---
Jo, en enkelt ting, dette afsnit:
De, der hævder, at irakerne var bedre tjent med at leve videre under Saddam, skulle ikke bare tvinges til at læse den irakisk-amerikanske professor Kanan Makiyas Republic of Fear, der skildrer regimets udstrakte grusomhed.Det kan måske være svært for nogle at forestille sig at Irak faktisk er blevet værre efter USAs invasion, da Saddam Husseins tortur- og henrettelsesmetoder virker så endelige - de kan ikke blive meget værre, forestiller man sig.
Men lad mig prøve at skære det ud i pap: Det er et spørgsmål om lidelsens kvantitet, ikke dens kvalitet. Siden invasionen er der ud af en befolkning på ca. 25 millioner mennesker kommet 4,5 millioner flygtninge og internt fordrevne til. Prøv at følge nedenstående argumentationsrække linie for linie, og brug lige så lang tid I vil på det.
1. Flygtningene var der ikke før invasionen.
2. De flygtede fra en tilstand, der opstod efter invasionen.
3. En tilstand, der er værre end tilstanden før invasionen.
4. Det var derfor de ikke flygtede før invasionen, men efter.
Når det drejer sig om udenrigspolitik, så holder jeg fast i at højrefløjen pt. er ligeså hjernedød som mandslingen i Det Hvide Hus. Men hvis Berlingske vil trykke en kronik der argumenterer for at Irakkrigen ikke er en succés, så trækker jeg det i mig igen. Det er høje krav, javist: En kronik, der siger at Irakkrigen ikke er en succés.
Kanan Makiya selv har sine tvivl:
Peaks Island, Maine: Do you believe that the benefits of the war will ultimately outweigh its costs?
Kanan Makiya: I honestly don't know at this point in time. It also all depends on how long "ultimately" is. I think of Iraq as a kind of Pandora's box, the lid of which the U.S. knocked open. The hope was that politicians could artfully manage the furies that were bound to emerge; that proved unfounded. The furies are now out there doing their terrible work; eventually they will be tamed -- the whole of history is evidence of that. But how long is "eventually"?
And how many?
0 kommentarer:
Send en kommentar