Kortere Juan Cole

Beck Subtext: Obama Planning to Assassinate Tea Partiers

Det er meget farligt, når Glenn Beck fortæller sine seere, at den amerikanske regering vil behandle dem som muslimer.

Somalia og Westergaard

Mordforsøg på Westergaard. Først det her:

Godt. Hvis man synes de her billeder er grund til at slå ihjel, er man syg i hovedet. Og det er der en solid understrøm i islam, der er. Ét er, at den 28-årige somalier sikkert var af den type forsmåede egoer, der falder for alskens elendige demagogi. Det er den individuelle del - den slags mennesker vil der altid være. Et andet er, at hans handlinger ikke er tilfældige, men opstår ud af de strømninger, der er omkring os. Det nytter ikke noget at overse, at en af disse strømninger er en blodrådden version af islam. Strømningen er virkelig, og den er stærk.

Men jeg ville ikke være en dhimmificeret, kulturradikal landsforræder, hvis jeg ikke også noterede mig den nylige historiske udvikling på Afrikas Horn, der har styrket denne undergrund blandt somaliere: USAs småtilfældige bomberier af somaliske civile og den USA-støttede etiopiske invasion af Somalia i 2006, der væltede Unionen af Islamiske Domstoles styre og efterlod landet i anarki.

Unionen af Islamiske Domstole var islamistisk, men så heller ikke mere. De havde ikke jihadistiske ambitioner udadtil, som al-Shabaab nu. I forhold til det kaos, der kom før og fulgte efter, var Domstolenes styre fløde og honning og bare super. Al-Shabaab er oprindeligt en fanatisk udbrydergruppe fra Domstolene, og gruppen har vokset sig større og stærkere takket være udlandets morderiske roderier i Somalia. Al-Shabaab dominerer nu, og det gør deres ideologi også.

Vi kommer ikke uden om det her: Somalia er blevet mere ekstremt pga. USAs handlinger. Al-Qaeda og deres lige har ganske vist penge og propaganda, men de er ingenting, hvis de ikke også kan få folk til at hade vantro udlændinge. Efter myrderierne i Irak har al-Qaeda mistet næsten al støtte blandt arabere, og er blevet nødt til at køre på velkendte, evigt-unge temaer for at vinde folkets opbakning tilbage: Israel, USA og udenlandsk støttede muslimske diktatorers svinestreger. Det viser sig nemlig, at den jævne muslim faktisk er langt mere optaget af konkrete uretfærdigheder end et utopisk verdensherredømme, uanset hvad hystader ellers måtte sige.

Så når USA, NATO, Etiopien mv. invaderer muslimske lande, så...ja, ikke?

Problemet er nu, at civilisationskrigerne herhjemme ikke vil vide af denne mekanisme. I deres øjne drejer det her sig om dominans og underkastelse. For de vestlige nationalister i det hele taget er denne konflikt simpelthen en styrkeprøve med "islam". For dem hænger det altså sammen at gå i krig med Årstidens Muslimske Terrorrede, hvis man vil bekæmpe terrorisme. Begrebet "terrorisme" er tilmed blevet til noget, som kun muslimer gør - hvem fangede de svenske nynazisters terrorplaner ifb. tyveriet af "Arbeit Macht Frei"-skiltet fra Auschwitz? Sikkert en del færre end dem, der fangede den om nigerianeren, der sprængte sit eget skridt i luften.

Yada yada yada. Vi kender argumenterne til hudløshed. Men Somalia er så klokkeklart et eksempel på, hvordan europæiske og nordamerikanske magters indgreb i muslimske lande har gødet jorden for den ekstremisme, som indgrebene angiveligt skulle bekæmpe.

Det skal nok blive ved i lang tid endnu. USAs hysterianfald og de henkastede bemærkninger om at invadere Yemen pga. nossebomberen siger alt. Og der skal nok være en jihadi eller to, der på et tidspunkt faktisk lykkes i at slå nogle vestlige civile ihjel.

Jeg havde faktisk et stille håb om, at udviklingen var ved at vende, pga. assimileringen af muslimer i Europa og Irakkrigens lektier. Men nu tør jeg ikke tro alt for meget på det.

Ahh, durka durka burka

Ja, jeg har altid set Lene Espersen som en douchebag, der har været god til at komme i medierne med tomme, populistiske udmeldinger mod kriminelle og onde muslimer, men til gengæld er løbet fra ansvaret, når hendes faktiske administration (eller mangel på samme) af lov og orden har vist sig at være katastrofal for borgernes sikkerhed.

Kortere Kasper Støvring

Vesten er blevet svagere

At Vesten ikke længere hersker over resten af verden er tegn på, samt årsag til, at vestlig kultur er blevet svagere.

Spring op og fald ned

Furoren i Iran og Egypten over tyskeren, der blev slået ihjel i en retssal af en gal racist, fordi hun gik med hijab, står i grel kontrast til stilheden over Kinas behandling af uighur-minoriteten. Det er ikke nyt - her fra sidste år:

Local governments in a Muslim desert region in western China have imposed strict limits on religious practices during the traditional Muslim fasting month of Ramadan, which began last week, according to the Web sites of four of those governments. (...)

The Web site of the town of Yingmaili lists nine rules put in place to “maintain stability during Ramadan.”

They include barring teachers and students from observing Ramadan, prohibiting retired government officials from entering mosques and requiring men to shave off beards and women to doff veils. Mosques cannot let people from outside of town stay overnight and restaurants must maintain normal hours of business. Because of the sunrise-to-sunset fasting, many restaurants would normally close during daytime for Ramadan.

Disse tiltag var eksplicit rettet mod islam, og blev mødt af en mur af stilhed fra muslimske lande. Sidste uges hundredevis af døde ligeså.

Så hvad foregår der? Såmænd kun, at der er stram politisk kontrol fra oven med hvad, der bliver protesteret imod eller blot rapporteret om. Danmark var et nemt offer, Kina er derimod en "strategisk partner", som det hedder. Elling skriver om Iran:

The Islamic Republic did not help the Muslim Brotherhood in 1982 when they were massacred in Hama by the secular Ba‘thist regime of Syria; the Islamic Republic sided with the Christian Armenians against the Shiite Muslim Azerbaijanis in the fight over Nagorno-Karabagh; the Islamic Republic did not help the Chechens when they were under full-scale Russian attack; and the Islamic Republic even prevented an agitated crowd of Basiji Students from leaving for Palestine when the Israeli war machine was pounding the West Bank into smithereens half a year ago.

And now it seems that the Islamic Republic will not stand up for their Muslim brethren in Xinjiang. This is far from surprising: Iran is extremely dependent on Beijing for investments and support in the UN Security Council, and careful not to damage this crucial relationship.

Tillige et postkolonialt horn i siden på europæerne, som er nemt at køre på for regeringerne, gætter jeg. Det er værd at huske på, næste gang en Seidenfaden projicerer en dansk, indenrigspolitisk konflikt ud på omverdenen. Jovist drejer det sig om indenrigspolitik, men ikke nødvendigvis om dansk indenrigspolitik.

Den, der tier, er måske bare ligeglad

Socialdemokraten Søren Krarup Lars Aslan Rasmussen fra KK's borgerrepræsentation ønsker en troskabsed i form af en fordømmelse af den iranske stats undertrykkelse fra Islamisk Trossamfund, efter de kritiserede Søvndal for at slå politisk plat på iranernes lidelser. Hvilket Villy gjorde - med mindre han er lige så moralsk underudviklet som Søren Pind og Holger K. Nielsen, og rent faktisk tror på sin egen fordømmelses iboende magt. Eller blot vil hævde sig selv.

Det er godt gjort, at man er nødt til at forsvare rådne lande som Iran og Rusland og salafier som Islamisk Trossamfund mod løgne, fordrejelser og demagogi fra centerpartierne. Med mindre vi gør denne moralske tommelfingerregel universel, og derudfra konkluderer, som Edith Tingstrup tidligere gjorde i Berlingske, at venstrefløjens manglende fordømmelse af Colombias FARC i sig selv er et udtryk for solidaritet.



---

Også.

---

Denne er også værd at overveje (via).

...consider the following thought experiment. In 1963, as King delivers his famous speech to the March on Washington, Soviet premier Nikita Khrushchev delivers a public message of his own to the protesters. “We would like to tell these brave voices of freedom,” Khrushchev says, “that they have the full support and solidarity of the USSR. The Soviet Union and the United States Communist Party are ready and willing to perform any measures within our power to help our American brothers and sisters obtain their rights from this oppressive regime. And although Dr. King pretends that he holds no hostility toward the American capitalist system of government itself, and wishes only to secure the ideals of the American founding for all of its citizens, we all know that he and his supporters really yearn for complete regime change in Washington. We in Moscow will do whatever it takes to help you achieve this goal.”

Let us ignore the question of Khrushchev’s intentions here: whether he is motivated by genuine sympathy and desire to aid the civil rights marchers, or a more cynical hope of destabilizing a rival government, or a narcissistic and self-righteous wish to take credit for the marchers’ achievement in order to feel better about himself and appease his domestic critics. (And before anyone gets up in arms about “moral equivalence,” let me note than I am not equating Obama’s America and Khrushchev’s Russia, merely noting that Obama and Khrushchev occupy structurally similar positions as leaders of distrusted rival powers.)

Let us focus only on a simple tactical question: would Khrushchev’s statement aid the civil rights movement? Would it be welcomed by King and his associates? Why or why not?

Afleveringsfrist kl. 12:00 d. 5. tir 1388.

Eurabien aflyst

Ahem.



Det viser sig, at muslimske indvandrere til Europa ikke er "DEM!" - men opfører sig som andre indvandrere af menneskearten - hvilket vil sige at blive mere og mere som de indfødte. Dette inkluderer fødselsrater. Fra det amerikanske Woodrow Wilson Center:

Data on birthrates among different religious groups in Europe are scarce, but they point in a clear direction. Between 1990 and 2005, for example, the fertility rate in the Netherlands for Moroccan-born women fell from 4.9 to 2.9, and for Turkish-born women from 3.2 to 1.9. In 1970, Turkish­born women in Germany had on average two children more than German­born women. By 1996, the difference had fallen to one child, and it has now dropped to half that number.

Og det er ikke begrænset til Europa:

The decline of Muslim birthrates is a global phenomenon. Most analysts have focused on the remarkably high proportion of people under age 25 in the Arab countries, which has inspired some crude forecasts about what this implies for the future. Yet recent UN data suggest that Arab birthrates are falling fast, and that the number of births among women under the age of 20 is dropping even more sharply. Only two Arab countries still have high fertility rates: Yemen and the Palestinian territories. (...)

Iran is experiencing what may be one of the most dramatic demographic shifts in human history. Thirty years ago, after the shah had been driven into exile and the Islamic Republic was being established, the fertility rate was 6.5. By the turn of the century, it had dropped to 2.2. Today, at 1.7, it has collapsed to European levels.

Måske Iran er det nye USSR. Og hvad med den ariske race?

The falling fertility rates in large segments of the Islamic world have been matched by another significant shift: Across northern and western Europe, women have suddenly started having more babies. Germany’s minister for the family, Ursula von der Leyen, announced in February that the country had recorded its second straight year of increased births. Sweden’s fertility rate jumped eight percent in 2004 and stayed put. Both Britain and France now project that their populations will rise from the current 60 million each to more than 75 million by mid­century.

In Britain, the number of births rose in 2007 for the sixth year in a row. Britain’s fertility rate has increased from 1.6 to 1.9 in just six years, with a striking contribution from women in their thirties and forties ­ just the kind of hard-to-predict behavioral change that drives demographers wild. The fertility rate is at its highest level since 1980.

Men det er vel bare fordi indvandrerne yngler som rotter?

Immigrant mothers account for part of the fertility increase throughout Europe, but only part. And, significantly, many of the immigrants are arrivals from elsewhere in Europe, especially the eastern European countries admitted to the European Union in recent years. Children born to eastern European immigrants accounted for a third of Scotland’s ­“mini ­baby boom,” for ­example.

In 2007, France’s national statistical authority announced that the country had overtaken Ireland to boast the highest birthrate in Europe. In France, the fertility rate has risen from 1.7 in 1993 to 2.1 in 2007, its highest level since before 1980, despite a steady fall in birthrates among women not born in France. France’s National Institute of Demographic Studies reports that the immigrant population is responsible for only five percent of the rise in the ­birthrate.

Og så lidt om Kina.

Det tager også luften ud af højrefløjens demografiske argument for velfærdsnedskæringer, som påstås at være nødvendige nu, fordi de vil være nødvendige i fremtiden. Det har altid været et uærligt argument: Hvad ville egentlig have forhindret os i at skære ned i fremtiden, hvis underskuddene kommer? Velfærdskommuhammedanazisme? Det fortaber i det uvisse.

Obama akbar!

Mine håb for Obama-kalifatet var ellers ved at synke i grus - han har været ved magten i næsten en uge nu, og har ikke engang indført tvungen halal-mad i Det Hvide Hus - men se her! Det første interview siden indsværgelsen giver han på al-Arabiya, Saudi-Arabiens konkurrent til al-Jazeera. Han ofrer praktisk taget Israel på et fad. Inden længe tilhører vi alle Dar al-Islam, og det grønne flag vil veje over hver en metropol på kloden.





Men alvorligt talt...det er en god start. En rigtig god start. Obama er i tal lige så populær i både USA og resten af verden Europa, som Bush var upopulær, og glæden ved ham er simpelthen en glæde over, at vi er ved at vende tilbage til mindre sindssyge tider. USAs udenrigspolitik vil stadig være dum og arrogant, men ikke mere end andre landes, kun mere magtfuld. Det ser i hvert fald lovende ud.

Indenfor murene

Selv om det ville være rart at slippe for at gå rundt og være småliderlig hele tiden, og selv om de vestlige samfunds pornoficering sandsynligvis har drastiske negative sociale konsekvenser, så burde afsmag for dette ikke føre en vestlig feminist til at lovprise patriarkalske samfund, hvor kvindelig seksualitet kun er tilladt indenfor hjemmets fire vægge, og hvor det udenfor er kvinders pligt at dække sig til, for ikke at spille op til mænds åbenbart ukontrollerbare sexlyst - ellers er de selv ude om det.

Det virker ikke engang.

Dagens tanke

Det ville være rart, hvis "dansker" og "muslim" ikke var gensidigt udelukkende definitioner i undersøgelser.

Eureka!

Det viser sig, at indvandreres og flygtninges baggrund har en del at sige mht. om de klarer sig godt. How 'bout that!

»Når det handler om forældre­generationen, så er det derimod ikke overraskende for mig, at det har betydning, hvor man kommer fra. Palæstinensere har været vant til at skulle overleve fra det ene øjeblik til det andet, fordi de har levet i krig. Derfor har de svært ved langtidsplanlægning. Og både for palæstinensere og somaliere er det en meget lille del af forældre­generationen, der er i arbejde på grund af traumer. Det har en afsmittende effekt på deres børn, fordi de slet ikke har fået den ballast, det kræver at få en uddannelse og et arbejde,« siger Tine Nicolaisen.

De indvandrere i Danmark fra ikke-vestlige lande, der klarer sig bedst, når det handler om at være i arbejde eller under uddannelse, kommer fra bl.a. Vietnam, Sri Lanka og Bosnien-Herzegovina.

Mere her (PDF). Det er selvfølgelig lidt af et spark i nosserne, når nu bosniakker er muslimske. Måske det endda ikke har noget specielt med islam at gøre? How 'bout that!

Som sagt, så så jeg gerne en sortering af indvandrere og flygtninge, baseret på hvor godt de klarer sig efter oprindelsesland, måske krydsrefereret med uddannelse og andet kvantificerbart.

Fra nu af!

Via en diskussionstråd hos Idioten, Hedegaards forsvar mod anklager som Mchangamas:

Selskabets store internationale konference, som vi afholdt med støtte af Kulturministeriet, fandt sted i denne sal den 4. november 2007 og havde som tema ytringsfriheden i Kina. Vi fandt, at emnet var velvalgt i lyset af den standende diskussion om menneskerettighederne i Kina.

Desuden fandt vi i bestyrelsen, at det var på tide, at Selskabet i praksis beviste, at vi interesserer os for andre overgreb på ytringsfriheden end dem, der skyldes islam.

Det synes som om der var noget om anklagen alligevel, når den skulle tilbagevises ved at ændre praksis.

Fra had til vold

Jeg bør vel ofre nogle ord på de pikslikkere der angreb den danske ambassade i Pakistan.

Dette er frugten ved hvilken islamisterne skal kendes. Den eneste grund nogen ville have til at angribe netop den danske ambassade er opfattelsen af, at Danmark har "fornærmet islam" igen og igen. Så kan de gejstlige beklage og begræde, men deres bandbuller mod Danmark har atter båret rådden frugt. Der løber en linie fra retorik til handling, fra had til vold, klar som sommersolen. Den ender i dag i otte døde mennesker.

Det var så fordømmelsen. Nu til Pakistan: Jeg har før blæret mig med mit overfladiske kendskab til nationen, men har dog fulgt en anelse mere med på det seneste. Så vidt jeg har forstået, så hersker der blandt de sekulære pakistanere - først og fremmest punjabier og sindher, disse udgør langt det meste af befolkningen - en opfattelse af, at USA tvang Pakistan til at angribe de militante pashtun-organisationer i grænseområderne til Afghanistan i forbindelse med krigen i Afghanistan, og at de seneste års vold i det centrale Pakistan derfor er udlandets skyld. Ved valget for nyligt blev en regering derfor valgt ind, som lige nu er i gang med at underskrive våbenhviler med de militante fra nord til syd. Man forventer så at mareridtet går væk, og alt bliver som før.

Så nemt får Pakistan det ikke. Talebanbevægelsen blev skabt af den pakistanske efterretningstjeneste ISI, som en stedfortrædermilits, der skulle underlægge Afghanistan på Hatfields Pakistans vegne, selvfølgelig i konkurrence med McCoys Indiens støtte til Nordalliancen. Det burde være åbenlyst for Pakistans politiske elite at de har skabt et Frankensteins monster, og at det har ikke tænkt sig at lade sin skaber være i fred. Men denne bevidsthed mangler. En Daniel Simons skrev denne lille artikel i februar om USAs støtte til Musharraf; på ganske få linier favner den bredt, så jeg vil anbefale den og afslutte mit eget indlæg med et citat derfra:

For Pakistan to undertake a successful counterterrorism campaign against the troika of dangerous Islamists within its borders -- al Qaeda, the Afghan Taliban and domestic militants -- its people must believe that such an effort is in their self-interest. We know from Iraq that winning over the populace is vital to a successful counterinsurgency or counterterrorism campaign. Pakistanis need to be convinced that Islamist extremism threatens their way of life.

Presently, though, many Pakistanis attribute the rise of Islamist extremism in Pakistan to Musharraf's ill-fated alliance with the United States. Given his role in sacking the chief justice last March and declaring a state of emergency in November to ensure his re-election as president, Musharraf's unpopularity seems irreversible.

Accordingly, the appeal of a Musharraf-centric explanation for domestic terrorism will fade only if Pakistan continues to experience militant attacks after the president's downfall. This is why Musharraf ultimately must go. Until he does, Pakistanis will not accept that the fundamentalists have a more expansive goal: to impose strict Islamic law on all of Pakistan.

Spin jer rundtosset

Det kører derudad for S:

Et medlem af folketingsgruppen, klima- og energiordfører Mette Gjerskov, afviser, at integrationsordfører Henrik Dam Kristensen taler på gruppens vegne, når han støtter et forbud.

Nej, for han er jo kun Socialdemokraternes skide integrationsordfører.

Amatører.

---

Mere. Hvorfor Ny Alliance ikke brugte mere tid på islam og islamister under valgkampen ved jeg ikke. Måske for mange spindoktorer. Listen to the man:

»Det er nærmest at gå islamisternes ærinde, når Socialdemokraterne ekskluderer alle troende muslimske kvinder fra det offentlige arbejdsmarked. 'Hvad sagde vi', vil det lyde fra imamerne. 'De vil ikke vide af jer'«, siger Naser Khader.

But, seriously

Al-Qaida's No. 2 leader issued a new audiotape Tuesday accusing Shiite Iran of spreading a conspiracy theory about who carried out the Sept. 11 attacks to discredit the power of the Sunni terrorist network.

The Onion har været der, for lang tid siden. But, seriously...jeg havde faktisk ingen anelse om dette:

"Al-Zawahri wanted to work with Iran, but he's deeply disappointed that Iran has not cooperated with al-Qaida," said Rohan Gunaratna, a terrorism expert and author of "Inside al-Qaida: The Global Network of Terror."

Det viser,

a) hvor lidt jeg ved, og
b) en ubehageligt pragmatisk side ved al-Zawahiri.

Pragmatisk, fordi AQ er benhårde wahhabier, og hader det shi'itiske Iran som pesten. Det var ikke noget tilfælde at ledelsen fandt ly hos talebanerne, der lige var ved at komme op at slås med Iran tilbage i 1998. Eller at al-Zarqawi sprængte omtrent hundrede gange så mange shi'a-irakere i luften som amerikanere. Og at han derfor blev irettesat af selvsamme al-Zawahiri.

Hvad skal man tænke?

Sociokultur

I halen på et godt indlæg fra Raapil om indvandring:

For mig at se, er problemerne med indvandring både sociale og kulturelle. Det er fordi der er noget, der hedder sociale lag, og hvert socialt lag har sin egen kultur. Ikke isoleret, selvfølgelig, men der er stor kulturel forskel på rige og fattige. Til det kan man føje forskellen mellem by og land, og så har man et sociokulturelt gitter, som kan lægges ned over de fleste samfund. Det er ligetil.

De flygtninge og indvandrere, som Vesteuropa har fået fra udviklingslande, er som oftest fra de lavere sociale lag, og fra landlige samfund. Det betyder en indvandrerkultur som er dybt konservativ, patriarkalsk, underuddannet, eller endda uuddannet. Når mennesker fra en sådan kultur flytter til vestlige storbyer, bliver de store forskelle mellem den gamle og den nye kultur oversat til en gigantisk generationskløft mellem indvandrerne og deres børn. Det er derfor at indvandrerne, skønt de tit er arbejdsløse, ikke er særligt mere kriminelle end indfødte - hvis overhovedet, mens børnene render rundt og laver lort.

Løsningen er at fjerne generationskløften mellem forældre og børn. Det sker ved at børnene gifter sig med etniske hvide eller hinanden. Og det er derfor man må sætte stop for importerede ægtefæller, fordi denne skik nulstiller det sociale ur, der ellers var godt igang med at løfte næste generation væk fra det lavere sociale lag, som deres forældre var født i. Så det er derfor jeg støtter 24-års-reglen: For at bekæmpe den sociale arv.

Islam er kun en faktor, i og med at man har importeret den politiske opposition fra muslimske lande, som tit er islamistisk - og tirrer europæisk identitet gevaldigt. Ingen tvivl om at islamisme er en negativ faktor, men mest fordi den provokerer indfødte, og sætter gang i en vældig selvforstærkende chauvinisme, som vi også kender under navnet Civilisationskrigen. Jeg kan forstå hvorfor nogle vil markere deres identitet på mere eller mindre anstændig vis; men det gør det ikke meget nemmere, og har ikke alverden med problemerne at gøre. Det har islamisme så for i øvrigt heller ikke.

Men visse identitetsryttere gør alligevel islam til problemet, og har dermed på forhånd udelukket alle muslimer fra samfundet, og indirekte peget på løsningen: Omvendelse, tvangsomvendelse, udvisning, eller udryddelse.

Grundlæggende tror jeg ikke nogen af fløjene fatter det. Til højre trives identitetsangsten, mens tolerance er løsningen på alt til venstre. Kold sociologisk analyse har ingen tid til, desværre.

Memo til Engelbreth

Sådan ser det ud, når man driver politisk plat på frygten for muslimer. Jeg tager hatten af for Søvndal, fordi der ikke er nogen lovlig organisation i Danmark der sviner islams image mere til end Hizb ut-Tahrir.

Islamomani

Memo til selvet:

Når et menneske ser islam som grunden til alt ondt, så lider dette menneske af islamomani. Det er en type monomani med islam som objekt.

Alt ligger under for manien: Småforbrydelser, vold og hærværk forklares med islams ringeagt overfor anderledes tænkende eller dens karakternedbrydende moralkodeks. Mandschauvinisme forklares med koranens ord og profetens eksempel. Og så videre. I islamomanikerens univers er der ikke andre faktorer, så længe objektet der skal forklares er en muslim. Er der uundgåeligt andre faktorer, føres disses oprindelse tilbage til islam.

Det er temmeligt udbredt i øjeblikket. Mest interessant synes jeg er genfortolkningen (h/t raapil) af de jugoslaviske krige, der hos de islamomaniske ses som en konflikt mellem kristne og muslimer. Det er faktuelt forkert, da de ortodokst kristne serbere sloges med de slovenske og kroatiske katolsk kristne, før de for alvor kom op at slås med de bosniske og kosovo-albanske muslimer.

At fortolke de jugoslaviske krige som en religionskrig er åbenlys historieforfalskning, men de islamomaniske er bedøvendes ligeglade og køber stort ind af de serbiske nationalmyter, som tit handler om krigene mod de osmanniske muslimer for mange hundrede år siden.

Vor tid vader i eksempler, men jeg kan hurtigt nævne i flæng:

a. Borgerkrigen i Irak, der forklares med muslimsk fanatisme, og absolut intet har at gøre med samfundets nedbrydelse efter invasionen, eller de etnisk-sekteriske uretfærdigheder der løb forinden.

b. Optøjerne i Paris' forstæder, der fortolkes som et muslimsk oprør, og ikke som klassiske raceoptøjer, i stil med LA i '92.

c. Kvindelig omskæring ses som en unik islamisk tradition, selv om den kun praktiseres i det østlige Afrika, og her også blandt kristne, jøder og animister.

Islamomaniens skader forvoldes først og fremmest ved dens konfliktskaben og tvangsidentificering. Mindre tydeligt er den skade der sker, når en islamomaniker på grund af sin mani ikke kan vikle et problem fra hinanden, og derfor ikke kan løse det, jævnfør ovennævnte eksempler.

Så har vi styr på det.

Tre skal der til

Jeg bliver nødt til at slå Carsten Agger lidt i hovedet, må Gud forbarme sig over mig. Agger skriver om Ærkebiskoppen af Canterbury Rowan Williams' udtalelser i Radio 4:

Ærkebispen af Canterbury Rowan Williams kom fornylig til at fremsætte nogle forholdsvis fredelige bemærkninger om, at sharia-lovgivning i en eller anden forstand vil komme til at spille en rolle i fremtiden Storbritannien, og straks har han i dén grad the usual suspects på nakken

Hvad Rowan Williams har sagt er fundamentalt, som han selv har opsummeret det så sent som idag, at "there may be ways of engaging with the world of Islamic law on something other than an all or nothing basis".

...ikke så fredelige bemærkninger endda. Rowan Williams sagde direkte at islamisk lov, hvor det ønskes, bør anerkendes i lighed med de jødisk-ortodokse domstole. Reguleret, men med juridisk gyldighed. At han nu trækker i land redder ham ikke fra sine oprindelige udtalelser:

ABC (...) a lot of what's written suggests that the ideal situation is one in which there is one law and only one law for everybody; now that principle that there's one law for everybody is an important pillar of our social identity as a Western liberal democracy, but I think it's a misunderstanding to suppose that that means people don't have other affiliations, other loyalties which shape and dictate how they behave in society and the law needs to take some account of that, so an approach to law which simply said, 'There is one law for everybody and that is all there is to be said, and anything else that commands your loyalty or your allegiance is completely irrelevant in the processes of the courts'. I think that's a bit of a danger.

CL And that is why Sharia should have its place?

ABC That is why there is a place for finding what would be a constructive accommodation with some aspects of Muslim law as we already do with some kinds of aspects of other religious law.

Rowan Williams vil altså få samfundet til at hænge bedre sammen ved at gøre op med princippet om én lov for alle. Det er budskabet. Og det er voldsomt ulogisk: Der kan næppe findes en mere sikker måde at skille folk ad end ved at dømme dem efter to forskellige sæt love. Som før påpeget, så fungerede det ikke så godt for jøderne. Williams har også vist sig politisk tonedøv; enhver burde kunne se på lang afstand at dette ville puste til ilden.

Det er tragikomisk at visse venstreorienterede køber fundamentalisternes minoritetsversion med hud og hår, og derved giver islamofoberne rig lejlighed til at rase løs. Og på intet tidspunkt har nogen spurgt almindelige kulturmuslimer om hvad de vil. Trekanten mellem islamisterne, multikulturalisterne og islamofoberne er et lukket kredsløb: Islamisterne kan bekræfte islamofobernes billede af islam, af misforstået tolerance støtter multikulturalisterne islamisternes version, og islamofoberne kan hade dette vrangbillede alt det de orker.

---

PS. Jeg vil tilføje at det er naivt at tro at religiøs lov kan begrænses. Eftersom verdensreligionerne er fyldt med påbud om det ene og det andet, vil fundamentalisterne - de bogstavtro - naturligvis søge at efterleve påbudene; de tror jo på det. For alvor. Hvad der står er rigtigt. De vil søge at gøre dem til almengyldige love, som teksterne påbyder dem; for Guds ord står naturligvis over menneskets. Fundamentalisten kan ikke gå på kompromis med Guds ord, og øjeblikkets tilbageholdenhed er kun pragmatisk.

En religiøs domstol får sin autoritet fra Gud, og sine love fra fortolkninger af Guds ord, ganske som fundamentalisterne ser verden. At anerkende en religiøs domstol er derfor at anerkende de fundamentalistiske troendes version af deres religion. Det er en håndsrækning til islamisterne, på samme måde som anerkendelse af de jødiske domstole er en håndsrækning til de ultraortodokse jøder.

Nej 2

Ærkebiskoppen af Canterbury giver støtte til sharia i Storbritannien:

Willams said giving sharia official status in the UK would help maintain social cohesion because some Muslims do not relate to the British legal system.

Its introduction would mean Muslims would no longer have to choose between "the stark alternatives of cultural loyalty or state loyalty".

Endnu en af de nyheder, hvor jeg virkeligt skal anstrenge mig for ikke at bande.

Nej, jeg kan ikke: Tæskedumt, møghamrende idiotisk, ulideligt politisk korrekt selvknepperi.

Hold kæft da. Hvad kunne skabe større sociale skel end at have to forskellige juridiske systemer, kun fordi en minoritet i minoriteten kæfter op om deres særlige behov og status?

Forestil jer dette: En ny kommer ind i klassen, han er brun, resten af klassen er hvid. Den nye kommer straks op at slås med klassens røvhul. Stor tumult, blodige næser. Næste dag beslutter læreren sig for at der skal gælde specielle regler for klassens nye dreng, og kun for ham. Resten af klassen bliver hver dag mindet om hvem der er anderledes og speciel, og skal have særlig behandling. Hvem tror vi bliver mobbet resten af skoletiden?

Det er helt oppe at ringe, sammen med Hougaards forslag om imamer i børnehaver.

Who will rid me of this braindead priest?

---

Jeg har ikke noget at tilføje til dette.