torsdag den 29. december 2011

Fanger behandlet dårligt? ORLY!?

Jeg finder, at venstrefløjens rasen over (tilsløringen af) behandlingen af vores irakiske fanger er skinhellig.
- Nogen et eller andet sted i systemet ville ikke fortælle, hvad det var for en krig, vi havde sendt danske soldater af sted i, og hvad det var for ting, man bad dem om at gøre. Det er stærkt kritisabel, siger Laustsen (forsvarsordfører for S, red.).
Bah. Hvad fanden er det så, der foregår lige nu i Afghanistan, og som S og R har stemt for? Som om de ansvarlige ikke har interesse i ikke at vide hvad der foregår. Selvfølgelig vil de ikke vide det. Så kan de påstå bagefter, at de ikke var blevet oplyst om "de konkrete sager", alt imens de brave soldater kan gøre det ved fangerne, som man gør: Udlevere dem til regeringstropperne, der torturerer dem halvt ihjel. Jeg ved sgu ikke, hvem der er værst her. Men Enhedslisten er - som sædvanlig - bedst. Jeg har ikke fortrudt min stemme ved valget, tværtimod.

onsdag den 28. december 2011

Irak siden sidst

USA har nu trukket sine soldater ud af Irak (der resterer stadig et ambassadepersonale på ca. 15.000 - på størrelse med Vatikanet), efter irakisk ønske. Statsminister al-Maliki har handlet meget hurtigt herefter og udstedt en arrestordre på vicepræsident Tarik al-Hashimi.

Meget kontant og hurtig svinestreg. Al-Maliki slår mig som overmodig, og det har tidligere kun været vha. USA og Iran, at han er blevet reddet ud af uheldige situationer. Iran har masser af diplomatisk indflydelse, men ganske lidt militært, i modsætning til USA.

Men går den, så går den.

Glædelig jul fra ECB

ECB fik endelig gjort noget ved europroblemerne, men på deres egen særlige facon; ved at tilbyde bankerne ubegrænsede lån af tre års varighed til 1% rente. Det sagde bankerne i den grad tak og amen til, og der er blevet trykket og lånt penge ud for næsten 500 mia. euro. De fleste er så med det samme sat tilbage i ECBs forvaring, præcis som i 2008.

Men en brøkdel er alligevel kommet frem til auktionerne for statsobligationer, og Italien mm. kan nu låne af bankerne til det halve af før - men stadig mere end tre gange så dyrt som bankernes lån af ECB.

FTs Martin Wolf citerer en publikation om, hvordan eurozonens nationale centralbanker finansierer de enkelte bankernes kontounderskud, hvor kunderne flygter fra de svage økonomier. Det foregår vha. en dimsedut og en himstregims og en snaskebasket kontobalancemekanisme hos ECB, og går ud på at trykke penge til at dække kapitaltabene, der ellers ville udløse bankkonkurser på stribe. Det er grunden til, at vi endnu ikke har set f.eks. hele det græske banksystem gå ned, for indskudspengene er væk forlængst.

ECB har vist, at de gerne vil trykke penge til bankerne, hvis det skal være. Med den politik kan finanssektoren overleve hvad som helst.

torsdag den 8. december 2011

Julemusik

Bah 3

ECB har meldt ud, at man gerne vil øge støtten til bankerne, men ikke statsobligationerne. Det var så det: euroen vil bryde sammen. Det kan tage tid, men det vil ske, og topmødet er nu stort set irrelevant.

Sarkozy siger igen, at Europa går fra hinanden, hvis topmødet ikke finder en løsning - dvs. skyldnere straffes for deres synder - og at det er det "farligste øjeblik nogensinde" for Europa. Danmark og Sverige går vel straks i krig med hinanden, hvis euroen ikke reddes. En ny Trediveårskrig måske, eller vil mongolerne igen hærge i Østeuropa?

Politiken mener, at valget står mellem euroen (Tyskland, Frankrig) og bankerne (Storbritannien). Jeg ved sgu ikke rigtig, hvordan jeg skal gøre grin med det.

tirsdag den 6. december 2011

Bah 2

Og nu kan Guardian rapportere, at EU-kommissionen faktisk har planer om at tage stemmeretten fra lande, der bryder budgetbalancereglerne. Det plejer at foregå mere gedulgt med de antidemokratiske forslag i EU.
The European commission could be empowered to impose austerity measures on eurozone countries that are being bailed out, usurping the functions of government in countries such as Greece, Ireland, or Portugal.

Bailed-out countries could also be stripped of their voting rights in the European Union, under radical proposals that have been circulating at the highest level in Brussels before this week's crucial EU summit on the sovereign debt crisis.
Euroen er altså ikke værd at ofre demokratiet for.

Bah

Merkel og Sarkozy barsler med en plan for EU, der:

1. er umulig at implementere inden for en relevant tidsramme, med mindre der begås mord på det europæiske demokrati,

2. ikke vil løse nogle af de problemer, der rent faktisk skabte krisen (nej, det var stadig ikke statsgæld),

3. låse eurolandene fast på en finanspolitik, der vil være voldsomt konjekturforstærkende ved at kræve balancerede budgetter,

4. som prikken over i'et - lade samfundet godtgøre alle bankernes tab på statsobligationer for tid og evighed.

Det kan næppe forsøges værre. Det er den slags, der et sted får mig til at håbe på euroens sammenbrud.

Socialdemokratiet fører klassekamp

Det klamme ved S' angreb på ledige i en tid med højere ledighed er til at få øje på. Typisk for en tid, hvor centrum-venstre gentager højres retorik og fejl med lidt forsinkelse på linjen.

Men jeg vil også påpege, at det sandsynligvis er dårlig politik for en socialdemokratisk regering at angribe kvindelige ledige for at være dovne. Der er alligevel en del kvinder, der har stemt på regeringen, og en del af disse har måske sympati med ledige - eller er det selv. Der er faktisk blevet en del mere ledighed på det sidste. Det ved jeg ikke om beskæftigelsesministeren er klar over.

lørdag den 3. december 2011

Fortæl, fortæl!

Det dejlige ved rigtige skandaler er, at de indblandede har brug for at fortælle det til andre. Det må være den bærende drivkraft i efterforskninger; at mennesker har brug for at fortælle. Det er ligesom News of the World eller James Comeys vidneudsagn om, hvordan Alberto Gonzales forsøgte at presse en syg og nær bevidstløs John Ashcroft til noget, som ikke engang John Ashcroft ville gå med til. Good times, good times.

Peter Loft, departementchefen i Skatteministeriet, skriver at han blandede sig i Thorning/Kinnock-sagen for at sikre sig, at alt gik rigtigt for sig. Sådan læser jeg ham. Og jeg køber ikke den forklaring, da det kun kan gå rigtigt for sig, hvis departementet ikke blander sig i regioncentrenes skattesager.