Stilstand?

Cernig fra Newshoggers har et godt referat af Iraks seneste politiske baglås. Der har været nogle stykker. Denne gang drejer det sig om samarbejdsaftalen mellem USA og Irak, der skulle erstatte FNs mandat, som udløber ved nytår, og om lokalvalgene.

Lokalvalgene er blevet udskudt. Fra irakisk perspektiv er der ganske meget der afhænger af disse, og offensiven mod Basra havde ikke så lidt at gøre med regeringspartiernes ønske om at kontrollere udfaldet. Som med Kirkuk, så er situationen nok den, at der er for meget på spil til at nogen vil overlade det til et valg, de ikke kan kontrollere. Det er lidt som i Libanon; man stoler ikke på oppositionen over en dørtærskel, og slet ikke nok til at lade den vinde et valg. Så hellere intet valg. Men også som folkeafstemningen om Kirkuk, så kan lokalvalgene ikke udskydes for evigt. Og jo længere de bliver udskudt, jo mindre tiltro har fraktionerne til den politiske proces, og i jo højere grad vil våbnene tale. USAs dominans er her som en halv kontrolstav i et atomreaktormodul: Den holder udviklingen tilbage, men kan ikke lukke den ned. Uden USA og Iran ville det være festligt.

Hvad mere vigtigt er, at oveni dette har godt og vel samtlige ikke-kurdiske partier, fraktioner og magtcentre af national betydning erklæret deres modstand mod samarbejdsaftalen. Dette inkluderer endda formanden for statsminister al-Malikis eget parti (nej, det er ikke al-Maliki selv, sjovt nok), samt monolitten al-Sistani.

Så intet bliver til noget. Jeg skyder på, at USA blot vil søge FN-mandatet forlænget i Sikkerhedsrådet, og tro den prut slået. Men den voldsomme modstand blandt Iraks politikere mod aftalen med USA er faktisk en heftig politisk udvikling; hidtil har man kunnet stole på regeringspartierne som USAs trofaste håndlangere - måske er de iranske bånd ved at hale partierne hjem, stille og roligt. Det er værd at holde øje med. Er udviklingen, at samarbejdsaftalen simpelthen er for stor en kamel til fordøren, og må smugles forklædt ind af bagdøren, eller har de shi'itiske regeringspartier rent faktisk vendt sig mod USAs tilstedeværelse?

Jeg har svært ved at tro på det, min tolkning har længe været at de er dybt afhængige af USAs støtte. Vi får se.