Hoocoodanode

Hvem kunne også vide, at et system, der belønner forskere efter antallet af publikationer, ville skabe flere publikationer af dårligere kvalitet?

Eller også, at et system, der belønner universiteter efter hvor mange studerende, der består eksamen, ville sænke eksamenskravene?

Bah...

Hvad fremhæves, hvad ignoreres?

Jeg er vel også skyldig i at fremhæve det, der godter mig, og ignorere det, der ikke passer mig - men alligevel: Jeg kan ikke huske Kurrild-Klitgaards indlæg om alle de undersøgelser, der ikke fandt belæg for beskyldninger om videnskabelig uredelighed fra CRU i Climategate-sagen. Og når man så tænker lidt dybere over det, så er det ret imponerende, at man vælger at ignorere en velunderbygget antagelse om en igangværende global katastrofe, fordi man har valgt side i den politiske debat.

Venner

Jeg må sige noget om Milena Penkowa og Helge Sander, hvor jeg for en gangs skyld har lidt professionel viden om sagerne...tangentielt relateret til mit arbejde...

Reuters:

Sander har tidligere offentligt bekræftet, at han er personlig ven til [Milena Penkowa], der blandt andet anklages for dokumentfalsk i forbindelse med en række rotteforsøg.

Weekendavisen kan i sin kommende udgave berette, at Sander sandsynligvis gav sin veninde en hjælpende hånd i hendes forsøg på et usædvanligt straffeangreb mod det uafhængige Forskningsrådet for Sundhed og Sygdomme.

Det her ville samle op på nogle løse ender, hvis det er rigtigt. FSS, som Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom forkortes, har haft en central rolle i Weekendavisens reportager. Mere fra Sander:

“Uanset hvilke kilder jeg end måtte have, er det altid en ministers ret og pligt at stille kritiske spørgsmål til sit system. Svarene på de 30 spørgsmål viste sig at være særdeles relevante - idet de kom til at præge det eksterne udvalgs evaluering af forskningsrådssystemet og efterfølgende også på Folketingets ændring af loven.”

Ja, men. For det første svarede FSS, at det ikke ville svare på anonyme anklager om nepotisme. Jeg ved ikke helt, hvordan det præcist skulle præge den eksterne evaluering. For det andet havde selve evalueringen (pdf) nogle spøjse konklusioner. Her er den vigtigste:

I Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom er »52 procent af midlerne i efteråret 2008 gået til ansøgninger, hvor et eller flere rådsmedlemmer var enten inhabile eller havde sampubliceret med ansøger«, konstaterer dr. polit Inge Thygesen, der er tidligere departementschef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, i en uddybende analyse af fordelingen af midlerne.

Det var denne undersøgelse (pdf), som Inge Thygesen lavede, og som var grundlaget for anklagerne om nepotisme og dermed Sanders efterfølgende, mindre reform af systemet.

Her er pointen: De ansøgninger, hvor et rådsmedlem fra FSS selv søgte, var inhabilt og/eller havde sampubliceret med ansøger, udgjorde 38 procent af ansøgningerne. Grundlaget for at anklage FSS for nepotisme var dermed, at 38 pct. fik 52 pct.

Det er ikke nogen rygende pistol.

Det Frie Forskningsråd, som samlet består af fem forskellige, faglige forskningsråd med hvert sit fagområde, lavede så sin egen statistiske undersøgelse (pdf). Undersøgelsen kom frem til denne succésrate for rådsmedlemmer som ansøgere til Det Frie Forskningsråd før, under og efter medlemskab:

Det er den tykke røde, der er for medlemmer af alle fem råd i Det Frie Forskningsråd. Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) er det eneste, der har et problem. Alle andre ligger stabilt, og FKK (humaniora) har endda et fald. Sammenholdt med, at Thygesens analyse også inkluderede rådsmedlemmer i de 38 pct., der fik 52 pct - som man her kan se ikke er forfordelt i forhold til, hvordan de klarede sig, før de trådte ind i rådet - så er der sgu ikke noget at komme efter.

For at bruge den frase der.

Ikke desto ansporede det Sander til at sætte en reform i gang af rådssystemet. Reformen har gjort ansøgningsbehandlingen mere besværlig og en del mere langsom, men nu med endnu flere instanser, for at kunne modstå beskyldninger om nepotisme og korruption.

Kunne det forsvares med. For det er lidt af et mysterie, hvorfor Sander så sig gal på forskningsrådene. Det her med Penkowa kunne forklare den side af sagen.

En kritik af forskning som middel til bedre konkurrenceevne

En af plankerne i Danmark og EUs industripolitik er, at vi skal skabe økonomisk vækst og forbedre vores konkurrenceevne ved at "satse på forskning" - dvs. gøre det nemmere for virksomheder at forske og derved udvikle nye produkter, som de så kan tjene penge på at sælge til andre.

En tommelfingerregel i forskning om forskning er også, at man kan forvente et afkast på det dobbelte af et samfunds investeringer i forskning og udvikling. Derfor er en stor, stor del af EUs budget forskningsstøtte, derfor har vi forskerskatten, og det virker indtil videre.

Der er nogle hager ved dette - bl.a. BNP som mål for økonomiens sundhed, makroøkonomiens lære om handelsbalancens påvirkning af valutakursen og deraf, at man ikke kan leve af et eksportoverskud i længden - men jeg vil lige linke til denne kommentar på FT:

China takes a short-cut to power

(...) Western companies have had to disclose details of their technology in order to gain contracts and later had to compete against Chinese state-owned enterprises selling near-identical products. Westinghouse Electric, a US nuclear group, has just handed over 75,000 documents as part of a deal to build four advanced nuclear reactors in China.

(...) a pattern is developing. One company cedes its intellectual property to a Chinese SOE and then all of them are then squeezed to the margins of China’s domestic market, and face a new competitor.

None of this is accidental, or a case of over-eager SOEs crossing the line. China wants to transform from being the factory of the world to an advanced economy and is using its market power to take a short-cut by “digesting” others’ intellectual property. One State Council report called for the “absorption, assimilation and re-innovation of imported technologies”.

Det er en offentlig hemmelighed, at Kina skider på immaterialret, fordi de ikke har nogle af rettighederne, og de derfor ikke har nogen som helst fordel ved at overholde deres "internationale forpligtelser" - dvs. give os penge for at bruge vores teknologi.

Og hvorfor skulle de også det? Der er ingen gevinst for dem. Vi har set det samme i Brasilien, Indien og senest Grækenland (!), hvor Novo Nordisk og andre medicinfirmaer har måttet sluge "ulovlige" kopiprodukter eller lavere priser (i Indien er det lovligt at kopiere medicin fra andre lande uden videre - kæmpe industri). De sanktioner, der har været, er alt for svage til at gøre noget, og det er sgu lidt svært at forsvare moralsk, at fattige mennesker må dø, hvis de ikke har råd til at betale for licensrettigheder til vores piller, som faktisk koster en del at udvikle.
 
---

PS. Jeg er ved at blive godt træt af folk, der siger, at vi skal gøre ligesom Kina. Det hele går ud på billigere arbejdskraft, det er samme klassekamp i sidste ende, men fordi diskussionen om makroøkonomi herhjemme er så fattig, tror alle - og særligt de nærsynede virksomhedsledere - at vi bare skal indføre diktatur arbejde hårdere og gå senere på pension, så er den prut slået. Lad os først lige se, om Kina kan holde styr på inflationen.

ph.d. i arbejdsløs

Det er sandt nok, om både USA og Danmark: Hvorfor uddanne så mange ph.d.'ere, hvis der ikke er arbejde til dem, når de er færdige? Hvorfor uddanne så mange med kandidateksamen, hvis de bare ender som arbejdsløse? Er der egentlig så meget talent, der går til spilde?

Uddannelse, som ikke ender i et arbejde, der svarer til uddannelsens kvalificering, er spild af tid, liv og penge. Når man er under uddannelse, er man faktisk på overførselsindkomst, og derfor tror jeg ikke, at "mere uddannelse" er løsningen på alle økonomiske problemer - det er bare noget, man siger. At få folk hurtigere ud med kandidateksamen, så de går fra deltidsservicejob til arbejdsløshed - det giver ikke mening. Detailbranchen er virkelig afhængig af, at danske studerende netop laver så meget ved siden af studierne.

Lige nu er en forskerkarriere meget usikker, folk bliver fyret til højre og venstre i biotek. Tror pokker regeringen har svært ved at rekruttere de 2.000 2.400 ph.d.'ere om året, der er sat som mål. Det sætter også langt højere lånmål og svækker faktisk konkurrenceevnen; man vil ikke tage et lavtlønnet arbejde, hvis man har en lang uddannelse. Og når virksomhederne så ender i problemer, kan de jo bruge politikernes egen retorik som argument for støtte - når nu forskning er den eneste vej fremad, så skal den jo have økonomisk opbakning...

Altså...der skal være en balance.

Hetz !

Af med noget damp. Jeg bliver hele tiden forbløffet over, hvordan industrier, der i forvejen modtager massevis af tilskud fra staten, er de hurtigste til at bede om flere penge, når de alligevel ikke kan klare sig. Som regel med et argument om, hvor livsnødvendige de er.

Biotek-industrien, som Danmark vha. forskellige forskningstilskud/fradrag har satset meget hårdt på, og nu er ved at gå i sig selv. Og derfor vil have endnu mere støtte og fradrag. Men rettighederne til forskningen vil de selv beholde. Sundhedsmafiaen, hedder den i forskermunde.

Det åh så nødvendige SAS, der gennem tiderne har modtaget milliarder og atter milliarder fra de nordiske stater for at dække driftsunderskud. Jeg kan ikke være nostalgisk, når det er så dyrt. Jeg kan heller ikke se, at SAS leverer noget, som andre firmaer ikke kan. Jeg vil ikke høre om forbindelser til dansk erhverv, regn selv ud hvorfor.

Og så landbruget. I forvejen støttet i hoved og numse af EU's CAP-ordning. Producerer tomater til 3 kr. og sælger dem for 1 kr., eller sådan noget. Da mælkepriserne gik op i Tyskland, før de gik op i Danmark, var det lige før himlen faldt ned. Da fødevarerne var historisk dyre, satsede de alt med lån fra bankerne. Så gik mælkepriserne ned, og der skulle så støttes lidt mere. Spekulationerne i jordbrugspriser og overkapacitet ramte staklerne i nakken, og nu snakkes der om en generel redningspakke til landbruget, der derved indirekte kan hjælpe bankerne.

Statsstøtte til private virksomheder gør dem ikke mere sikre, kun mere afhængige af staten. For at tjene flest mulige penge vil de alligevel køre tæt på kanten som alle andre erhverv og kræve statshjælp, når de ligger i grøften. Hetz nu! Der er andre og bedre måder at konkurrere med udlandets statsstøttede erhverv end blot at give igen med samme mønt.

Klimakampen er en politisk kamp

Så altså da klimaskandalen brød ud, blev klimaforskerne skoset for ikke at holde sig til det fuldstændigt kendte og i stedet male fanden på væggen - overdrivelse for forståelsens skyld. Man mente, at tvivlen ville blive overspillet i medierne, og at man i forvejen havde svært nok ved at overbevise folk om menneskeskabt global opvarmning til, at det gav mening at fortælle om alt det, man faktisk ikke vidste. Uagtet at usikkerhed om global opvarmning er et argument for handling - som i: Vi kan ikke sige med sikkerhed, om dit hus eksploderer inden for de næste fem minutter - vil du udenfor og trække lidt luft, eller er besværet for stort i forhold til chancen for at blive slået ihjel?

Nåmendetvarsåforkert, ikke? Klimaforskerne har nu lært, at de skal stille sagen så lødigt frem som muligt, så deres integritet ikke undergraves af sådanne sager, uanset hvor irrelevante "afsløringerne" ellers måtte være. BT på banen!

Forsker-chok: Ingen global opvarmning i 15 år

Der har simpelten ikke været nogen stigning i den globale opvarmning i 15 år, indrømmer en fremtrædende videnskabsmand i den britiske avis Daily Express.

Professor Phil Jones fastslår, at der ikke har været nogen betydningsfuld stigning i  temperaturerne siden 1995.  Det sker samtidig med, at en række forskere sår tvivl om de temperaturstigninger, der er registreret rundt omkring i verden. Mange af dem skyldes lokale forhold, og ikke global opvarmning, mener de.

Det, Phil Jones rent faktisk sagde, var:

B - Do you agree that from 1995 to the present there has been no statistically-significant global warming

Yes, but only just. I also calculated the trend for the period 1995 to 2009. This trend (0.12C per decade) is positive, but not significant at the 95% significance level. The positive trend is quite close to the significance level. Achieving statistical significance in scientific terms is much more likely for longer periods, and much less likely for shorter periods.

Altså - perioden er for kort til at kunne drage konklusioner fra, ud fra gældende statistiske metoder. Var hvad Phil Jones sagde.

Man kan så være uenig eller ej. Men han sagde ikke, som Daily Mail påstod, og BT gentog, at der ikke har været nogen global opvarmning de sidste 15 år. Daily Mail løj, og BT løj.

Dette er ikke en kamp om fakta, men en politisk kamp. Den drejer sig om, at hippierne skal have tæsk, at eliten skal have tæsk, at FN skal have tæsk, og at der ikke er nogen, der skal hundse med os. Booyah! Normalt en sund, populistisk reaktion, men. Ja. Hvis det drejede sig om integritet, tror jeg ikke Daily Mail ville have så meget at sige.

Om solpletter og sammenfald

Jeg lagde mærke til, at Weekendavisen (der af en eller anden grund har tænkt sig at begå online selvmord med sin besynderlige forside - Original, Liv, Akademi? Wtf?) for to uger siden havde en artikel om Svensmarks solstråling. Det nye var, at Svensmark har foretaget nogen forsøg, der ifølge artiklen efterviser den kosmiske strålings rolle i dannelsen af lavereliggende skyer.

Svensmark har teoretiseret, at den globale opvarmning skyldes de sidste årtiers lave solaktivitet, da lavt skydække har en nedkølende virkning på klimaet. Det har - hvad er det korrekte ord? - menneskeskabt-global-opvarmning-modstanderne taget til sig med kyshånd, mest prominent i filmen The Great Global Warming Swindle.

Så en gang for alle, fra norske Rasmus Benestad:

Nedefra og op: Solpletteaktivitet, total solstråling (TSI), kosmisk stråling, CO2-niveau, global temperatur.

Hvis solaktiviteten var afgørende for klodens temperatur, ville klodens temperatur følge solaktiviteten. I hvert fald bare lidt.

Weekendavisen havde dog fået en anden rumfysiker til at hylde potentialet i Svensmarks forskning. Ikke at det ikke skulle være god grundforskning, men det har ikke så meget med den globale opvarmning at gøre - hvor der er forskningsmidler at finde.

Nyt & hot

Det, der gør skifergas anderledes end så mange andre artikler om det sidste nye er, at teknologien faktisk er i spil, udvindingen fungerer i praksis, og i stor målestok. Det er ikke en god idé, det er ikke på tegnebrættet, det er ikke en prototype; det er den skinbarlige virkelighed, og det kan skaleres.

Det, man skal holde sig for øje, er, at der altid er for få penge til forskning. Forskere er i konstant, indædt konkurrence med hinanden om de få midler, der er. Derfor har forskere en forståelig tendens til at hype, endda lyve om, hvor fantastisk potentialet ved netop deres projekt er - politikere elsker jo pyramider store visioner, og det er dem, der sidder på statskassen. Så man skal tage alle historierne om flyvende biler og fusionskraft med et gran salt eller to, før man ser det demonstreret i virkeligheden.

Fusionskraft er nok det værste eksempel. Det er kun dyr grundforskning. Men sikke et potentiale. Sikke et potentiale.