Leveson og regulering af pressen

Udkommet af Leveson-kommissionen om Murdoch-imperiets manipulation, magtmisbrug og forbrydelser er mere regulering af pressen. Det ville være rart for politikerne at holde bedre styr på pressen, så konklusionen passer dem udmærket. Det vil dog ikke være så godt for samfundet. UK har allerede lov om, at man kan sagsøge medier om erstatning for injurier, hvis blot materialet er tilgængeligt for briter, hvilket forskellige rige mennesker har anvendt til at genere nysgerrige journalister med. Meget usundt.

Murdoch havde magt over britiske politikere, fordi han havde så mange aviser og tv-kanaler samlet under sig. Det åbenlyse modtræk er splitte ejerskabet, ikke at lave flere regler for hvad man ikke må sige eller skrive. Der skal bare være regler for hvor meget af medierne, der må være under én bestyrelse.

I den neoliberale verden, vi lever i, vil det dog næppe ske, for man har besluttet sig for ikke at se, hvordan privat magt kan gøre livet mindre frit. Se også dette indlæg.

Apropos Assange: Stop EAW nu

Den Europæiske Arrestordre er en forfærdelig opfindelse, og ikke bare fordi den bliver brugt i et politisk hævntogt mod Assange. Det er et vanvittigt juridisk princip, at man kan blive udleveret for noget, der ikke er en forbrydelse i det udleverende land. Det er et fuldstændigt brud med demokratiets magt over eget lands lov. Så det er selvfølgelig indlysende, at det er EU, der går forrest i kampen mod demokratiet.

AAararrrrrahagh

Søren Pind. DEN Søren Pind. Kritiserer Obama og USA for at myrde uden rettergang med dronebomber.

Forstyr ikke sikkerhedsboblen

Et godt ord.

The Olympic torch security team has tackled a young cyclist during the relay's Suffolk leg.

The Metropolitan Police told the BBC: "A male on a pedal cycle attempted to enter the security bubble around the torchbearer. The Met's torch security team prevented him from gaining access to the torchbearer causing the cyclist to fall from his bike. He immediately got back on his bike and left."

A spokesperson added: "Although there was no disruption to the relay, we'd like to remind people not to enter the security bubble, this is for their own safety as well as the torchbearer's - The Torch Relay is a moving convoy including vehicles."

Fin demonstration af britisk koldsind. (via)

Penge er magt; magt er ret

Folketinget har diskuteret Thor Mögers haveinvasionslov - at SKAT nu kan gå ind i folks haver og checke, om der foregår sort arbejde, hvis de kan se "tegn på professionelt arbejde". En god diskussion, der vender selvmodsigelserne på begge fløje. Det er ikke et simpelt spørgsmål: Hvorfor må SKAT gå ind i haven, men ikke huset? Hvorfor synes oppositionen, at Arbejdstilsynet godt må gå ind i haven, hvis SKAT ikke må?

Jeg går som regel ind for strikse borgerrettigheder. Men med SKAT bliver jeg blød i knæene, fordi det drejer sig om at checke noget med penge. Det er ligesom det med at stoppe folk i biler på gule plader. Penge er magt, og magt bestemmer, hvad der er ret og vrang. Hvis man ikke reelt checker, at reglerne for skat og moms følges, så får man et samfund med snyd og ulighed, og så kan man godt kysse borgerrettighederne farvel, jf. Grækenland, Rusland mm.

Spørgsmålet er måske i stedet, om det er fedt at indrette samfundet sådan, at haveinvasioner er nødvendige.

Der er rigeligt skidt at skovle

Sagen om drabet på Trayvor Martin er en påmindelse om, hvorfor sorte amerikanere generelt ikke ofrer megen tid på Obamas oversøiske menneskerettighedsbrud, og hvorfor nogle sorte er forbandede over al den opmærksomhed, som isolationsfængslingen af kridhvide Bradley Manning over Wikilækket fik: Den slags sker med sorte amerikanere hele tiden, og det giver sjældent overskrifter.

Lovløs i Det Vilde Vesten

Jeg har spekuleret over, hvorfor Glenn Greenwald er gået som katten om den varme grød om det emne, han egentlig skriver mest om: Amerikansk retlig dobbeltmoral. Greenwald er jurist og tænker som en jurist: Når der de jure ikke længere nogle grænser for, hvem USAs præsident kan befale henrettet, så kan alle henrettes efter præsidentens befaling. Og det er forfærdeligt. Men de facto er reglerne, at man kun kan blive henrettet uden retssag, hvis man er a. muslim, og b. bor i et muslimsk land.

Det hele ligger i stammetanken; at stammens love gælder for stammens medlemmer, og at folk uden for stammen er lovløse. Derfor gik folk herhjemme i ged over en, der fik konfiskeret 130.000 kr. af USA til cubanske cigarer - hvilken udåd! Men hvis det havde været en muslim, der havde forsøgt at købe - hvad ved jeg - koraner og krumsabler, så ville det være fint. Det er jo ikke fordi vi går i spåner over alle dem, der bliver slået ihjel i kølvandet på vores aktivistiske udenrigspolitik. I mindre grad er man også lovløs, hvis man er it-anarkist, nazi eller anden form for radikal. Man er bare udenfor, og derfor også uden for loven. Det er ikke noget, en ikke-jurist typisk forfærdes over, fordi man tror man ved, hvor grænsen går.

Derfor har jeg fået den kætterske tanke, at det, der sker, egentlig ikke er så vildt. Stammemoralske har mennesker været, lige så længe vi har eksisteret. Vi er altså ikke på vej ned i den totalitære afgrund, vi er halvvejs nede mellem mørket og lyset, hvor vi altid har været.

Jeg er ikke ironisk her. Dobbeltmoral er skidt, og jo mindre jo bedre. Men det er ikke verdens endeligt, hvis man ved hvilken stamme man tilhører. Endemålet er vel, at vi alle er med i den samme stamme. Imagine...

Regnvejrstanke

Noget underligt ved det 19. og 20. århundreders demokratiske imperier i Europa var, at de havde oprigtige idealer om medbestemmelse og borgerrettigheder, samtidig med idealerne blev trådt under fode i det daglige, beskidte arbejde i kolonierne. Denne dobbelttænkning kunne lade sig gøre pga. god, gammeldags racisme, eller det jeg kalder stammelov, hvor der er rettigheder for éns egen stamme, men ikke for andre.

Min tanke var, at de sidste årtiers tilbagegang for demokrati og menneskerettigheder kan være pga. en svindende racisme, som er katalyseret af globaliseringen og medier, og udvisker grænserne for stammerne. Det skaber så nogle heftige modreaktioner fra nationalister, som prøver at genskabe grænserne, gå imod overnationale institutioner (EU, FN) og smide de mørke ud af landet. Det er den dialektik, kan man sige (takket være børneudgaven af wikipedia har jeg endelig fundet af, hvad dialektik betyder).

Tvang, afpresning og Libyen

Fra Libyen:

Libya has told the European Union it will stop cooperating on illegal migration if the EU continues to encourage pro-democracy protests in the country, the bloc's Hungarian presidency said on Sunday.

Europa bør ikke støtte diktaturer i grænselande, blot fordi europæerne selv er bundet af rettighedslove og derfor kun har den mulighed at udlicitere tvang mod indvandrere til diktaturernes håndlangere, som godt kan lide at tæske folk, og så endda for penge. Det ville derfor være bedre, hvis man lavede om på rettighederne, så man kunne sende indvandrere hjem igen, hvis de var uønsket, og så til gengæld ikke støtte diktatorer og modarbejde demokratiske bevægelser.

Kald mig et røvhul, men der er altså problemer med masseindvandring fra fattige lande. Demokrati er, omend ikke en garant, så i det mindste en mulighed for et bedre liv. Selv fremmedfjendske burde af egen drift kunne se, at diktaturer er storeksportører af ulykkelige mennesker, og at det af ren selviskhed ikke er en god idé på lang sigt at støtte diktatorer, selv om de mod betaling lige nu holder de håbefulde væk fra kysterne.

Jeg ved godt, at det hele alligevel er båret af racisme, og at man bare ville behandle indvandrere dårligere og stadig være imod demokrati i udvandringslandene, fordi barbarerne skal jo holdes nede, og så selvfølgelig Israel 4eva. Men jeg har lov at drømme.

PS. Jeg tror, at det er rigtig, rigtig godt, at begrebet demokrati mentalt frigøres fra USA og Europa, da vi åbenbart stadig ikke kan lade være med at holde af diktatorer, der holder af os.

PPS. Der er lige nu flere tyskere, der tager til Tyrkiet end omvendt. Måske det har noget at gøre med AKP's håndtering af den tyrkiske økonomi, og måske AKP har noget med demokrati at gøre, selv om mange forsikrer verden om, at de gamle islamister tager stormtroppeskridt mod Hitlersharia, selv om det ser nok så demokratisk ud.

En kritik af forskning som middel til bedre konkurrenceevne

En af plankerne i Danmark og EUs industripolitik er, at vi skal skabe økonomisk vækst og forbedre vores konkurrenceevne ved at "satse på forskning" - dvs. gøre det nemmere for virksomheder at forske og derved udvikle nye produkter, som de så kan tjene penge på at sælge til andre.

En tommelfingerregel i forskning om forskning er også, at man kan forvente et afkast på det dobbelte af et samfunds investeringer i forskning og udvikling. Derfor er en stor, stor del af EUs budget forskningsstøtte, derfor har vi forskerskatten, og det virker indtil videre.

Der er nogle hager ved dette - bl.a. BNP som mål for økonomiens sundhed, makroøkonomiens lære om handelsbalancens påvirkning af valutakursen og deraf, at man ikke kan leve af et eksportoverskud i længden - men jeg vil lige linke til denne kommentar på FT:

China takes a short-cut to power

(...) Western companies have had to disclose details of their technology in order to gain contracts and later had to compete against Chinese state-owned enterprises selling near-identical products. Westinghouse Electric, a US nuclear group, has just handed over 75,000 documents as part of a deal to build four advanced nuclear reactors in China.

(...) a pattern is developing. One company cedes its intellectual property to a Chinese SOE and then all of them are then squeezed to the margins of China’s domestic market, and face a new competitor.

None of this is accidental, or a case of over-eager SOEs crossing the line. China wants to transform from being the factory of the world to an advanced economy and is using its market power to take a short-cut by “digesting” others’ intellectual property. One State Council report called for the “absorption, assimilation and re-innovation of imported technologies”.

Det er en offentlig hemmelighed, at Kina skider på immaterialret, fordi de ikke har nogle af rettighederne, og de derfor ikke har nogen som helst fordel ved at overholde deres "internationale forpligtelser" - dvs. give os penge for at bruge vores teknologi.

Og hvorfor skulle de også det? Der er ingen gevinst for dem. Vi har set det samme i Brasilien, Indien og senest Grækenland (!), hvor Novo Nordisk og andre medicinfirmaer har måttet sluge "ulovlige" kopiprodukter eller lavere priser (i Indien er det lovligt at kopiere medicin fra andre lande uden videre - kæmpe industri). De sanktioner, der har været, er alt for svage til at gøre noget, og det er sgu lidt svært at forsvare moralsk, at fattige mennesker må dø, hvis de ikke har råd til at betale for licensrettigheder til vores piller, som faktisk koster en del at udvikle.
 
---

PS. Jeg er ved at blive godt træt af folk, der siger, at vi skal gøre ligesom Kina. Det hele går ud på billigere arbejdskraft, det er samme klassekamp i sidste ende, men fordi diskussionen om makroøkonomi herhjemme er så fattig, tror alle - og særligt de nærsynede virksomhedsledere - at vi bare skal indføre diktatur arbejde hårdere og gå senere på pension, så er den prut slået. Lad os først lige se, om Kina kan holde styr på inflationen.

Løsningen

Den seneste populisme fra DF, svar herpå fra Bertel Haarder:

»Er patienten akut syg, og kræves der øjeblikkelig indsats, er sygehuset forpligtet til at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, også i det tilfælde, hvor patientens afvisning ikke er rimeligt begrundet. Er det ikke muligt at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, og fastholder patienten sin afvisning, må patienten tilbydes akut viderevisitering til et andet sygehus«.

»Efter min opfattelse er den omstændighed, at en sundhedsperson bærer en hijab, ikke en rimelig begrundelse for at afvise behandling. Sygehuset er derfor ikke forpligtet til at ændre sin arbejdstilrettelæggelse i et sådant tilfælde, medmindre der er tale om akut sygdom, der kræver øjeblikkelig indsats. Derimod har patienten ret til at blive tilbudt henvisning til et andet sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg«.

Tørklædet er jo kun et muslimsk symbol, og man kan godt være muslim (og kvinde) uden at bære tørklæde. Hvis man ikke vil behandles af muslimsk sundhedspersonale, så er løsningen, at alle muslimer får syet en halvmåne på tøjet, så man let kan vælge dem fra. Vi skal jo have en gennemsigtigt offentligt system, og folk skal have mulighed for at se hvad der foregår.

Der kan jo være mange grunde til, at man ikke vil behandles af en særlig gruppe, så man bør ikke stoppe ved muslimer. Homoseksuelt sundhedspersonale kunne f.eks. få syet en lyserød trekant på tøjet (alternativt et regnbueflag, hvis de er af mere amerikansk sindelag). Der er også mange muslimer, som sikkert ikke vil behandles af jøder, så jøderne kan få en David-stjerne syet på tøjet.

Man bør faktisk lave en liste over de forskellige grupper, som folk evt. ikke vil røres ved: Ateister, kristne, DF'ere, ikke-muslimer, hvide, etc. Så kan man få alle symboler på tøjet - det er service!

Ok, to ting i tillæg til denne Godwin:

• DF er langt ud over det punkt, hvor de skader integrationen mere end de hjælper.
• Loven om frit sygehusvalg giver patienter ret til at diskriminere, udover at det spilder en masse penge, når der skal findes nyt personale, og folk skal flyttes fra det ene til det andet sted.

Det sidste kunne man gøre noget ved.

Ha ha, iboende selvmodsigelser

Pga. det frie markeds mange finansielle instrumenter ved man nu ikke, hvem der egentlig ejer alle de amerikanske boliger, hvis beboere er gået konkurs.

The issues are securitization, modernization and a whole lot of cut corners. Real estate law requires real paper transfer of documents and titles, and a lot of the system went electronic without much regard to that persnickety rule.

Og så fremdeles. Ejendomsrettigheder er ellers en af grundstenene i kapitalismen.

Economics textbooks may discuss incentives to invest, but they seldom, if ever, make clear the assumption that a person investing in property would have some confidence that he could continue to own the property. That assumption turns out to be pivotal to economic development.

Jeg ved ikke hvad det frie finansmarkeds undergravning af kapitalismens hus har af konsekvenser for de økonomiske teorier, men ud over at pege fingre ad ideologiske selvmodsigelser er det her også noget, som vi virkelig bør undgå. Kapitalens frie bevægelse har det svært sammen med ejendomsrettigheder, når man tager aktiver som boliger og aktier og deler ejerskabet op i det uendelige, og det er i sig selv grund nok til at begrænse securitisering, eller hvordan man nu oversætter det fancy angelsaksiske ord.

Det her skal der til

Man skal have haft hovedet i vridemaskinen, før man gør noget ved det.

Iceland has passed a sweeping reform of its media laws that supporters say will make the country an international haven for investigative journalism.

The new package of legislation was passed unanimously at 4am yesterday in one of the final sessions of the Icelandic parliament, the Althingi, before its summer break.

Created with the involvement of the whistleblowing website Wikileaks, it increases protection for anonymous sources, creates new protections from so-called "libel tourism" and makes it much harder to censor stories before they are published.

Udført på ryggen af finanskrisens forbrydelser frimarkedsetik, som byder firmaer og regeringer at holde kortene tæt på kroppen. Asymmetrisk information, og også i politik.

Sådan en lov burde vi også have. Men så ville det hæmme vores evner til at slå brune muslimer ihjel, fordi vi er nogle slapsvanse, der ikke kan tåle sandheden om os selv og de røvhuller, vi stemmer på verdens brutalitet.

Jeg har også svært ved at se, hvordan denne lovgivning kan holde til et medlemskab af EU. FU EU.

Hvordan forholder Trykkefrihedsselskabet sig egentlig til Frank Grevil mv.?

Fej op efter dig selv

Den største fejl ved min blog er, at jeg ikke følger godt nok op på begivenheder, fordi jeg spreder mig for meget og skriver for lidt. Så jeg prøver lige at feje op.

Afghanistan: Det går ad helvede til, og vi kan se frem til flere flygtninge, indtil og med et godt stykke tid efter vi ikke gider mere. Apropos Armadillo: Virker reaktionerne ikke lidt påtagede? De Anstændige spiller oprørte mens Keyboardkrigerne spiller seje.

Irak: Efter en masse død & ballade ser det ud til, at Iran har sørget for, at Irak får den samme statsminister og regering, som de havde før valget - på trods af, at Ayad Allawi fik så overraskende mange stemmer. Til gengæld kommer Moktada al-Sadrs folk tilbage på ministerstolene. Bomber sprænger, Allawi advarer om borgerkrig.

Iran: Nu vi er der. Brasilien og Tyrkiet gør et ærligt forsøg, som USA straks skyder ned. Meget...uproduktiv holdning, men det er vel også hensigten. Vestens dobbeltmoral er så tydelig (det er ok, at Israel, Indien og Pakistan har atomvåben, men Iran må ikke engang selv berige til atomkraft. Sanktioner!), at det er for meget tovtrækkeri at gentage argumenterne igen og igen. Jeg kan kun opfordre folk til at læse Daniel Larison i stedet for mig. Mht. Ruslands holdning kan det godt forklares med, at russerne gerne vil holde energipriserne oppe, og det kan ordnes med lidt uro i Mellemøsten.

Finans: En Søren Riishøj fra SDU fortæller om en undersøgelse af valuta- og finanspolitikken i landene fra den tidligere østblok. Den forklarer det, jeg prøvede at sige forleden, og mere til.

EU: Euroen falder. Godt! Bare den ikke falder sammen. Det siges, at der burde have været mere politisk styring, så krisen kunne være undgået (og nu kommer det! Eller hvad?). Uanset hvor stendød den politiske union ikke er, så ændrer det ikke ved, at EUs arbejdskraft ikke bare flytter fra et land til et andet, alt efter arbejdsudbuddet. For vi taler altså ikke samme sprog. Og i så fald giver en fælles valuta ikke mening.

USA: Obama har været meget, meget skidt mht. borgerrettigheder. Værre end jeg troede, faktisk. Men han overholder i det store og hele princippet om, at alt er ok, så længe det går ud over brune og/eller muslimer.

Det kursus-evaluerings-industrielle kompleks

Der er et problem i nutidens erhvervskultur, der nærer sig selv: Det kursus-evaluerings-industrielle kompleks. Det er identificeret og nu navngivet (patent!).

Jeg vil gerne efterlyse en klar oprørstendens mod den slags. Mod en administrationsform som går ud fra, at folk nok ikke kan lide at gå på arbejde, så derfor må vi hellere lave nogle ordninger, der kontrollerer dem i hoved og hale og tvinger dem til at tælle og afrapportere i ét væk. En administrationsform, som ikke kan finde på noget bedre end at tale om »missioner« og »strategiske kompetencer« og andet af samme skuffe er åndsforladt og skaber åndsforladte og visionsløse medarbejdere, uanset om man så plastrer hele virksomhedens hjemmeside til med formuleringer af visioner og værdigrundlag. Hvorfor skal det flertal, der rent faktisk går på arbejde, fordi de kan lide det og føler at ansvar for deres område, besværes, bremses og få deres arbejdsglæde og motivation ødelagt ved udfyldelse af endeløse rapporteringsskemaer og evalueringer?

Jo tættere folk er på det egentlige arbejde, jo mere ligegyldige virker de her såkaldte strategier. Jo højere oppe, jo mere trang er der til at vise, at man gør noget. Det er egentlig CYA-ledelse og tæt forbundet med kontrolmanien, og samtidens fokus på egoudvikling i øvrigt.

Det er slesk, og det er mest det, der er bekymrende, ud over at det er bragende ineffektivt. For slesk virksomhedskultur sætter sig spor med korrupt og ineffektiv praksis. Man dukker sig for ansvaret ved at kunne henvise til, at man har fulgt reglerne, og også har sat en masse initiativer i gang - det stod sikkert på resultatlønskontrakten. Det kan ledelsen oven over altid forstå. I virkeligheden kommer det hele an på folks egen arbejdsmoral. Det ved vi jo. På samme måde, som det er almindeligt forstået, at man ikke stjæler og snyder, så gør man også et ordentligt stykke arbejde på arbejdet. Sådan er det bare; det er vores kultur. Alle de her ord kommer fra en anden kultur; én, der er mere slesk.

Og man kan være sikker på, at ingen stand vil sige, at den er ubrugelig. Så hvem evaluerer evaluørerne?

---

Eftertanker: Det hænger også sammen med rettigheder, forstået som retten til at klage over noget, og sammenblandingen af det offentlige og det private, som jeg ikke er alt for begejstret for. Det bliver hurtigt noget snask. Ja, det er i høj grad amerikansk ledelseskultur, men retten og trangen til at klage forstås i USA simpelthen som forbrugerbeskyttelse. Det fordrer en arbejdskrævende arkivering, når man lige så godt kan antage, at klagerne kommer alligevel - det er jo folks ret.

Ingen overvågning, tak

Jeg har ikke noget til overs for aktivisterne. Melodramatiske, selvforherligende narcissister, der af gode grunde har mistet så megen sympati blandt folk, at de skader de sager, de slås for. At nogle af de sortklædte kan lide vold, og nogle ikke kan, er kun grund til, at pacifisterne organiserer sig lidt bedre, så de nemmere kan disassociere sig fra de mindre heldige elementer - men se, om det sker; man er vel anarkist. Men en masse opmærksomhed på at forestille et alternativ til det nuværende samfund får man alligevel.

Men det her:

Mediefolk bliver behandlet hårdhændet af politiet, som forhindrer dem i at gøre deres arbejde under klimatopmøde-demonstrationerne.

Sådan lyder det fra fotografer og journalister fra både tv og dagblade, efter at de har forsøgt at dække masseanholdelserne i går og i dag.

»De er unødvendigt voldsomme, når de smider os væk. Derudover virker det ofte som om, at de simpelthen ikke ønsker, at vi er der, og vil have os længere væk, end det er nødvendigt«, siger fotograf Mads Nissen, Berlingske Tidende. 

Det er noget rigtigt møg. Når fotografer og journalister ligefrem bliver chikaneret af politiet, så er vi ude på et gevaldigt skråplan, og det må og skal kvæles i sin krybbe.

Og ja - jeg mener, at en del af skylden er aktivisternes, hvis barnlige opførsel og ikke mindst elendige kommunikation om samme har åbnet døren på vid gab for udbredt tolerance af en politistats metoder: Mange nyder at se uopdragne, selvoptagede teenagere få smæk. Men det er ligegyldigt: Er der en retsstat tilstede? Er der en politidirektør, der måske kan indskærpe lidt respekt for konceptet "det åbne, demokratiske samfund" blandt politiets rækker?

Det viser også, hvorfor jeg ikke deler flertallets tillid til staten mht. overvågning: Staten vil sandelig ikke selv overvåges. Det misforhold burde sige alt: Ville du være tryg ved et forhold, hvor din kæreste må læse dine sms'er og emails, men du ikke må læse hendes? Nej, vel? At det kan have ophav i autoriteternes forståelige ønske om fred fra folks irriterende, generende og tit chikanerende opførsel betyder ikke noget, hvis skidtet får lov til at udvikle sig. Jf. gammel forskning om sociale roller graviterer voldsmonopolet helt af sig selv mod autokratiske metoder, og politiet burde se sig selv i spejlet og overveje, om ikke de efterhånden selv er blevet lidt radikaliserede.

Frihed skal begrundes?

Dagens citat, fra Berlingske. om fri hash:

Tilbage står derfor alene en sund politisk lyst til mindre forbud og mere frihed, men denne frihed skal altid være rationelt begrundet og dokumenteret, hvilket her ikke er tilfældet – og som derfor bliver tom signalpolitik, der beviseligt gør mere skade end gavn.

Skidt med, at Berlingske ikke kan fremvise et eksempel på, at lovliggørelse af hash "gør mere skade end gavn". At der lukkes hashbutikker i Holland beviser ikke, at de facto lovliggørelse har været skadeligt - kun at nogle mener, at det er. Og skidt med, at Portugal har rigtigt gode erfaringer med lovliggørelse - de jure - og således er gået længere end Holland, der blot har en praksis om ikke at håndhæve visse love.

Skidt med det. Det er det her:

denne frihed skal altid være rationelt begrundet og dokumenteret

Ifølge Berlingske skal frihed begrundes og være dokumenteret gavnlig - det sidste ord manglede vel. Er det om noget ikke at vende sagen på hovedet? Er det ikke forbud, der skal begrundes rationelt og være dokumenteret gavnligt? Er det ikke udgangspunktet, at staten skal holde nallerne væk fra folks liv, med mindre den har en god grund?

Men sådan tænker man i dag.

Alle ved det, sig det ikke til nogen

Det her minder mig om pixellering i japansk porno.


Altså...når selv gamle tante B gør grin med navneforbuddet.

Og mht. Guardians mundkurv: Internettet vandt også over Carter-Ruck.

Om rettigheder og det totalitære samfund

Jeg er helt på linie med Mchangama her:

Med Amnestys indtog på området for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder risikerer Amnesty at gøre sig til en centrum-venstre interesseorganisation snarere end en upartisk, principfast og uafhængig menneskerettighedsorganisation. Jeg kender flere, der netop på grund af den stigende politisering har meldt sig ud af Amnesty. Det er synd og skam, for Amnesty har traditionelt været en stærk forkæmper for basale frihedsrettigheder og der er hårdt brug for internationale NGO’er, der påtager sig denne rolle, så grove overgreb ikke går upåtalte hen og diktaturstater verden over ved, at der bliver holdt øje med dem.

Fordi:

...når man som Amnesty indirekte søger at gøre den markedsvenlige holdning til en menneskerettighedskrænkelse og fastslår, at øgede offentlige udgifter er en menneskeretlig forpligtelse, er det svært at opfatte det som andet end et forsøg på at ophøje en bestemt politisk dagsorden til en særlig uangribelig status.

F.eks. i spørgsmålet om abort, hvor Amnestys indtog næppe vil få konservative lande til at tage menneskerettighederne mere alvorligt. Men jeg har det selv svært nogle steder med menneskerettighederne - og jeg har det i særdeleshed svært med, at de netop forhøjes til "en særlig uangribelig status", fordi menneskerettighederne er politiske. Alt er politisk, så længe det er omstridt. Amnesty er en politisk organisation. Og alt politisk bør kunne diskuteres.

Det er i sig selv en frihedsrettighed for tanken. Det, jeg ser igen og igen, er, at man bruger menneskerettighederne som sidste argument. At der er ting, "man ikke kan gøre", fordi det strider mod menneskerettighederne. Hjernen lukker ned, og diskussionen med. Og vi glemmer, hvorfor de forskellige juridiske principper, som menneskerettighederne kodificerer, i det hele taget er gode. Det er kernen i hele diskussionen om rettigheder: Hvad bør være ubestrideligt, og hvorfor? Hvem kan f.eks. forklare en som Per Stig Møller, hvorfor dette ikke er et problem, men en god ting?

Alt for mange formodede terrorister vandrer frie ud af retssalene, fordi man ikke kan bevise deres skyld.

Den diskussion har vi ikke. Det, vi i stedet har, er forsimplede signaler: Henvisninger til menneskerettigheder og ytringsfrihed. Menneskerettighederne, når de ikke ses som netop venstreorienteret politik, er på linie med oldkundskab: Arkaiske, irrelevante, ligegyldige - for alle andre end muslimske terrorister, de forfærdelige mennesker. Ytringsfrihed, når den ikke er højreorienteret kodesprog for at træde på minoriteter, er som børns ulydighed: Forstyrrende, irriterende og kontrært stupid - for alle andre end pseudofascistiske muslimhadere, de forfærdelige mennesker. De to ord smider de politiske fløje så efter hinanden, som var det - netop - politik.

Og det ser jeg igen som del af den større udvikling, hvor de vestlige samfund har glemt, hvorfor de er, som de er; hvorfor de er åbne og frie. Eller bare er blevet trætte af sig selv. Dette udløstes efter 9/11, hvor USA's højrefløj drejede landet i totalitær retning, og tog Vesteuropa med, uden større modstand fra det politiske establissement.

Lad os heller ikke glemme undertrykkelsen af diskussionen om indvandring gennem søgsmål for racisme, der ad veje hænger sammen med det hvide Europas frygt for egen fortid, islam og tolerancen for det totalitære som et middel mod en etnisk Femte Kolonne.

Fordi vi ikke tager diskussionen, men prøver at lukke den ned, til politisk fordel eller af intellektuel dovenskab. Blandt andet. Så færre rettigheder og mere diskussion om rettigheder: Smidigt demokrati er et bedre middel mod totalitaritet end rigide rettigheder. Lad os prøve at huske hvorfor det var godt, at vi vandt Den Kolde Krig.