Østlibyen, Vestlibyen, krig for olie

Juan Cole mener at se fra nyhederne, at ikke-overflyvningszonen over Libyen kun lige når til Ajdabiya, den næste by på kysten vest for Benghazi, fordi man ikke har fået nedlagt luftforsvaret i Tripoli. Det er af hensyn til egne tab. Spørgsmålet er, hvor langt man vil gå og hvor meget man vil ofre, for længere kan oprørerne ikke komme. I forvejen er det meget svært at foretage landvindinger i fjendtligt terræn uden tanks, som 1. Verdenskrig viste. Det ligner indtil videre en opdeling.

Jeg vil lige påpege, at krig for olie ikke giver mening. Det kan godt være, at nogen tænker sådan, men Frankrig og USA får altså ikke billigere olie ved at bombe et olieeksporterende land i grus. Oliepriserne sættes i et globalt marked, hvor de afgørende faktorer er det globale udbud og efterspørgsel, og krig vil efter al sandsynlighed kun ødelægge infrastruktur til olieeksport og dermed mindske udbuddet. Det skete i Irak, hvor man stadig er på samme produktionsniveau som før invasionen i 2003, fordi landet stadig ligger i ruiner. De fleste udvindingskontrakter er oven i købet gået til ikke-amerikanske firmaer, så ikke engang den vinkel kan man køre. Hvis man vil have olien til at flyde, skal man lade være med at bombe.

Jeg tror oprigtigt, at den mest vægtige grund til bomberne er Gaddafis ulækre taler. Hvis bare han kunne lyde som en moderat muslim, og så i øvrigt gå i noget mindre tosset tøj, kunne han sikkert få lov at slagte folk i fred for mediernes søgelys. "Vi kan ikke se bort", nej - men det er fordi han er på tv, og det ser vi jo på hele tiden.

Se på mig, f.eks. Hvorfor skriver jeg om det her i stedet for Elfenbenskysten?

SF klar til regering

Aksel Larsens parti udtrykker støtte til lavere løn og landtropper i Libyen.

Det er lige før man bliver kynisk.

Libyen

Som autodidakt ekspert ud i udenrigspolitik er min indstilling, at det er En Dårlig Idé at deltage i borgerkrigen i Libyen. Hvis nogen her er gamle nok til at huske den første Irakkrig, så begyndte den med et forrygende bombardement af Iraks luftværnsudstyr. Det kunne lade sig gøre, fordi de allierede forinden havde opbygget en kæmpe militærmaskine i Saudi-Arabien.

Det gik på i vist nok to måneder, og derefter bliv der krig på landjorden og Irak smidt ud af Kuwait. Rigtig mange døde irakere og udbrændte tanks. Ikke-overflyvnings-zonen over nord og syd kunne senere indføres uden særlige problemer, fordi Irak ikke havde noget tilbage at svare igen med.

Det har Libyen. Så et par hangarskibe ud for Libyens kyster er måske ikke nok, og det ved forsvarsminister Gates:

"Let's call a spade a spade," Gates said at a House Appropriations subcommittee hearing. "A no-fly zone begins with an attack on Libya to destroy the air defenses."

He added that it couldn't be done by a single aircraft carrier off the coast.

"It's a big operation in a big country," Gates said.

Så det er det ene. Dernæst er det implicitte mål at forhindre Gaddafis styrker at vinde. Det kan de stadig, fordi de har tanks. Så det andet er, at landstyrkerne skal bombes. Så er det pat, og ud over en opdeling af Libyen i to stater er den eneste vej frem at armere oprørerne, hvis de skal videre. Det er så spørgsmålet, om en opdeling kan holdes vedlige uden FN-styrker, som vil få til opgave at holde de to stater fra at fare i kødet på hinanden.

Hvis de vestlige magter - først og fremmest UK og Frankrig - ikke vil gå hele vejen, så taber de, og nu, hvor FN har givet sin støtte, vil både de og FN tabe ansigt. Så der vil være tale om en gradvis eskalering og involvering i en borgerkrig.

I en arabisk stat med olie.

-----

Opgaver:

a. Hvor mange af principperne i Powell-Doktrinen bliver her brudt?
b. Hvordan er denne situation forskellig fra Irak-Kuwait i 1991?
c. Hvorfor er flere politikere end borgere glade for krig i fjerne lande?

Forbrydelse og straf

Det er et stort problem, at man gør eurozonens kamp for livet til et spørgsmål om offentligt overforbrug, fordi det ikke passer.

Penge forbindes med moral. Dvs. hvis man er i pengeproblemer, er det fordi man har opført sig dårligt. Den eneste mulige forklaring på at flere eurolande er ved at gå konkurs, må derfor være at de har brugt for mange penge. Løsningen, som Merkel til gengæld for endnu flere lån presser på for at indføre, er bindende regler om offentligt forbrug, men nu med 20% mere straf.

Det er aldeles hjernedødt, og Wolfgang Münchau forklarer i FT hvor tosset hele forestillingen er. Anbefalet! Læs! Kom nu! Bliv klogere, ikke dummere af at læse - det er da et godt tilbud.

Alle økonomiske problemer puttes ned i en æske, hvor det drejer sig om dårlige menneskers uansvarlige opførsel. Æsken er pudsigt nok ikke stor nok til at rumme finanssektoren. Too big to fit, I guess.

I al fald er jeg da glad på Europas vegne, at Tyskland ikke fik konkrete krav igennem med den nye pagt. Men vi kommer ikke uden om en masse konkurser. Hvis det ikke ødelægger euroen, vil den ødelægge os. Den er godt i gang. Det er ikke at den skabte krisen, men den hjalp sgu, og den gør det meget sværere at komme ud igen. Det er en møllesten om halsen. Og så er der hele spørgsmålet om, hvordan finanssektoren fungerer, som alt det her med de dumme grækere sørger for, at vi ikke tænker på. Det er jo også så kompliceret.

Og eurozonens problemer har ikke noget som helst at gøre med, om man er nationalist, anti-EU eller pro-europæisk; det er ren nationaløkonomisk teknik. Som med indvandringsdebatten er det frustrerende, hvor lidt det overordnede, kolde og kliniske perspektiv har at sige. I stedet roder folk rundt med hinanden i svinestiens mudder.

Arbejdsløshed & Inflation

Krugman om Den Europæiske Centralbanks varslede renteforhøjelser:

Suppose that we focus on wage rates, which are often seen as the stickiest, most inertia-driven prices. The eurozone, like the United States, has seen wage growth slump in the face of high unemployment:

So what the ECB is saying, in effect, is that Europe should drive down nominal wages — which can only be done by raising the unemployment rate — in order to offset the effect of oil and food on headline inflation. (Real wages will fall in any case.)

Sammenhængen mellem inflation og diskontorenten er for mange magisk: Man sætter renten efter inflationen. Det gør man bare. Men inflation er slem, hvis den er konstant - og det er ikke tilfældet nu, med mindre der er tale om en spekulativ prisboble for råstoffer, som skal punkteres. Det, som de fleste ikke ved, er at en højere rente bekæmper inflation ved at skabe arbejdsløshed.

Skoleeksemplet er Volcker i 1979. Mere arbejdsløshed = mindre løn = faldende indtægt = faldende forbrug = faldende priser. Og det er altså det, som man tænker på nu, selv om arbejdsløsheden for EU er på 9,5 %.

Det er igen det her: Folk på toppen aner ikke hvad de har med at gøre. Det forklarer en del, men det er ikke en forklaring, der luner.

Jeg vil tro, at de højere oliepriser pga. borgerkrigen i Libyen vil få de høje herrer i Frankfurt til at tro endnu mere på inflationspøgelset. I øvrigt: Hvis det er spekulation, der er problemet, hvorfor så ikke angribe det direkte? Råstofderivater er noget nyt, det er også noget møg. Forbyd det dog.

Konjektur!

Sverige har haft økonomisk fremgang siden Lehman, fordi de kom fra en lavkonjektur med trykkede lønninger, ingen sprungen boligboble til at dæmpe forbruget samt en selvstændig valuta, der gik ned og forbedrede den berømte konkurrenceevne. Næsten det samme som Tyskland ud af genforeningens kvaler, bortset fra at der ikke har været en bevidst svensk politik om at holde lønningerne nede.

Med andre ord er de to lande på vej op i en konjekturcyklus, mens næsten alle andre er på ved ned i eller i bunden af en cyklus. Det er den mest oplagte forklaring. Det hører vi ikke meget til. Tværtimod får vi at vide, at Sverige har det godt, fordi de satte skatterne ned. Det er der også andre, der har gjort, uden at det virkede, men altså.

Argumentet er vistnok, at lavere skatter har inspireret svenskere til at arbejde hårdere og bedre, og således tjene flere penge. Man kan bare ikke tjene penge på at sælge noget, uden at andre først køber det man har at sælge, så ligesom med frigivelsen af den Særlige Pensionsopsparing kan det bedst sælges (heh!) som noget, der forbedrer økonomien ved at øge forbruget.

Det kunne man også gøre på andre måder: Man kunne bare trykke en masse penge og give dem til de fattigste, så ville forbruget ryge i vejret. Men hellere noget, der afleverer en opbyggelig, borgerlig morale om at tage hårdere fat.

Det er grundlæggende økonomi, det her. Jeg har den tanke, at den økonomiske debat i Danmark er lidt tilbage, fordi vi som lille land er - eller føler os - afhængige af andre landes beslutninger.

Simpsons + virkelighed = win.

Ooo. Fantastisk.

Euro endspiel

Wolfgang Münchau om en tysk-fransk redningskrans af beton til euroen:

Eurozone countries only act when under immediate pressure. Germany, for example, has a massive problem in its state-owned banking sector, but apart from a reluctant restructuring of WestLB, this is currently no policy priority. The Bundesbank tells everyone that it is not happy about transparency in stress tests, and there is no law in place to force recapitalisations. The relatively calm market situation also explains why 189 economists find the time to write a long letter, criticising what they clearly consider to be the resolution of someone else’s crisis. I am afraid that without a force majeure event, there will be no crisis resolution. A good example is the Spanish recapitalisation of the savings banks. The Spanish government would never have had the courage to force this without the fear of being next in line for a speculative attack.

Apropos mit indlæg om Amagerbanken for næsten to uger siden. Mere Münchau:

The EU’s crisis resolution strategy is to draw attention away from the underlying causes of the crisis: that you cannot have nationally controlled and undercapitalised banking systems in a monetary union with structural current account imbalances. The difficult job is to translate this technical statement into a language understood by politicians and their constituents, and to do so without lying. This is not a fiscal crisis. It is not a crisis of the south. It is a crisis of the private sector and of undercapitalised banks. It is as much a German crisis as it is a Spanish crisis. This acknowledgement must be the starting point of any effective resolution system.

Jeg kender ikke noget særligt til irsk politik, men Fine Gael, Irlands nye store regeringsparti (antageligt), vil sikkert opføre sig som et typisk centrumparti og forsøge at finde den bløde midtervej mellem statsbankerot og ingen genforhandling af EUs lån til Irland. Det virker bare ikke som om tyskerne er i humør til at gå på kompromis. Hvis tyskerne vil ødelægge euroen, så skal de bare blive ved med at forlange det umulige.

Det illustrerer også, hvor tosset euroens konstruktion er, at man overvejer rentestigninger for hele eurozonen, fordi Tyskland oplever en stigende inflation. Det gale vanvid, når randøkonomierne er i voldsom lavkonjektur. Jens Peter Bonde har en udmærket kronik i JP i dag om dette emne.

En mere overordnet pointe er, at højrefløjen ikke har forstand på økonomi, selv om de har jakkesæt på.

PS.

En lille, men vigtig tilføjelse hertil: Det er som regel en dårlig idé at lave rod i andre lande, og det inkluderer også at yde støtte (militært, politisk, økonomisk) til diktatorer. Så det burde vi holde op med. Det fungerer alligevel dårligt, og så er det umoralsk, på trods af at det for det meste ikke går ud over os selv.

V for hvad er nu det?

3:23. Jeg bliver nødt til at se den film nu, Portman eller ej.

...men det er dejligt at se Greenwald komme i æteren.

Tvang, afpresning og Libyen

Fra Libyen:

Libya has told the European Union it will stop cooperating on illegal migration if the EU continues to encourage pro-democracy protests in the country, the bloc's Hungarian presidency said on Sunday.

Europa bør ikke støtte diktaturer i grænselande, blot fordi europæerne selv er bundet af rettighedslove og derfor kun har den mulighed at udlicitere tvang mod indvandrere til diktaturernes håndlangere, som godt kan lide at tæske folk, og så endda for penge. Det ville derfor være bedre, hvis man lavede om på rettighederne, så man kunne sende indvandrere hjem igen, hvis de var uønsket, og så til gengæld ikke støtte diktatorer og modarbejde demokratiske bevægelser.

Kald mig et røvhul, men der er altså problemer med masseindvandring fra fattige lande. Demokrati er, omend ikke en garant, så i det mindste en mulighed for et bedre liv. Selv fremmedfjendske burde af egen drift kunne se, at diktaturer er storeksportører af ulykkelige mennesker, og at det af ren selviskhed ikke er en god idé på lang sigt at støtte diktatorer, selv om de mod betaling lige nu holder de håbefulde væk fra kysterne.

Jeg ved godt, at det hele alligevel er båret af racisme, og at man bare ville behandle indvandrere dårligere og stadig være imod demokrati i udvandringslandene, fordi barbarerne skal jo holdes nede, og så selvfølgelig Israel 4eva. Men jeg har lov at drømme.

PS. Jeg tror, at det er rigtig, rigtig godt, at begrebet demokrati mentalt frigøres fra USA og Europa, da vi åbenbart stadig ikke kan lade være med at holde af diktatorer, der holder af os.

PPS. Der er lige nu flere tyskere, der tager til Tyrkiet end omvendt. Måske det har noget at gøre med AKP's håndtering af den tyrkiske økonomi, og måske AKP har noget med demokrati at gøre, selv om mange forsikrer verden om, at de gamle islamister tager stormtroppeskridt mod Hitlersharia, selv om det ser nok så demokratisk ud.

Jazzmusik

Til aftenen før mandag.

Skræddersyede bankpakker

Det her stod for over en uge siden i aviserne:

- Vi er bevidste om den særlige betydning, Danske Bank har for Danmark, siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.

- Derfor stod vi klar med skræddersyede bankpakker, som banken kunne låne fra, da den var i alvorlige problemer. Og derfor bør vi også bede banken om at have et ekstra stort fedtlag til at stå imod eventuelle nye problemer med.

Men værd lige at bide mærke i. Danske Bank/Mærsk/Carlsberg vil vel gengælde den skræddersyede støtte ved det forestående valg.

Det er nogle gange svært at holde humøret oppe, når man hele tiden læser om korruption og systematiske uretfærdigheder, som ingen gør noget ved. Men vi lever i en verden, der har været værre, så det er i sig selv bevis på, at det kan blive bedre.

Kortere Karen Jespersen

Nok er nok

Graffiti på Jellingestenen er et kald til national genopstandelse.

Iiiiiiiiiiiiiiiiiiinfltion

James Hamilton forklarer på Econbrowser, at den amerikanske centralbank ikke har ladet seddelpressen køre, men essentielt bare har givet bankerne en større kassekredit, som de så for det meste låner videre til det offentlige.

Det ville have været meget bedre bare at lade seddelpressen køre og få skabt noget rigtig inflation. Finanssystemet, som det er i dag, er ikke middel til investering, men en casino. Det får vi andre ikke noget ud af.