...10,9...

Eurozonens arbejdsløshedsprocent. Italien begynder også at synke.

"Det er især de italienske tal, der falder som en sten. Det er langt værre end ventet. De styrtdykker til et niveau, der indikerer, at den italienske recession fortsætter med fornyet styrke. Det er superkritisk for Italien og selvfølgelig også for det bredere perspektiv," siger en wanker.

Tror, at Hollande bliver en stor skuffelse. Ligesom Schröder, Blair, Zapatero, Thorning, Obama.

Folkemordsbenægtelse

Information kan godt lide at være kontrære og trykke kontrære tænkeres tanker. I praksis betyder det fra neokonservative, selvforherligende pikhoveder som Hitchens, Kaplan og, igen, Bernard Henry-Levy. Så nu denne klumme om Frankrigs planlagte lov mod benægtelse af det armenske folkemord:

Kriminaliseringen af folkemordsbenægtelse betyder ikke, at den franske stat har gjort sig til dommer over historiens sandhed

Jo, det er præcis det, den gør. Præcis netop dette.

Loven mod folkemordsfornægtelse er ikke et af disse farlige tiltag, som åbner op for dusinvis, ja hundredvis af absurde reglementer, hvor tvivlsomme individer vil kodificere, hvad man har ret til at sige om Bartolomæus-nattens massakre på huguenotterne, om kolonialismen, om slaveriet, om undertrykkelsen af occitanerne eller andre menneskers religiøse ’helligdomme’. 

En lov er altid principiel. Hvis den ikke er det, så er den ikke en ordentlig lov.

Og her den store:

Dette er en lov om folkemord — punktum. Det er en lov, som straffer dem, der vil gentage et folkemord på det abstrakte plan ved at benægte det.Folkemord er, Gud være lovet, sjældne. I historien findes der kun tre af dem eller fire måske, hvis vi til folkemordet på armeniere, jøder og Rwandas tutsier også føjer Pol Pot-styrets tilintetgørelse af 1,7 millioner cambodjanere.

Skal disse tre eller fire folkemord sættes på niveau med resten, risikerer kriminaliseringen unægtelig at invitere til mere af den politiske korrekthed, som ønsker at indføre meningsløse historiske ’mindelove’.

Hold da kæft. Tre til fire folkemord i historien? Jeg foreslår Henry-Levy at konsultere i hvert fald Wikipedia, før han skriver noget igen, men bare ud fra hukommelsen: Stalins folkemord på volga-tyskere (m.m.) i USSR, indianerne i Amerika, alle på Tasmanien, alle succesfulde stammekrige siden tidernes morgen har involveret udryddelse af fjenden. Og ikke mindst Boskop-mennesket, som Cro Magnoner som os vist gjorde det helt af med. Jeg kan også henvise til Krigsnørden, som ved ca. en mia. gange mere om historiens virkelighed end Henry-Levy, men af samme grund aldrig vil få ørenlyd hos franske præsidenter:

...As the Anglos muscled in on them, North American tribes fought, negotiated or ran. The ones who fought lost. They won some battles along the way, but they were little tribes against the Anglos, the biggest and scariest tribe in the world. The ones who negotiated knew from the start that the stronger tribe always takes what it wants, sooner or later. The ones who ran faced the same old problem: the only places you could run to were already claimed by other tribes. The only solution, in the simple hard rules of primitive warfare, was to wipe out the other tribe.

That was how the Sioux decided to wipe out the Crow in 1860. The Sioux were fierce people. Don't believe that Kevin-Costner Dances-with-Wolves bullshit. The Sioux ate wolves for breakfast. They took what they wanted -- land, horses, slaves -- from anybody they could. But they were already beginning to realize they couldn't fight the white men. Basically, it was the Navajo vs. Ute story on a bigger scale: farmers always beat hunters in the long run, because they can feed so many more mouths. The nomadic, buffalo-hunting Sioux were some of the finest light irregular cavalry in the world -- Genghis Khan would've admired them. But they couldn't cope with the sheer numbers of white farmers overrunning the Sioux lands on the plains.

The Crow tribe's country, in Eastern Montana and Wyoming, was still beyond the range of the whites, so the Sioux decided to wipe out the Crow and take their land. The Sioux chief made a speech setting out the strategic goals of primitive warfare with classic simplicity:

"Today when the sun sets, there will be no more Absarokee [Crow] left! We will kill all their warriors and even the old men; we will save their young boys and raise them to become Dakota [Sioux] warriors, and we shall marry their wives and daughters to raise more warriors to fight the whites when they follow us to our new land."

Uden at vide bedre har Henry-Levy har med sit udsagn fjernet alle andre folkeudryddelser fra historien. Det er jo ironisk. Der er meget historisk ironi i omløb for tiden.

Fugl mod frø

Der er to konkurrerende fortællinger om storpolitik. Den ene er, at det hele sker efter planer, som de stærke nationer har lagt. Krige føres for at erobre ressourcer, Verdensbanken og IMF holder ulandene fattige, 9/11 var et falsk flag, idealer er bedrag og undskyldninger for at sætte sig på verdensmagten, Zions Vise Protokoller, osv. Grundlæggende sammensværgelsestankegangen. Den anden er, at nationer ikke er enheder, at magtfulde mennesker handler ud fra et umiddelbart og individuelt syn på verden, og at det hele er meget mere kaotisk, end det ser ud til i historiens efterrationaliserende indretning af en rodløs virkelighed. Fugleperspektiv mod frøperspektiv.

Trofaste læsere af denne blog ved sikkert, at jeg er tilhænger af den sidste fortolkning - mest fordi jeg synes, at den første har alt for meget spalteplads i disse ellers så forvirrede tider. De kan sagtens sameksistere: individer kan bruse med kollektivets tanke, hvor stammens, nationens eller klassens interesser vægtes over de personlige. Det gælder også magtfulde mennesker. Samtidig betyder det ikke, at alt, der besluttes, er godt for den interesse, som man prøver at tilgodese. Med andre ord tager statsledere tit grueligt fejl på statens vegne.

Det er ikke noget vanvittigt kontroversielt synspunkt, og ved nærmere eftersyn og -tanke finder de to perspektiver ikke bund i virkeligheden. Der er så mange andre perspektiver - f.eks. det sociale, hvor en uudtalt enighed, en stemning, viser vejen for en gruppe mennesker, uden at stemningen kan håndfæstes i noget konkret. Svært at analysere og tale om, fordi det ikke er til at tage på, men meget vigtigt.

Man ser de to perspektiver folde sig ud i fortolkningen af krigen i Libyen. Krig er noget, der for alvor får fantasien i sving. Jeg kunne godt skrive om Libyen, men jeg kan konstatere, at diskussionen i medierne - selv i Danmark - er meget mere nuanceret end tidligere, på trods af at et helt folketing stemte for krig. Jeg har ikke så meget mere at sige end det, som allerede siges, f.eks. her og her. To essentielle indlæg.

Men Krigsnørden er enig med mig i, at medier betyder fantastisk meget i vor tids krigsførelse:

You have to see the strategic picture, which at this stage is not military but media. The Green March is Qaddafi’s media offensive, with a stealth military purpose under it. If NATO steps wrong and blows up a bunch of Warfalla civilians sitting on a tank, NATO loses and Qadaffi gets ten times more freedom to start cleansing troublemakers. But if Qaddafi’s people do something bloody and cinematic in front of a news crew, like bomb a school or kill some nice-looking well-dressed people in good lighting, then it’s a license to napalm his compound.

Det alene taler for frøperspektivet. Hvis det hele foregår efter nøje tilrettelagte planer, hvorfor så denne dramatik? Ikke at det gør krigen forkert, men det lugter af at sende franske og danske fly i valgkamp. Gaddafi må være en drøm at føre valgkampagne imod. En rigtig skurk. Der er til gengæld ikke mange stemmer at vinde på at mægle i konflikten i Elfenbenskysten. Det fænger ikke, heller ikke hos politikerne selv.

Sejr?

At Sarkozy vil have en tosset lov om blokering af internetadgang igennem i Frankrig er franskmændenes problem, og EU burde ikke blande sig overhovedet. At EU-parlamentet gør internetadgang til en fundamental rettighed kan jeg derfor ikke se som en sejr for andre end føderalisterne, eller hvad man skal kalde dem, der ønsker nationale retspolitiske spørgsmål afgjort i EU-regi. Det har ikke noget - burde ikke have noget med EU at gøre. Der er allerede vide problemer med retspolitisk snusk, som smugles ind via Ministerrådet.

Ministrene er jo noget så begejstrede for EU's indviklede og uigennemsigtige processer, der gør passagen af upopulære love langt nemmere end i de nationale parlamenter - og bagefter kan man jo altid skyde skylden på EU, bedyre sin uskyld og sin magtesløshed. Med en sejr som denne åbnes der op for mere.

Når man snakker om mere demokrati i EU, så burde det være mht. de enkelte nationers muligheder for at vælge elementer af samarbejdet fra eller til, i stedet for yderligere magt til EU-parlamentet. Så kunne lande selv bestemme, om de vil skrive retten til internetadgang ind i deres forfatninger. Og hvad er der så slemt ved det?

BioAutoLobby

EU-kommissionen synes nu, at et lavtforrentet lån til bilindustrien på fyrre milliarder euro lyder som en god idé. Grunden:

Foreningen af Europæiske Automobilfabrikanter (ACEA) ønsker at optage et EU-lån på 40 milliarder euro – eller 300 milliarder kroner – til udviklingen af grønnere biler. Lånet svarer til mere end en tredjedel af EU´s samlede budget.

Bilindustrien mener, det vil være for risikabelt at udvikle miljøvenlige biler, som der ikke er nogen garanti for, vil blive købt af borgerne.

Og samtidig kan de nu konstatere at bilsalget er faldet med 3,9 procent i de første otte måneder af 2008 – altså før finanskrisen brød ud.

Endelig mener de, at det vil være et konkurrencemæssigt problem i forhold til resten af verden, da det er dyrt at omlægge produktionen.

Forklaringen er altså, at EU har stillet nogle miljøkrav, som bilerne i EU skal leve op til om nogle år. Bilfabrikanterne skal bruge penge på udvikle teknologien, og de er bange for, at folk ikke vil købe bilerne. Derfor vil de have et billigt lån.

Jeg syner vraget: Da alle nye biler i EU skal leve op til de højere krav, når disse træder i kraft, skal udenlandske mærker også bruge penge på miljøforskning, hvis de vil sælge biler i EU. Og da biler solgt udenfor EU ikke behøver leve op til kravene, konkurrerer EUs bilfabrikanter på samme betingelser som andre mærker både indenfor og udenfor EU.

Dette har altså intet at gøre med Sarkozys epokegørende idé om indirekte statsstøtte til bilproducenter. Og har heller ikke noget at gøre med en rask lille handelskrig med USA, til formedelst 25 milliarder US$ over there, og 40 milliarder € på denne side, indtil videre.

Politiken fandt da den rigtige underoverskrift: EU-kommissionen giver efter for bilindustrien. Men de er ikke færdige - se, hvad kommissionen også lige har fundet på:

The European Commission has amended its values for the amount of greenhouse gas emissions biofuels release so that certain fuels produced in Europe that previously would not have met new "green" thresholds approved by MEPs now meet them.

Udregningerne er ikke tilgængelige.

"The timing and lack of transparency surrounding these new figures raises serious questions about how the biofuel lobby has been able to influence the debate."

Jo, jo da. Men det er da flot, at kommissionen kan komme to industrilobbyer i møde på så elegant en måde. Bilindustrien sluger lånene, bruger dem til at dække tabene, og behøver ikke udvikle til meget andet end biobrændsel, hvis egen miljø-ødelæggende industri nu kan skue en lys fremtid. Tyskland får til sin billobby, Frankrig til sine landmænd. Alle er glade.

Meget mere her.

Sarkozy kunne for i øvrigt godt tænke sig at være en slags permanent minister for økonomi i EU. Det er nok det sidste, han bør være.

---

Selvfølgelig blegner alt det her lidt i forhold til redningspakkerne til finanssektoren. Men jeg vil have lov at være bare lidt forarget over fyrre milliarder euro ud af vinduet. Det er og penge.

---

Det her er til gengæld rigtig godt.

MEPs have supported Commission proposals for updating the EU Emissions Trading Scheme (ETS) in a vote that could have significant implications for aviation and shipping. (...)

T&E policy officer Bill Hemmings said: 'It's right that the environment committee should treat aviation just like any other industrial sector. Aviation has enjoyed preferential treatment, with no fuel tax, emissions charges or value-added tax, which is not a sustainable approach if the EU is serious about its greenhouse gas reduction targets.'

Ikke for klog

Dårlig idé.

Nicolas Sarkozy risked blowing apart the European consensus over how to deal with the financial crisis by proposing today that each country launch sovereign wealth funds to take stakes in key industries to stop them falling into foreign hands.

The French President argued that falling share prices meant that big industries were in imminent danger of being taken over and called for the EU to follow the US Congress pledge to take $25 billion stakes in the country's three main car-making companies.

Det kan godt være, at USA begyndte, men at lade staten købe ind af ikke-essentiel industri, kun for at holde udlændinge ude af markedet, er økonomisk idioti og selvdestruktiv nationalistisk populisme. Lige nu har Europa og USAs økonomi faktisk godt af, at asiater køber op af vestlig industri og pumper lidt penge ind i økonomien, der ved gud kunne bruge lidt liv udefra. Sarkozy siger videre:

"We should be able to manufacture ships, cars, aeroplanes in Europe because Europe needs a strong industry and on that policy the presidency will stand up and fight."

Jeg går ikke ud fra, at folk udefra har tænkt sig at købe industri for at køre den i sænk, eller outsource noget, som europæiske ledere ikke allerede har set økonomisk fordel i at outsource. At lade staten eje industri skaber også tit interessekonflikter og tilskynder konkurrenceforvridning. USAs manøvrer er udmærkede eksempler, og hvis der er et problem, så er det op med handelbarriererne og WTO. Jeg håber da sandelig også, at planen er at sælge statens andel i finanssektoren, så snart den er kommet på benene.

---

Ah, bollocks.

German and French carmakers, which have asked the European Commission for €40bn ($53bn) in cheap loans, are eligible to tap their governments’ banking rescue plans, according to government officials.

Both the German and French finance ministries said on Monday that the financing arms of carmakers could use the state guarantees for new lending of up to €400bn and €320bn respectively.

Ikke direkte statsstøtte, men indirekte. Åndssvagt, fordi:

The availability of government credit guarantees comes as the European car industry faces up to its toughest time in decades as demand is plummeting in countries including the US, the UK and Spain.

Efterspørgslen er i bund, så der er ikke et marked til statens billige lån. Måske man ikke får de penge at se igen. Det ville være en bedre idé at bruge pengene på, hvad ved jeg, at skabe arbejdspladser eller endda skattelettelser til lavere indkomster, i stedet for at smide dem efter en industri, der nødvendigvis må skrumpe.

Ord

Nu jeg er i gang med temaet "impotent overmod", så er Libanon også værd at tage med som eksempel. Der var ikke grænser for hvor stærkt USA og Frankrig bakkede op om den pro-vestlige regering efter Cedertræsrevolutionen. Men Israel fik grønt lys til sin ineffektive bombekampagne mod Sydlibanon, og sønderbombede samtidigt selvsamme regerings image hos befolkningen. Forudsigeligt nok kom Hizbollah styrket ud af den omgang idioti, og 14. Marts-koalitionen fandt ud af hvor lidt USAs og Frankrigs ord reelt betød. Nu plejer de atter omgang med Syrien og virkeligheden.

Via 'Aqoul.

En hvirvelvind drejer sig om sig selv

Jeg begynder at forstå hvorfor Sarkozy er så upopulær i Frankrig. Han er selvcentreret, magtfuldkommen, og tilmed håbløst ineffektiv. Frankrig er kun et par uger inde i sit EU-formandskab, og han har allerede pisset mig af en tre-fire gange. BBC:

"There will not be any new treaty. It's either Lisbon, or it's Nice," Mr Sarkozy said, drawing strong applause from MEPs.

"Ingen af delene" er åbenbart ikke en mulighed. Ej heller et EU i flere hastigheder:

He insisted that no country should be left behind in the European project.

"Maybe one day we'll be obliged to have a two-speed Europe, but that will be the last resort… Europe is a family of 27 nations, we can't leave anyone behind. We have to keep everyone together."

Hvad enten man vil eller ej. Så effektiv! Intet snavs tilbage!

Sark !

Fordi det er kedeligt at skrive om amerikansk statskorruption hele tiden, her et par links om de frække franskmænd. Sarkozy har intet imod at spille på trommer til USAs krigsdans ved retorisk at underbygge skræmmebilledet af et atombevæbnet og bindegalt Iran - så længe han kan sælge atomteknologi til lande, der for tiden ikke er indehaver af Årets Hitler. Og Airbus. Gode penge.

Forbandede exceptionalistiske lande. Et link til om tvisterne mellem Tysklands fornuftige højrefløj (bedste i verden) og Sarkozys strutten omkring. Frankrigs magt over EU må brydes, og muligheden byder sig for alvor i 2013, hvor CAP skal genforhandles. Med støtte fra landene i den tidligere østblok kan der måske endelig være flertal for at fjerne landbrugsstøtten, som ikke blot ødelægger landbrug udenfor EU, men også ødelægger EUs popularitet hos sine egne borgere. Og EU er en god ting.

Pop skat

Kommentar til Sarkozys skattelettelser. Noget, jeg har berørt før: Problemet med Frankrigs økonomi er arbejdsmarkedet, der er håbløst ufleksibelt. Fagforeningerne er ikke andet end håndværkerlaug, hvis formål er at monopolisere faget for medlemmerne og holde andre ude af arbejdsmarkedet, og derved holde deres egne fortjenester høje. Det går ud over de arbejdsløse og de korttidsansatte, der må hutle sig igennem tilværelsen på elendige dagslejervilkår. Og det går ud over økonomien. Frankrig kunne lære en del af Danmarks flexicurity, når det drejer sig om hire'n'fire.

Og hvad gør Sarkozy så? Giver skattelettelser uden at skære ned. Min bare. Frankrigs nationale gæld overstiger 64% af BNP, og så giver han ufinancierede skattelettelser. Dette er intet andet end højrefløjspopulisme. Han er Frankrigs Bush, og det er ingen ros. Bush's skattelettelser blev i det mindste foretaget på baggrund af den solide økonomi som Clinton med møje fik opbygget efter de financielt uansvarlige år under Reagan og Bush Sr. Og i begge tilfælde er argumentet, at skattelettelser vil øge væksten, og dermed dække tabet. Reaganomics. Det er heller ingen ros.

På den anden side beviste Reagan at underskud ikke betyder noget. Det skulle Schlüter bare have vidst.