lørdag den 30. januar 2010

Djævlens advokat

Jo mere Blair lægger op til krig mod Iran, jo bedre, for parallellerne med Irak kan kun blive mere åbenlyse.

Man starter med en plan

Jeg hælder efterhånden til, at USAs problem i høj grad er dårlige politikere. Ikke til at blive valgt, men til at føre politik. TPM opremser forløbet med sundhedsreformen. Fejltrin mangler der ikke.

Det, der var så afslørende, efter demokraterne tabte Ted Kennedys senatsæde i Massachusetts, var, at der ikke var nogen plan, hvis det skete. Og så rendte de alle rundt som hovedløse høns.

Der var altså ikke tale om, at lederne Obama, Reid, Pelosi og måske Steny Hoyer havde sat sig ned og lagt en plan for hele forløbet. Der var ikke ugentlige strategimøder, hvori der blev taget højde for alle muligheder.

Nej, det må have været ad hoc fra starten af, i et rodet samspil mellem de forskellige politiske aktører. Tror pokker det falder fra hinanden. Bush/Cheney-administrationen blev kritiseret for ikke at have en "Plan B" i Irak; for overhovedet ikke at have tænkt det til ende. Det her er det samme. Jeg tror ikke engang, der var en plan A. Og det er også som Bush: Han var ok til at føre valgkamp, som en anden sportsidiot - bedre end Kerry - men interesserede sig ikke for at føre politik. Resultatet blev derefter.

Imens jubler den amerikanske venstrefløj over, at Obama kan sætte nogle neandertalske republikanere til vægs i en Q/A. Ja, hold da op, og fuldstændigt konsekvensløst for folk, der ikke følger med i politik.

"Lande som Sydafrika"

Skal lige lukke damp ud. Løkke aflyser et møde med en masse diplomater, som Fogh i sin tid. Men han gør det af private grunde. Jeg tænker så, at det må være alvorligt, og fatter lidt sympati. Det viser sig så at være pga. datterens forstuvede fod.

Altså, hvad fanden. Hvad bilder han sig ind. Når man er statsminister, så prioriterer man fandeme 80 ambassadører over en banalitet som en forstuvet fod. Man har pligt til at leve op til det kæmpe ansvar, der hører til posten som statsminister, og det betyder, at personlige hensyn træder i anden række.

For at sætte prikken over i'et skider Khader og Espersen på nogle få udvalgte lande, der har den egenskab ikke at være særligt vigtige. Lande som Sydafrika. Sådan nogle lande, der brokkede sig over at blive tilsidesat under COP15. Læg to og to sammen.

Mage til arrogant kraftidioti.

torsdag den 21. januar 2010

USA er fkd 2

Dette.
The U.S. Supreme Court just this morning cleared the way for corporations to spend as much money as they want -- in the name of the 1st Amendment -- on political campaigns.
Dansk lov har ikke noget at prale med i det henseende, men vi har trods alt en langt mindre korrupt politisk kultur.

---

Åh ja. I lyset af denne dom har dette ingen chance. Havde det heller ikke før, men nu har det slet ikke.

Madpakker?...

Politiken:
Venstre går markant tilbage i en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2.
Venstres politiske ordfører Peter Christensen:
»Der har været intern diskussion i Venstre om madpakkeordningen. Vælgerne vil have klare svar og løsninger frem for interne diskussioner, og det kan så ses i målingerne. Det gælder også de diskussioner, der har været med de konservative. Det gode er, at løsningen ligger lige for. Vi skal lade være med at diskutere på den måde med hinanden,« siger Peter Christensen. 
Oooookay....

Måske skyldes det, at VKO bruger tiden på at "diskutere på den måde" om fallerede klimakonferencer, en ikke-eksisterende burkaplage, meningsløs minimumstraf og statsordinerede madpakker, mens økonomien buldrer dernedad.

Siger det bare.

onsdag den 20. januar 2010

USA er fkd

Sundhedsreformen var (og er) dybt usandsynlig at få igennem. Kamel gennem nåleøjet. Reformen er også dybt nødvendig. Det kunne kun lade sig gøre på en ordentlig facon ved at have 60 ud af 100 stemmer i Senatet pga. den nuværende filibuster-praksis. Nu har demokraterne mistet nr. 60 i ellers dybblå Massachusetts, og de sidste trekvart års arbejde er ved at blive spildt på jorden.

Det handler egentlig ikke om sundhedsreformen, men om hvor håbløst USAs politiske system er, hvor hurtigt det demoraliserer vælgere, hvor utroligt svært det er at få noget vedtaget, og hvor megen magt det giver dem, der vil forsinke eller stoppe lovgivningsprocessen. Hvis demokraterne beholder magten uden de famøse 60 stemmer i Senatet, får de ikke gjort noget væsentligt, og landet stagnerer. Hvis republikanerne får magten, vil de sammen med konservative demokrater sætte landet endnu længere tilbage.

Fyr den løs

Sygehuse fyrer i stor stil. Hvorfor?
»Et af problemerne er arbejdskraftmangel, som giver os nogle ekstra omkostninger til vikarer og dyrere personalemæssige omkostninger i øvrigt«, siger Jens Andersen.
Hvorefter en masse sygeplejersker fyres, hvilket nok ikke løser problemerne med mangel på arbejdskraft.

Jeg ved ikke, om ansvaret tilhører forhenværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, der satte gang i vikariseringen af det danske sundhedsvæsen, eller regionerne, der åbenbart ikke forstår at bryde ud af dødsspiralen. Jeg ved ikke, hvem der er direkte personaleansvarlig. Eller om det er behandlingsgarantien (indført med Thornings velsignelse), der dræner sygehusene - hvilket den gør temmeligt effektivt. Men nogen bør fyres.

fredag den 15. januar 2010

Made In China

Men altså. Kina snyder på vægten ved at holde sin valuta nede. De virker ikke særlig modtagelige for fornuft, selv om også Brasilien og Rusland er begyndt at brokke sig. Jeg har svært ved at se, at dette kan ende i andet end en konfrontation. Det kommer først og fremmest an på, hvor dygtige vores politikere er - om de forstår, hvad der foregår. Hvis de er kloge nok, så kommer den. Hvis ikke - hvis en masse skræpper op om protektionisme - så er der udsigt til høj arbejdsløshed lang tid frem.

Der er allerede en del Hvid Frygt derude. En del har svært ved at omstille sig til en verden, hvor hvide mennesker ikke kan skubbe rundt med andre. En konfrontation i form af en handelskrig vil sætte gang i en udvikling, hvor Kina vil afløse islam som Vores Største Fjende, og Made In China bliver til et syndens brændemærke, eller sådan noget.

Hvad det får af konsekvenser for vores værdier ved jeg ikke, men det plejer at være et spørgsmål om at opponere. Et eller andet med Kinas hensynsløse og konforme overvågningskapitalisme. Det kunne godt være, at det minder for meget om os selv til, at der kan bygges værdier op i opposition. Man vil prøve.

---

Glemte at linke til Krugmans klumme for nogle uger siden om det her.

Januar

Ja, det har været lidt sølle.

mandag den 4. januar 2010

En af de her wtf indlæg

Ezra Klein skriver om Californien som et varsel for hele USA (har været der!). Californiens nedtur er i sig selv ikke uden konsekvenser for resten af verdensøkonomien, selv om hun kun er en delstat og ikke en nation: Verdens niende største økonomi går måske i betalingsstandsning - Grækenland, gå hjem og vug (Californien bliver nok reddet af resten af USA, ligesom Grækenland nok bliver reddet af resten af eurozonen). Men det her:
On Jan. 20, for instance, the Senate is expected to vote on raising the debt ceiling. Generally, this is a bipartisan vote, as the debt is a bipartisan creation. This year, Senate Minority Leader Mitch McConnell reportedly told Majority Leader Harry Reid that if he wants an increase in the ceiling, he owns it and needs to find the votes for it. That's the sort of budgetary brinkmanship that brings us back to California.
Gældsloftet skal op til vist nok 12,1 billioner. Det lyder af meget, men er ca. 75% af BNP og ikke usædvanligt. Republikanerne vil dog ikke stemme for, for at tærske politisk halm på gælden. De vil altså lege politik med, at USA går i betalingsstandsning.

Det er sindssygt. Det er fuldstændigt bimlende galematias. Republikanernes retorik kan kun føre til to ting: At USA går i betalingsstandsning, og gud hjælpe os alle, hvis det sker, eller at de bryder løftet, når de genvinder magten, og skaber endnu mere politikerlede.

søndag den 3. januar 2010

Hvordan man kommer i nyhederne

Man tager nogle tosser.

Srsly. Somalias magtkampe har knap nok været et notat på side 14 det sidste årti - det har vi jo ikke haft noget at gøre med! Overhovedet! Men nu! Gad vide, om de nogensinde får nævnt, at "vores side" dernede var "vores fjende" for et par år siden, hvor den sloges mod "vores side", der var "vores fjende" et årti tidligere.

Somalia og Westergaard

Mordforsøg på Westergaard. Først det her:



Godt. Hvis man synes de her billeder er grund til at slå ihjel, er man syg i hovedet. Og det er der en solid understrøm i islam, der er. Ét er, at den 28-årige somalier sikkert var af den type forsmåede egoer, der falder for alskens elendige demagogi. Det er den individuelle del - den slags mennesker vil der altid være. Et andet er, at hans handlinger ikke er tilfældige, men opstår ud af de strømninger, der er omkring os. Det nytter ikke noget at overse, at en af disse strømninger er en blodrådden version af islam. Strømningen er virkelig, og den er stærk.

Men jeg ville ikke være en dhimmificeret, kulturradikal landsforræder, hvis jeg ikke også noterede mig den nylige historiske udvikling på Afrikas Horn, der har styrket denne undergrund blandt somaliere: USAs småtilfældige bomberier af somaliske civile og den USA-støttede etiopiske invasion af Somalia i 2006, der væltede Unionen af Islamiske Domstoles styre og efterlod landet i anarki.

Unionen af Islamiske Domstole var islamistisk, men så heller ikke mere. De havde ikke jihadistiske ambitioner udadtil, som al-Shabaab nu. I forhold til det kaos, der kom før og fulgte efter, var Domstolenes styre fløde og honning og bare super. Al-Shabaab er oprindeligt en fanatisk udbrydergruppe fra Domstolene, og gruppen har vokset sig større og stærkere takket være udlandets morderiske roderier i Somalia. Al-Shabaab dominerer nu, og det gør deres ideologi også.

Vi kommer ikke uden om det her: Somalia er blevet mere ekstremt pga. USAs handlinger. Al-Qaeda og deres lige har ganske vist penge og propaganda, men de er ingenting, hvis de ikke også kan få folk til at hade vantro udlændinge. Efter myrderierne i Irak har al-Qaeda mistet næsten al støtte blandt arabere, og er blevet nødt til at køre på velkendte, evigt-unge temaer for at vinde folkets opbakning tilbage: Israel, USA og udenlandsk støttede muslimske diktatorers svinestreger. Det viser sig nemlig, at den jævne muslim faktisk er langt mere optaget af konkrete uretfærdigheder end et utopisk verdensherredømme, uanset hvad hystader ellers måtte sige.

Så når USA, NATO, Etiopien mv. invaderer muslimske lande, så...ja, ikke?

Problemet er nu, at civilisationskrigerne herhjemme ikke vil vide af denne mekanisme. I deres øjne drejer det her sig om dominans og underkastelse. For de vestlige nationalister i det hele taget er denne konflikt simpelthen en styrkeprøve med "islam". For dem hænger det altså sammen at gå i krig med Årstidens Muslimske Terrorrede, hvis man vil bekæmpe terrorisme. Begrebet "terrorisme" er tilmed blevet til noget, som kun muslimer gør - hvem fangede de svenske nynazisters terrorplaner ifb. tyveriet af "Arbeit Macht Frei"-skiltet fra Auschwitz? Sikkert en del færre end dem, der fangede den om nigerianeren, der sprængte sit eget skridt i luften.

Yada yada yada. Vi kender argumenterne til hudløshed. Men Somalia er så klokkeklart et eksempel på, hvordan europæiske og nordamerikanske magters indgreb i muslimske lande har gødet jorden for den ekstremisme, som indgrebene angiveligt skulle bekæmpe.

Det skal nok blive ved i lang tid endnu. USAs hysterianfald og de henkastede bemærkninger om at invadere Yemen pga. nossebomberen siger alt. Og der skal nok være en jihadi eller to, der på et tidspunkt faktisk lykkes i at slå nogle vestlige civile ihjel.

Jeg havde faktisk et stille håb om, at udviklingen var ved at vende, pga. assimileringen af muslimer i Europa og Irakkrigens lektier. Men nu tør jeg ikke tro alt for meget på det.