Almægtig Ikke Længere

Siden Muren faldt i 1989 har USA været verdens centrum. Den amerikanske nation har domineret militært, økonomisk og kulturelt verden over. Af flere grunde er dette ved at synge på sidste vers.

Globaliseringen har frigjort mange u-landes økonomiske potentiale; med friere økonomier er de som nationer simpelthen blevet rigere, og har derfor fået mere indflydelse. Den højnede industriproduktion og det øgede forbrug har slynget energipriserne i vejret, og det har tæret på energiimportører som Japan, USA og EU-regionen. Denne udvikling har været godt og vel uundgåelig. Oveni det skal vi så lægge de sidste syv års idiotier, hvor Bush/Cheney-administrationen nærmest med overlæg har undergravet USAs magt.

Først og fremmest ved at spilde hæren på Irak. Lige nu er USA militært reelt paralyseret, og selv om en præsident Hillary eller Obama skulle trække hæren ud af Iraks kviksand, så er den slidt i stykker og kan næppe bruges effektivt til noget lige med det samme. Alle lande har siden 1989 regnet USAs hær med i deres planer: Dens vigtigste funktion har været som en potentiel trussel; en hæmsko for alle invasionsplaner, eller udrykning, når det brænder på. At bruge den var faktisk sekundært.

Men USAs magtbase har været økonomien. Den har finansieret den militære industri, og tilsammen har de to givet USA en vældig diplomatisk indflydelse verden over. Den tydeligste faktor er dollaren, der reelt er verdens reservevaluta. Det har været en stor fordel for USA, der har kunnet køre med underskud i den ene og anden retning, fordi disse er blevet dækket af udlandets dollarindkøb. Den har også fungeret som en sikker havn i urolige tider, hvor bange penge har søgt til USAs korkprop-valuta. Og: Alene det, at USAs valuta er verdensvalutaen, har givet USA et vældigt finansielt våben.

Men som vi alle er klar over, så går det skidt for dollaren. Dette, fordi de "finansielt ansvarlige" republikanere har ødslet penge bort: Både den nationale gæld og udlandsgælden er steget heftigt under Bush/Cheney, hvilket har tvunget dollarens værdi i bund. Det eneste, der i dag redder USA fra en klassisk valutakrise, er at udlandsgælden er optaget i dens egen valuta, og derfor ikke forøges i takt med at dollaren falder.

Dertil en del andre økonomiske problemer: Subprime-rodet, hvor en liberalistisk laissez faire attitude til kreditmarkedet har skabt en kolossal ejendomsboble, der i mine øjne ikke ser så forskellig ud fra økonomien i et pyramidespil. Boblen sprænger nu, og tager store dele af finanssektoren med sig. De stigende oliepriser, som gør en del mere ondt på USAs økonomi end Europas, fordi det underlæggende oliemarked måles i dollars. Til sidst fødevareinflationen, som rammer de fattigste hårdest.

Som et sidste element i USAs dalende indflydelse vil jeg regne etikken. Det moralske fald som USA har gennemgået de sidste syv år, hvor ulovligheder, løgne, fortielser og morderiske vrangforestillinger har hørt til dagens orden, har gjort USA ganske meget mere upopulær i næsten hele verden. For resten af verden er der ikke længere en skinnende by på bakken at se op til. I stedet er USA blevet en nation, der er bange for både sig selv og resten af verden. Denne venter til gengæld utålmodigt på den næste præsident, men selv om en ny amerikansk leder vil være en kæmpe til Bush's satyr, vil det vare mange år før USAs selskab ikke trækker andre regeringer ned i meningsmålingerne.

Alt dette er ikke kronisk, men Bush/Cheney-administrationen har med sine grusomme fejltagelser sørget for at alle problemerne nærmest er kommet på en gang. USA skal nok komme på fode igen; selvfølgelig. De er for dygtige til andet. Men den unipolære verden vil til den tid være endegyldigt forbi. Og inden da vil den næste præsident skulle svare for den forriges fortrædeligheder.