Spies gonna spy

Jeg tror ikke, at særligt mange er overrasket over, at USA spionerer mod EU. Det overraskende er, hvor langt de er gået. Men USAs vildtvoksende efterretningsvæsen måtte i sidste ende også gå ud over de høje herrer i Bruxelles.

Det er misforholdet mellem spionagens udbytte og den krise, der ville komme ved afsløring, som viser, hvor langt pendulet er svunget fra udenrigspolitisk omtanke til spionage for spionagens skyld. Med andre ord har jeg svært ved at se, at så omfattende spionage skulle være den diplomatiske risiko værd.

F.eks. er det også blevet afsløret, at Storbritannien volds-aflyttede et G20-møde, som blev holdt i London. Altså: Et G8-møde er i forvejen en trist affære, hvor udkommet gerne er tomme erklæringer og løfter om at mødes igen. G20 i endnu højere grad. Så hvorfor lave falske webcaféer (4real?) for at høre, hvor de forskellige lande stod i forhold til hvilken tom erklæring?

Det er et kæmpe spionapparat, som tromler resten ned.

Det hører også med, at noget i stil med 70% af budgettet går til private firmaer. Det er for alvor et overvågnings-industrielt kompleks.

Det vil også virke tilbage på mentaliteten hos staten. Spioner har det med at være mistænksomme, og jo mere spionage og overvågning fylder i staten, jo mere vil den gå ud fra, at folk har noget at skjule. De, der er uskyldige, har intet at frygte - men hvem siger, at du, som er uskyldig i dag, også er uskyldig i morgen?

Straf dem, der ikke melder sig selv

Så snart man har vænnet sig til musikken, skruer Obama forstærkeren op til 11.

Even before a former U.S. intelligence contractor exposed the secret collection of Americans’ phone records, the Obama administration was pressing a government-wide crackdown on security threats that requires federal employees to keep closer tabs on their co-workers and exhorts managers to punish those who fail to report their suspicions. (...)

The Defense Department anti-leak strategy obtained by McClatchy spells out a zero-tolerance policy. Security managers, it says, “must” reprimand or revoke the security clearances – a career-killing penalty – of workers who commit a single severe infraction or multiple lesser breaches “as an unavoidable negative personnel action.”

Employees must turn themselves and others in for failing to report breaches. “Penalize clearly identifiable failures to report security infractions and violations, including any lack of self-reporting,” the strategic plan says.

Men det er Wikileaks og Snowden, der truer det frie samfund, ikke Obama...

(McClatchy via Digby via Atrios)

Om politisk enighed og overvågning

Glenn Greenwald har begået ugens scoop og publiceret lækket dokumentation for, at det amerikanske forsvarsministeries efterretningstjeneste NSA systematisk modtager data fra de største teleudbydere uden retskendelse eller konkret mistanke.

Ikke ligefrem en overraskelse for de mere kyniske af os, men det har lavet et herligt postyr. Det rykker dog næppe ved noget i USA eller her.

Det fik mig til at tænke: Tolerancen overfor overvågning er meget højere i dag end f.eks. tre årtier siden. Jeg kan umiddelbart pege på tre grunde:

1. Den Kolde Krigs afslutning og således også tabet af kommunismens overvågningssamfund som et fjendebillede, man definerede sig imod.

2. Internettets fremmarch og de sociale mediers succés, som gør en dyd ud af ekshibitionisme og voyeurisme.

3. Større personlig liberalisme, f.eks. vedr. homoseksualitet og børn udenfor ægteskab.

Men jeg har tænkt på en fjerde, som jeg tror måske er mere vigtig: Eroderingen af større ideologiske og politiske uenigheder.

Den klassiske liberale modstand mod statsovervågning gik på det politiske. For der var engang, at politiske meninger kunne splitte samfund og nationer - pacifisme, suffragisme, abolitionisme, nazisme, bolsjevisme, til eksempel.

Det er ikke så udbredt længere i de vestlige lande. Den skelsættende begivenhed var Murens fald og dermed også kommunismens, som førte til en større politisk enighed om, hvordan samfundet skulle indrettes, end man ville indrømme.

Nogle kalder den nye enighed for neoliberalisme. Den går ud på, at man opfatter højreorienteret økonomisk politik som grundlæggende rigtig, mens man vil (påstå at) føre en sådan politik for at opnå venstreorienterede mål. Ergo skærer man ned på velfærden for at redde velfærden.

Det blev af Tony Blairs chefideolog Anthony Giddens kaldt 'den tredje vej', fordi det skulle være vejen midt mellem kapitalisme og socialisme. Det eneste, som de politiske partier skulle repræsentere mht. økonomisk politik, var om man foretrak en større eller mindre grad af velfærd. Francis Fukuyama skrev også sin famøse bog om 'historiens endeligt', som gik ud på, at denne samfundsmodel havde vist sig at være den mest fornuftige, og nu var der ikke rigtig mere at diskutere, kun at udbrede modellen til resten af verdenen (bl.a. med krig).

Enigheden knager, for resultatet af den førte politik har været finanskrise og ulighed. Det er nu engang det, der sker, når man kører efter højreorienterede økonomiske principper. Men enigheden dominerer stadig: Både politikere og menigmand har svært ved at forestille sig et alternativ til lavere selskabsskatter, længere arbejdsuger og mere ulighed som svaret på de problemer, selvsamme økonomiske ideologi har forårsaget.

Men hovedsagen er, at folk ikke mener, at de har noget at være bange for. Hvis man ikke har noget at skjule, er der ikke noget at være bange for, og hvad kunne overhovedet være værd at skjule?

Vores tolerante overvågning

Lad os hypotetisk sige, at jeg har en ven, som har bidraget med ti euro til Wikileaks. Lad os også sige, at det blev overført ved kreditkort...ville min ven så føle sig særlig tryg i sin ansættelse, hvis Wikileaks efterfølgende bliver udråbt til verdensfjende?

...pointe: Overvågningssamfundet tolereres, fordi forvaltningen deraf opfattes som tolerant og fornuftig. Desuden har vi ikke flere tabuer tilbage, eller politiske kampe (vel?), så der er ikke rigtig noget at skjule...men hvorfor så det postyr over åbne facebookprofiler for diplomatiet?

Tyskere

- hvad ved de om overvågning?

Forbundsdomstolen i Tyskland kalder massiv indsamling af tele- og e-postoplysninger, som det også sker i Danmark, uforeneligt med privatlivets fred.

For rent faktisk at overvåge og forhindre forbrydelser - i stedet for blot at indsamle data, man kan kigge på, når gerningen er sket - skal man faktisk have en masse, masse mennesker til at overvåge. Stasi var meget effektiv, fordi de næsten var en pr. halvtreds indbyggere, når man tæller stikkere med. Så for at bruge overvågningen præventivt skal der ansættes ca. 35.000 mennesker i PET og yderligere 70-80.000 på den uofficielle lønningsliste, hvis vi skal holde øje med alle de løsgående burkaer. Det ville immervæk klare arbejdsløsheden i et snuptag; arbejdsløshed havde de vist heller ikke i DDR.

Ingen overvågning, tak

Jeg har ikke noget til overs for aktivisterne. Melodramatiske, selvforherligende narcissister, der af gode grunde har mistet så megen sympati blandt folk, at de skader de sager, de slås for. At nogle af de sortklædte kan lide vold, og nogle ikke kan, er kun grund til, at pacifisterne organiserer sig lidt bedre, så de nemmere kan disassociere sig fra de mindre heldige elementer - men se, om det sker; man er vel anarkist. Men en masse opmærksomhed på at forestille et alternativ til det nuværende samfund får man alligevel.

Men det her:

Mediefolk bliver behandlet hårdhændet af politiet, som forhindrer dem i at gøre deres arbejde under klimatopmøde-demonstrationerne.

Sådan lyder det fra fotografer og journalister fra både tv og dagblade, efter at de har forsøgt at dække masseanholdelserne i går og i dag.

»De er unødvendigt voldsomme, når de smider os væk. Derudover virker det ofte som om, at de simpelthen ikke ønsker, at vi er der, og vil have os længere væk, end det er nødvendigt«, siger fotograf Mads Nissen, Berlingske Tidende. 

Det er noget rigtigt møg. Når fotografer og journalister ligefrem bliver chikaneret af politiet, så er vi ude på et gevaldigt skråplan, og det må og skal kvæles i sin krybbe.

Og ja - jeg mener, at en del af skylden er aktivisternes, hvis barnlige opførsel og ikke mindst elendige kommunikation om samme har åbnet døren på vid gab for udbredt tolerance af en politistats metoder: Mange nyder at se uopdragne, selvoptagede teenagere få smæk. Men det er ligegyldigt: Er der en retsstat tilstede? Er der en politidirektør, der måske kan indskærpe lidt respekt for konceptet "det åbne, demokratiske samfund" blandt politiets rækker?

Det viser også, hvorfor jeg ikke deler flertallets tillid til staten mht. overvågning: Staten vil sandelig ikke selv overvåges. Det misforhold burde sige alt: Ville du være tryg ved et forhold, hvor din kæreste må læse dine sms'er og emails, men du ikke må læse hendes? Nej, vel? At det kan have ophav i autoriteternes forståelige ønske om fred fra folks irriterende, generende og tit chikanerende opførsel betyder ikke noget, hvis skidtet får lov til at udvikle sig. Jf. gammel forskning om sociale roller graviterer voldsmonopolet helt af sig selv mod autokratiske metoder, og politiet burde se sig selv i spejlet og overveje, om ikke de efterhånden selv er blevet lidt radikaliserede.

20 år

Længere tog det ikke, fra:



Til Tom Jensen i Berlingske i dag:

Hurra for overvågningen - vi kan ikke leve uden

Læs endelig hele indlægget - en kortere Tom Jensen ville være: Overvågning er velsignet, fordi man kan se optagelser af forbrydelser, efter de er sket. Og i øvrigt er det for sent, så vi kan lige så godt lukke øjnene og nyde det.

Man skulle tro, at det var et anslag af sarkasme at skrive det indlæg på 20-året for Murens fald, men nej. Sådan er det jo i dag, for jeg er ikke sikker på, at folkene i klippet ovenfor fik åbnet grænsen ved rationelt at begrunde og dokumentere en gavnlig virkning over for grænsevagterne.

En ting til: Det virker, som om man siden Murens fald overalt i verden har bevæget sig mod en fælles model af et kapitalistisk overvågningssamfund. Historiens endeligt?

Muntz time

Kinas Olympiske Lege bliver nok ikke den propagandasejr, vokskabinettet kunne have tænkt sig. Fra BBC:

Smog obscures Beijing's stadium

(...)

The spokesman for the organisers, Sun Weide, said pollution control measures over the past decade would work.

According to data from Beijing Environmental Protection Bureau, air quality on Monday was still considered a "blue sky day".

But the BBC’s own test found one major pollutant, particulate matter, was almost six times higher than the recommended level.

Fra LA Times:

Despite a string of pyrite promises by both Chinese representatives and the IOC, Internet access at the Olympics was cratered with blacked-out sites, including Amnesty International, the L.A. Times Olympics Blog and Wikipedia. (Which left, what, MySpace and online backgammon?)

Rob Faris of Harvard’s Berkman Center for Internet and Society called China's approach puzzling. "Providing a large number of journalists with a censored Internet connection when they were promised an open Internet is naturally going to draw a lot of critical stories in the media," he said.

And so it did. It seemed that every major U.S. newspaper and broadcast network had its own story on China’s "Great Firewall," many stating how outrageous it was that Western media should have its information controlled by an oppressive regime.

Fra Berlingske:

To udenlandske journalister er blevet overfaldet og tævet af det kinesiske politi. De to journalister var i den kinesiske grænseby Kashgar i Xinjiang for at dække terrorangreb mandag, hvor to mænd dræbte 16 paramilitære politibetjente.

Når man slår løs på udenlandske journalister, kommer de dårlige historier. Man skulle tro at politistaten kunne besinde sig en enkelt måned, men undertrykkelsen og manipulationen er vist blevet en vanesag. Så derfor, til de totalitære bæster:

Eurofobi

Et estisk medlem af EU-parlamentets kulturudvalg foreslår at det skal forbydes at blogge anonymt. Det udløser en ildstorm af kritik, som mestendels går ud på at skælde EU ud for at ville forbyde anonym blogging.

Jeg ved ikke helt hvad der er mest idiotisk, forslaget eller kritikken.

Altså: Blot fordi et parlamentsmedlem får en komité til at sende et forslag til debat i parlamentet, betyder det ikke at det vedtages. Eller at det er parlamentets vilje. Eller kommissionens. Det betyder kun, at parlamentet vil diskutere forslaget. Hvis det ganske EU skulle tages til indtægt for alle de forslag, der er kommet op til diskussion i parlamentet, ville skandalerne ingen ende tage.

I stedet for at slippe forargelsen løs over et muligt, skønt tvivlsomt, EU-indgreb mod borgerrettigheder, burde folk i stedet bruge deres tid og energi på de ganske virkelige indgreb, som de nationale parlamenter allerede har foretaget. Men folk har det vist fint med politistater, så længe de følger subsidiaritetsprincippet.

---

Fremragende eksempel: Denne sag var åbenbart stor i Sverige, der lige har vedtaget en overvågningslov, der ikke lader Stasi noget tilbage. Kompenserer vi lidt?

Fordi folkefjender

Virakken om tøjhandleren, der fik sin betaling til en klædehandler fra Pakistan indefrosset af USA, understreger en vigtig pointe: Folk accepterer brud på borgerrettighederne, så længe det kun går ud over brune og/eller muslimer. Forskellen på denne sag og så mange andre er, at offeret er pæredansk: Christa Møllgaard-Hansen fra Maribo. Det er jo os. Derfor opstandelsen.

Og det er basalt sådan erosionen af borgerrettighederne stoppes: Når der kommer lig af de forkerte slags på bordet. Overvågning rettes i folkets øjne aldrig mod folket selv, men folkefjenderne - det får man jo fortalt. Når det så viser sig ikke helt at fungere sådan i praksis, så vender folkestemningen. Men lektien skal læres hver eneste evige gang.

Så det er stadigt et spørgmål om overvågning af fremmedelementet.

Orwells Død 2

Item no. 1: Under dække af Londons "antitrafiktrængselslove" vil Storbritannien videregive alle CCTV-optagelser til USA, hvis de spørger pænt med reference til antiterrorlovgivningen, uden mulighed for tilsyn af britiske borgerrettighedsgrupper og domstole, fordi disse ikke er bosat eller har hjemmel i USA.

Item no. 2: Storbritanniens CCTV-net, der er verdens mest omfattende, har ikke reduceret kriminaliteten eller øget opklarelsesraterne væsentligt. Detective Chief Inspector Mick Neville fra Londons Met Police: "It's been an utter fiasco."

---

Nogen gange siger man, for argumentets skyld, at der er noget man ikke forstår, selv om det kun er for at påpege modpartens selvmodsigelser. F.eks.: Jeg forstår ikke, at det kan styrke demokratiet i EU at indføre den nye traktat uden folkeafstemninger, når nu de fleste gerne vil have dem. Selv om jeg udemærket forstår hvorfor regeringerne gør det; det er blot dem, der fører et uærligt argument.

Men jeg kan virkeligt ikke forstå hvorfor folk i al almindelighed ikke hidser sig mere op over sager som disse. Det er, som om man har svært ved at trække en lige linie fra borgerrettigheder til samfundet i dag. Eller at den totalitære stat ikke er så skræmmende længere, nu Den Kolde Krig er forbi. Ingen anelse. Beats me like a baton stick.

Orwells Død

Hvad med: Børn i DNA-database, psykologisk skannet for forbrydertendenser.

Pragtfuld idé. Det er ét, at en wacko som Peter Skaarup foreslår en biometrisk database for hele Danmark, men at en politiinteresseorganisation gør det, og taler alvorligt om precrime: Fucked. Up.

Så har vi PET, der efter fiaskoen med det påståede mordforsøg mod Kurt Westergaard forsøger at skræmme livet af folk.

Hvad er der galt med Airstrip One?

---

Det er min personlige teori - en af dem - at Vesten tog Terrorkrigen til sig af noget nær ren kedsomhed (uddybet her). Hvis vi står overfor en dyb recession, kan det være vi får vores fornuft igen, når vi virkeligt får noget at bekymre os over. Ikke blot spøgelser længere.

Mage til idiotisk årti.

Sin Egen Kilde

Hvis jeg har forstået de sidste dages begivenheder korrekt, så blev tre mænd arresteret for at planlægge et drab på Kurt Westergaard uden at der er fældet dom over nogen i sagen. En af de tre, der var dansker, blev hurtigt løsladt, mens de to, der var tunesere med opholdstilladelse, blev "administrativt" udvist, hvilket vil sige uden at blive stillet for en dommer. Dette kunne lade sig gøre fordi PET sigtede dem under terrorlovgivningen. Hvorfor et planlagt politisk mord er terrorisme er ikke helt klart.

Ingen er dømt for noget.

Alligevel mener både politiet og VKO at alt er foregået som det skal. Rønn Hornbech, der rent faktisk er liberal, er lidt betænkelig ved denne totale mangel på retssikkerhed. Hun bliver straks slået på plads af sine øvrige. S udnytter hendes udtalelser til at kritisere regeringen for ikke at administrere lovene som de skal. I solidaritet genoptrykker aviserne Westergaards Muhammedtegning. "Utilpassede" unge indvandrere brænder biler af, som var det Paris. Hizb ut-Tahrir marcherer gennem gaderne. DF kræver endnu hårdere love. Venstres uægte barn Søren Pind fordobler. Pakistanske islamister brænder Dannebrog af. OIC, der bestandigt leder efter en grund til at eksistere, tager for sig af dagens ret. Civilisationskrigerne på begge sider raser.

Ingen er dømt for noget.

Så hvad skal man sige? Civilisationskrigen er sin egen kilde, og har ikke brug for næring udefra. Jeg er ikke optimist.

Sov trygt

Jeg plejer at sige at man ikke kan stole blindt på staten mht. overvågning og datasamlinger, men det her er latterligt.

Det er faktisk lidt sjovt. Flere stemmer til liberal-demokraterne, vil jeg tro.

Overvågning af fremmedelementet

Den overdrevne opmærksomhed, som Europa tildeler muslimsk terrorisme, er at sammenligne med den overdrevne opmærksomhed, som den arabiske verden tildeler Israel og Palæstina. I begge tilfælde er grunden elementets fremmedhed. Påstår jeg.

De europæiske nationers mange antiterrortiltag kan ikke forklares rationelt, eftersom Europa har oplevet rigeligt med terrorisme i nyere tid, uden at man greb til så drastiske midler, som man har gjort i dag. Spekulerede over det før, her en ny grund: At terrorismen er muslimsk, og forstås derfor - bevidst eller ubevidst - som en Femte Kolonne, end som forbrydelser.

Ligeså Israel/Palæstina. Der er ikke solide tal på hvor mange arabere, der er "forsvundet" under diktaturerne, men det er sikkert, at det er mange, mange flere, end der nogensinde er gået tabt til Israels besættelse af de palæstinensiske områder. De arabiske landes menneskerettighedsforbrydelser overstiger i både kvalitet og kvantitet Israels mange gange, uden at mediernes opmærksomhed følger med. Skønt de arabiske medier er under statsovervågning - hvis ikke direkte kontrol - så er der ikke noget per se, der hindrer dem i at skrive om andre arabiske landes forbrydelser - f.eks. Sudan. Men i stedet ofres opmærksomheden på fremmedelementer: Israel, besættelsesstyrkerne i Irak, gerne også Iran og Frankrigs indblanding.

Det er identitetslogik. Det følger så også, at man har det svært i identiteten, der hvor denne mekanik virker stærkest. Gammel diskussion.

Overvågning

Jeg prøver at forstå hvorfor Vesten i dag har grebet til langt mere overvågning mod langt mindre trusler end under Den Kolde Krig. Tracking af alle telefonopkald og internetbrowsing vil om ganske kort tid være normen i både USA og EU. Og andre ting.

Teori: USA påvirker Vesteuropa kulturelt, og dette gælder også den politiske kultur. Med et fundament af paranoid individualisme var USAs reaktion på 9/11 forudsigelig. Det var dog ikke til at forudse at det ville blive så slemt, dengang var Bush/Cheney-administrationens exceptionelt depraverede natur ikke gået op for verden. Men mere overvågning. Og det er så kommet til Vesteuropa, på samme måde som jitterbug og Bev Hills 90210.

Teori: Usikkerhed i globaliseringens tidsalder. Et Vesten, der definerede sig selv mod Østblokkens ufrihed under Den Kolde Krig, fandt sin identitet i et åbent samfund. Med kommunismens fald, tomheden der fulgte, derpå en stadig mere forvirret verdenspolitisk situation, indvandring fra fremmede lande, identitetserodering, er politikernes drift mod mere og mere overvågning en reaktion på al denne usikkerhed. Der skal styr på sagerne, Mauer im Kopf for ikke at falde fra hinanden, kan man sige.

Teori: Halvgamle politikermenneskers frygt overfor ny teknologi. Slå ned på det, må ikke miste kontrol.

Teori: Tilbagevenden til tidligere tiders normale statsforråelse med 2. Verdenskrig på længere og længere afstand. Tiden mellem 1945 og 2001 var en historisk undtagelse.

Teori: Internettets natur betyder at der egentlig kun er to modeller: Anarki eller politistat. Anarki kan vi ikke have.

Vælg og vrag.

Frihed / Fascisme

Værd at læse, et lille referat af de seneste afsløringer om Bush/Cheneys omfattende og ulovlige overvågning. Den begyndte før 9/11, og ikke mere end en måned inde i første embedsperiode. Tænk over det.

"Utmost deference"

Via den orange satan, her et afskrift fra Wireds liveblogging af to retssager vedr. aflytning:

Judge Harry Pregerson suggests the government is asking the courts to "rubber stamp" the government's claim that state secrets are at risk "Who decides whether something is a state secret or not? ... We have to take the word of the members of the executive branch that something is a state secret?"

Garre counters that the courts should give "utmost deference" to the Bush administration.

Judge Pregerson: "What does utmost deference mean? Bow to it?"

Andetsteds: Department of Homeland Security får nu lov til at bruge USAs spionsatelliter mod USA.

Og derfor kan jeg ikke tage Berman alvorligt, når han - som amerikaner - diskuterer det totalitære som noget der kun hører venstrefløjen og islam til. Physician, heal thyself.

Læs hele indlægget på Wired. Stærke sager.