefer to leave the decisive conclusion to the Prime Minster,” after he reads the full report, saysSchetyna.
Noget om at starte en krig mellem NATO og Rusland. Det lyder vigtigt. Men hvad ved jeg.

Lad os atter dvæle et øjeblik ved McCains tætte forhold til Saakashvili.

Varm sommer

Karzai:
Karzai, som står foran et valgår i 2009, har den seneste tid i stigende grad kritiseret, at amerikanske luftangreb på oprørere alt for ofte koster civile liv.

Karzai gentog i dag sin kritik og tilføjede, at hvis han havde midlerne til at få de amerikanske fly ned, så ville han bruge dem.

»Men vi har ingen midler til at stoppe flyene. Hvis vi kunne, så ville vi gøre det. Vi ville stoppe dem og sørge for, de kom ned«, sagde Karzai.
Næste sommer i Afghanistan, da bliver det varmt. Cirkus Jihad er i byen, og kavaleriet fra Irak på vej.

Mens Rom brænder

Bush er den, han altid har været. Efter at være blevet fortalt om angrebet d. 11. september, sad han i syv minutter som forstenet og stirrede ned i My Pet Goat. Nu, under en verdensøkonomisk krise på størrelse med en ægte depression, er han fuldstændigt fraværende.

Man har sammenlignet Obama med Blair: En veltalende lurifax, der lover alt til alle, og intet vil levere. Man glemmer tit at nævne, at Blair først og fremmest blev upopulær på det, han fik gjort; nemlig at invadere Irak uden grund; og at intet at gøre simpelthen ikke er en mulighed for Obama. Lige nu prøver han at holde så mange pressekonferencer som muligt for at holde modet og markederne oppe, indtil idioten er ude, og han inde.

To lange måneder.

Dagens dumme spørgsmål

Er det mig, der er helt dum, eller er tørlastens sammenbrud ikke en katastrofe for Mærsk?

onsdag den 26. november 2008

Wax on, wax off

Endvidere, om sammenhængen mellem arbejde, belønning og moral. Lille pointe til. Man har i dag konstruktionen, hvor man støtter landbruget, dumper varerne på ulandene, og giver dem ulandshjælp til at købe skidtet.

Det er ikke fedt. Hvis der er en relativ fri konkurrence, vil den sociale darwinisme belønne dem, der arbejder hårdest og bedst. Deres værdier vil blive til samfundets værdier; de middelklasseværdier, som korruption ikke bider på. Når europæisk landbrugsstøtte udkonkurrerer Afrikas landbrug, så ødelægger man samtidig chancen for, at der opstår en forbindelse mellem solidt forretningsvirke, godt arbejde og god moral.

Alt i alt er det nok en lille faktor; tit er det, at den dominerende stat kvæler al konkurrence i bureaukrati, gerne hånd i hånd med et oligarki af rige familier, der sidder på flæsket. Tit giver det ikke mening at skelne mellem forretningslivet og staten. Men alligevel.

---

Og om velfærdssamfund: Kontrol er pinedød nødvendigt for at sikre, at velfærdsydelserne ikke bliver misbrugt. Ellers samme korrosion af moral.

Moral hazard

Faldt over et indlæg af Ole Wolf, der destillerer problemet med privatiseringer af statens essentielle funktioner, som jeg nær berørte i min lange smøre forneden:
Den kritik, som borgerlige politikere sædvanligvis retter mod "det offentlige", er at det offentlige ikke er motiverede til at være omkostningseffektive, fordi deres eksistens er nødvendig. Men situationen omkring f.eks. Roskilde Bank og andre "for store til at fejle"-firmaer viser tydeligt, at denne mekanisme ikke er begrænset til det offentlige. Også Roskilde Bank og flere amerikanske banker har demonstreret, at i samme øjeblik, de indser, at de er "for store til at [lade] fejle", så udviser de uansvarlig økonomisk adfærd, der har større omkostninger for samfundet end et offentligt ejet selskab, hvis viden om sin nødvendighed gør det mindre effektivt.

Den borgerlige kritik mod det offentlige er sikkert rimelig nok, for med erkendelsen af at være uerstattelig følger risikoen for, at man misbruger sin position. Denne risiko gælder imidlertid for både private og offentlige selskaber. Løsningen på de borgerliges kritik af offentlige selskaber er derfor ikke at privatisere dem, for hverken motivationen eller muligheden for umoralsk økonomisk adfærd bliver mindre af den grund. Til gengæld stiger risikoen for, at væsentlige services falder sammen, hvis man privatiserer og dermed introducerer risici for konkurser og investor-spekulation.
Offentlige institutioner bliver tit ineffektive; ikke fordi de er nødvendige, men fordi de ikke selv får noget ud af at blive effektive. Det er altså ikke, at de udnytter deres position til egen fordel, men at egen fordel ikke findes (det besynderlige ved DRs kommercielle skidt er netop, at DR ikke tjener penge på det, så hvorfor dog, når man i forvejen har ægte kommercielle kanaler?).

De private kan til gengæld udnytte deres position til egen vinding.
Army auditors had determined that KBR lacked credible data or records for more than $1 billion in spending, so Mr. Smith refused to sign off on the payments to the company.

(...)

But he was suddenly replaced, he said, and his successors — after taking the unusual step of hiring an outside contractor to consider KBR’s claims — approved most of the payments he had tried to block.

Army officials denied that Mr. Smith had been removed because of the dispute, but confirmed that they had reversed his decision, arguing that blocking the payments to KBR would have eroded basic services to troops. They said that KBR had warned that if it was not paid, it would reduce payments to subcontractors, which in turn would cut back on services.

"You have to understand the circumstances at the time,” said Jeffrey P. Parsons, executive director of the Army Contracting Command. “We could not let operational support suffer because of some other things.”
Hvis systemet bryder sammen uden den udliciterede del, og serviceleverandøren ikke kan udskiftes temmeligt hurtigt, så skal man ikke begive sig ud i skidtet.

Skal finanssektoren så nationaliseres? Det ville være konklusionen. Men det er for meget af det gode: Skønt det kunne lade sig gøre, så ville kontrollen med lånene skulle være så stor, at processen ville gå alt for langsomt. Men lige nu kan jeg ikke lade være med at tænke tanken, at staten burde have overtaget bankernes funktioner - i hvert fald deres kortsigtede garantier (via C.) - i stedet for selve bankerne. Tror, det ville have været billigere i sidste ende, for lige nu er det ad helvede til.

Frihed og fordrivelse

Jeg har kritiseret den anti-russiske dækning af krigen mellem Rusland og Georgien en del gange, men Politiken, skal vi lige skrue lidt ned for volumen...

Der har været rigeligt med modbydeligheder i Kaukasus siden Sovjetunionen brast, og det er vammelt at se Politikens netredaktør fyre den her af. Selv ville jeg nødigt hylde over en kvart million fordrevne georgiere.

Østrig

Østrig er ved at få en ny regering. Men ikke alle vil lege med, f.eks. deres nuværende udenrigsminister, Ursula Plassnik:
"I was not ready to serve as an EU warranty or fig leaf for a government where some of its members do not distance themselves enough from a fruitless and energy consuming alliance with EU-critical forces," Ms Plassnik told Die Presse.
Og hvad var selve tvisten?
The new SPO chancellor, Werner Faymann, declined to insert a clause into the coalition pact guaranteeing that future EU treaties will be ratified through parliament instead of referendums, prompting Ms Plassnik's departure, she explained.
Den nye regering ville ikke insistere på ingen folkeafstemninger ved evt. nye traktater. Det var bare det.

Ja. Man kan ikke sige andet, end at EU, som det er nu, er en direkte trussel mod det nationale demokrati. Jeg kan sgu ikke pakke det ind på anden måde og være mig selv bekendt. Folk stemmer nej, først og fremmest for at insistere på deres ret til at stemme nej. Den ret vil den politiske elite nu tage væk. Vi husker Thorning.

tirsdag den 25. november 2008

Samfundets moralske skrog

Finans- og aktiemarkederne har atter pustet sig op og sprængt sig selv i luften, hvilket ser ud til at ske omtrent hvert 25. år. Pr. sædvane er det ramte erhvervsliv med tilhørende direktører er blevet anklaget for grådighed, da nogle af dem har hevet en årsløn hjem på mange, mange millioner for til gengæld at køre deres virksomheder i sænk. Tilmed har mange direktører gyldne faldskærme og/eller pensionsordninger, der vil sørge for, at de ikke nogensinde vil lide nød igen, i modsætning til dem, der skal rydde op efter eksplosionen: Skatteyderne.

Svaret er kommet prompte; at det er absurd at anklage folk for at ville tjene hurtige, nemme penge. Folk er grådige! Og man bør ikke være overrasket, ej heller fordømme menneskets natur, forklares det. Da direktørerne endda fik verden serveret på et sølvfad af bestyrelsen, så skulle de være idioter for ikke at sige ja og amen. Enhver ville gøre det; jeg også.

Er alt godt, så? Var fejlene kun systematiske, og ikke menneskelige? Værdiskredet siden halvfjerdserne, fra rigdom til sex og berømmelse, kom af, at der blev færre og færre fattige. Fattigdommen blev uddrevet fra arbejderklassen i takt med, at den selv svandt ind. Lidelsen forsvandt fra de små lejligheder, og flyttede ud blandt de hjemløse på gaden. Rigdommen mistede sit gyldne himmerigsskær, fordi fattigdommen ikke længere var der til at sluge de fortabte. Hvad skulle man da sætte pris på? Sex, udseende, berømmelse og ungdom, til at begynde med. Tabere var først og fremmest fattige seksuelt, snarere end økonomisk.

Samfundet formede værdierne, ikke omvendt. Økonomien ændrede menneskers holdning til sig selv.

Betragt da finanskrisen: Hvem er vindere, hvem er tabere? Vinderne er dem, der har tjent kassen på at puste boblen op, spekulere i den, og løbe fra regningen. Taberne er dem, der arbejder og betaler skat, og småaktionærer. Hvad er moralen i den historie?

At grådighed er godt. Ikke for samfundet, men for dig alene. Såmænd.

Liberalismens selvbedrag var at tro, at egoismens implicitte ligegyldighed overfor andre ikke ville få konsekvenser for samfundets moral. Læren, folk vil drage af finanskrisen, er, at vindere spekulerer efter kortsigtet gevinst i bobler, og lader taberne om regningen. Taberne passer til gengæld deres arbejde og betaler skat. Regningen er dermed ikke bare økonomisk, men moralsk.

Liberale holder meget af at skrive om incentiver. Så lad os. Incentiverne i finanssektoren var fuldstændigt forvredet. Boligmæglerne tænkte kun på at sælge lånet videre, ikke om lånet var sundt. Investeringsbankerne tænkte ikke på, om lånene de købte var sunde, men om de kunne puste boligboblen endnu mere op. Direktørerne med kortsigtede bonusordninger havde interesse i at løfte regnskabet midlertidigt, for derefter at indløse optioner og andet, før skidtet brasede sammen.

Når støvet har lagt sig og nødlovene afblæst, bør noget af det første, man bør gøre, være at få incentiverne i orden. Der bør være en lige linie fra låner til udlåner. Direktør og bestyrelse bør have personlig interesse i langsigtede resultater for koncernen. Gennemsigtigheden bør være næsten total. Det skal lovgives - fanden tag det - for finanssektoren er for vigtig for resten af økonomien til, at den kan få lov at gå under. Det er netop denne implicitte statsgaranti, som alt for store finansinstitutioner kan regne med, der i sidste ende er den største incitamentsforvrængning; derfor må og skal finanssektoren i kort snor. Reguleringen af finanssektoren har dermed to mål; at forhindre yderligere nedbrydning af samfundets moral, samt at genskabe båndet mellem godt, solidt håndværk og belønning i selve bankbranchen.

Det er ironisk, at det netop var bankmanden, der engang var symbolet på den tørre, men ærlige borgerlige forretningsdrivende. Det siger noget om, hvor vi er henne i dag. Finanskrisen og den verdensomspændende recession skal de fleste af os nok overleve, men samfundets moral skal holdes ved lige, eller ruste væk ved spekulationsbobler som skroget på et gammelt skib.

Fangeudveksling

Jeg ved ikke, hvad symbolikken er, men de to artikler sammen kildede mig.

Beach-sex couple to be deported
Two Britons found guilty of having sex on a Dubai beach are to be deported without serving any jail sentence.
Yemen move for Bin Laden driver
Osama Bin Laden's former driver is being moved from Guantanamo Bay to serve the remainder of his sentence in his native Yemen, the Pentagon says.

lørdag den 22. november 2008

Understøttelse

Jeg har på fornemmelsen, at redningsaktionerne af bilfirmaer verden over kun vil ende i, at firmaerne tager pengene de billige lån, bruger dem til at betale af på gæld, og ellers på at holde hovedet over vande, mens de skærer voldsomt ned på produktionen og fyrer arbejdere i massevis. Som det er sket i finanssektoren, hvor de mange, mange penge ikke ser ud til at have hjulpet særligt meget. Så hvis det var det, man ville undgå, så skal man jo nok forlange, at firmaerne bliver ved at lave deres ubrugelige, usælgelige produkter. Man ved heller ikke, hvor store tab staten skal dække - der er ingen, der ved, hvor dybt hullet er, og om der overhovedet er en bund i det. Win!

Bedre idé at bruge pengene på at skabe arbejde, i stedet for at understøtte det, der er. Og hvis det drejer sig om at svare igen på USAs statsstøtte, så er straftold altid en bedre idé, fordi den, i modsætning til statsstøtte, ikke suger penge ud af resten af økonomien.

Jeg ved, at det stadig er småpenge i forhold til det, man bruger på bankerne. Nu er det Citigroup, som har for 2 billioner (dvs. 2.000 milliarder) US$ værdier over hele verden.

fredag den 21. november 2008

Tiderne skifter

USAs (efter sigende) nye finansminister taler kinesisk.
He has studied Japanese and Chinese and has lived in East Africa, India, Thailand, China, and Japan.
Det kan bruges.
China passed Japan to become the U.S. government's largest foreign creditor in September, the Treasury Department announced yesterday, reflecting the dramatic expansion of Beijing's economic influence over the American economy.

Hmm

Jeg må sige, at kurdernes omfavnelse af styrkestatusaftalen med USA gør mig lidt mistænksom, de er jo glade for amerikanerne. Ved Zebari noget, vi andre ikke ved? Mere om aftalen her. der bl.a. også forlanger, at USA overdrager alle sine fanger til irakisk varetægt. Og så fremdeles. Men hvor meget er et stykke papir egentlig værd i Irak? Hmm.

Krudt & Kugler

Danmarks akstiveste tatsminister.


Nu er det Somalias tur til at være den nye front i Krigen Mod Terror.
Etiopien: Somalia er på vej til at blive terroristrede på niveau med Afganistan under Taleban-styret. Derfor må hele verden vende blikket mod Somalia og få gjort op med de muslimske fundamentalister.

Det siger Anders Fogh Rasmussen (V), som under sit besøg i Etiopien netop har diskuteret Somalia.

- Jeg vil gerne sige, at det samlede indtryk fra de samtaler, jeg har haft, er, at vi står over for en meget skræmmende situation i Somalia, siger den danske statsminister.

- Hvis ikke vi for stoppet og vendt udviklingen i Somalia, så ender Somalia ganske enkelt med at blive en terroriststat, som kan skabe ikke bare regional ustabilitet, men også kan true den internationale sikkerhed. Det kan blive et nyt Afghanistan på Talebans tid, hvor terroristgrupper får et fristed til at operere fra, lyder det fra Fogh.
Fogh har vist fået sig en slurk etiopisk propaganda lige ned i løgneren. Har han egentlig noget begreb om, hvad der er foregået på Afrikas Horn de seneste par år? Kender han noget til borgerkrigen og anarkiet i Somalia, de hundredetusindvis af døde, de millioner, der er fordrevet og flygtet til bl.a. Europa, freden efter de islamistiske råd tog magten, Etiopiens invasion, Somalias nye sammenbrud og borgerkrig, Etiopiens efterfølgende tilbagetrækning, Somalias anarki og det opblussede pirateri som følge deraf, samt det nye had til USA, der bombede landsbyer og støttede Etiopiens invasion?
- Min konklusion på de møder og samtaler, jeg har haft, er at det internationale samfund ganske enkelt er nødt til at engagere sig stærkere i at få stoppet og vendt udviklingen i Somalia.
Jeg gætter nej.

Hul på!

Efter LO har givet sin velsignelse til at slibe noget af topskatten, ser det ud til at være en smal sag for regeringen at få gennemført sin skattereform til foråret - måske med lidt ekstra til DF, som populisterne kan bruge til Den Evige Valgkamp.

Så mit spørgmål er: Hvor smart er det at gå ind for en lettelse af topskatten, når man ikke er regeringen?

Den går ud til S, SF og LO, som bryster sig af en "social profil". Sådan vil det ske:

1. Regeringen vil bruge den politiske kapital, den har fået af S, SF og LO, til at gennemføre sine skattelettelser sammen med DF, der vil få nogle store indrømmelser på andre områder. Vil trommen lyde. DF vil ligne en sejrherre, samtidig med, at skattelettelserne vil gå til de rigeste i Danmark.

1b. Valgfrit - regeringen vil indføre flere grønne afgifter, der af deres natur rammer de fattigste hårdest.

2. Skattelettelserne vil ikke, som visse ideologer tror, få flere i arbejde. Danskere arbejder allerede hårdt, og har en meget høj procentdel af befolkningen i arbejde. Der er meget lidt at vinde.

3. Samtidig er olieprisen faldet så meget, at statens indtægter fra Nordsøen vil falde med tyve til tredive milliarder kroner i løbet af næste år.

4. Danmark, der allerede nu er i recession, vil få det værre endnu pga. stormvejret i den internationale økonomi. Eksporten vil gå ned, etc. Færre skatteindtægter, flere arbejdsløse.

5. Statskassen vil få sig et stort, fint hul.

Ved vejs ende vil vi altså stå i en situation, hvor de mest fattiges vilkår er blevet svækket, måske endda med grønne forbrugsafgifter som ekstra byrde, og hvor en skabsliberal regering vil præsidere over store budgetstramninger. Hvor tror S, SF og LO så, at de stramninger vil ske? Til fordel for dem, der tjener mindst? Not bloody likely.

Nej, til den tid vil det jo nok heller ikke komme på tale at hæve topskatten og sænke bundskatten. For at indrømme egne fejl har både S og R vist sig ude af stand til mht. de afdragsfrie lån, der om noget skabte den største - og nok mest ufortjente - økonomiske ulighed i Danmark i nyere tid; mellem boligejerne og boliglejerne. Nej, der er ikke noget at komme efter.

CEPOS's frimarkedsfundamentalistiske velgørere har givet pengene godt ud. Det må man sige. I tandem med OECD har de virkelig fået rykket debatten. Næse for investeringer, har de. Det er selvfølgelig sjovt, at en ideologi, der er blevet så diskrediteret af finanskrisen, kan få så stor en indflydelse hos Danmarks velfærdsglade venstrefløj. Synd for dem med de laveste indkomster, selvfølgelig, men altså, sådan er det nu bare. Lad os i stedet se fremad.

torsdag den 20. november 2008

Dagens wanker

Connie Hedegaard er stor i slaget:
Det kan godt være, at Barack Obama lægger op til, at USA skal være blandt de førende lande i kampen mod klimaforandringer, men i så fald skal den kommende præsident stramme op på sine klimamål, siger klimaminister Connie Hedegaard, som er vært ved næste års klimatopmøde i København.
Vil Honey Gedelår nogensinde forstå, at en målsætning ikke er selve målet? At man rent faktisk skal gøre noget, og ikke bare komme med flotte, medievenlige erklæringer? Sidst, jeg så efter, var hun faktisk miljøminister i en regering, der er stået for mere udledning af drivhusgasser, flere penge til verdens førende opvarmningsbenægter, og politisk manipulation af miljøforskning.

Men det er ok! Vi skal bare sætte højere mål!

onsdag den 19. november 2008

Bør menneskets tanker kontrolleres?

Jeg ville ønske, jeg kunne fordømme Pia Kjærsgaards krav om en undersøgelse af Bonnichsen helhjertet. DF gør det for at intimidere; for at knægte ytringer, de ikke bryder sig om. Forsvarere af ytringsfriheden er de ikke, kun hyklere.

Men fordømme det med hele mit hjerte kan jeg ikke, for venstrefløjen har ikke været for god selv. I mange, mange år har den hevet folk i retten for racisme. Og skønt nogle et godt stykke til venstre går ind for rigtig ytringsfrihed, så har jeg aldrig set nogen blandt centrum-venstres politiske elite - som nu må inkludere SF - gå ind for afskaffelse af racismeparagraffen.

Sindelagskontrol er det. Intimidering har det været. Ikke at venstrefløjen har været uærlig - had mod minoriteter har en grum historie, og jeg klandrer ikke nogen for at sammenligne DF med fascister - men nationalisterne er lige så ærlige, når de mener, at tilbederne af multikulturalisme er idioter, der i antiracismens navn nægter at se sandheden om den muslimske religions totalitære natur i øjnene. Dem klandrer jeg heller ikke for mene, hvad de gør; der er rigeligt med inspiration.

Jeg forestiller mig heller ikke, at "vi bør kunne diskutere det i ro og fred", i god tone. Det er emnet alt for eksplosivt til.

Men jeg vil have, at vi diskuterer det åbent. At vi ikke stævner hinanden fra hoften, eller blot truer med det. Det er en uvane, og nedbryder demokratiet. For hvis sindelagskontrol er nødvendigt, hvordan er det demokratisk? Lever vi da i et demokrati, hvis man ikke kan sige og stemme sin mening? Hvad er vi så; tvungent tolerante? Og hvordan fanden giver det mening?

I mine øjne overhovedet ikke. Så den dag, hvor centrum-venstre går ind for ophævelse af racismeparagraffen, da kan vi tale, og tale frit. Jeg slutter derfor af med mit yndlingscitat af Chomsky, der selv er en mere veltalende forsvarer af ytringsfrihed end jeg:
"If you're really in favor of free speech, then you're in favor of freedom of speech for precisely for views you despise. Otherwise, you're not in favor of free speech."
Så simpelt kan det siges.

tirsdag den 18. november 2008

Musik! Mosh!

Bedste intro nogensinde.



Slayer lyder konsekvent bedre i liveoptagelser. Ved ikke hvad det var de gjorde forkert i studiet.

Vor mand i Tallinn

Den største spionskandale du aldrig har hørt om:
For years an Estonian government official has apparently been collecting the most intimate secrets of NATO and the EU -- and passing them on to the Russians. The case is a disaster for Brussels. (...)

Officials who are familiar with the case assume that "virtually everything" that circulates between EU member states was passed on to the Russian Foreign Intelligence Service, the SVR -- including confidential analyses by NATO on the Kosovo crisis, the war in Georgia and even the missile defense program. Investigators believe that Simm was a "big fish."

Meanwhile, a number of investigative teams from the EU and NATO have flown to Tallinn to probe the extent of the intelligence disaster. The investigation is being led by the NATO Office for Security, which is headed by an American official. As investigators pursue their work, they continue to unearth mounting evidence pointing to the enormity of the betrayal. A German government official has called the situation a "catastrophe," and Jaanus Rahumägi, a member of Estonia's national parliament who heads the parliamentary oversight committee for the government security agency, fears "historic damage."
Russerne: Stadig bedre til det lort, end vi er.

Ultrasymbolsk

Jeg ville ønske, jeg kunne embedde det her. It works on so many levels.

Med vores velsignelse

Khameneis stedfortræder siger god for aftalen mellem USA og Irak.
Iran and Syria, longtime adversaries of Washington, have said an immediate withdrawal of U.S. forces would be the best solution for Iraq, fearing threats to their security and regional influence. Iraqis sought to allay their fears, amending the pact with the ban on cross-border attacks from Iraq.

On Monday, however, Iran's judiciary chief, Ayatollah Mahmoud Hashemi Shahroudi, said the Iraqi Cabinet acted "very well" in approving the pact. The Web site of Iran's state television quoted him as saying he hoped the U.S. will withdraw from Iraq within the time specified in the deal.

"The Iraqi government has done very well regarding this," he said. "We hope the outcome of (the deal) will be in favor of Islam and Iraqi sovereignty."

Shahroudi is very close to Iran's top leader Ayatollah Ali Khamenei and his comments reflect thinking of conservatives within the ruling system, but not all hard-liners or President Mahmoud Ahmadinejad.
Vi mangler en kremlinolog theranolog til at rede trådene ud. Spændende spændende.

---

Elling besvarer mit kald...
Apparently, Ayatollah Shahrudi - head of the Iranian Judiciary and considered a close (yet somewhat ‘moderate’) aide to Khamene‘i - has endorsed the pact, stating that “security and stability is in the interest of the regional nations”… Now, I guess the next question would be: does this mean Khamene‘i agrees with this point? Even though Khamene‘i sometimes drop his veil of ‘neutrality’ in domestic factual disputes and sometimes deliberately parts from his favorite image of ‘impartiality’, Khamene‘i doesn’t need to state his views. This is why the Iranian foreign policy line appears so opaque or engimatic to many observers: since Khamene‘i is not a President but a fatherly ‘Guardian’ / supreme-authority-behind-the-curtains, he can just let various aides and associates voice different policy options or views without us knowing which one is actually going to be implemented.

Thus, I see this as yet another classic example of Iran’s two-pronged strategy of suddenly airing surprisingly moderate/constructive/appeasing signals (enhanced when stated by conservative figures and clerics) - while letting other officials repeat the same old songs against the Global Arrogance of Imperialist Powers etc. Nonetheless, I cannot help labelling this as a comparatively ’suprising’ and relatively ‘conciliatory’ statement.
Iransk politik, kun for viderekomne. Jeg spekulerer tit på, om der egentlig er særligt meget styr på Iran - for mig ser deres politik tit ud til at stritte i alle retninger - men det kunne sagtens være et spejl af min forvirring.

Og må jeg for i øvrigt anbefale CUMINet, der ser meget lovende ud.

mandag den 17. november 2008

Rockmusik

Hør til ende, jeg beder eder.

Zombie!

Er just i gang med at køre Foghs tale (PDF) igennem, en lille pointe. En af højrefløjens zombietanker er, at det offentlige kun er en udgift - at staten kun bruger løs af de penge, som den private sektor betaler i skat. Og intet andet. Fogh, om mangel på arbejdskraft:
"Det vil sige, at for hver en ekstra, vi tager ind i det offentlige, der bliver der en mindre i den private sektor, og dermed en mindre til at skabe den produktion, som det hele skal betales med."
Bevares, der er en balance, og med demografien har den forrykket sig mod mindre velfærd. Det bør ikke kunne diskuteres. Til gengæld har Danmark en af de højeste fødselsrater i Europa, så klap hesten.

Men tænk over det: At dem, der underviser, laver motorveje, kører busser, efterforsker forbrydelser, dømmer forbrydere, helbreder syge, hjælper svage, planlægger trafikken og administrerer bureaukratiet, ingen af disse giver noget økonomisk igen til nogen andre. Forestil dig så, kære læser, hvordan økonomien ville have det uden alt dette; uden politi og domstol, bus og tog, uddannelse og sundhedsvæsen, etc. Ikke så godt, vel?

Jovist er noget af det offentlige penge ud ad vinduet. Sundhedspleje til pensionister, f.eks. Det vil jeg nu gerne beholde. Og jovist burde noget nedlægges; selv er jeg knotten på ulandshjælp, DR og kunststøtte. Men at skære alt, staten står for, over en kam, det er idiotisk ideologisk.

Zombie, fordi denne tanke hele tiden kommer igen...

Det modsatte er også skidt, uendeligt flere penge til det offentlige ville hurtigt gå galt. Do not presume.

Hussein Obama!

Jamen, altså.
BAGHDAD - Iraq's cabinet overwhelmingly approved a security pact on Sunday that will enable a continued American military presence in Iraq for up to three more years, overcoming protests from hard-line Shiite nationalists and pressure from Iran to block the deal. It is expected to go before the parliament for final approval by the end of this month.

Key revisions on sovereignty issues, demanded by Iraq and accepted by the US during months of fractious negotiations, led Iraq's highest-ranking Shiite religious figure, Grand Ayatollah Ali al-Sistani, to indicate over the weekend he would not object to the sweeping deal. Although the pact has experienced pockets of resistance, many Iraqis say the victory of US President-elect Barack Obama was a factor because of his promise to withdraw troops within 16 months of taking office.

The pact specifies that US units are to withdraw from Iraqi cities by June 2009, with a final countrywide pullout by the end of 2011. US diplomats have grown increasingly desperate to conclude the deal before a United Nations mandate, under which US forces currently operate, expires at the end of this year.

Passage through parliament is expected, since the cabinet vote showed that key political blocs support the deal, said government spokesman Ali al-Dabbagh.

"They all expressed a positive position because they consider it the best [agreement] possible, because it will manage and end the military presence and guarantee the complete withdrawal of the troops," said Mr. Dabbagh.
Og så et par uger efter jeg spåede aftalen død. Hvor vover de. Nu skal den dog gennem parlamentet, og en ja-stemme kan godt blive en møllesten om halsen på partiernes lokale repræsentanter, når der er lokalvalg d. 31 januar. Stemningen er imod enhver aftale med USA, selv om den er den bedste for Irak, og en stor sejr for irakisk suverænitet i forhold til det, USA diskede op med i starten. Al-Dabbagh forsømmer heller ingen muligheder for at understrege dette. Alternativerne er:

1. Forlængelse af FN-mandatet, der stort set giver USA fri hånd i Irak, eller
2. At USA fortsætter som nu, men uden tilladelse fra Iraks regering og parlament, eller
3. At USA trækker sine styrker tilbage til deres baser helt og aldeles.

Hvorimod denne aftale:

1. Kræver alle amerikanske styrker ude af irakiske byer før juli 2009,
2. Kræver alle amerikanske styrker ude af landet før slutningen af 2011,
3. Forlanger, at amerikanske aktioner bliver godkendt af den irakiske stat,
4. Hvilket inkluderer alle angreb mod nabolande, som mod f.eks. Syrien og Iran, og
5. At alle fremmede styrker på irakisk territorie (dvs. ikke USAs baser), der ikke er i tjeneste, hører under irakisk lov.

Slet ikke dårligt. Det er nok det bedste, denne tragedie kunne ende med, fordi aftalen sætter en tidsramme for amerikansk tilbagetrækning. Obama er en faktor, fordi hans retorik har overbevist irakerne om at få deres sager i orden så hurtigt som muligt, før USA trækker sig ud.

Der er stadig Kirkuk. Man må håbe, at kurderne bliver lidt mere realistiske ved synet af amerikanske tropper, der tager hjem. Der er stadig masser af vold; Baghdad er ved at blive hed igen. Aftalen er ikke stemt igennem. Er sikkert lige så fuld af huller som Baghdads betonmure. Intet er afgjort.

søndag den 16. november 2008

Gas!

Bluff!
Storpolitiske stridigheder mellem EU og Rusland truer nu gasprojektet Nord Stream, som skal lede gas fra Rusland til Vesteuropa gennem Nordsøen.

Ruslands premierminister, Vladimir Putin, er nemlig så træt af forsinkelser på grund af ekstra miljøvurderinger og den generelle europæisk frygt for at blive afhængighed af russisk energi, at han har truet med at skrinlægge den 55 milliarder kroner dyre gasledning.
Putin vil skrinlægge Nord Stream, fordi det er et luksusprojekt, hvis eneste formål er at lade naturgassen omgå de baltiske lande og Polen på sin vej til Tyskland. Rørledningen føres langs havbunden, og er som sådan møgdyr - 7,5 milliarder €, plus det løse. Penge ud ad foret. Projektet giver kun geopolitisk mening, og dette kun så længe Rusland har flere rubler at rutte med, end godt er.

Lige nu er olieprisen under 60$, og Ruslands rubel har fået en på skrinet. Putins store gasnet er sat på standby, indtil priserne skyder op igen. Det vil de, når verdensøkonomien kommer til sig selv om en to-tre år. Måske før. Indtil da vil Putin skrue ned for blusset. Ha!

At prioritere

Historien om USA det forgangne årti har været om en nation, der frivilligt har gabt over meget mere, end den har kunnet sluge. To samtidige krige + skattelettelser = underskud. Samt diplomatisk overmod -> tab af indflydelse.

Men et biplot har været statens manglende evne til at prioritere. Det er ikke bare, at ledelsen er gået for langt, men at den heller ikke har stækket de mange grene, der udgør nationen. Ingen prioriteter, vækst alle vegne, for lidt vand. Ikke bare dårlig ledelse, men ingen ledelse - statsvækst som en kræftsvulst, i et politisk system overrendt af lobbyister, der alle trækker i hver sin retning.

Prima eksempel er hæren, der nu reelt leder den "kæmpe maskine", der er USAs udenrigspolitik. Har fået de fleste af pengene. Tjuf tjuf tjuf, kul på. Obama skal nu sætte sig ned og forhandle med maskinen. Træde varsomt forbi ømme tæer. Føre diplomati med staben.

Maskinen vil have flere penge, til Irak, Afghanistan, og missilforsvaret. Ellers bliver den sur, og sætter sig på halen. Obama skal passe på. Men sætte sig igennem, og fortælle militæret, hvem den egentlige øverstkommanderende er. Vil den lystre? Eller sidder de dårlige vaner fast, fordi den ikke blev opdraget?

Sjovt, at hæren ikke er gået så meget op i veteranpleje som et ubrugeligt missilforsvar. Men den prioriterer vel.

---

Bonusopgave: Hvor mange metaforer bruger jeg?

lørdag den 15. november 2008

Afrika er et kontinent

Jeg blev lidt overrasket over for en gangs skyld at se DR Congo på forsiderne de sidste par uger. Jeg er til gengæld ikke overrasket over, at nogle vil have europæiske soldater derned. Jeg er kun lidt overrasket over, at europæiske medier åbenbart har misforstået konflikten 180. Ved intet om det, men går ud fra, at Krigsnørden har ret. Det plejer han at have. Har vi ikke set filmen før?

It's been a while but I'm back in style

Ikke alle hader Saddam.
TIKRIT, Iraq (AFP) – Iraqi tribes held demonstrations across the country on Saturday to protest a Kurdish leader's criticism of new alliances emerging between the clans and Prime Minister Nuri al-Maliki.

Hundreds of people turned out for demonstrations in the the northern Sunni town of Tikrit -- the hometown of executed dictator Saddam Hussein -- and the mostly Shiite southern cities of Karbala, Nasiriyah, Samawah, and Hilla, AFP correspondents said. (...)

In the oil-rich Kirkuk province -- hotly disputed and fractured into Arab, Kurdish and Turkmen communities -- thousands of Arabs gathered at a football stadium outside Hawijah, once a hotbed of the country's Sunni insurgency.

"All of Hawijah calls out to Maliki, Glory of our country!" the crowd chanted, reprising a slogan once used at rallies for Saddam. "With our souls, with our blood, we sacrifice for you, Kirkuk!" they cried.
Det virker som om, at sammenligningerne mellem al-Maliki og Saddam Hussein er ønsketænkning. "Gid han var, bare han er," tænker araberne. Kurderne har til gengæld ingen grund til at længes efter fortiden, og det her må være ret behåret at høre på.

Jeg ved ikke, hvordan man skal skære den. Og det er alligevel teori; i virkeligheden er den moderate kurdiske leder Talabani ved at tabe brydekampen med Ælde, mens den bryske nationalist Barzani dominerer. Og for kurderne er der kun de to at vælge imellem. Barzani:
ARBIL, Iraq (AFP) – A top Iraqi Kurdish leader has said the US military could have bases in northern Iraq if Washington and Baghdad fail to sign the controversial security deal, a local newspaper reported on Sunday.

Massud Barzani, the president of northern Iraq's regional Kurdish administration, said that his government would "welcome" such a move, the Khabat, the newspaper run by Barzani's Kurdistan Democratic Party, quoted him as saying.
Talabani:
BAGHDAD (AFP) – Iraqi President Jalal Talabani has said that American troops can set up bases in northern Iraq's Kurdish region only if the Shiite-led government in Baghdad gives its approval.

"It is not possible for US troops to stay in Kurdistan without the approval of the central government," Talabani said in an interview with state television Al-Iraqiya late on Sunday.

"Kurdistan is part of Iraq, and all of the country's constitutional laws apply to it."
Kurderne har overspillet deres hånd, de er simpelthen i en elendig magtposition. Talabani ved det, men Talabani er svækket.

Saddam 4eva...

Dukkemusik

Aftentanker

Dumme, amatørøkonomiske tanker. Ignorér gerne.

Jeg begynder med, at vi er rige nok. Vi har været rige nok i et godt stykke tid, og er nu mere end rige nok. En økonomisk krise er derfor først og fremmest skadelig, fordi en masse mennesker bliver arbejdsløse. At kagen skrumper med en halv procent i et år eller tre kan vi sgu nok overleve; det er værre individuelt, fordi de arbejdsløse ikke kan få deres del af kagen.

Teorien er, at arbejde skabes af forbrug: Desto mere folk forbruger, desto større er behovet for produktion og service, og desto mere arbejde er der. I en recession bør et land derfor prøve at få forbruget i vejret, gerne ved at køre i rødt på keynesiansk vis, for at få folk i arbejde igen (men ikke, hvis landet står i en valutakrise; så er det modsatte nødvendigt, selv om det er nedgangstider, og det er en ond satan).

Der er et eller andet galt der. Man kunne bare give de arbejdsløse pengene. Men så er der ikke nogen fordel i at arbejde, det går ikke. Man kan heller ikke forlange, at virksomhederne deler arbejdet mellem flere på deltid; det er simpelthen for ineffektivt og går ikke, hvis man konkurrerer med udlandet. Hvilket man gør. En ekstremt progressiv skatterate kan også ende med at skade mere end gavne, fordi arbejde til andre nu engang skabes af dem, der starter virksomhed for at blive rige. Det er også noget skidt med lange uddannelser; kan føre til hjerneflugt. Den sagnsomspundne Lafferkurve, etc.

Min spekulation er, at det skandinaviske velfærdssamfund er specielt godt klædt på til at vædre kriser. Forbruget holdes oppe af høj arbejdsløshedsunderstøttelse og en stor offentlig sektor, og den lutheranske arbejdsmoral gør, at folk ikke sidder på deres flade. Lafferkurvens t* sidder åbenbart også en del højere, end OECD o.l. går rundt og tror.

Og; at staten bør føre økonomisk politik kontra konjekturerne: Spare op, når det går godt, og bruge løs af opsparingen, når det går dårligt. Holde øje med bobler.

Mere interessant er det måske, at dette kolliderer med miljøet, som ikke synes så godt om højt forbrug.

tirsdag den 11. november 2008

Knudsenkalifatets første offer

Hedegaard er blevet offer for politiske udrensninger på Berlingske. Ak, ja. Jeg skrev, at islamomanikere og ultraliberale var overrepræsenteret blandt bloggere, men kom siden til at tænke på, at det også gælder for Berlingske og JPs faste debattører. Så mange er der sgu bare ikke. I stedet for Hedegaard har Berlingske fundet Edith Tingstrup, som er lige så ensidig, men ikke helt så ensporet. En anelse mere bredde giver nok meget god mening for Berlingske.

Vi har faktisk ikke en rigtig national midteravis i Danmark. Politiken er for langt til venstre. Måske danskere er så kedelige politisk, at en midteravis ville være dødens pølse. Gætter jeg på.

"En kæmpe maskine"

I forlængelse af forrige indlæg: En artikel, som NYTimes nok har siddet på et stykke tid, hvori det fortælles, at Rumsfeld gav militæret fuldmagt til selv at foretage angreb i fremmede lande, hvis målet var mod AQ eller lignende.

Selvfølgelig i kontekst af togtet mod Syrien. Men når jeg tænker over det, så er det jo overhovedet ikke nyt; USA har trådt på suveræne landes fødder i et godt stykke tid. Det nye er, at det åbenbart ikke engang skal godkendes af den civile ledelse først. Det hænger meget godt sammen med Bush's villige afhænden af autoritet, i militær- og udenrigspolitik til Petraeus, i økonomi og finanspolitik til Paulson og Bernanke. Bush er så upopulær (mest upopulære nogensinde, siden man begyndte at måle), at han ikke kan få noget igennem, med mindre han sætter et andet ansigt på.

Klogeligt har hæren valgt ikke at angribe Iran. De kunne jo ligefrem finde på at skyde igen, og så har vi balladen. Men det er værd at notere, at togterne ind i Pakistan virkeligt er taget til på det seneste, og at Syrien nu også er inkluderet. Det bliver to lange måneder, før Obama får roret - men de kan sagtens vare længere endnu, for som Per Stig Møller forklarer så fint:
»Jeg vil bare understrege, at den amerikanske udenrigspolitik er en kæmpe maskine, som grundlæggende har kørt i det samme spor fra præsident til præsident«, siger Per Stig Møller.
Man skulle tro, at han var helt glad ved tanken om en kæmpe, fuldautomatisk krigsmaskine, modsat Eisenhower, den vatnisse. Men Obama er dog mere til venstre, end de herrer Møller og Pind håber på, f.eks.:
Obama bridled at the sometimes mindless rituals and one-upmanship of a national political campaign in the age of cable news. He resented the pressure he felt to declare, as he put it to NEWSWEEK, that you "want to bomb the hell out of someone" to show toughness on terrorism.
Obama kom også for skade til at sige, at han som præsident ville forhandle med fjender uden forbetingelser. Det var jo åbenbart en stor fejl, ifølge maskinen, selv om det er det, man altid har gjort. Men det er rigtigt, at maskinen måske vil sluge Obama med hud og hår. Og lige nu kontrolleres den faktisk af militæret. Med det i mente giver det mere mening, at USA søger at militarisere forholdet til Pakistan - sådan tænker militærfolk nu engang.

Hvilken vej falder Pakistan?

Jeg kan anbefale China Hands analyse af Pakistans situation mht. IMF, Kina, Saudi-Arabien og USA. Han/hun er én, der i mine øjne griber for hurtigt til sammensværgelsesteorier. Men denne gang tror jeg, at der er noget om det. Kan ikke forklare det med andet.

Altså...
First, it’s quite likely that the U.S. government is trying to control the provision of financial aid to Pakistan in order to exert pressure on [the Pakistani] government to support and implement pro-U.S. policies more enthusiastically. And don’t be surprised if the United States is close to giving up on Pakistan’s civilian government and wouldn’t mind fomenting a national crisis that forces Army Chief of Staff Kiyani or some other military savior to step up and take over for the good of the nation. (...)

Second, the reason that neither China nor Saudi Arabia have stepped up to help out is because they feel that the Zardari government’s policy of acting as a U.S. client and signing on to the whole counter-insurgency package in Pashtun areas of Pakistan is catastrophically wrong-headed and contrary to their best interests and they wouldn’t mind your government falling either, to be replaced either by a new government headed by Nawaz Sharif and the PML-N, or some general.
Det er meget, at de vil tage chancen. Vanvittigt, faktisk. Men hvad ved jeg?

Engang var det Afghanistan, der var tumlepladsen for de centralasiatiske magter, i konstant splid og uro. Det ser nu ud til at være blevet Pakistans rolle.

Aftentanker

Jeg ser paralleller for mine øjne: Internationale organisationer, hvis virkeområder til at begynde med var små og fine, men senere hen blev så store, at organisationerne begyndte at knirke i fugerne ved det. Vokser sig ihjel. Tænker mest på FN og EU.

Hvis man opretter en lovgivende forsamling, vil den lave love, hvad enten der er brug for dem eller ej. Hvis man opretter en udøvende magt, vil den søge at øge sit magtområde. Hvis man opretter en domstol, vil den afsige domme, der i sig selv udvider domstolens retsområde.

Det kommer helt af sig selv; magt vil ud. Ideelt balancerer de tre med hinanden i en konstant styrkeprøve, med en forfatning som den endegyldige rollefordeler. Men i en international organisation har forfatningen tit ikke indbyggede begrænsninger af de tre magter, så det kører bare derud ad. Den uundgåelige udvidelse af magt støder på medlemmernes suverænitet, som får det sværere og sværere med organisationen, der derved bliver undergravet - for selv om organisationen tror sig selv en indlysende autoritet, så er den aldrig stærkere, end medlemslandene tillader. Organisationen ender derfor i irrelevans, nogle gange efterfulgt af opløsning. Og så forfra.

torsdag den 6. november 2008

Idiot/Bæst ´08

Jeg ønsker USA tillykke med ikke at vælge McCain/Palin.

To små snit sammen. Først McCain, der ikke forstod, hvad der foregik:
McCain was dumbfounded when Congressman John Lewis, a civil-rights hero, issued a press release comparing the GOP nominee with former Alabama governor George Wallace, a segregationist infamous for stirring racial fears.
Hvad der foregik:
The Obama campaign was provided with reports from the Secret Service showing a sharp and disturbing increase in threats to Obama in September and early October, at the same time that many crowds at Palin rallies became more frenzied.
Lad os håbe, at Obama overlever McCains hadefulde kampagne. Hædersmand, sandelig. Er jeg den sidste, der linker til The Onions seneste mesterværk?

Although polls going into the final weeks of October showed Sen. Obama in the lead, it remained unclear whether the failing economy, dilapidated housing market, crumbling national infrastructure, health care crisis, energy crisis, and five-year-long disastrous war in Iraq had made the nation crappy enough to rise above 300 years of racial prejudice and make lasting change.

"Today the American people have made their voices heard, and they have said, 'Things are finally as terrible as we're willing to tolerate," said Obama, addressing a crowd of unemployed, uninsured, and debt-ridden supporters. "To elect a black man, in this country, and at this time—these last eight years must have really broken you."

Added Obama, "It's a great day for our nation."

mandag den 3. november 2008

Noteret

Iraks Sønner og Vækkelsesrådene får sig en lønforlavelse.
The Iraqi government plans to cut salaries for the estimated 100,000 members of the Awakening movement whose revolt against Al Qaeda in Iraq played a key role in bringing about the sharp fall in violence in Iraq. (...)

The U.S. military, which calls the movement the Sons of Iraq, had been paying members $300 a month to carry guns and protect their neighborhoods against Al Qaeda.

Starting this month, Awakening members will be paid 300,000 Iraqi dinars, or about $250 a month, according to government spokesman Tahseen al-Sheikhly. Awakening leaders, who had been earning $400 to $600, will also receive the lower salary.
Det følger sikkert økonomien, som lider under de lave oliepriser. Men sig det til militserne. Vi får se, hvordan de tager det; det er bedre end ingenting.

Kortere Poul Høi

The Pilgrim
McCains musiksmag beviser, at han er mere ægte end Obama.

søndag den 2. november 2008

Langbortistan

Et af mine argumenter mod "aktiv" udenrigspolitik er mangel på indsigt og viden om det land, man roder rundt i. Man ved simpelthen ikke særligt meget om resten af verden - selvfølgelig ikke. Det gælder også for viden om éns allierede - argumentets anden side er, at man skal være klar over, hvem og hvad man støtter, eller lade være.

Enter Kastholm, om det amerikanske præsidentvalg:
Den historiske erfaring fortæller os, at de for kloden mest betydningsfulde resultater i nyere tid er nået af republikanere, præsidenterne Nixon og Reagan. Dyrkelsen af demokraten Bill Clinton har jeg aldrig rigtig forstået.
Egentlig samme argument, som Ann-Sofie Dahl kom med: Obama er demokrat, McCain er republikaner, ergo må man se tilbage på historien, hvordan de to slags har klaret sig. For Kastholm har ikke tålmodighed nok til at sætte sig ind i nutidens problemstillinger:
Hvad udenrigspolitisk program angår, har de to aktuelle kandidater nærmet sig hinanden. Tilbage er så erfaringen, og den taler for McCain. Klimapolitisk er det hip som hap, hvem der vinder.
Jojo. Kastholm tager så livtag med økonomien, og ender i dette sidespring:
På det økonomiske område er der tilsyneladende mere substans i Obama, men det er på skatteområdet, den egentlige uenighed mellem kandidaterne findes, symboliseret ved deres forskellige svar til »Joe the Plumber«, valgkampens store fabelfigur, der baserer sig på en virkelig begivenhed, nemlig den, at en blikkenslagermester, en repræsentant for »small business«, der betyder meget i amerikansk økonomi og umådelig meget i amerikansk selvforståelse, på et valgmøde spurgte Obama, om hans »fordeling af velstanden« ville medføre skatteforhøjelser for en mindre erhvervsdrivende som han selv.

Cirka 5 procent af dem, der ejer »small business«, tjener over 200.000 dollars om året, og de vil blive ramt af Obama, hvis skattetanker i øvrigt er lige så tågede i deres formulering som McCains svar: at han ikke vil fordele velstanden, men mulighederne for at blive velstående.
Som munder ud i:
Kandidaternes udtalte politik giver ikke noget godt grundlag for et valg mellem dem.
Kastholms konklusion er et resultat af hans intellektuelle dovenskab: Han gider ikke sætte sig ind i sagerne, og ender derfor med at sige, at begge er éns alligevel. Har man fulgt valgkampen, ved man, at det ikke er rigtigt: I økonomi, socialpolitik, miljøpolitik, videnskabspolitik, udenrigspolitik, for ikke at tale om retspolitik og borgerrettigheder, er der store, dejlige forskelle. Og enhver, der med et ærligt sind har fulgt amerikansk politik dette årti, er klar over, hvor voldsom forskellen mellem de to partier har vokset sig, og ville nok nødigt følge i hælene på så korrupt en bevægelse, som republikanerne står for i dag.

Men princippet i dansk udenrigspolitik under Fogh har netop været, at vi følger USA i alt. Uanset alle disse dumme, beskidte detaljer, der fortæller alt om, hvor vores allierede vil føre os hen, hvis man ellers gider sætte sig ind i dem. Men det tager tid, og det er en stor verden.

Georgien er et andet eksempel, hvor folk ikke havde styr på, hvad de sluttede op om. Virkeligheden er dog ved at pible frem; måske vores politikere kunne lære noget.