Diumvirat

Topartisystemer er djævleværk. Jeg præsenterer for læserens åsyn; Storbritannien, hvor de konservative sammen med Labour lægger låg på sagen om flysalget til Saudi-Arabien. Hvem at stemme på, Kang eller Kodos?

Det har længe været tydeligt at Brown er Blair, minus den idealistisk-idiotiske udenrigspolitik, til gengæld også uden Blair-flair. Man undrer sig i tilbageblik over at der nogensinde var en Brown- og en Blairfløj i Labour - hvad i alverden havde de at være uenige om, udover hvem, der skulle sidde med magten? Men det er New Labour i en nøddeskal.

(Sigende, at vores Thorning er tæt på New Labour og elsker Giddens. Samme tomme magtbegær. Jeg har aldrig kunnet lide hende. Og uden politisk snilde - hvilket Thorning bestemt ikke har - er der ingenting tilbage.)

Labour skal ud under den kolde bruser, ASAP, pronto, tjep tjep. Det er ikke menigheden i partiet der er noget galt med, men ledelsen, der er blevet ét med Blairs gejl. Ledelsens skidt skal vaskes af kroppen. I mellemtiden må briterne finde sig i konservativ ledelse, når nu de åbenbart ikke gider migrere til Lib-Dems.

Det her bør gøre ondt, hvis den ærede hr premierminister har et politisk hjerte:

Brown’s poll rating has fallen to minus 37, down from plus 48 last August. The collapse is the most dramatic of any modern-day prime minister, worse even than Neville Chamberlain who in 1940 dropped from plus 21 to minus 27 after Hitler’s invasion of Norway.