Hvis der aldrig var kommet et 9-11, ville NATO være i Afghanistan?
Nej. Vesten har ingen interesser i Afghanistan, med undtagelse af rørledninger og opiumsdyrkelse. Men vi er der nu, og det ændrer billedet. NATO kæmper mest af alt for sin ære. Terrorbekæmpelse, forstået som kampen mod talebanerne, er ikke en grund, der er god nok:
1. Al-Qaedas ledelse har det godt, sandsynligvis i Pakistans grænseprovinser. Vi kan ikke røre dem.
2. Terrorismen foregår hjemme hos os selv, og for så vidt der er forbindelse til Afghanistan, så er det i tråd med jihadisk ideologi: At det er selve tilstedeværelsen i Afghanistan, der skaber terrorismen.
Er det derfor terrorbekæmpelse man har for øje, giver indsatsen i Afghanistan ikke længere mening.
Krigens status er at den simrer videre. Det er en guerillakrig med ganske lav intensitet. Hvis det var en folkeopstand, ville de få 40.000 vestlige soldater overhovedet ikke slå til, da Afghanistan er både større og mere folkerigt end Irak. Fjenden kommer fra de uregerlige pakistanske grænseprovinser, og er faktisk en uformel infiltrationsstyrke. Og den er ikke populær: Talebanerne scorer 13% opbakning blandt afghanerne.
Det er meget væsentligt: NATO slås faktisk for afghansk uafhængighed. Der er heller ikke tvivl om, at talebanerne - forstået som de pakistanske pashtunere, der kryber over grænsen - er nogle rådne mennesker. Så NATO slås også for et godt Afghanistan.
Men hvorfor? Hvorfor i alverden skulle NATO ofre penge og blod for et land, der synes ude af stand til at forsvare sig selv, på den anden side af jordkloden?
Det eneste svar, der giver mening, er at dette er en styrkeprøve mellem Vesten og jihadismen, og at en sejr til jihadismen vil give samme fremdrift for ekstremisterne som den gjorde, da Sovjetunionen trak sig ud.
På den anden side næres jihadismen jo også ved NATOs blotte tilstedeværelse i Afghanistan.
Så det er jo fucked. Specielt når blowback fra Pakistans forsøg på at få grænseprovinserne under kontrol har destabiliseret nationen så meget, at det overvejer helt at holde fingrene væk fra pashtunerne, og erklære sig neutral i Terrorkrigen.
Så længe talebanerne ikke skruer op for blusset, kan NATO følge med, mens det håber på at kavaleriet fra Irak kommer i tide. Men hvis kampene tager alvorligt til i styrke, skal der ikke meget til, før folk herhjemme spørger sig selv: Hvad fanden laver vi der?
Godt spørgsmål.
onsdag den 16. januar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg er ikke helt enig med dig i, at det kun er 'rørledninger, opium og kampen mod terror', der betinger NATOs tilstedeværelse i Afghanistan.
SvarSletJeg tror heller ikke, at det er Afghanistans dokumenterede store ressourcer af naturgas, NATO er ude efter.
Nej, jeg tror ikke, man kan forstå tilstedeværelsen uden at man ser på, hvem Afghanistan deler grænser med: De tidligere sovjetrussiske delstater i Centralasien samt Kina.
Det er positionering i forhold til de potentielle rivaler fra Kina og Rusland, som gør, at USA greb chancen, da den bød sig, for at få fodfæste i regionen.
Det spiller naturligvis også ind, som du skriver, at et nederlag til jihadisterne vil være et hårdt slag for USA og alliancen, men både terror, naturgas og opium er alle afledte effekter af, hvad jeg tror er hovedformålet: At sidde på Afghanistan, således at andre ikke kan gøre det.
Det er i øvrigt også i tråd med Zbigniew Brzenskis anbefalinger.
Jamen så kynisk. Har du link til Brzezinskis tanker?
SvarSletHøø... link... hvad med det her? Ganske kortfattet.
SvarSletOk, det er vist Brzezinski i koldkrigsmodus. Jeg mener at have isoleret hans argument, det minder om Storbritanniens holdning til 'kontinentet' i 18.-19. århundrede: Sørg for, at de andre stormagter balancerer med hinanden, og at deres indbyrdes magtbalance gør at ingen er stærke nok til for alvor at udfordre briterne.
SvarSletHan mener så at det er det bedste for verden, og USA. Og du siger så, at Afghanistan er basen fra hvilken USA skal påvirke den centralasiatiske balance.
Ok.
Men så lige det her:
"For America, the chief geopolitical prize is Eurasia... Now a non-Eurasian power is preeminent in Eurasia - and America's global primacy is directly dependent on how long and how effectively its preponderance on the Eurasian continent is sustained.”
USAs svækkelse de seneste år er netop på grund af deres involvering i Afghanistan og Irak, og deraf det svækkede militær og økonomi. Hvis der er noget der udfordrer USAs dominans, så er det dette. Brzezinski synes at mene, neokonservativt næsten, at USA kan alt, så længe det vil. Newsflash: Nej. Imperier er netop sunket i grus, fordi de faldt sammen under deres egen vægt. Når man sænker hele sin hær ned i to krigsmoser, så er man låst fast, og sat ud af spil. USA har intet tilovers nu, udover sit luftvåben. Som i skak er truslen om angreb tit meget stærkere end selve angrebet. Og USA kan kun rykke ud til en væltet havegrill nu, som Citizen Dane sagde. Briterne var jo kloge nok til ikke at spilde hele sin flåde og hær på kontinentet, USA burde lære lidt af det.
Jeg mener også at USAs økonomi er en langt bedre måde at påvirke Centralasien på end militærinvasion. Kun et fjols frygter ikke dollaren.
"America's withdrawal from the world or because of the sudden emergence of a successful rival - would produce massive international instability. It would prompt global anarchy."
Anarki breder sig fra Irak og Afghanistan. Som jeg skrev, så destabiliserer det her også Pakistan, og det er landet man ikke må destabilisere. Hvordan synes Brzezinski mon selv det går på skakbrædtet? Og i så fald; er strategien forkert?
Brzezinskis anbefalinger rimer godt på disse, som angiveligt var og måske stadig er inspiration for Bush' neocon-kabinet.
SvarSletNew American Century anbefaler, at USA benytter sig af sin enestående magt til at omskabe verden i sit billede, og det er stort set også Brzezinskis holdning:
Så længe verden er domineret af - eller kan domineres af - uliberale og ikke-demokratiske eurasiske stormagter, så længe bør USA bruge sin magt til at sikre amerikanske
værdier globalt. Og amerikanske værdier er liberal-demokratiske, mener den amerikanske økonomisk-politiske elite, hvorfor udbredelse af amerikanske værdier også er i verdens interesse.
11/9 gav anledningen til at søge de amerikanske værdier udbredt i Centralasien, og den gav samtidig mulighed for at sikre, at Kina og Rusland fik mindre mulighed for at etablere dominans over regionen.
Hvis USA ikke var i Afghanistan, ville spillet være åbent for andre ambitiøse spillere i nærområdet. Centralasien er Kina og Ruslands nære interessesfære, lige som USA altid har betragtet Latinamerika som sin baghave.
Set på den lange bane kan USA godt ræsonnere sådan, at så længe man kan holde kinesisk og russisk magt i tøjler, så længe er amerikanske interesser - erhvervsmæssige og ideologiske - godt varetaget.
Russerne finder det uden tvivl ret provokerende, at USA bygger rede i det Afghanistan, hvor Sovjetmagten forblødte. Og Ruslands økonomisk-politiske elite er næppe tryg ved, at amerikanerne sætter sig fast i lande, der ligger så tæt på Ruslands egne porøse og urolige grænseområder.
Og tankegangen bag USA-strategien er vel heller ikke så dum, set i et magtperspektiv. Den har sikret amerikanske selskaber retten til at distribuere og tjene penge på den irakiske olie, og hvis den kan skabe en venligtsindet afghansk allieret samt måske kaste et par centralasiatiske rørledninger af sig, så har man da nået en hel del.
Udover altså at sørge for, at Kina og Rusland ikke kan komme til.
Selvfølgelig kræver det blod, sved og tårer, når USA er militært til stede i Irak og Afghanistan, men om det har svækket amerikanerne, er jeg ikke så sikker på.
USA er jo stadig den eneste magt, der kan gabe over de kolossale udviklingsprojekter i Irak og Afghanistan, og man har vist, at man er villig til at stille op og forsvare imperiet.
Det mest kritiske er, hvordan man i praksis har udført strategien. Særligt i Irak var performance i begyndelsen katastrofalt ringe, bl.a. pga. Rumsfelds idioti og en generel mangel på viden om landet.
Men strategien er også svær i praksis, og særligt for en ikke-eurasisk magt. OG - den kan have nogle alvorlige og utilsigtede bivirkninger - jvf. jihadismen og 11. september.
To ting:
SvarSletJeg tror ikke Brzezinskis tanker om at fodfæste i Afghanistan lå til grund for krigen. Jeg tror ikke det er så fordækt og konspiratorisk. Man gik ind i Afghanistan ganske simpelt af den grund, at det var der Taleban og Al-Queda boede. Clinton var jo også tæt på at angribe i 90´erne, udelukkende fordi jihadisterne havde baser der.
HVIS det skulle være Brzezinskis tanker der lå bag, hvad jeg altså ikke tror, så synes jeg der er tale om en virkelig tosset måde at forsøge at få indflydelse i regionen på. Hvad i alverden er der der som er så vigtigt for USA´s supermagtrolle?
Brzezinski er i øvrigt ikke en mand jeg ville fæste min lid til. Hans tid som sikkerhedsrådgiver for Jimmy Carter var elendig for NATO og amerikansk sikkerhedspolitik, som polskfødt aristokrat forstod han i mine øjne ikke et hak af den kolde krig, noget tyder på, at han fortsætter i samme rille.
Raapil,
SvarSletSelvfølgelig kræver det blod, sved og tårer, når USA er militært til stede i Irak og Afghanistan, men om det har svækket amerikanerne, er jeg ikke så sikker på.
Du kan bande på det har svækket USA. Når man fyrer hele éns hær og 15 milliarder $ af om måneden på Irak, der pt. kun lige er kommet op på at eksportere den mængde olie som Saddam gjorde før invasionen, så får du det man har nu: Galoperende gæld, svækket dollar, svækket økonomi, svækket hær, deprimeret nation. De har gabt over for meget. Republikanerne vil jo heller ikke hæve skatterne for at betale for deres imperialistiske projekt, det gør det kun værre. De kraftidioter.
Så længe verden er domineret af - eller kan domineres af - uliberale og ikke-demokratiske eurasiske stormagter, så længe bør USA bruge sin magt til at sikre amerikanske værdier globalt. Og amerikanske værdier er liberal-demokratiske, mener den amerikanske økonomisk-politiske elite, hvorfor udbredelse af amerikanske værdier også er i verdens interesse.
Hvis det så bare var det de gjorde. I mine øjne fyrer de bare penge af på diktatorer og faux demokrati. Se: Pakistan, Irak, Uzbekistan. Det er også koldkrigstankegang, hvor modstanderen var kommunismens imperier. Hverken Rusland, Kina eller Indien kører efter ideologi, kun efter egeninteresse. Det er misforstået at tro verden stadig kører efter de gamle regler, eller at man kan bygge imperier op som i 19. århundrede.
Det bedste demokrati-eksporterende projekt i verden er EU. Det fungerer. PNAC er neokonservativt onani foran spejlet, uden hensyn til virkeligheden. Det er også det de er bedst til.
RasmusE,
Brzezinki er rådgiver for Obama. Jeg kender ikke noget til hans gamle tanker, men det jeg har hørt fra ham nutildags lyder fornuftigt nok. Men alle de demokratiske kandidater (Clinton, Obama, Edwards) kører stadig efter traditionel amerikansk udenrigspolitik, nu tilsat terrorfrygt. Vil dog skyde på de er kloge nok til at trække sig ud af Iraks hængedynd, gøre noget ved recessionen, hæve skatterne for at betale gælden, og således også styrke dollaren.
Kort: er neokonservativt onani foran spejlet, uden hensyn til virkeligheden.
SvarSletPNACs indflydelse på Bush-kabinettets tænkning, i hvert fald i begyndelsen, var stor. Og med hensyn til PNACs fornemmelse for virkeligheden:
Det er jo netop, hvad I kritiserer Irak- og Afghanistan indgrebene for, altså manglende virkelighedsans :)
Nåmen så er vi jo enige. Alt er godt.
SvarSletVi er enige så langt, at i hvert fald Irakkrigen er grebet elendigt an og måske var dum i det hele taget.
SvarSletMen vi er nok ikke helt enige i vurderingen af USAs motiver. Jeg tror der ligger mere traditionel imperialisme og på samme tid mere idealisme bag indgrebene.