A bit of the old in-and-out

Jeg tilslutter mig tolkningen af Tyrkiets invasion af irakisk Kurdistan, hvor missionen var en advarsel. Invasionen kom som en overraskelse, fordi vejene i bjergene om vinteren er ufarbare for tunge køretøjer. Dette neutraliserer en del af Tyrkiets militære overtag, for man kommer kun så langt med luftangreb mod en guerillastyrke, og en massiv infanteri-invasion uden støtte fra tanks, pansrede mandskabsvogne og mobilt artilleri ville være militært idiotisk.

Så Erdogan har forsøgt at slå to fluer med et smæk: At få Irak og USA til at tage deres problemer med PKK alvorligt, og at pacificere hjemmefrontens blodtørstende. Om han har gjort det; næppe. PKK kan ikke elimineres mere end terrorisme kan nedkæmpes militært; de kan højst gøres overflødige og irrelevante. Når man tilmed proklamerer missionen en stor succés, kommer man til at se uheldig ud når PKK sprænger flere bomber, og det vil skabe et endnu større pres på Erdogan for at "gøre arbejdet færdigt".

Alt i alt en møgsvær situation, som grunder i at Tyrkiet i mange år har behandlet sine kurdere som skidt. Denne noget forudsigelige udvikling kan nemt ødelægge de fremskridt for kurderne, der alligevel er sket under AKP.