...12,1...

BBC:

Unemployment in the eurozone has surged to a fresh record high, while inflation has fallen to a three-year low, boosting expectations that the European Central Bank will cut interest rates.

Unemployment in the 17 countries using the euro hit 12.1% in March, up from February's 12%, according to official figures from Eurostat.

En lille sejr

Yours Truly har gjort Information opmærksom på Dean Baker.

Til oplysning

The Colbert Report
Get More: Colbert Report Full Episodes,Political Humor & Satire Blog,Video Archive

Vors lederer r gode til økenemi!11!

Om vækstpakken:

På de danske virksomheder vil man formentlig juble over, at selskabsskatten sættes ned fra 25 til 22 procent.

Men også de danske lønmodtager kommer til at strække armene i vejret, forventer regeringen og de borgerlige partier, som onsdag aften blev enige om anden del af vækstplanen.

Lettelsen af selskabsskat koster 4,25 milliarder kroner årligt fra 2016, og den lavere skattebyrde vil betyde, at selskaberne får mulighed for at investere i flere og bedre maskiner, mener aftaleparterne.

Det betyder, at medarbejderne i virksomhederne kan producere mere per arbejdstime.

Og når produktiviteten stiger per medarbejder, så vil det også afspejle sig i højere lønninger til danskerne på arbejdsmarkedet, forventer aftaleparterne.

Vil nogen venligst forklare aftalepartierne;

1. at selskabsskat som udgangspunkt kun betales af overskuddet på driften, dvs. differencen mellem indtægter og udgifter,
2. at investeringer er udgifter, som derfor nedbringer overskuddet,
3. at lavere selskabsskat således - i bedste fald - ikke betyder noget for virksomheders investeringslyst.

Mage til klovnecirkus.

NYTimes BS om DK

New York Times har begået en artikel om det danske velfærdssystem og regeringens nedskæringer (alias: reformer), som Dean Baker tager under behandling. Læs endelig det hele - men her er det i punktform:

• Den danske befolkning bliver langsommere og med mindre negativ effekt ældre end USAs.
• Danmarks nettogæld ultimo 2012 er 7,6% af Danmarks årlige økonomiske produkt, og med et handelsoverskud på 5,6% af produktet er Danmarks finansielle position fuldstændigt sikker.
• Danmark har flere i arbejde end USA og næsten alle andre lande.
• Men dem i arbejde arbejder mindre og har mere ferie - det mener NYT er et problem.
• Danskere arbejder dog stadig 8% længere end tyskerne, hvis økonomi alle vist nok beundrer.

Der er altså ingen nationaløkonomisk grund til nedskæringer. Ingen.

Det, som Dean Baker afdækker med sin analyse, er løgnen om nødvendigheden af reformerne.

Ét er, at folk synes det er uretfærdigt, at folk som I-ved-nok går rundt og får penge for ikke at lave noget, når han godt kunne, mens andre arbejder sig halvt ihjel: spørgsmål om retfærdigheden i socialydelser og samfundskonstruktionen. Det er et legitimt spørgsmål, hvor deltidsansættelse netop er et svar.

Et andet er spørgsmålet om nedskæringernes nødvendighed; at vi bliver nødt til at skære ned, fordi økonomien går dårligt.

Det er en løgn, og en af de store. Hvis man mener det, er man uvidende, blevet løjet for, ellers også lyver man. For det er ikke sandt.

Danmarks økonomi har det overordentligt fint, bortset fra arbejdsløsheden. Det er blot en skam, at alle disse nedskæringer, der skal finansiere skattelettelser til erhvervslivet, ikke vil gøre noget ved lige netop dette punkt.

Kortere Sigge Winther Nielsen, politisk analytiker

S og SF slås med den skjulte del af isbjerget

I virkeligheden støtter S og SFs vælgere regeringens politik, men pga. partiernes lange historie tager det bare lidt tid, før de holder op med at surmule.

Kortere Morten Bødskov, Danmarks justitsminister

Bødskov erkender at ny lov vil skjule dagpengetal

Der er behov for et fortroligt rum mellem ministre og embedsmænd, så folk ikke finder ud af, når vi lyver.

Online underskriftsindsamlinger gør sjældent indtryk, men alligevel:
www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

Satirens syre giver hjernen evige ar

...sådan vil jeg altid huske Thatcher.


---

Den her passer til titlen.

Q: Hvorfor støtter Venstre heldagsskolen?

A: Fordi det går ud på at nedbryde fagforeningernes magt, i dette tilfælde lærernes.

Cypern: opklaret

Alphaville, førerhunden blandt FTs blogs, har nedsporet forklaringen på de cypriotiske bankers fald. Det viser sig, at de brugte de særlige treårige lån fra ECB til én procents rente til at spekulere i græske statsobligationer i stedet for at omlægge deres andre lån.

Back then (as with the three-year LTROs two years later) this was designed to shore up banks’ cash and help them refinance a mountain of their maturing debt. Which, let’s be clear, is what these liquidity ops were generally used for. Even when there were pretty idiotic calls at the time for the three-year LTROs to be used as giant carry trades in peripheral sovereign paper. This Thursday alone, Mario Draghi pointed to progress in banks repaying funds, “proving wrong all those who thought that huge risks were taken with the [3-year] LTROs”.

Yes well, talking of huge risk.

Endnu et bevis på, at det er bedre at give folk penge i stedet for banker, hvis man skal ud af en økonomisk depression.

Forskellen på DK og USA

I USA skaber det stor furore, når politikerne forsøger at skære i folkepensionen. Herhjemme lyder ikke et kvæk. Hvorfor egentlig?

...12,0...

BBC:

The rate of unemployment in the eurozone has hit a record high of 12%, official figures have shown.

The number of people unemployed in the 17 member states rose by 33,000 during February, to hit 19.07 million, the statistics agency Eurostat said.

Kedeligt men ret vigtigt: "Købekraftskorrigeret"

Når liberale som f.eks. Kurrild-Klitgaard omtaler Danmark som et økonomisk hul i jorden, vil han og hans lige ofte bruge såkaldt "købekraftskorrigerede" tal for det økonomiske produkt, dvs. hvor meget af økonomisk værdi, som vi laver i Danmark.

Det tror pokker: hvis man ser på tal, der ikke er købekraftskorrigerede, ender Danmark højere end USA, og det går ikke.

Så hvad går det ud på? Dansk wikipedia forklarer:

Ved at bruge KKP [købekraftsparitet] valutakurser når man sammenligner levestandarden i forskellige lande, opnår man et mere detaljeret billede, end hvis man bare sammenligner nominel bruttonationalprodukt (BNP). Det skyldes at KKP valutakurser tager højde for forskellige relative leveomkostninger og inflationsrater i forskellige lande.

Og det lyder da yderst fornuftigt. Problemet er, at det ikke er alle værdifulde ting, man sådan kan gå ud og købe. Her et par eksempler:

• Et sundhedsvæsen for alle
• Længere levetid
• Mindre kriminalitet
• Mere lighed
• Bedre social mobilitet
• Tryghed i dagligdagen
• Osv.

Selv om man er af den politiske overbevisning, at disse samfundsgoder ikke bør efterstræbes, kan man næppe undslå sig, at der er nationer, der bruger mange penge på netop dette. Og da sådanne goder ikke regnes med i en købekraftskorrigeret sammenligning af levestandarder, kan man ikke bruge en sådan sammenligning til meget andet end netop at se på direkte leveomkostninger. Det kan i hvert fald ikke bruges til at sammenligne økonomien.

Hvis man alligevel bruger købekraftskorrigeret BNP, hvem vinder og taber så? Taberne er europæiske velfærdsstater som f.eks. Danmark, der har en høj moms, fordi moms er en direkte købsafgift, der regnes med i KKP. Hvorimod lande som USA, der ikke har moms overhovedet, stiger betragteligt.

Nogle ville derfor kalde en sådan sammenligning misvisende. Hvis f.eks. netop USA og Danmark sammenlignes, kunne man jf. eksemplerne ovenfor anføre, at USA ikke har et sundhedsvæsen for alle; at der er langt flere mord; at uligheden er langt større; at den sociale mobilitet er mindre; og at alt dette burde regnes med. Fordi det er et valg, man træffer, om hvordan man anvender det økonomiske produkt. Men udkommet er det ikke.

(billede af Big Mac-indekset. Heller ikke den bedste måle at måle en økonomi på...)