Demokrati & Nationalisme

Demokrati og national autonomi er tæt forbundne. Det giver sig selv, da demokrati er folkets selvbestemmelse. Autonomi og nationalisme er, om ikke ét, så tæt beslægtede. Nationalisme er en nation sig selv nærmest; det er subsidiaritetsprincippet, internationalt - ikke intranationalt. Alle overnationale institutioner har derfor et problem med demokrati, særligt hvis den pågældende overnationale institution har et "demokratisk underskud".

Men dette indlæg handler ikke om EU. I de sidste måneder har USA valgt side mod demokratiet i både Irak og Pakistan. I lang tid har det været tydeligt at USA har været bedøvendes ligeglad med demokrati i andre lande (Egypten, Uzbekistan, med flere), på trods af retorikken. Fint nok, eller måske ikke, men i hvert fald ligetil propaganda. Men i Irak og Pakistan har udviklingen været anderledes, og med parallelle mekanikker: Stort Land ønsker at bruge Lille Land til egne formål. Lille Lands borgere vil ikke, ønsker Stort Land ud. Demokratiet kræver sin ret. Stort Land finder derfor sammen med Diktator fra Lille Land, der vil give Stort Land det, det ønsker.

Det er den naturlige imperialistiske konstruktion, hvor imperiet finder sammen med en magt i provinsen, der er afhængig af imperiet, og derfor loyal. I Irak: Al-Maliki. I Pakistan: Musharraf, og nu også Asif Zardari. Men USA søger ikke et imperie; jeg er faktisk dybt overbevist om at de ikke aner hvad de foretager sig. Den imperialistiske magtkonstruktion er i Irak og Pakistan netop ikke påtvunget udefra, men sat i værk indefra. Etiopien kunne også bruges som eksempel. USA er i disse hyssede tider nem at manipulere med, og i nogle lande har visse politikere været dygtige til at udnytte kæmpen med det lille hoved.

Hvor imperier er, går demokratiet tilbage. Hvis en stormagt ønsker at udbrede demokrati, så kan det sætte skub i den institutionelle udvikling som i Irak, men det burde blive bekymret for demokratiets sundhed, hvis det ikke hurtigt får besked på at humme sig. Det er blot endnu en selvmodsigelse i Terrorkrigen at føje til de andre.