Jeg dåner

Her er Berlingskes umulige dilemma, det pureste matematiske paradoks:

På den ene side har vi to mistænkte, som PET mener er til fare for statens sikkerhed, og som både justitsministeren og integrationsministeren har sagt ja til at udvise på PETs anbefaling. På den anden side har vi internationale konventioner, som forpligter os til ikke at udvise mennesker til lande, hvor de risikerer dødsstraf, tortur eller umenneskelig og nedværdigende behandling.

Hvis der ikke er tvivl om at de er skyldige, så ud, konventioner eller ej, og lad dette princip stadfæstes ved lov. Men lad afgørelsen falde ved en domstol. Hvis det er så superfølsomt, så gør det for lukkede døre. Og kan de ikke dømmes, så er det fordi beviserne ikke holder, og så er retfærdigheden sket fyldest. Så hvad fanden er problemet? Nå, jå:

Problemets kerne er som bekendt, at Folketinget i 2002 vedtog lovgivning, som indfører hemmelig retspleje i Danmark. Motivet er rigtigt, nemlig at værne Danmark mod terror og at kunne udvise udlændinge uden at skulle afsløre PETs kilder. Man gik så vidt som til at blokere for selv domstolenes adgang til at bedømme PETs materiale. Derfor står man nu med det nævnte, umulige dilemma.

Mmm, hemmelig bevisførelse, dømt på mistanken alene. Ren numsemums for politistaten. Flygtningenævnet er således det sidste bolværk i Danmark mod et PET gået grassat. Men det er forudsigeligt nok, for det var politikerne, der gik grassat til at begynde med. Det måtte få konsekvenser, som dette "umulige dilemma". Men pas på ikke at skræmme læserne over til JP med al jeres snak om retssikkerhed:

Men løsningen må ikke blive at lade ét brud på demokratiske retsprincipper følge af et større. Tværtimod er der brug for at supplere lovgivningen fra 2002 med et tillæg, som giver mulighed for en uvildig, helst en domstolsprøvelse.

Ophæv loven, det makværk. Det er da så ligetil.