Nu Villy har sagt det selvfølgelige om Hizb ut-Tahrir, måske en anden politiker har lyst til at give noget igen:
---
USAs administration er ikke alene galt afmarcheret – de er simpelthen gået forkert. Hvis de er så fladpandede at de virkelig ønsker tortur og skueprocesser indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte kontinent. De har intet at gøre med Europa og de vil ikke opnå det de stræber efter.
Jeg har med årene lært mig, at man skal vælge sine kampe med omhu. Så et råd til USAs administration er – ikke venskabeligt men ikke desto mindre dybfølt – at de med fordel kan søge andre græsgange.
Der er – hvilket i sig selv er tragisk – lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er at gøre tortur lovligt eller ødelægge retsstaten – så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre – og det kan kun gå for langsomt!
Med vanlig sans for timing har USAs administration igen slået til i forlængelse af Terrorkrigen version 2.0. Med usvigelig sikkerhed opnår de at smide en sjat benzin på bålet og på samme tid tale direkte til vesterlændinge, som har fået nok af terrorisme og til et mindretal af civilisationskrigere, som tilsyneladende ikke kan få nok krig mod muslimer.
Derfor er min melding til USAs administration og deres apologeter – herunder åbenbart det meste af Europas højrefløj, som gladeligt har forsvaret USA fra hver en anklage: Find andre græsgange. Jeres forehavende har intet perspektiv og ingen fremtid i Danmark.
Og til de helt almindelige danskere, som med rette er trætte af den amerikanske administrations groteske synspunkter og vanvittige påfund: Sådan er vi mange der har det. Jeg er også træt af dem! Lad os derfor sammen sende dem en klar besked: Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed.
Det siges undertiden at ministrene i USAs administration er dem blandt os, der er bedst egnet til at bekæmpe terrorisme. Jeg ved det ikke – jeg er ikke kriminolog. Men jeg kan konstatere, at de er rigtig dårligt kørende på alle andre områder. Og det er vel tragedien i det hele: At mennesker der er vokset op i frihed og har fået muligheder, som deres forfædres hjemlande aldrig ville have kunnet give dem, alligevel ender som ideologiske fantaster med et had, til en fjende de ikke engang kan definere eksistensen af.
Og til dem som føler sig tiltrukket af USAs administration, og som nok møder modstand i tilværelsen – nøjagtig som alle andre mennesker møder modstand i tilværelsen: Kom ud af krigsspillet. Kom ud af middelalderen. Hav modet til at betjene jer af jeres fornuft. Anerkend retsstatens og borgerrettighedernes historiske overlegenhed, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker. Så skal det nok gå alt sammen.
Anders-
---
Man har lov at drømme.
onsdag den 20. februar 2008
Quid Pro Quo
Etiketter:
civilisationskrigere,
Danmark,
Europa,
islamisme,
lov og orden,
neocon,
politik,
religion,
tortur,
USA
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar