Er Forsvaret virkeligt
endnu et offer for regeringens kontrolmani? Det ville da næsten være komisk - er der en eneste gren af det offentlige, der ikke er berørt? Oberst Ib H. Sørensen i Berlingske:
Han tillægger den stærke centralisering i forsvaret og særligt centraliseringen af personeladministrationen i Forsvarets Personeltjeneste et hovedansvar for frustrationerne. Kompagnicheferne har ikke længere nogen indflydelse på deres medarbejderes fremtid eller de daglige forhold.
Det lugter mest af alt af underbemanding, her ifølge Premierløjtnant Rasmus Munck:
»Der er fuldstændigt sindssyge arbejdsdage. Jeg kender ikke en eneste officer, der ikke har overvejet at forlade jobbet,« siger Rasmus Munck. Han har selv gennem flere år hvert år oparbejdet mange måneders overarbejde, fordi hans enheder har været kronisk underbemandede.
Hvor meget kommer af danskernes dækningsløse kærlighed til krig? Jeg har taget de seneste dages postyr om en nødhjælpsinvasion af Burma som endnu et tegn på at folk ikke har lært en dyt af Irak. Selv når nødhjælpsorganisationerne takker nej, og sindigt prøver at
forklare hvorfor krig er en dårlig idé, så hører danskerne og deres politikere
ikke efter. Hvorfor skulle de også det? Med international udsendelse baseret på frivillighed er det i sidste ende ikke
de mange krigsglade mænd, der skal hæfte, men de få, der rent faktisk melder sig. Så tror pokker Forsvaret er ved at segne.
Mere hos Citizen.
0 kommentarer:
Send en kommentar