Motivanalyse

Nogle mener, at USA og Iran begge står bag eskaleringen mod sadristerne. Der er noget helt galt der.

De amerikanere, der ønsker en permanent amerikansk tilstedeværelse i Irak, har to modstandere: De irakiske nationalister og den amerikanske hjemmefront. Deres mål lige nu må være at få McCain valgt til november, og - hvis de skulle være så uheldige at få en Obama - sørge for at Irak er fredelig nok til at give selv en demokratisk præsident lejlighed til ikke at trække hæren ud. Den næste udfordring er det irakiske politiske landskab, hvor de skal forhindre de anti-amerikanske nationalister - med hvilke jeg først og fremmest mener sadristerne - i ikke at få for meget politisk magt. Men kun for at opretholde illusionen om Iraks suverænitet for det amerikanske folk: Irakerne selv har ikke så mange illusioner tilbage. Så hensynet er i sidste ende atter hjemmefronten.

Det er en balancegang, hvor hensynet skal deles mellem de irakiske lokalvalg til oktober og det amerikanske præsidentvalg til november.

Og de to valg kan næsten ikke sammenlignes i vigtighed: De irakiske lokalvalg drejer sig om lokalrådene, der ikke har nogen magt udover bureaukratiet i egen kommune - parlamentsvalgene, hvis de kommer, vil være ulig vigtigere. Til gengæld vil valget af McCain garantere fire år endnu i Irak. Og de seneste måneders eskalering fra den irakiske regerings side peger kun én vej: Mod mere vold, som sandsynligvis vil kulminere ved lokalvalgene til oktober.

Lige før præsidentvalget i USA.

Det er McCains mareridt. Allerede i denne måned er volden gået voldsomt i vejret. Hvis det fortsætter sådan, så vil det ikke blot være garanteret at Obama vinder, men at han rent faktisk vil trække USAs hær ud. Presset vil simpelthen være for overvældende til at modstå. Og kald mig naiv, hvis I vil, men jeg tror faktisk også Obama mener det.

Det eneste besættelsestilhængerne da vil kunne gøre, ville være at svindle ved præsidentvalget som aldrig før. Men det vil blive opdaget, for der vil skulle svindles som aldrig før. Og det ville ikke gå godt. Det tror jeg ikke det vil.

Nej; hvis besættelsestilhængerne prioriterer rationelt, så prioriterer de præsidentvalget langt over lokalvalgene. Men set fra den irakiske regerings side, så er lokalvalgene vigtigere. Så atter engang kommer jeg frem til at USA bliver spillet af den irakiske regering. Det er det eneste, der giver mening.

I mellemtiden bliver Maliki mere og mere diktatorisk:

And Maliki threatened the voices of those within the system who criticize the government's military operations against armed groups, and he accused them of being instigators stirring up the state, adding: "These people--whether they are members of parliament or members of political blocs or parties, or [even] members of the government, who are not hesitant about stirring up fitna--these people will bear the responsibility".