Viser opslag med etiketten røvhuller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten røvhuller. Vis alle opslag

mandag den 5. august 2013

Mission accomplished: Flere fattige i Danmark

Via /ritzau/:
 Mange af de tusindvis af danskere, der faldt ud af dagpengesystemet i årets første halvdel, er langt fra et liv som lønmodtagere. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ifølge Jyllands-Posten.

Blandt de godt 18.000 personer, der mistede dagpengene fra januar til maj, var det færre end hver tiende - 8,9 procent - der fandt et ordinært arbejde umiddelbart efter.

Og noget tyder på, at de heller ikke får lettere ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet, når der er gået noget tid. Faktisk tværtimod. Ud af de 5072, der løb tør for dagpenge i januar, var kun 5,9 procent lønmodtagere efter fire måneder.
Ja, det viser sig, at det er langt sværere at finde arbejde i en dyb recession, end når økonomien går godt.

Man skal være seriøst dum for at tro andet. Men det er det, som næsten samtlige folketingspolitikere og bankøkonomer har troet i et pænt stykke tid nu.

Med mindre de er onde - dvs. ønsker at trykke løn ved at skabe flere fattige arbejdsløse for at imødegå et ikke-eksisterende konkurrenceevneproblem qua Danmarks meget høje udlandshandelsoverskud, som f.eks. R's arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq kom til at sige.

Intet overdrevet eller ulødigt i at kalde dem for røvhuller med hjerner af lort...

tirsdag den 23. juli 2013

Hvad Carsten Jensen siger

 – Hvordan sikrer vi os klarhed om mål og opfyldelse af dem på internationale operationer?

»En god ide er at begynde med at finde ud af, hvor det land, vi har en uimodståelig trang til at fladbombe, ligger på verdenskortet, hvilket sprog de taler, hvilken historie de har gennemlevet, om det eventuelt er en borgerkrig, vi er på vej til at blande os i, og hvilken af parterne vi har lyst til at støtte, før vi bilder os ind, at analfabetiske krigsherrer og narkobaroner er vores bedste alliancepartnere i kampen for demokrati, kvinders rettigheder og højere uddannelse til alle, sådan som vi gjorde det i Afghanistan.«

»Vi kunne med andre ord begynde med at bruge hovedet til at udtænke andet end kyniske rænker, der skal skaffe vore førende lystløgnere stillinger i Bruxelles og Washington. Der må være større udfordringer for dansk udenrigspolitik end at finde ud af, hvordan man bedst binder snørebåndene på Pentagons kampstøvler.«
Læs endelig det hele.

søndag den 14. juli 2013

Pis fra professoren

Dette indlæg i anledningen af et interview i Berlingske med en pro-fessor i velfærdsstaten, Jørn Henrik Petersen, der kan bekræfte, at velfærdsstaten er i store vanskeligheder, fordi den er blevet for stor, og nu går det ikke længere:
»Når du bygger et system, hvor du er idiot, hvis ikke du benytter dig af en samfundsgivet ret eller ydelse, uanset om du har brug for den eller ej, så ender det jo med selvdestruktion. Det bliver normativt godkendt at gå hen og hente ved kasse et, selvom man ikke behøver det. Så velfærdsstaten har måske selv været med til at skabe en adfærd, som gør at velfærdsstaten kommer i vanskeligheder. Enhver økonom vil jo påpege, at alt gratis er der til enhver tid ubegrænset efterspørgsel på,« siger professoren.
...nej. Luft er gratis, men der er stadig noget luft tilbage, fordi efterspørgslen på luft begrænser sig til behovet.

Og nej, Danmark er ikke ved at selvdestruere. Så en gang til - denne gang til ære for den kloge professor, som desværre ikke er bekendt med grundlæggende kendsgerninger om økonomien i den velfærdsstat, han ellers har brugt halvtreds år på at forske i:
  • Danmarks statslige nettogæld ultimo 2012 er på 7,6% af Danmarks årlige økonomiske produkt. Dette er så godt som ingenting.
  • Danmark har et handelsoverskud på 5,6% af samme produkt. Dette er rigtig, rigtig højt. Kinas mere omtalte handelsoverskud er til sammenligning ca. 4,3%.
  • Derfor er Danmarks finansielle position er fuldstændigt sikker. Der er ikke noget sammenbrud her.
  • Andelen af befolkningen på arbejdsmarkedet i Danmark i den arbejdsdygtige alder er højere end i næsten alle andre lande. Så der er ikke massevis af dovne mennesker, der feder den på velfærd.
  • Det økonomiske produkt pr. indbygger er et af verdens højeste - selv når man korrigerer for købekraft, som jeg mener man ikke bør, fordi denne korrektion ikke iberegner nogle meget vigtige ting, en velfærdsstat bruger skattepengene på.
Så vidt jeg kan se, baseres hele diskussionen på, at Danmark har haft lavere vækst de sidste tyve år end resten af Europa. Man har så ganske fordomsfrit sluttet, at det må være pga. for meget velfærd, og vi bør være mere som det ultraliberale ikon Sverige, der har haft højere vækst, fordi de satte skatterne ned i nullerne, åbenbart med tilbagevirkende kraft (og ikke pga. Sveriges bankkrise af 1992, der satte landet så langt tilbage, at de siden har haft højere vækst ved at hale det tabte ind igen - ligesom Tyskland efter genforeningen).

Det sjove er, at det drejer sig om en moralsk holdning, der pakkes ind som økonomi. Men det har ikke en skid med økonomi at gøre, kun om at man ikke kan lide velfærdssamfundet. Fuck dem alle med en rusten svensknøgle, for man kan kun konkludere, at de er drevet af overtro og ondskab.

torsdag den 27. juni 2013

"Jeg har den keltiske tiger på linjen - lige et øjeblik..."

Her optagelse fra 2007 af en samtale mellem to prominente irske bankmænd fra Anglo Irish, som dengang var den største irske bank. Anglo Irish gik konkurs under finanskrisen, hvilket udløste tabsdækkende garantier fra den irske stat på ca. 30 mia. euro, som skatteyderne betalte. I optagelsen afsløres det, at man havde løjet om bankens tilstand.



Men vi må huske på, at finanssektoren er et meget sart og følsomt væsen, som ikke tåler statens hånd. Så hellere holde hånden under.

torsdag den 30. maj 2013

Vi også lytter. Ikke økonomer. Til?

Politikens Kristian Madsen bruger en del mere plads, end jeg ville have gjort, på at sige det som jeg havde tænkt mig at sige om Vestagers hjernedødedogmatiske afvisning af vismændenes anbefaling af ekspansiv finanspolitik. Men link.

mandag den 22. april 2013

NYTimes BS om DK

New York Times har begået en artikel om det danske velfærdssystem og regeringens nedskæringer (alias: reformer), som Dean Baker tager under behandling. Læs endelig det hele - men her er det i punktform:
  • Den danske befolkning bliver langsommere og med mindre negativ effekt ældre end USAs.
  • Danmarks nettogæld ultimo 2012 er 7,6% af Danmarks årlige økonomiske produkt, og med et handelsoverskud på 5,6% af produktet er Danmarks finansielle position fuldstændigt sikker.
  • Danmark har flere i arbejde end USA og næsten alle andre lande.
  • Men dem i arbejde arbejder mindre og har mere ferie - det mener NYT er et problem.
  • Danskere arbejder dog stadig 8% længere end tyskerne, hvis økonomi alle vist nok beundrer.
Der er altså ingen nationaløkonomisk grund til nedskæringer. Ingen.

Det, som Dean Baker afdækker med sin analyse, er løgnen om nødvendigheden af reformerne.

Ét er, at folk synes det er uretfærdigt, at folk som I-ved-nok går rundt og får penge for ikke at lave noget, når han godt kunne, mens andre arbejder sig halvt ihjel: spørgsmål om retfærdigheden i socialydelser og samfundskonstruktionen. Det er et legitimt spørgsmål, hvor deltidsansættelse netop er et svar.

Et andet er spørgsmålet om nedskæringernes nødvendighed; at vi bliver nødt til at skære ned, fordi økonomien går dårligt.

Det er en løgn, og en af de store. Hvis man mener det, er man uvidende, blevet løjet for, ellers også lyver man. For det er ikke sandt.

Danmarks økonomi har det overordentligt fint, bortset fra arbejdsløsheden. Det er blot en skam, at alle disse nedskæringer, der skal finansiere skattelettelser til erhvervslivet, ikke vil gøre noget ved lige netop dette punkt.

torsdag den 17. januar 2013

Hoocoodanode v234

Det viser sig, at det er sværere at finde arbejde i en dårlig økonomi end i en god.

Der kan man bare se!

Vores ledere er idioter og røvhuller.

tirsdag den 15. januar 2013

Er vores regering ondskabsfuld eller dum?

Thorning har en snu plan.
Regeringen vil lave en ny jobskabelsespakke, som skal forbedre konkurrenceevnen og skabe flere private job, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.

- Det skal blive mere attraktivt at etablere virksomhed i Danmark, siger hun på sit ugentlige pressemøde.

- Vi vil se på, om vi kan lette skatter og afgifter i forhold til virksomhederne. Det nemme er at sige, at man gerne vil. Det vanskelige er at finde finansieringen, siger hun.
Sagen er, at skattelettelser for erhvervslivet fungerer dårligt i så drastiske lavkonjekturer som nu. I lighed med resten af den private sektor sparer erhvervslivet i øjeblikket penge op, hvilket den af ren matematisk nødvendighed nødvendigvis er nødt til efter at have ophobet gæld (- kan nogen her huske boligboblen?). At sænke skatterne vil først og fremmest øge opsparingens hastighed.

Virksomheder investerer med deres formue, men i så rådden en økonomi er der meget lidt at investere i. Der er i stedet brug for højere forbrug. Det kan komme ved skattelettelser i det private eller øget forbrug offentlige, men det offentlige giver mest for pengene.

Det ville være endnu bedre at give alle et kreditkort med konto på 50.000 kr. i Nationalbanken. Det ville både nedsætte gælden og få gang i økonomien, og derudover betyde mest for de mest fattige. Men det sidste er bare min venstreorienterethed.

Sådan noget generer ikke Thorning-Corydon-Vestager. Jeg synes faktisk, at Enhedslisten bør overveje, om det ville være bedre med en periode med ny VKO-regering. Man kan jo altid true med det.

lørdag den 8. december 2012

Genkendelsens Glæde

I et langt stykke tid har jeg ikke kunnet genkende verden, men nu er den tilbage. Årene uden indhold er ved at forsvinde, og alt det ækle, som historien begravede, er ved at stige op igen. Hvad skulle mennesker som jeg gøre uden rigtige problemer?

fredag den 16. november 2012

Ole Sohn (V)

Mit arbejde har en vis sammenhæng med centraladministrationen, og det er mit tydelige indtryk, at embedsværket i langt højere grad lader politikeres dårlige idéer påvirke forvaltningen, end de burde. Men Ole Sohns vandring som vejrhane og formand for Danmarks Kommunistiske Parti til Dansk Industris personlige sexarbejder viser, hvor hurtigt et ministerium kan omvende en minister til at spy det samme lort som ministeriet.
 Danskerne får for meget i løn, og det er til stor skade for Danmarks konkurrenceevne.

Det mener SF's netop afgåede erhvervsminister Ole Sohn, der vil have både lønningerne og skatten sat ned, så det kan betale sig at gøre en ekstra indsats.
  
To punkter:

1. Ole Sohn er en klam opportunist med en svag sjæl.
2. Danmark har stort overskud på handlen med udlandet. Vores lønninger bliver allerede holdt nede af, at Nationalbanken holder kronen nede i ly af eurosamarbejdet. Det er ikke lønnen, der er problemet i Danmarks økonomi, men folk som Ole Sohn og organisationer som DI, der ikke vil tale om indenrigshandel, om de så fik en pistol for panden.

tirsdag den 10. juli 2012

Sass! Pis!

Politiken og Henrik Sass er nu officielt af meningen, at Enhedslisten skal holde op med at kalde regeringen fæle ord for at stjæle stemmer.
Ligheden i samfundet måles ikke på anden decimal i en statistisk formel, som Enhedslisten synes at styre efter som en ny kapitallogik, men på om velfærdssamfundet bliver tilpasset, så flere bliver aktivt inddraget som produktive borgere, der kan bidrage til fællesskabet – og dermed også til det økonomiske grundlag for at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. At stemple denne politik som blå er at give de blå en troværdighed, som kan koste regeringen livet, samfundet en ansvarlig reformpolitik – og Enhedslisten enhver politisk indflydelse, uanset hvor mange mandater listen under vejs kan pine ud af SF. 
Hele idéen bag skattereformen er, at lønnen bestemmes af forholdet mellem arbejdsudbuddet - dvs. arbejdsløse - og efterspørgslen på arbejdskraft - dvs. arbejde. Skattereformen går ud på at få flere ud på arbejdsmarkedet, så lønnen kommer længere ned, så den skide konkurrenceevne dér bliver bedre.

Der er noget om det. Lønstigninger kommer, når der er få arbejdsløse. Danmarks lønninger er steget en del mere end Tyskland og Sveriges, men det vil jeg påstå har at gøre med de to landes dårlige økonomi i de sidste to årtier. Konjekturer, bitches. Danmarks økonomi har haft det godt, så derfor er lønnen gået op. Det er også sket i så godt som alle andre vesteuropæiske lande. Det var også denne mekanik, der i sin tid fik Bernstein til at bede om mere arbejdsløshed, og det er det, Finansministeriets modeller går ud på.

Det sjove er, at det, der beskrives her, er en klassisk økonomisk ligevægtsmodel. Derfor vil det løse sig selv - opnå ligevægt - hvis det er rigtigt. Men måske der også er andre faktorer, som f.eks. boligbobler og finanssjov, som man skal holde øje med, hvis man vil holde konjekturhop nede.

Og så kan det også være ligemeget, at den danske beskæftigelsesrate er højere end i Sverige og Tyskland og USA og så videre. Facts are stupid things, sagde Reagan, og lighed kan ikke måles på anden decimal, siger Politiken.

Men tilbage til lederen:
(...) Så hjælper det kun lidt, at tænketanken Krakas økonomer har beregnet, at forskellen på det 'røde' og det 'blå' forlig var ubetydelig – når det gælder ligheden. 
...hvis forskellen var ubetydelig, hvorfor valgte regeringen så at skide på støttepartiet og lave skatteforlig med oppositionen?

Sass mener dog, at der var forskel:
...I stedet vurderede regeringen, at den fik mest af sin politik igennem ved et forlig med de borgerlige. Og det er der en god forklaring på, mener Sass:

»Enhedslisten er et ekstremt, venstreorienteret parti, der ønsker sig et klasseløst, kommunistisk samfund. Vi kan ikke få al vores politik igennem med dem, for de vil jo ikke skrive under, når det begynder at gøre ondt. Og det er jo problemet: Man kan ikke få det danske samfund til at hænge sammen med fantasilliarder«.
"Det Skal Gøre Ondt" lyder mere blåt end rødt. Jeg ved ikke, om Politiken er enig, men Sass og Politiken er i hvert fald enige om, at det gør ondt på S, at Enhedslisten kalder dem fæle ord. Så det skal de holde op med.

Faktisk tabte regeringen opbakning hos vælgerne et godt stykke tid, før Enhedslisten gik til angreb. Men hvad betyder tidens pil i disse omvendte tider?

torsdag den 7. juni 2012

Obama er et r-hul

USA bomber nu også i Filippinerne (via). Men det er ok! for det går stadig kun ud over muslimer. På den anden side ser det ikke ud til at hjælpe Obamas chancer for genvalg til november særligt meget, selv om hans mange myrderier spiller en central rolle i valgstrategien.

Når folk som jeg kalder Obama et slimet røvhul og klam lille morder, burde det ellers hjælpe ham med vælgerne, men det ser alligevel ud til, at det er økonomien, der betyder mest.

Nå ja. Hvis Romney vinder, kan det være, at venstrefløjen herhjemme vågner op og igen begynder at kritisere USA for at slå brune mennesker ihjel.

onsdag den 11. april 2012

Tag tøjet af

Jeg bytter gerne en spion fra Østblokken med de ansvarlige for Irakkrigen.

Jeg er klam og bitter nok til at bifalde alt, der forhindrer folk i at glemme fortiden. Så lad os bare få det hele frem, som i et modernistisk teaterstykke.

-----

Enhedslisten tager stikket hjem. De er seje.
I første omgang vil Enhedslisten drøfte problemet med regeringen, for at se om de har en løsning, så danske forskere kan få adgang til Rosenholzarkivet. Men hvis ikke de har det, så er de klar til at stemme for Venstres beslutningsforslag, og dermed er der flertal rundt om regeringen.

fredag den 30. marts 2012

Krigs sener er penge

- citat Cicero. Så hvis man tænker i nationalistisk dominans, burde man overveje, om det var så godt et tidspunkt at indføre sanktioner mod Iran på, hvis målet var at slå Iran i hovedet. Men for britiske konservative er panik over benzinpriser blot en mulighed for at slå fagforeninger i hovedet. Prioriteter!

lørdag den 18. februar 2012

Mette Frederiksen

Ud over at være komplet hykler er hun også et gedigent røvhul.

Morten Østergaard er radikal, så det må man forvente.

tirsdag den 6. december 2011

Socialdemokratiet fører klassekamp

Det klamme ved S' angreb på ledige i en tid med højere ledighed er til at få øje på. Typisk for en tid, hvor centrum-venstre gentager højres retorik og fejl med lidt forsinkelse på linjen.

Men jeg vil også påpege, at det sandsynligvis er dårlig politik for en socialdemokratisk regering at angribe kvindelige ledige for at være dovne. Der er alligevel en del kvinder, der har stemt på regeringen, og en del af disse har måske sympati med ledige - eller er det selv. Der er faktisk blevet en del mere ledighed på det sidste. Det ved jeg ikke om beskæftigelsesministeren er klar over.

torsdag den 3. november 2011

Utaknemmelige bæst, sparker du igen?

Man siger, at det hele er grækernes skyld, hvis det europæiske banksystem går i stykker, fordi Grækenland ikke betaler af på sin statsgæld, og de bør desuden være taknemmelige over al den hjælp, de får.
Grækerne vil nu alligevel tilslutte sig den EU-aftale, der giver landet en yderst tiltrængt økonomisk håndsrækning. Sådan lyder den seneste melding fra landets parlament, og det glæder den danske europaminister Nicolai Wammen (S).

- En aftale er en aftale, og det gælder naturligvis også for grækerne. Derfor er det glædeligt, at vi nu kan komme videre med arbejdet med hjælpepakken, som er uhyre vigtigt for EU i almindelighed og grækerne i særdeleshed, siger han.
Men redningspakken gik i stykker, nærmest inden den ramte avisspalterne, og det var før Papandreou sagde noget om folkeafstemning. I mellemtiden er Grækenlands økonomi ved at brase sammen pga. voldsomme nedskæringer, som EU, IMF og ECB kræver, og med den økonomiske udvikling vil de ikke kunne betale gælden alligevel, så nedskrivningerne var sgu ikke en gave; det var realisme. Nedskrivningerne var ikke engang store nok til at gøre noget særligt ved det overordnede gældsniveau, fordi de kun omfattede privatejede statsobligationer - så hvad satan skal grækerne gøre? De går jo konkurs alligevel. Hvorfor så trække det ud?

Jeg har ikke den store sympati for grækerne specifikt, de ligger som de har redt. Men det er det pureste pis & løgn at fremstille det her, som om det hele er Grækenlands skyld. Grækenland er ca. 2 % af EU's økonomi. Hvordan skulle det kunne vælte hele læsset, hvis ikke der var noget grusomt galt med de andre 98 %?

Det her drejer sig om Italien, euroen og bankerne. Men det drejer sig ikke om Grækenland, så hold op med de selvretfærdige løgne.

torsdag den 13. oktober 2011

Det Iranske Komplot

Her.
Third Iranian nuclear scientist shot dead

Western security agencies are most likely behind the killing of an Iranian scientist in an operation that underlines the complexities of the conflict over Iran's nuclear programme, analysts say.
Og her.
One of the most sophisticated pieces of malware ever detected was probably targeting "high value" infrastructure in Iran, experts have told the BBC.

Stuxnet's complexity suggests it could only have been written by a "nation state", some researchers have claimed.
Jeg henviser til Glenn Greenwald og Patrick Cockburn ang. det med Quds og mexicanske narkobander. Poul Høi, der gerne vil beholde sit arbejde på Berlingske i disse usikre tider, skriver i dag (ikke online):
Ayatollah-styret er i uføre og desperat, hvis det har brug for at stive sin magt af ved at skabe en international konflikt. (...) Det er den eneste forklaring på en plan, som virker som et manuskript til en B-film. (...) Amerikanske analytikere var i går skeptiske. (...) Det handler i sidste ende om troværdighed. Bevisbyrden ligger måske i USA, men det gør troværdigheden også.
Forelagt et dybt utroværdigt komplot mener Høi altså, at det i sidste ende er et spørgsmål om troværdighed, og at USAs troværdighed er bedre end Irans, for det er den eneste mulige forklaring på dette uforklarligt ulogiske komplot.

søndag den 11. september 2011

Alle står sammen, og dem, som ikke står sammen...

Jeg vil ikke lade som om, at jeg føler noget særligt for de, der døde den 11. september 2001. Jeg kan alligevel godt tillade mig at forarges over, at DF bruger myrdede mennesker til valgkamp.

Her en helsides annonce fra Berlingske i dag:



Teksten er:

Følelsen af påtrængende sørgmodighed var overvældende
tirsdag den 11. september 2001.


Alle frie mennesker lærte på den hårde måde den dag, at vi kun har ét at gøre:
At stå sammen.
Urokkeligt at fastholde vore værdier om frihed, ligeværd og folkestyre.
Og lige så urokkeligt stå sammen i kampen mod vold,
tyranni og ekstremisme af enhver slags.

Det virker ubeskriveligt kynisk, men de mener det jo nok: Vi er under angreb fra de onde, og hvis du ikke er med os, så er du med fjenden. Det er jo en krig, det her.

Patrioternes slagplan er og bliver den samme.