Ynk

Røgen begynder at lette over hvad der er sket i Irak de seneste dage. Kort fortalt, så fik regeringstropperne nogle gevaldige stryg. Det blev ikke den kamp til døden som al-Maliki proklamerede, åbenbart fordi offensivens fiasko var så tydelig, at al-Maliki skyndte sig at sige ja til alt, al-Sadr forlangte. Sadristerne kan kun have vundet politisk på dette, og synes at se fremad mod lokalvalgene til oktober - jeg går også ud fra at de ikke har lyst til at slås med USA, og se deres byer lagt i grus. Og vice versa: Petraeus er ingen morder.

Opsummering af status lige nu inde fra Irak her.

Nu får vi se hvor let kampene kan stoppes, og hvor meget kontrol der egentlig er med Jaish al-Mahdi. Visse tolker de samtidige sammenstød mellem Mahdi-Hæren og regeringsaksens tropper over hele syden som en velkoordineret reaktion på offensiven. Jeg tror bare at militsfolkene var ved at koge over, og gik til den så snart de fik lov, landet over. Vi får se om de kan tøjles.

Men hold da kæft en ydmygelse. For al-Maliki, Bush og Rådet. Al den teatertorden endte i nederlag. Ynk ynk ynk.

I øvrigt lover dette ikke så godt for fremtiden, hvis USA skulle trække sig ud:

Another measure of GZG desperation is that they used peshmerga forces in Basrah (and in Baghdad). I find it hard to find the words to describe how thoroughly hated the Peshmerga regiments have made themselves in the central and southern governorates. They see themselves as entitled to exact every piece of revenge they possibly can at every possible opportunity and do so. This may be understandable but it is very bad tactics.

Peshmerga (kurdere) har i lang tid været brugt som billige landsoldater af USA, men er åbenbart ikke disciplinerede nok til at holde sig fra overgreb mod arabere hvor de bruges. De forestiller sig vel det er hævn for Anfal, eller noget lignende. Men vold avler vold, og kurderne har valgt side mod nationalisterne. Dumt.