Flydende magt

Hvis man skal besætte et land, så skal man gøre det ordentligt: Med én soldat for hver halvtreds indbyggere, efter oprørsbekæmpelsesteorien. På sin vis lider Irak og Afghanistan af det samme problem: Flydende magt.

Flydende magt er, når magten i et afgrænset område ikke ligger fast; når den ikke sidder solidt fast i et ubestridt voldsmonopol. Anarki er et slemt tilfælde af flydende magt - se: Somalia. Et andet tilfælde er, når kampene bølger frem og tilbage over et stykke land. 1. Verdenskrig gik stort set kun ud over soldaterne, fordi fronterne var låst fast. 2. Verdenskrig så store civile tab, og ikke pga. større og stærkere våben - tungt artilleri havde de også ved Verdun. De største civile tab var ved Østfronten, hvor gigantiske områder skiftede hænder mindst to gange. Hvis civile ikke blev slået ihjel fordi de stod i vejen, så blev de slået ihjel, fordi de overlevede. Krigsnørden forklarer:

Another complication of mobile warfare for civvies is the fact that your home town might change hands several times. This happened to thousands of towns and villages in Eastern Europe in WW II. If you got along too well with the Wehrmacht, you weren't going to have an easy time when the Soviet Army rolled into town. If you lived in a strategic city like Kharkov (taken by the Wehrmacht in Autumn '41, recaptured by the Soviets in winter '43, retaken by the Wehrmacht in Spring '43 and re-recaptured once and for all by the Soviets in Summer '43), you were going to have a difficult time explaining to one side or the other why you were still alive and hadn't done the patriotic thing by dying under enemy occupation. We're talking about millions of civilians dragged into the GULAG for the crime of surviving the Nazis. It just sort of gets me down to think of.

Og mere til. So anyway. Den største gorilla i Irak er USA, i Afghanistan NATO+USA. Men i ingen af landene kan den største gorilla sidde på skidtet alene; der er simpelthen ikke nok soldater. Resultatet ser vi: Halvvejs borgerkrigsanarki begge steder.

Irak er tabt til sig selv, og har været det i lang tid, det er alligevel nu kun USAs at tabe. Men ikke Afghanistan. Vesten bør derfor gøre ét af to ting: Sætte en kvart million soldater til ind, eller trække sig ud allerede nu. Da den politiske vilje til at gøre det første ikke er til stede - krigstilhængerne er for store kujoner til at lægge kortene på bordet - bør det andet ske. Det ville være det bedste for afghanerne.

Et andet og langt større problem er at krigen i Afghanistan er ved at brede sig til Pakistan, som er et noget vigtigere land end den golde sten nordpå. Måske mere senere.