Sverige har haft økonomisk fremgang siden Lehman, fordi de kom fra en lavkonjektur med trykkede lønninger, ingen sprungen boligboble til at dæmpe forbruget samt en selvstændig valuta, der gik ned og forbedrede den berømte konkurrenceevne. Næsten det samme som Tyskland ud af genforeningens kvaler, bortset fra at der ikke har været en bevidst svensk politik om at holde lønningerne nede.Med andre ord er de to lande på vej op i en konjekturcyklus, mens næsten alle andre er på ved ned i eller i bunden af en cyklus. Det er den mest oplagte forklaring. Det hører vi ikke meget til. Tværtimod får vi at vide, at Sverige har det godt, fordi de satte skatterne ned. Det er der også andre, der har gjort, uden at det virkede, men altså.
Argumentet er vistnok, at lavere skatter har inspireret svenskere til at arbejde hårdere og bedre, og således tjene flere penge. Man kan bare ikke tjene penge på at sælge noget, uden at andre først køber det man har at sælge, så ligesom med frigivelsen af den Særlige Pensionsopsparing kan det bedst sælges (heh!) som noget, der forbedrer økonomien ved at øge forbruget.
Det kunne man også gøre på andre måder: Man kunne bare trykke en masse penge og give dem til de fattigste, så ville forbruget ryge i vejret. Men hellere noget, der afleverer en opbyggelig, borgerlig morale om at tage hårdere fat.
Det er grundlæggende økonomi, det her. Jeg har den tanke, at den økonomiske debat i Danmark er lidt tilbage, fordi vi som lille land er - eller føler os - afhængige af andre landes beslutninger.
