Et af de mere idiotiske argumenter for Irans støtte til de irakiske oprørere er at man finder iranske våben i Irak.
Iran er et våbenproducerende land med en nabo i borgerkrig. Selvfølgelig er der iranske våben i Irak. Der er også russiske, tjekkiske, østrigske og amerikanske. Der er penge at tjene. Der er fraktioner i Irak, der slås mod hinanden. De vil gerne give penge for våben til at slås mod hinanden med. Nogle af dem slås endda mod amerikanerne. Der skal nok findes nogle iranere, der gerne vil imødekomme deres individuelle behov, formedelst en god klat penge - gerne fra olieindustrien i Irak, der er i hænderne på selvsamme fraktioner. Der er tilmed en god del korruption i Iran, det burde ikke være så svært at bestikke iranske embedsfolk til stilhed. Og grænsen er lang.
Krig er indbringende for dem, der laver våben; spørg bare Eisenhower. Hvis Iran for alvor ville lave ravage med USAs hær, så så vi nok en del flere iranske skulderbårne SAMs end det småtteri, der er nu.
lørdag den 26. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar