En kronikskibent i Berlingske taler for - sikkert uden at være klar over hvad han foreslår - et topartisystem i Danmark, fordi han mener det vil få folk vil engagere sig mere i græsrodspolitik.
Så ... mit spørgsmål er ... gider jeg? Der er rigeligt med gejl at reagere på, men altså. Det er et spørgsmål om hvad og hvordan man vil skrive. Blogs er et medie, der er skabt til at lukke damp ud med. Det klassiske blogindlæg er link til artikel i etableret medie + harm kritik af denne. Men det kunne man bruge hele dagen på.
Og altså ... hvis ikke af lyst, men af borgerpligt, hvor går grænsen for hvornår man bør reagere? Hvornår ville det tjene bedre at agere, end blot at reagere?
Jeg holder meget af blogs pga. den komprimerede dialog, der destillerer kraften fra saften, og udstiller - hvis ikke emnet - så sig selv. Men der er også en fare i kun at fortsætte dialoger og skænderier; man starter aldrig en selv. Tendensen er indavl. Den danske blogosfære er et fint eksempel; den synes at tro at den selv er hele verden, og at hele verden består af partier og synspunkter, der tilsammen ikke kommer over 20% tilslutning i folketingsvalg.
Eksil, men hvorfor i eksil?
Blot spørgsmål.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar