torsdag den 29. september 2011

Systemet

Tilføjelse til selv: Den politiske elite er faktisk del af det system, der har skabt krisen, og vil derfor ikke gøre noget ved systemet, selv om det er i gang med at selvdestruere. Frem for alt er moderne politikere dedikeret til at bevare det eksisterende men fallerede system, og det udmøntes i den ene hovsa-løsning efter den anden.

Her er også, ahem, Klaus Riskjær Pedersen i Information om den seneste bankpakke (IV eller V?):
En anden overraskelse er den totale mangel på politisk vilje til, samtidig med at man giver en så voldsom saltvandsindsprøjtning til omstrukturering af banksektoren, samtidig at stille krav til typen af den strukturomstrukturering, der bør finde sted i banksektoren som sådan.
Så langt tænker de slet ikke. Og hvis de læser aviser, så er det i hvert fald ikke Information.

onsdag den 28. september 2011

Løsningen

Mit synspunkt er, at lånekrisen har sit ophav i lavere og løsere krav til bankerne. Der er to måder, som dette kan løses på:

1. Giv bankerne penge, så systemet ikke bryder sammen, men reformér samtidig systemet, så det ikke sker igen.
2. Lad hele skidtet fare ad helvede til, så reformerne kommer af den oplevede erfarings indlysende tvang.

Men det, man har gjort, er at give bankerne flere penge, mens reformerne er udskudt til senere. Hver gang er det sket på kanten af sammenbrud, så der har ikke været tid, kræfter eller lyst til at gøre noget for alvor ved systemet. Desuden ser det ud til, at politikerne slet ikke forstår hvad der foregår, og i øvrigt er i seng med finansdrengene, og det var også derfor krisen blev skabt i første omgang.

I dette lys ved jeg ikke, om ikke det ville være bedre på lang sigt at lade det hele bryde sammen nu, selv om de økonomiske lidelser vil være frygtelige, for hvis det aldrig løses, bliver det et endnu større politisk problem.

Det her er forresten BS eller en forrykt selvforståelse - om redningskransen (den seneste) til Grækenland:
Under the terms of the July bail-out, bondholders agreed to trade about €135bn in bonds that come due through 2020 for new, European Union-backed bonds that would not be repaid for decades. This deal implied a haircut of 21 per cent for bondholders, but many German officials say they were forced to agree a deal that was too beneficial for the banks.
Tyskland blev tvunget til at give bankerne flere penge, end de ville? Af hvem? Med hvad? Hvordan?

søndag den 25. september 2011

Ny Fed Fidus

Den nye plan, der skal løse lånekrisen, går ud på at give franske og tyske banker 2.000 mia. euro. Fra Telegraph:
The complex deal would see the EFSF provide a loss-bearing “equity” tranche of any bail-out fund and the ECB the rest in protected “debt”. If the EFSF bore the first 20pc of any loss, the fund’s warchest would effectively be bolstered to Eu2 trillion. If the EFSF bore the first 40pc of any loss, the fund would be able to deploy Eu1 trillion.

Using leverage in this way would allow governments substantially to increase the resources available to the EFSF without having to go back to national parliaments for approval, which in a number of eurozone countries would prove highly problematic.
Hvor smart! På denne måde kan man både redde de banker, der har lånt for mange penge til Grækenland, uden at de nationale parlamenter har noget at sige. Og hvis dette kapitalindskud på 2.000 mia. euro går tabt, når Grækenland går konkurs, så kan ECB jo bare trykke nogle flere penge.

torsdag den 22. september 2011

I en anden verden

JPs leder i dag:
Statsgældskrisen i Europa er den direkte årsag til den mindskede tillid...
Det kan ikke gentages for mange gange, fordi det modsatte gentages igen og igen i medierne:

Krisen skyldes ikke, at regeringer har brugt for mange penge. Krisen skyldes, at den private sektor har lånt for mange penge. Til investering og forbrug. Og det har de fået lov til, først og fremmest pga. Basel II og anden dårlig regulering af gearing, for ikke at tale om decideret deregulering (derivater, afdragsfrie lån, f.eks.).

Det er en gældskrise, men ikke det offentliges. Det offentlige fik først underskud, da skatteindtægterne faldt voldsomt, efter forbrugsboblen sprang. Den eneste undtagelse er Grækenland, men det er desværre det land, der står først for fald, så det er eksemplet til efterfølgelse. Problemet er bare, at jo mere man skærer ned under en lavkonjektur (fyrer), jo mere skrumper økonomien (der er ikke andet arbejde til de fyrede under en lavkonjektur). Og i øjeblikket skæres der voldsomt ned i USA og Europa. Folk sparer op, fordi de er nervøse for at miste arbejde. Ikke pga. Grækenland.

Men i et parallelunivers har vi en krise, fordi folk er dovne, staten har brugt for mange penge, og lønningerne er for høje. Løsningen må så være at skære ned, øge arbejdstiden og sænke lønningerne. Det er alt sammen den lodret forkerte medicin i en situation, hvor arbejdsløsheden er historisk høj: Hvis man øger effektiviteten (mere arbejdstid, mindre løn), uden at der er efterspørgsel til højere produktivitet - hvilket der ikke er - har man folk tilovers, og de skal så fyres.

Ord har magt. Hvad bør krisen hedde?

onsdag den 21. september 2011

Tør jeres næser

Man forhandler ikke om regeringsgrundlag gennem pressen. Sådan er det.

Men Ø skal vel også med i forhandlingerne? Eller vil man lade som om de ikke eksisterer?

tirsdag den 20. september 2011

Æh, Ø

Jeg stemte på Enhedslisten, fordi jeg håber på, at de vil kunne udfordre de Idefix, som sidder i centrumpartierne. Men det kan ikke lade sig gøre, hvis S-SF ikke engang vil kunne få en finanslov igennem, fordi Ø ikke vil stemme på noget, de ikke er 100 % for. Så vil aviserne i stedet skrive om en dysfunktionel venstrefløj, og nyvalget vil komme, og Ø vil dratte gevaldigt, for ingen gider stemme på standhaftige idioter. Det var efter min mening det, som gjorde R så små, dengang Jelved meldte ud, at R skulle have sin "egen blok" i meningsmålingerne.

Og ingen vil tale om det, som man burde tale om: Den globaliserede økonomis bagsider, krig her og der, narkopolitik, finanssektoren, etc. Løkke tilbage som statsminister, næsten helt sikkert.

Nå. Jeg kan jo flytte min stemme ved næste valg, som måske ikke er langt væk.

søndag den 18. september 2011

De er jo radikale

- og kålhøgne:
De Radikale forventer, at danskerne vil komme i job, så der ikke er behov for at udskyde dagpengereform.

- Nu er det meningen, at de mennesker, der er ledige, skal i arbejde. Derfor forventer vi også, at vi kommer i en situation, hvor ingen har brug for dagpenge efter to år, siger Marianne Jelved.
Ingen har brug for dagpenge efter to år? ORLY?

Rød Blok burde sætte sig ned og forhandle med hinanden om et regeringsgrundlag, før nogen siger noget til nogen. Det er stupidt at udstille uenighederne på denne måde, og derfor skal man også lade være med at svare på spørgsmål fra journalister indtil da. Problemet er også, at det med at finde ud af, hvad man egentlig mener, har været ret svært for S de seneste mange år.

fredag den 16. september 2011

"...med stemmer fra alle partier undtagen Enhedslisten."

Helle Thorning er en Tony Blair. Har ingen tillid.

Stemte selv på Enhedslisten, men er bekymret for, om de egentlig forstår koalitionspolitik. Vil nødigt se et nyvalg alt for hurtigt.

mandag den 12. september 2011

Kampen om ressourcerne

Den er i gang.
The global boom in commodity prices is being felt in railway sidings, electricity substations and scrap yards as gangs of thieves scour the country for copper to steal – a surge in crime that the police say they are struggling to control. (...)

Benchmark copper prices have risen 38 per cent in the past two years, hitting a high of £6,432 a tonne in February. The criminals, attracted by the ease with which stolen copper can be exchanged for cash, range from petty thieves to organised groups. Six have died this year attempting dangerous heists, such as stealing copper from live electricity lines.
Grav det ned, grav det ned.

søndag den 11. september 2011

Alle står sammen, og dem, som ikke står sammen...

Jeg vil ikke lade som om, at jeg føler noget særligt for de, der døde den 11. september 2001. Jeg kan alligevel godt tillade mig at forarges over, at DF bruger myrdede mennesker til valgkamp.

Her en helsides annonce fra Berlingske i dag:



Teksten er:

Følelsen af påtrængende sørgmodighed var overvældende
tirsdag den 11. september 2001.


Alle frie mennesker lærte på den hårde måde den dag, at vi kun har ét at gøre:
At stå sammen.
Urokkeligt at fastholde vore værdier om frihed, ligeværd og folkestyre.
Og lige så urokkeligt stå sammen i kampen mod vold,
tyranni og ekstremisme af enhver slags.

Det virker ubeskriveligt kynisk, men de mener det jo nok: Vi er under angreb fra de onde, og hvis du ikke er med os, så er du med fjenden. Det er jo en krig, det her.

Patrioternes slagplan er og bliver den samme.

Dødskamp & Genopstandelse

Grækenland har ikke langt igen. Når det går bankerot, kan det måske komme ud af den skruetvinge af gæld, det sidder i. Men det vil gå ud over obligationsejerne.

Hvis man accepterer højrefløjens syn på penge som moral, er det rigtige spørgsmål dette: Hvad er mest uretfærdigt; at formuer bliver mindre værd, eller at mange er arbejdsløse?

torsdag den 8. september 2011

Læs også

...en bedre makroøkonom end Brøchner.

Ja vi ka

Jeg var i gang med at skrive et langt svar på Brøchners påstande i interviewet i JP her, men ved eftertanke vil jeg nøjes med dette:
I mange lande ligger den samlede gæld på 2-300 pct. af landenes respektive bruttonationalprodukt (BNP - mål for størrelsen på landets økonomi), siger Jakob Brøchner Madsen. Og det er for meget.

"Hvis man baserer sin økonomi på et sådant fundament, så har man jo et pyramidespil. Man bliver hele tiden nødt til at optage nye lån for at betale sin gæld. Fortsætter man ad den vej, så når man på et tidspunkt en situation, hvor det bliver umuligt at betale gælden tilbage," siger han.  
...hvis der er for meget gæld, så kan man trykke nogle penge og give dem til folk, så falder deres gæld, samtidig med de får flere penge, så de kan købe nogle ting og ydelser, så der kommer mere forbrug, så der kommer flere i arbejde, så osv.

-----

PS. Hvis det virker banalt, så ja; det er det.

Libyen

Jeg håber det bedste for Libyen, men der er ikke noget af det, der er sket, eller det, der vil ske, som ændrer den oprindelige risikovurdering - som er: Hvis man støtter et oprør militært i et andet land, er der større risiko for at det går galt, end at det går godt.

Det kan være, at oprøret ændrer væsen til borgerkrig, som er meget ødelæggende for et land, og jo længere oprøret tager, jo større er sandsynligheden for, at kampene bliver så bitre, og hadet så hårdt, at nationen sættes langt tilbage, hvis der er en vinder. Hvis ikke, er det en katastrofe.

Og så er der bagefter. At bygge et nyt land op fra bunden er svært, og det er dobbelt svært, hvis det er et helt nyt politisk og administrativt system, der skal laves. Det kan sagtens falde fra hinanden, og anarki er værre end diktatur.

Oveni er der: militarisering af hjemlandet (vi er altid i krig et sted), international splittelse, penge og blod.

Libyen har en langt bedre chance end Afghanistan efter 2001. Vi kan ikke rigtig vide det før om mange år, men vi vil nok kunne ane udviklingen.

mandag den 5. september 2011

10*9/11

Vil tiårsdagen for 9/11 påvirke det danske valg?

søndag den 4. september 2011

Hvad William siger

Dette. Jeg forventer dog ingenting af de røde, det er det mest forsvarlige og halvfemseragtige.

Royal Flush

Jeg kan ikke huske hvilken blog, jeg så overskriften på, men det var noget om centralbankerne som frontorganisation for de formuendes interesser. Det er det, vi har nu: Centralbankerne er uden for politisk kontrol, vil ikke høre tale om at trykke flere penge, men foretrækker blind armod for de i forvejen fattige, så de kan betale lånene til de formuende. Og så fører de selv politik. Men den politik, de fører, må for alt i verden holdes bag lukkede døre, fordi markederne ellers ville gå amok i spekulation.

Måske er de kommet for tæt på deres interessenter - bankerne. Den nu rehabiliterede Marx kaldte det materialisme. Det er altså en udvikling, som siger spar to.