Amagerbankens vrede aktionærer er et godt argument for, at der skal direkte og klar sammenhæng mellem smerte og smertekilde til, for at folk intuitivt forbinder et dårligt banksystem med dårlig økonomi, og det er nødvendigt, ellers kommer der ikke nogen reformer. Staten har endda stillet med 13,5 mia. kr. i garanti, og Claus Hjort forudsiger (indtil videre) et tab på 6,7 mia. kr.
6,7 mia. kr. er da også penge. Men aktionærerne er det mere synd for; det er jo rigtige mennesker. Så må der gøres noget.
I det mindste er der nogen, der konkret har lidt tab. På det punkt er Danmark foran alle andre i verden, så jeg synes faktisk, at regeringen har gjort det ok, i sammenligning.
tirsdag den 15. februar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar