Gah!

Det er ikke magtspillet som sådan i international politik, der generer mig, men det utrolige hykleri. Det burde være åbenlyst, at spillet om Ukraine og Syrien drejer sig om magt uden nogen højere moral, men alligevel!...så skal medierne partout slå følge med magthaverne og udråbe snart den ene, snart den anden leder af vestblokkens modstandere til Årets Hitler. Og man gør moral og etik til de vigtigste våben i arsenalet, midler til målet om magt. Det er så perverst at se og høre, og kreperende at se og høre påvirke ens medmennesker.

Leveson og regulering af pressen

Udkommet af Leveson-kommissionen om Murdoch-imperiets manipulation, magtmisbrug og forbrydelser er mere regulering af pressen. Det ville være rart for politikerne at holde bedre styr på pressen, så konklusionen passer dem udmærket. Det vil dog ikke være så godt for samfundet. UK har allerede lov om, at man kan sagsøge medier om erstatning for injurier, hvis blot materialet er tilgængeligt for briter, hvilket forskellige rige mennesker har anvendt til at genere nysgerrige journalister med. Meget usundt.

Murdoch havde magt over britiske politikere, fordi han havde så mange aviser og tv-kanaler samlet under sig. Det åbenlyse modtræk er splitte ejerskabet, ikke at lave flere regler for hvad man ikke må sige eller skrive. Der skal bare være regler for hvor meget af medierne, der må være under én bestyrelse.

I den neoliberale verden, vi lever i, vil det dog næppe ske, for man har besluttet sig for ikke at se, hvordan privat magt kan gøre livet mindre frit. Se også dette indlæg.

Intet nyt

Politiken er bekymret:

IAEA drager i en ny rapport den skræmmende konklusion, at Iran er godt på vej til at kunne producere, fremføre og udløse en atombombe. Det er ikke, hvad det i forvejen turbulente Mellemøsten har brug for.

Her er IAEAs konklusion (PDF, side 8):

45. The information indicates that prior to the end of 2003 the above activities took place under a structured programme. There are also indications that some activities relevant to the development of a nuclear explosive device continued after 2003, and that some may still be ongoing.

Før 2003 var der noget. Nu er der indikationer om, at nogle aktiviteter, som kan bruges til atomvåben, muligvis stadig er i gang.

IAEA har fået ny chef. ElBaradei, hvis linje USA var utilfreds med, blev erstattet af Amano, som har erklæret sig (omend ikke åbent) på USAs side "i hver central strategisk beslutning". IAEAs rapport skamrider ovenstående usikkerheder, nærmest som en hyldest til Rumfelds bevingede ord om, at "absence of evidence is not evidence of absence".

Men der er ingen beviser overhovedet, og der er ikke kommet noget afgørende nyt frem overhovedet, som man ikke vidste i forvejen. Læs her for en grundig nedsabling af rapporten. Der er også en lektie til venstrefløjen om, at man faktisk ikke kan stole på en institution, bare fordi den har FN på ryggen.

Politiken har slugt krigspropagandaen igen sammen med resten af de vestlige medier. Det er skammeligt og frastødende, at vi er så lette at manipulere, når det drejer sig om at gå i krig med lande langt væk, men sådan er det bare. Intet nyt siden Irak.

I en anden verden

JPs leder i dag:

Statsgældskrisen i Europa er den direkte årsag til den mindskede tillid...

Det kan ikke gentages for mange gange, fordi det modsatte gentages igen og igen i medierne:

Krisen skyldes ikke, at regeringer har brugt for mange penge. Krisen skyldes, at den private sektor har lånt for mange penge. Til investering og forbrug. Og det har de fået lov til, først og fremmest pga. Basel II og anden dårlig regulering af gearing, for ikke at tale om decideret deregulering (derivater, afdragsfrie lån, f.eks.).

Det er en gældskrise, men ikke det offentliges. Det offentlige fik først underskud, da skatteindtægterne faldt voldsomt, efter forbrugsboblen sprang. Den eneste undtagelse er Grækenland, men det er desværre det land, der står først for fald, så det er eksemplet til efterfølgelse. Problemet er bare, at jo mere man skærer ned under en lavkonjektur (fyrer), jo mere skrumper økonomien (der er ikke andet arbejde til de fyrede under en lavkonjektur). Og i øjeblikket skæres der voldsomt ned i USA og Europa. Folk sparer op, fordi de er nervøse for at miste arbejde. Ikke pga. Grækenland.

Men i et parallelunivers har vi en krise, fordi folk er dovne, staten har brugt for mange penge, og lønningerne er for høje. Løsningen må så være at skære ned, øge arbejdstiden og sænke lønningerne. Det er alt sammen den lodret forkerte medicin i en situation, hvor arbejdsløsheden er historisk høj: Hvis man øger effektiviteten (mere arbejdstid, mindre løn), uden at der er efterspørgsel til højere produktivitet - hvilket der ikke er - har man folk tilovers, og de skal så fyres.

Ord har magt. Hvad bør krisen hedde?

Velkommen til internettet

Peter Mogensens seneste klumme afsluttes med:

Lulz. Kommentarer skal luges, ellers bliver der ikke nogen pæn have. Det her er bare at asfaltere.

"With notably rare exceptions"

At FT trykker en så provokerende tåbelig og stupid klumme af et tidligere så magtfuldt menneske som Greenspan kan være for at trække læsere til, som blod tiltrækker hajer. Jeg tror ikke, det er en god langsigtet strategi, fordi det faktisk er det frastødende, folk reagerer imod. Det frastødende. Det kan være båret af, at meget internetsucces måles på hits, så derfor blod i vandet.

Det kaldes også at trolde sin egen blog.

At love at bryde love

Læk, læk, læk løs...

Selvfølgelig skal man tage amerikanske ambassadørers ord med et gran salt, det er trods alt kun zladr...men Tacan Ildem er Tyrkiets "permanente repræsentant ved Nato" og rapporteres her at sige, at Tyrkiet gav Fogh lov at være generalsekretær for Nato mod, at Danmark til gengæld "klargjorde de juridiske krav til at lukke Roj TV". Noget af en offentlig hemmelighed - gaaaaab - men ikke helt i tråd med den ukrænkelige ytringsfrihed eller adskillelsen mellem den udøvende og dømmende magt.

Vi små skal blot tænke på, at det gavner vores nations interesser, når vores ledere knytter bånd til hinanden ved at love at bryde love på den ene eller den anden måde; ergo er det landsforræderi at undergrave deres gode netværk ved ligefrem at afsløre for os, hvor korrupt det foregår.

Hader vi kvinder med magt?

Jeg var lidt valen ved snakken om, at medierne hakkede særligt på Lene Espersen og Helle Thorning, fordi de var kvinder. Men hvordan kan en noget udokumenterbar påstand om, at regeringen prøvede at dække for Løkkes overbetaling af privathospitaler, komme til at dreje sig om Lene Espersen og ikke Løkke? Er løgn & hemmeligheder en maskulin værdi? Er Løkke blevet til en rå og dygtig børste, hvis beskidte men effektive ledelse vi simpelthen må respektere?

Information

Poul Villaume om Informations Charlotte Aagaard:

Da præsident Bush skulle retfærdiggøre den såkaldte krig mod terror lige efter 11. september 2001, først i Afghanistan og derefter i Irak, proklamerede han som bekendt, at de, der ikke var med USA, stod på terroristernes side. Så sort-hvidt ræsonnerer Informations reporter, Charlotte Aagaard, stadig, som det fremgår af hendes - redaktionens - groft manipulerende forsidepræsentation (24. august) af interviewene inde i bladet med mig  og tre andre ‘krigsmodstandere’. Uden at sondre mellem de væsentlige nuanceforskelle i øvrigt i de fire interviewedes standpunkter proklameres det med Jesugenkomst-typer over hele forsiden, at de »er parat til at acceptere, at Talebans rædselsregime vender tilbage« som prisen for fred.

Engelbreth har også været der. Information kan fyre lort af, fordi de ikke bliver taget alvorligt. Det er en akademikers avis, hvor det kontrære og obskure er bedre end det åbenlyse og almindelige. Med andre ord er en kontroversiel mening mere interessant. Men vi ved godt, at man ikke behøver tage det alvorligt. Hvis JP havde lavet det, som Information har gjort i denne sag, ville der rejse sig et ramaskrig, og fuldt fortjent. Men Information, hvem gider bruge krudt på dem?

Kortere Bjørn Lomborg

»Stigende vandstand kan være en fordel«

Det, som jeg er stærkt bekymret for, er at folk ikke tager den globale opvarmning alvorligt.

Ingen bekymringer om spalteplads.

Redaktøren lægger sin vinkel

Overskrift på epn om indførslen af afdragsfrie lån dengang:

Statsoppustet boligboble koster danskerne dyrt 

...indførslen var en deregulering af lånemarkedet - der var noget, der ikke var tilladt før, som så blev tilladt. Statens magt blev altså indskrænket. Man skal have hovedet fyldt med bras om, at alle ubalancer i økonomien skyldes statsindgreb, for at få konsekvenserne af deregulering til at blive statens skyld i stedet for folketingets.

Artiklen er fin nok, og jeg ved ikke, om modstanden mod denne konklusion i Økonomi- og Erhvervsministeriet og realkreditøkonomer ikke bare bunder i at dække over egne fejl. Men overskriften er en af de der redaktøridiotier.

Bah.

Notat til Weekendavisen

Det er ret billigt at kalde Iraks ba'athister for "national-socialistiske".

I denne uges udgave, artikel og leder om Irak. Ingen links kan fremskaffes.

USA er fkd 3

En enkelt senator blokerer alle udnævnelser til USAs regering for at skaffe flere penge til sin egen stat. En optræden fra Sarah Palin over for et publikum på 600 får langt mere pressedækning.

Hvordan man kommer i nyhederne

Man tager nogle tosser.

Srsly. Somalias magtkampe har knap nok været et notat på side 14 det sidste årti - det har vi jo ikke haft noget at gøre med! Overhovedet! Men nu! Gad vide, om de nogensinde får nævnt, at "vores side" dernede var "vores fjende" for et par år siden, hvor den sloges mod "vores side", der var "vores fjende" et årti tidligere.

Der er ingen konsensus om klimaforandringerne

Jf. klimaforsker på Berlingskes forside:

Der opfordres også til at følge hendes twitterfeed og se hendes facebookprofil.

Business as usual

Jeg er lidt træt af dette o.l.:

Færre nye ledige i USA end ventet

Der var 554.000 nye dagpengesøgende i USA i sidste uge - uge 29 - sammenlignet med et ventet antal på 557.000

Antallet af modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse var 0,5 % under det estimerede. Det får så overskriften: "Færre nye ledige i USA end ventet". Ikke forkert, kun vildledende.

Mediernes uafladelige hype af økonomiens styrke er ikke bare dårlig journalistik, men tegn på, at den markedstilbedende mentalitet ikke på nogen måde er gået væk. Spitzer, der efterforskede økonomisk kriminalitet i NY - og belejligt nok blev vippet ud af en sexskandale - understreger i klippet, jeg satte ind forleden, at det er ikke, at de forskellige tilsyn ikke havde magten til at undersøge bankerne og skride ind, hvis det var nødvendigt, men at de simpelthen ikke gjorde brug af denne magt. Det er den samme historie overalt. Man har ikke villet gribe ind, fordi markedet nu engang ved bedst og aldrig slår fejl.

Hvis vi ikke vil lære, så må vi føle.

Vinkling

Skønt Moon of Alabamas dækning af det iranske valg generelt har været indsølet i stupide, anti-amerikanske reflekser, så er det altid godt med folk, der bevidst udforsker andre kilder, historier og vinkler end de traditionelle medier. Det gælder tosser fra både højre og venstre.

Ikke fordi det alternative perspektiv altid har ret! Men der er mange tråde derude, der aldrig bliver samlet op af Google News' algoritmer og spundet sammen til et forløb, der giver mening.

Syd-Waziristan

Jeg tror, at den seneste udvikling i Pakistan viser, at det ikke gør noget, at din COIN-praksis er dårlig, så længe fjendens er værre.

Nu falder bomberne snart tæt over Syd-Waziristan. Hvis Baitullah Mehsud har inderside, vil han få så meget blod og indvolde ud i æteren som overhovedet muligt. Hamas er generelt nogen cirkusklovne, men de er dygtige til at bruge medierne. Det kunne talibberne lære noget af.

Jeg er stadig skeptisk: Syd-Waziristan har været talibanland i mange år nu, i modsætning til Swat.

Lidt om fordomme

Obama: Se en flot ballon!

Hamas og Hizbollahs Fadlallah: Det er en fin ballon, men vi vil hellere have konkrete forandringer.

Berlingske: Hvilket fuldstændigt uforsonligt raseri!

97%

Klimaskeptikernes store propagandasejr har været at få sået tvivl om enigheden blandt klimaforskere om den globale opvarmning; at få folk til at tro, at der er "betydelig akademisk dissens".

Det er lodret forkert - lige så forkert som at sige, at to og to giver fem. The American Geophysical Union har fået undersøgt forskeres holdninger, og fået svar fra 3.146 fagfolk. Summa summarum:

Two questions were key: have mean global temperatures risen compared to pre-1800s levels, and has human activity been a significant factor in changing mean global temperatures.

About 90 percent of the scientists agreed with the first question and 82 percent the second.

In analyzing responses by sub-groups, Doran found that climatologists who are active in research showed the strongest consensus on the causes of global warming, with 97 percent agreeing humans play a role. Petroleum geologists and meteorologists were among the biggest doubters, with only 47 and 64 percent respectively believing in human involvement. Doran compared their responses to a recent poll showing only 58 percent of the public thinks human activity contributes to global warming.

"The petroleum geologist response is not too surprising, but the meteorologists' is very interesting," he said. "Most members of the public think meteorologists know climate, but most of them actually study very short-term phenomenon."

He was not surprised, however, by the near-unanimous agreement by climatologists.

"They're the ones who study and publish on climate science. So I guess the take-home message is, the more you know about the field of climate science, the more you're likely to believe in global warming and humankind's contribution to it."

97% af klimaforskere mener altså, at menneskeskabte faktorer har "væsentlig indflydelse" på verdens temperatur. Så det.

Men der er en grund til, at opfattelsen af "betydelig akademisk dissens" er har slået rod. Det er ikke fordi, at skeptikere som Lomborg og Svensmark har ret, at de er på tv og i aviserne. Det er ikke, fordi de er misforståede genier, der er jaget ud af de gode cirkler, fordi de tør sige sandheden. De er i medierne, fordi der er folk, der kan lide det, de siger. Og fordi de og andre skeptikere er så meget i medierne, ja, så tror folk, at der er voldsom uenighed blandt forskere. Og længere er den ikke, for man kan jo ikke selv sætte sig ind i det.

Raapils analyse er i øvrigt skarp: Det er fuldstændigt rigtigt, at den mytologiske idé om syndfloden er lige så gammel som selve mennesket; at tilhængere og skeptikere af teorien blandt lægfolk fordeler sig langs politiske linier; og at visionen om en apokalyptisk afstraffelse af kapitalismens hensynsløse overforbrug tiltaler venstrefløjen. Det er heller ikke, fordi tiltro til videnskab præger venstre mere end højre; jeg har selv langet ud en del gange efter venstrefløjens frygt for atomkraft, der har mere at gøre med koldkrigspacifisme end empiri.

Men gyldigheden af teorien om den globale, menneskeskabte opvarmning har røv og nøgler at gøre med politik og ideologi. Den har at gøre med naturvidenskab, og naturvidenskaben beviser sin sandhedsværdi hvert eneste øjeblik i vor liv: Hver gang, vi tænder for et elektrisk lys, hver gang, vi tænder for computeren, hver gang, vi hører radio, vi ser tv, vi kører i bil, tog eller flyver fra land til land, så er det naturvidenskabens fortjeneste. Så når 97% af de, der bruger deres liv på at forske i klimaet, siger ét, så skal man være mere end bare dum for at lukke ørerne.