Først et forbehold: Ingen ved præcis hvad der foregår i Irak i øjeblikket. Det er normalt, men nu endnu mere normalt end det normalt er. Alle leder efter motivet for al-Malikis offensiv mod Basra, der forudsigeligt nok er ved at sætte resten af det shi'itiske Irak i brand. Var det Cheneys charme, der æggede al-Maliki til overmod og hybris? Eller er det al-Maliki, der ønsker at bruge USAs hær mod sadristerne, og derfor sendte en alt for fedtfattig styrke mod Basra, samtidig med han gør alt hvad han kan for at ødelægge den gode stemning shi'iter imellem?
Problemet er, at det naturligvis er et bagholdsangreb på USAs kortsigtede glasur-strategi. Skønt våbenhvilen - inkl. Vækkelsesrådene - viste alvorlige tegn på metaltræthed, så var de sidste par dages begivenheder faktisk unødvendige. Men ikke nødvendigvis politisk ubekvemme, set fra Rådet og al-Malikis perspektiv. Set fra USA er det noget af en katastrofe, da jeg ikke tror at sadristerne har tænkt sig at lægge sig på ryggen for USA. Med mindre Moktada har direkte adgang til Petraeus, eller via parlamentet kan vippe al-Maliki af pinden, så peger udviklingen kun én vej; mod åben krig mellem sadristerne og regeringsaksen, inkl. USA.
Temmeligt koldblodigt, hvis det var det, al-Maliki ville. Men det kan ligeså vel være at USA gennemskuer forløbet, og vender tommelfingeren nedad for al-Maliki, som en anden Ngo Dihn Diem. Det kommer an på hvor langsigtet USA tænker - og man må ikke glemme at Bush og al-Maliki er gode venner. Dette er også en bet for krigskandidaten McCain, og hvis dette bliver ved at udvikle sig, så er demokratisk sejr i USA til november med efterfølgende tilbagetrækning næsten sikkert.
fredag den 28. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar