Blå Pest over Tyskland

Tysklands strategi om at udkonkurrere eksportmarkederne ser ud til at have en indbygget svaghed, når eksportmarkederne udkonkurreres og ikke længere har råd til at importere. Nu skærer tyskerne også ned.

Germany’s ruling centre-right coalition agreed on Friday to trim overall spending and cut the government’s net borrowing requirement for 2013, even as its economics ministry warned of a further slowdown in growth. (...)

It will reduce total spending by 3.1 per cent to €302bn, compared with the expected outcome in the current year, and cut the budget deficit from €18.8bn to €17.1bn, thanks largely to increased tax revenues and reduced social security costs.

Når Tysklands økonomi begynder at skrumpe, vil der sikkert være overraskede bankøkonomer i aviserne.

Den Blå Pest over Tyskland

Tyskland viser tegn på svaghed:

Germany’s private sector shrank in July at the fastest rate in more than three years, according to a survey that underscored the spread of the eurozone crisis to the bloc’s strongest economies and cemented the likelihood that the region has slipped into recession.

Der er ikke nogen formel grund til, at Tyskland ikke også kan trækkes ind i en økonomisk dødsspiral, hvis de begynder på de samme åndssvage nedskæringer som de svage eurolande. Uformelt regner nogle dog med, at Tyskland vil trække sig ud af euroen, hvis det kommer så vidt.

NB. Danmarks stat kan i øvrigt tage penge for at låne penge. Ikke engang fratrukket inflation, men i nominelle rater. Så de ikke-revolutionære partier i Danmark diskuterer naturligvis, hvordan man sørger for, at staten låner færre penge om ti-tyve år, i stedet for at få penge for at låne penge og bruge dem på at få folk i arbejde, fordi der er ikke noget økonomisk produktivt i at lave noget, vel?

SÅ ER DET NU

Fra Guardian:

A panicky Spanish government issued dramatic messages of impending doom for the eurozone on Thursday as its borrowing costs reached unsustainable levels and foreign minister José Manuel García-Margallo claimed that the EU may need to act within hours.

"The future of the European Union will be played out in the next few days, perhaps in the coming hours," he said, according to Spanish press reports.

Dage, måske timer.

Redningspakken på 100 mia. euro til de spanske banker beroligede markederne i ca. 4½ time. Så varede fixet ikke længere, og nedturen begyndte. Det er nu kun ECB, der kan gøre noget, men der er ingen, der tager telefonen:

Bundesbank board member Andreas Dombret this week said the ECB won’t buy more government bonds to ease the market tensions while Swedish central bank governor Stefan Ingves today said it’s hard to see what else the ECB could do for Spanish lenders.

“We have done our part,” Dombret said in a June 11 interview in London. “Now it’s up to the political leaders to deliver on the fiscal and structural policy side.”

Merkel vil heller ikke gøre noget.

“Germany is strong, Germany is the economic engine and … the anchor of stability in Europe,” she said. Her country was “putting its strength and its power to use for the wellbeing of people, not just in Germany, but also to help European unity and the global economy. But Germany’s strength is not infinite.”

The key to an end to the crisis, she said, was not for Germany to guarantee the debts of its partners, but to agree on sweeping new rules of a political union in Europe to complete the process of monetary union.

En finansunion, hvor kommissionen skal styre de nationale budgetter (efter den tyske højrefløjs foretrukne politik), er ikke en løsning på Spaniens pengenød. Det er snarere et forslag, som det er meningen skal blive skudt ned, så man har en undskyldning for ikke at gøre mere.

Ud fra den spanske regerings bønfaldelser om hjælp og trusler om hvad der vil ske, hvis de ikke får den, mener jeg, at det ikke er tomme trusler. Spanien vil træde ud af euroen inden længe, hvis renten på spanske statsobligationer ikke kommer ned. Spanierne er i fuld gang med at trække pengene ud af deres banker.

Før havde vi år, måneder og uger. Nu har vi dage, måske timer. Men hvis euroen kun har en fremtid under en ødelæggende restriktiv budgettering, er det bedst den går i stykker.

Valg i Grækenland på søndag.

Grækenland og Farum

Man bør huske, at Tyskland ikke ville stille så ødelæggende krav til Grækenland, hvis der var tysk opbakning til euroen.

Hvis Grækenland var en tysk delstat, ville den komme under centraladministration og få sin gæld betalt og/eller afskrevet. Arbejdsløse ville få understøttelse, og det konkurrencestærke centrum ville overføre penge til delstaten for at udligne interne handelsubalancer, ganske som kommuneudligningen i Danmark. Og det ville tyskerne have det fint med, for de holder sammen.

I Danmark var der enkelte røster der kritiserede, at Nærum Farum efter Brixtofte fik sin kæmpe gæld betalt af andre, men det var det. Nærum Farum blev ikke pålagt kolossale nedskæringer, afvikling af arbejdstagerrettigheder, nedsættelse af minimumsløn og offentlig løn, og privatisering for en slik. Nærum Farum er desuden en lille del af langt større og bedre integreret sprogområde (Danmark) og kunne derfor reddes op af suppedasen ved den økonomiske aktivitet, som kom fra andre kommuner.

Som det er nu, er billedet som beskrevet i Guardian her.

The Germans want the Greeks out. That is the clear message from the decision by Europe's finance ministers to reject the offer of a fresh package of austerity measures in return for a €130bn (£108bn) bailout. (...) Berlin wants a full pound of flesh. (...) There is visceral loathing of Greece in Germany.

Mind you, the Greeks are not too keen on the Germans either. They believe that the draconian terms for financial assistance are condemning the economy to permanent recession, and by killing off growth ensuring that the country's debt problem cannot be cured. Being asked to cut further when you know it is pointless may be one humiliation too far.

Euroen fremmer fred og samarbejde, min bare. Snart kommer turen til Portugal og Irland.

-----

Ahem, det var så Farum og ikke Nærum, Brixtofte var borgmester i. Undskyld til nærummerne. :/

Zum Teufel

En valutaunion kan kun fungere, hvis der overføres midler fra mere produktive egne til mindre produktive. Tyskerne sørgede for, at netop dette ikke måtte ske i eurozonen, da aftalerne blev lavet. Det gjorde de, fordi de ikke støttede en reel møntunion med alt, det indebærer. Det gør de stadig ikke. Der har aldrig været demokratisk opbakning til euroen, og det er derfor tyskerne ønsker det hele ad helvede til. Tyske banker kan fare med, så. Men det er fandens til måde at afvikle skidtet på.

Forbrydelse og straf

Det er et stort problem, at man gør eurozonens kamp for livet til et spørgsmål om offentligt overforbrug, fordi det ikke passer.

Penge forbindes med moral. Dvs. hvis man er i pengeproblemer, er det fordi man har opført sig dårligt. Den eneste mulige forklaring på at flere eurolande er ved at gå konkurs, må derfor være at de har brugt for mange penge. Løsningen, som Merkel til gengæld for endnu flere lån presser på for at indføre, er bindende regler om offentligt forbrug, men nu med 20% mere straf.

Det er aldeles hjernedødt, og Wolfgang Münchau forklarer i FT hvor tosset hele forestillingen er. Anbefalet! Læs! Kom nu! Bliv klogere, ikke dummere af at læse - det er da et godt tilbud.

Alle økonomiske problemer puttes ned i en æske, hvor det drejer sig om dårlige menneskers uansvarlige opførsel. Æsken er pudsigt nok ikke stor nok til at rumme finanssektoren. Too big to fit, I guess.

I al fald er jeg da glad på Europas vegne, at Tyskland ikke fik konkrete krav igennem med den nye pagt. Men vi kommer ikke uden om en masse konkurser. Hvis det ikke ødelægger euroen, vil den ødelægge os. Den er godt i gang. Det er ikke at den skabte krisen, men den hjalp sgu, og den gør det meget sværere at komme ud igen. Det er en møllesten om halsen. Og så er der hele spørgsmålet om, hvordan finanssektoren fungerer, som alt det her med de dumme grækere sørger for, at vi ikke tænker på. Det er jo også så kompliceret.

Og eurozonens problemer har ikke noget som helst at gøre med, om man er nationalist, anti-EU eller pro-europæisk; det er ren nationaløkonomisk teknik. Som med indvandringsdebatten er det frustrerende, hvor lidt det overordnede, kolde og kliniske perspektiv har at sige. I stedet roder folk rundt med hinanden i svinestiens mudder.

Euro endspiel

Wolfgang Münchau om en tysk-fransk redningskrans af beton til euroen:

Eurozone countries only act when under immediate pressure. Germany, for example, has a massive problem in its state-owned banking sector, but apart from a reluctant restructuring of WestLB, this is currently no policy priority. The Bundesbank tells everyone that it is not happy about transparency in stress tests, and there is no law in place to force recapitalisations. The relatively calm market situation also explains why 189 economists find the time to write a long letter, criticising what they clearly consider to be the resolution of someone else’s crisis. I am afraid that without a force majeure event, there will be no crisis resolution. A good example is the Spanish recapitalisation of the savings banks. The Spanish government would never have had the courage to force this without the fear of being next in line for a speculative attack.

Apropos mit indlæg om Amagerbanken for næsten to uger siden. Mere Münchau:

The EU’s crisis resolution strategy is to draw attention away from the underlying causes of the crisis: that you cannot have nationally controlled and undercapitalised banking systems in a monetary union with structural current account imbalances. The difficult job is to translate this technical statement into a language understood by politicians and their constituents, and to do so without lying. This is not a fiscal crisis. It is not a crisis of the south. It is a crisis of the private sector and of undercapitalised banks. It is as much a German crisis as it is a Spanish crisis. This acknowledgement must be the starting point of any effective resolution system.

Jeg kender ikke noget særligt til irsk politik, men Fine Gael, Irlands nye store regeringsparti (antageligt), vil sikkert opføre sig som et typisk centrumparti og forsøge at finde den bløde midtervej mellem statsbankerot og ingen genforhandling af EUs lån til Irland. Det virker bare ikke som om tyskerne er i humør til at gå på kompromis. Hvis tyskerne vil ødelægge euroen, så skal de bare blive ved med at forlange det umulige.

Det illustrerer også, hvor tosset euroens konstruktion er, at man overvejer rentestigninger for hele eurozonen, fordi Tyskland oplever en stigende inflation. Det gale vanvid, når randøkonomierne er i voldsom lavkonjektur. Jens Peter Bonde har en udmærket kronik i JP i dag om dette emne.

En mere overordnet pointe er, at højrefløjen ikke har forstand på økonomi, selv om de har jakkesæt på.

Eksportør af problemer

Tysklands økonomi stormer derud ad.

The German economy grew by 2.2% in the three months to the end of June, its fastest quarterly growth in more than 20 years, official figures show.

"Such quarter-on-quarter growth has never been recorded before in reunified Germany," the national statistics office, Destatis, said.

The main reason for the higher-than-expected growth was strong exports, helped by a weaker euro.

Tysklands økonomi eksporterer meget og er derfor hjulpet af euroens fald i første kvartal, som gør Tysklands varer billigere uden for eurozonen. Det er bare ikke noget, der hjælper Sydeuropa og Irland, fordi de ikke har så meget eksport. Så de sidder stadig i kviksandet, fordi de ikke kan konkurrere med Tyskland.

Tyskland er mere konkurrencedygtig, fordi man aktivt har holdt lønnen nede. Tyskere arbejder for det samme, som de gjorde for ti år siden. Fint nok, men hvis alle lande i verden gjorde det samme som Tyskland, ville verdensøkonomien gå rabundus af deflation.

Det er trods alt mere fair end Kina, der manipulerer med valutaen, men det er ikke stort anderledes betragtet fra resten af eurozonen. Og til syvende og sidst er det den slags globalisering, der ender i løndeflation (noget om lønpres og klassekrig her, måske?). Egen valuta er pinedød nødvendig for at beskytte sig mod (og måske anvende) den slags merkantilisme.

---

Og det her:

The fact that domestic consumption in the largest euro-zone member has been stagnant for more than a decade is a state of affairs that is unacceptable for the entire system. Anyone who sees this as a virtue must ask themselves whether Germany's export successes would have been possible if other countries had behaved as "virtuously" as we have. It says a lot about the level of the debate that such simple and fundamental insights are apparently difficult to get across in Berlin. There is no other way to explain the current approach of waiting for an upturn in exports, in the hope that that will revive our economy again. Without massive efforts on our part to create a more dynamic domestic economy in Germany, the euro zone has no future.

Zweifeln

Jeg mener, at Grækenlands nedtur her og nu er de tyske politikeres skyld. FT gør rede for rodet med redningen her, anbefalet. Men det kommer af, at de tyske politikere vil have i både pose og sæk: De melder ud, at de selvfølgelig ikke vil tillade, at en eurostat som Grækenland går bankerot, men efter lidt hys i den tyske presse siger de så, at de ikke vil alligevel.

Selvfølgelig bliver markedet nervøst, når redningsmanden ikke kan beslutte sig.

Imens gætter jeg på, at ratingfirmaerne har det storartet med at spekulere i at nedvurdere obligationer (ikke firmaerne, men dem i firmaerne). Så vidt jeg husker var et af argumenterne for euroen at bremse valutaspekulation. Hvordan går det med det?

Tyskland, Europas Kina

De eksporterer sig ud af problemerne, og tyskernes handelsoverskud med eurozonen betyder handelsunderskud for andre eurozonelande. Summen skal være nul i sidste ende.

EU er for alvor delt i to hastigheder nu, inden og uden for eurozonen. Det bliver som et økonomisk jerntæppe, og det vil få store politiske konsekvenser. Enten ved at lande i eurozonen nødtvungent integreres politisk, eller fordi nogle forlader euroen - eller den splintres.

Tyskere

- hvad ved de om overvågning?

Forbundsdomstolen i Tyskland kalder massiv indsamling af tele- og e-postoplysninger, som det også sker i Danmark, uforeneligt med privatlivets fred.

For rent faktisk at overvåge og forhindre forbrydelser - i stedet for blot at indsamle data, man kan kigge på, når gerningen er sket - skal man faktisk have en masse, masse mennesker til at overvåge. Stasi var meget effektiv, fordi de næsten var en pr. halvtreds indbyggere, når man tæller stikkere med. Så for at bruge overvågningen præventivt skal der ansættes ca. 35.000 mennesker i PET og yderligere 70-80.000 på den uofficielle lønningsliste, hvis vi skal holde øje med alle de løsgående burkaer. Det ville immervæk klare arbejdsløsheden i et snuptag; arbejdsløshed havde de vist heller ikke i DDR.

Korruptionens Terrorbalance

Meget instruktivt.

Hvis Tysklands regering klør på med projektet om at købe informationer om tyskere med hemmelige konti i Schweiz, så skal navnene på tyske topembedsmænd, der også har hemmelige konti i Schweiz, offentliggøres.

Det siger Alfred Heer, medlem af parlamentet i Schweiz for det højreorienterede parti SVP, til den tyske avis Bild.

Heer siger, at hans parti vil arbejde for at få lovgivningen ændret, så navnene kan offentliggøres.

Bild skriver, at finanskilder i Schweiz har beviser for, at tyske politikere og dommere har konti i Schweiz og Liechtenstein, uden at skattefar i Tyskland ved noget om det.

Alfred, for fanden...det er ikke meningen, du skal sige det her til aviserne. Det er meningen, at højtstående schweiziske politikere/embedsmænd ringer til et par højtstående tyske politikere/embedsmænd for at forklare hvordan sagen hænger sammen. Ved at fare frem, som du gør, risikerer du at åbne folks øjne for, hvorfor skattely tolereres. Det er uheldigt.

Nå. Det er da godt, at de rige svin føler sig presset. Der skal nok være kød gris på gaflen. 

Klaus Zumwinkel, the former chief executive of Deutsche Post AG on trial for evading just under €1 million in taxes, managed to avoid jail on Monday when a court sentenced him to a two-year suspended sentence and a fine of €1 million ($1.3 million).

Zumwinkel, 65, had admitted at the start of his trial last week that he had evaded tax by investing the money in a foundation in Liechtenstein, an Alpine tax haven, without declaring the proceeds to German tax authorities.

Spring op og fald ned

Furoren i Iran og Egypten over tyskeren, der blev slået ihjel i en retssal af en gal racist, fordi hun gik med hijab, står i grel kontrast til stilheden over Kinas behandling af uighur-minoriteten. Det er ikke nyt - her fra sidste år:

Local governments in a Muslim desert region in western China have imposed strict limits on religious practices during the traditional Muslim fasting month of Ramadan, which began last week, according to the Web sites of four of those governments. (...)

The Web site of the town of Yingmaili lists nine rules put in place to “maintain stability during Ramadan.”

They include barring teachers and students from observing Ramadan, prohibiting retired government officials from entering mosques and requiring men to shave off beards and women to doff veils. Mosques cannot let people from outside of town stay overnight and restaurants must maintain normal hours of business. Because of the sunrise-to-sunset fasting, many restaurants would normally close during daytime for Ramadan.

Disse tiltag var eksplicit rettet mod islam, og blev mødt af en mur af stilhed fra muslimske lande. Sidste uges hundredevis af døde ligeså.

Så hvad foregår der? Såmænd kun, at der er stram politisk kontrol fra oven med hvad, der bliver protesteret imod eller blot rapporteret om. Danmark var et nemt offer, Kina er derimod en "strategisk partner", som det hedder. Elling skriver om Iran:

The Islamic Republic did not help the Muslim Brotherhood in 1982 when they were massacred in Hama by the secular Ba‘thist regime of Syria; the Islamic Republic sided with the Christian Armenians against the Shiite Muslim Azerbaijanis in the fight over Nagorno-Karabagh; the Islamic Republic did not help the Chechens when they were under full-scale Russian attack; and the Islamic Republic even prevented an agitated crowd of Basiji Students from leaving for Palestine when the Israeli war machine was pounding the West Bank into smithereens half a year ago.

And now it seems that the Islamic Republic will not stand up for their Muslim brethren in Xinjiang. This is far from surprising: Iran is extremely dependent on Beijing for investments and support in the UN Security Council, and careful not to damage this crucial relationship.

Tillige et postkolonialt horn i siden på europæerne, som er nemt at køre på for regeringerne, gætter jeg. Det er værd at huske på, næste gang en Seidenfaden projicerer en dansk, indenrigspolitisk konflikt ud på omverdenen. Jovist drejer det sig om indenrigspolitik, men ikke nødvendigvis om dansk indenrigspolitik.

Die Weimarer Republik

En Wolfgang Münchau skriver i FT om Tysklands egen stabilitetspagt, der blev skrevet ind i forfatningen for et par uger siden (nævnte den her). Ingen underskud fra 2020, altså. Det korte af det lange er, at det er åndssvagt, og at det vil skabe endnu større spændinger i euro-samarbejdet, end der allerede er.

Jeg kan se mening i langt mere kontrol med centralbankerne - vi kan simpelthen ikke risikere endnu en Greenspan - men at sætte en spændetrøje på statsbudgettet, der ikke tillader underskud overhovedet; det vil forstærke konjekturerne, og er derfor lodret dumt. Hvis det skal være, så hellere en lov, der forlanger, at regeringen sparer op i opgangstider.

What is the rationale for such a decision? It cannot be economic, for there is no rule in economics to suggest that zero is the correct level of debt, which is what a balanced budget would effectively imply in the very long run. The optimal debt-to-GDP ratio might be lower for Germany than for some other countries, but it surely is not zero.

While the balanced budget law is economically illiterate, it is also universally popular. Average Germans do not primarily regard debt in terms of its economic meaning, but as a moral issue. Der Spiegel, the German news magazine, had an intriguing report last week on the country’s young generation. One of the protagonists in its story was a young woman who had borrowed a little money to set up her own company. The company turned out to be a success, and she had began to repay the loan. And yet she said she had not felt proud of having taken on debt.

Jeg ved ikke, om Deutsche Bank har det på samme måde...

This general level of debt-aversion is bizarre. Many ordinary Germans regard debt as morally objectionable, even if it is put to proper use. They see the financial crisis primarily as a moral crisis of Anglo-Saxon capitalism. The balanced budget constitutional law is therefore not about economics. It is a moral crusade, and it is the last thing, Germany, the eurozone and the world need right now.

Keynes' lille genistreg var at se finans som et teknisk spørgsmål, og ikke et moralsk. Det er ellers normen, og inflationens dommedagsprofeter er at forveksle med de religiøse: Vi skal nok komme til at fortryde vores skørlevned - selv om historien ikke er dem til stor hjælp. Tyskernes ekstreme holdning stammer dog helt tilbage fra hyperinflationen i Weimar-Tyskland. Det trækker stadig dybe spor i nationens bevidsthed.

Vi er alle islændinge

Det sidste årtis økonomiske mirakler har vist sig at have været bygget på intet andet end gæld. Regningen er nu kommet, og så længe vi er i gang med at betale den, vil olien falde. De grundlæggende data er, at verdensproduktionen faldt, selv da prisen var på sit højeste. Så når økonomien kommer på fode igen - hvornår det så end sker - vil olien ryge i vejret. Men da prisen på råstoffer bliver bestemt på margenen, fordi produktionen som regel er statisk og træg, og efterspørgslen dynamisk, så vil olien falde, så længe økonomien gør. 20$ per tønde lyder ikke så tosset.

Andetsteds læser jeg dette:

Danske virksomheder har opdaget fordelene i de ellers så berygtede kapitalfondes arbejdsmetoder. I stigende omfang kopierer resten af erhvervslivet fondenes grundlæggende opskrift, som har medvirket til at gøre kapitalfondene til en økonomisk succes. Det sker ved, at de selv agerer reformatorer og snitter til, skærer fra og i øvrigt optager stor gæld for at forbedre kapitalstrukturen.

Forbedre kapitalstrukturen, goddaw do. Finanskrisen har ramt den rigtige økonomi hårdere, end jeg troede den ville, og det er kun begyndelsen, for grundlæggende er det ikke en finanskrise, men en gældskrise. Jeg er tilbøjelig til at give herr Steinbrück ret, når han siger, at der ikke er nogen sølvkugle.

Selvfølgelig er det valgflæsk fra Steinbrück, fordi tyskerne, ganske berettiget, går rundt med en fornemmelse af, at de betaler for EU, genforeningen og euroen, som endeløst aflad for 2. Verdenskrig. Lidt økonomisk nationalisme, der. De fik selvfølgelig ikke lov at stemme om euroen, for så var den aldrig blevet til noget.

BioAutoLobby

EU-kommissionen synes nu, at et lavtforrentet lån til bilindustrien på fyrre milliarder euro lyder som en god idé. Grunden:

Foreningen af Europæiske Automobilfabrikanter (ACEA) ønsker at optage et EU-lån på 40 milliarder euro – eller 300 milliarder kroner – til udviklingen af grønnere biler. Lånet svarer til mere end en tredjedel af EU´s samlede budget.

Bilindustrien mener, det vil være for risikabelt at udvikle miljøvenlige biler, som der ikke er nogen garanti for, vil blive købt af borgerne.

Og samtidig kan de nu konstatere at bilsalget er faldet med 3,9 procent i de første otte måneder af 2008 – altså før finanskrisen brød ud.

Endelig mener de, at det vil være et konkurrencemæssigt problem i forhold til resten af verden, da det er dyrt at omlægge produktionen.

Forklaringen er altså, at EU har stillet nogle miljøkrav, som bilerne i EU skal leve op til om nogle år. Bilfabrikanterne skal bruge penge på udvikle teknologien, og de er bange for, at folk ikke vil købe bilerne. Derfor vil de have et billigt lån.

Jeg syner vraget: Da alle nye biler i EU skal leve op til de højere krav, når disse træder i kraft, skal udenlandske mærker også bruge penge på miljøforskning, hvis de vil sælge biler i EU. Og da biler solgt udenfor EU ikke behøver leve op til kravene, konkurrerer EUs bilfabrikanter på samme betingelser som andre mærker både indenfor og udenfor EU.

Dette har altså intet at gøre med Sarkozys epokegørende idé om indirekte statsstøtte til bilproducenter. Og har heller ikke noget at gøre med en rask lille handelskrig med USA, til formedelst 25 milliarder US$ over there, og 40 milliarder € på denne side, indtil videre.

Politiken fandt da den rigtige underoverskrift: EU-kommissionen giver efter for bilindustrien. Men de er ikke færdige - se, hvad kommissionen også lige har fundet på:

The European Commission has amended its values for the amount of greenhouse gas emissions biofuels release so that certain fuels produced in Europe that previously would not have met new "green" thresholds approved by MEPs now meet them.

Udregningerne er ikke tilgængelige.

"The timing and lack of transparency surrounding these new figures raises serious questions about how the biofuel lobby has been able to influence the debate."

Jo, jo da. Men det er da flot, at kommissionen kan komme to industrilobbyer i møde på så elegant en måde. Bilindustrien sluger lånene, bruger dem til at dække tabene, og behøver ikke udvikle til meget andet end biobrændsel, hvis egen miljø-ødelæggende industri nu kan skue en lys fremtid. Tyskland får til sin billobby, Frankrig til sine landmænd. Alle er glade.

Meget mere her.

Sarkozy kunne for i øvrigt godt tænke sig at være en slags permanent minister for økonomi i EU. Det er nok det sidste, han bør være.

---

Selvfølgelig blegner alt det her lidt i forhold til redningspakkerne til finanssektoren. Men jeg vil have lov at være bare lidt forarget over fyrre milliarder euro ud af vinduet. Det er og penge.

---

Det her er til gengæld rigtig godt.

MEPs have supported Commission proposals for updating the EU Emissions Trading Scheme (ETS) in a vote that could have significant implications for aviation and shipping. (...)

T&E policy officer Bill Hemmings said: 'It's right that the environment committee should treat aviation just like any other industrial sector. Aviation has enjoyed preferential treatment, with no fuel tax, emissions charges or value-added tax, which is not a sustainable approach if the EU is serious about its greenhouse gas reduction targets.'