tirsdag den 25. marts 2008

Unpause

Det var så det: Våbenhvilen er forbi. Referat. Det Øverste Råd angriber Jaish al-Mahdi og Fadhila i Basra med den irakiske hær og Badr-militsen, sadristerne lukker det vestlige Baghdad ned, og der opfordres til civil ulydighed. Volden knalder derudad.

Jeg spekulerede før over hvad USA ville gøre, hvis det skulle komme så vidt. Det synes nu, at USAs position er ved den irakiske regerings - læs: Det Øverste Råd - side, og har tilladt, og endda støttet, Rådets angreb mod sadristerne.

Jeg har stadigt lidt svært ved at forstå at USA virkelig kan være så dumme at støtte Irans forlængede arm i Irak. Men se bare der. Det eneste spørgsmål jeg tænker over nu, er om USA er blevet spillet, eller ser de nationalistiske sadrister som en større trussel for fremtiden end det føderalistiske Øverste Råd, og har valgt side med fuldt overlæg.

0 kommentarer:

Send en kommentar