Af fulde børn og sandheden skal man høre Lykketoft

(...min tosidede tennisalbue kan rende mig...)

Lykketoft er tidligere kommet galt af sted med at sige sandheden. Her er han igen, i kontekst af forslag fra én fra V og én fra S om at putte politikere i kommissioner:

»Problemet ved at lukke politikere ind i regeringsnedsatte kommissioner er, at man kan frygte, at forslagenes troværdighed svækkes, fordi de måske kommer til at lugte af politiske kompromiser,« siger Haarder.

Men det mener Lykketoft ikke, man skal frygte:

»Jeg forstår godt bekymringen, men man skal jo huske på, at der heller ikke findes uafhængige eksperter, og desuden er kommissionerne også allerede besat af interessenter med en klar politisk dagsorden«.

Okee dokee. Det vil jeg huske på, næste gang nogen henviser til en kommissionsrapport.

Gæt hvem der var keynote speaker på CEPOS' vækstkonference i går?

Det Radikale Venstre: De sofistikerede neandertalere.

(Har stadig tennisalbuer, burde ikke skrive)

Mission accomplished: Flere fattige i Danmark

Via /ritzau/:

 Mange af de tusindvis af danskere, der faldt ud af dagpengesystemet i årets første halvdel, er langt fra et liv som lønmodtagere. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ifølge Jyllands-Posten.

Blandt de godt 18.000 personer, der mistede dagpengene fra januar til maj, var det færre end hver tiende - 8,9 procent - der fandt et ordinært arbejde umiddelbart efter.

Og noget tyder på, at de heller ikke får lettere ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet, når der er gået noget tid. Faktisk tværtimod. Ud af de 5072, der løb tør for dagpenge i januar, var kun 5,9 procent lønmodtagere efter fire måneder.

Ja, det viser sig, at det er langt sværere at finde arbejde i en dyb recession, end når økonomien går godt.

Man skal være seriøst dum for at tro andet. Men det er det, som næsten samtlige folketingspolitikere og bankøkonomer har troet i et pænt stykke tid nu.

Med mindre de er onde - dvs. ønsker at trykke løn ved at skabe flere fattige arbejdsløse for at imødegå et ikke-eksisterende konkurrenceevneproblem qua Danmarks meget høje udlandshandelsoverskud, som f.eks. R's arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq kom til at sige.

Intet overdrevet eller ulødigt i at kalde dem for røvhuller med hjerner af lort...

And there you have it

Berlingskes leder i dag:

Spørgsmålet, om den danske Afghanistan-indsats har været omkostningerne værd, er svært at komme udenom. Men det er forkert at stille og umuligt at besvare.

Hvad Carsten Jensen siger

 – Hvordan sikrer vi os klarhed om mål og opfyldelse af dem på internationale operationer?

»En god ide er at begynde med at finde ud af, hvor det land, vi har en uimodståelig trang til at fladbombe, ligger på verdenskortet, hvilket sprog de taler, hvilken historie de har gennemlevet, om det eventuelt er en borgerkrig, vi er på vej til at blande os i, og hvilken af parterne vi har lyst til at støtte, før vi bilder os ind, at analfabetiske krigsherrer og narkobaroner er vores bedste alliancepartnere i kampen for demokrati, kvinders rettigheder og højere uddannelse til alle, sådan som vi gjorde det i Afghanistan.«

»Vi kunne med andre ord begynde med at bruge hovedet til at udtænke andet end kyniske rænker, der skal skaffe vore førende lystløgnere stillinger i Bruxelles og Washington. Der må være større udfordringer for dansk udenrigspolitik end at finde ud af, hvordan man bedst binder snørebåndene på Pentagons kampstøvler.«

Læs endelig det hele.

Zenia Stampe har ikke ret i, at strategien i Afghanistan har været forkert

Fra Det Radikale Venstres forsvarsordfører Zenia Stampe:

»Vi mente fra starten, at vi var i stand til at gå ud og fjerne al-Qaeda og Taleban fuldstændigt og derefter gå i gang med at uddanne afghanerne til at overtage sikkerheden i landet. Det, mener jeg, var en fejl. Pointen i min kritik er, at den strategi, vi har haft de efterfølgende år, er rigtig, og at vi skulle have været inde på den bane noget tidligere.«

Lådne, rådne nosser. Der har ikke været noget som helst rigtigt ved strategien i Afghanistan, hverken først eller sidst. Man har givetvis opnået små, isolerede sejre - der er sikkert malet mange skoler - som soldaterne kan knuge til sig i efterlivet som bevis på, at det nyttede, selv om Afghanistan i dag efter tolv års krig er en kæmpe lortekage og vil blive endnu værre, når USA trækker sig helt ud.

Krigen var forkert. Det her burde hun have sagt:

Det var en fejl i det hele taget at gå ind i Afghanistan, fordi vi aldrig kunne holde landet mod dets egen befolkning, og vi ikke kunne lave befolkningen om til skandinavere. Så hvis grundene til krigen var stolthed, hævn og hævdelse, kunne man have bombet i stedet for at invadere. Målet skulle ikke have været at nedkæmpe al-Qaeda eller talibanerne, men blot vise flaget. Terror skal bekæmpes med civile midler, og krig som middel mod terrorisme er en militaristisk løgn af de store.

At hun ikke har turdet sige dette har åbnet for angreb på hendes ulogiske synspunkt om, at man skulle have haft fokus på uddannelse fra starten, hvilket naturligvis ikke lade sig gøre, før militæret har fået kontrol med lortet.

Stampes forsigtige udmelding om, at måske er der begået fejl i krigens strategi, har dog fået fascisterne op af hullerne, både hos det civile heppekor og soldaterne. Her fra Konservativ Ungdoms stormtroppeformand:

Det er mangel på respekt, når den radikale forsvarsordfører, Zenia Stampe (R), siger til Berlingske, at danske soldater blev sendt på en forkert mission i Afghanistan. Det mener Konservativ Ungdom (KU), der kalder synspunktet for »usympatisk og usmageligt«.

»Jeg forstår simpelthen ikke, hvad de Radikale mener, de opnår, ved at åbne for den her debat. De pisser de mange udsendte soldater, som har ofret deres liv og lemmer for Danmark, op og ned ad ryggen med den her udmelding«, siger landsformand Kristoffer Beck i en skriftlig kommentar.

De stakkels, stakkels soldater, der må og skal forsikres om, at deres arme og ben blev ofret for et godt formål. Det blev de da også: Takket være de døde danskere er Anders Fogh generalsekretær i NATO. Det må da være ca. 50 danske liv værd?

Jeg er ligeglad. Hvis nogen mener, at en så forsigtig kritik af en så katastrofalt dårligt ført krig ikke kan tillades, er de fascister, uanset om de er civile eller soldater. Knep dem med en AK. De gør bare deres til, at vi skal til et nyt Afghanistan lige om lidt.

De danske soldater kan godt spænde hjelmene. Selv om de sidste danske infanterister – fodsoldaterne – de kommende uger forlader Afghanistan, må soldaterne indstille sig på, at geværpiben forbliver varm. Et bredt flertal vil snart sende soldaterne i krig igen eller på en ny, krævende opgave ude i verden.

Der er jo ikke nogen, der har sagt, at det gik dårligt i Afghanistan, vel?

Fandens idioter.

Pis fra professoren

Dette indlæg i anledningen af et interview i Berlingske med en pro-fessor i velfærdsstaten, Jørn Henrik Petersen, der kan bekræfte, at velfærdsstaten er i store vanskeligheder, fordi den er blevet for stor, og nu går det ikke længere:

»Når du bygger et system, hvor du er idiot, hvis ikke du benytter dig af en samfundsgivet ret eller ydelse, uanset om du har brug for den eller ej, så ender det jo med selvdestruktion. Det bliver normativt godkendt at gå hen og hente ved kasse et, selvom man ikke behøver det. Så velfærdsstaten har måske selv været med til at skabe en adfærd, som gør at velfærdsstaten kommer i vanskeligheder. Enhver økonom vil jo påpege, at alt gratis er der til enhver tid ubegrænset efterspørgsel på,« siger professoren.

...nej. Luft er gratis, men der er stadig noget luft tilbage, fordi efterspørgslen på luft begrænser sig til behovet.

Og nej, Danmark er ikke ved at selvdestruere. Så en gang til - denne gang til ære for den kloge professor, som desværre ikke er bekendt med grundlæggende kendsgerninger om økonomien i den velfærdsstat, han ellers har brugt halvtreds år på at forske i:

• Danmarks statslige nettogæld ultimo 2012 er på 7,6% af Danmarks årlige økonomiske produkt. Dette er så godt som ingenting.
• Danmark har et handelsoverskud på 5,6% af samme produkt. Dette er rigtig, rigtig højt. Kinas mere omtalte handelsoverskud er til sammenligning ca. 4,3%.
• Derfor er Danmarks finansielle position er fuldstændigt sikker. Der er ikke noget sammenbrud her.
• Andelen af befolkningen på arbejdsmarkedet i Danmark i den arbejdsdygtige alder er højere end i næsten alle andre lande. Så der er ikke massevis af dovne mennesker, der feder den på velfærd.
• Det økonomiske produkt pr. indbygger er et af verdens højeste - selv når man korrigerer for købekraft, som jeg mener man ikke bør, fordi denne korrektion ikke iberegner nogle meget vigtige ting, en velfærdsstat bruger skattepengene på.

Så vidt jeg kan se, baseres hele diskussionen på, at Danmark har haft lavere vækst de sidste tyve år end resten af Europa. Man har så ganske fordomsfrit sluttet, at det må være pga. for meget velfærd, og vi bør være mere som det ultraliberale ikon Sverige, der har haft højere vækst, fordi de satte skatterne ned i nullerne, åbenbart med tilbagevirkende kraft (og ikke pga. Sveriges bankkrise af 1992, der satte landet så langt tilbage, at de siden har haft højere vækst ved at hale det tabte ind igen - ligesom Tyskland efter genforeningen).

Det sjove er, at det drejer sig om en moralsk holdning, der pakkes ind som økonomi. Men det har ikke en skid med økonomi at gøre, kun om at man ikke kan lide velfærdssamfundet. Fuck dem alle med en rusten svensknøgle, for man kan kun konkludere, at de er drevet af overtro og ondskab.

Vi også lytter. Ikke økonomer. Til?

Politikens Kristian Madsen bruger en del mere plads, end jeg ville have gjort, på at sige det som jeg havde tænkt mig at sige om Vestagers hjernedødedogmatiske afvisning af vismændenes anbefaling af ekspansiv finanspolitik. Men link.

Vors lederer r gode til økenemi!11!

Om vækstpakken:

På de danske virksomheder vil man formentlig juble over, at selskabsskatten sættes ned fra 25 til 22 procent.

Men også de danske lønmodtager kommer til at strække armene i vejret, forventer regeringen og de borgerlige partier, som onsdag aften blev enige om anden del af vækstplanen.

Lettelsen af selskabsskat koster 4,25 milliarder kroner årligt fra 2016, og den lavere skattebyrde vil betyde, at selskaberne får mulighed for at investere i flere og bedre maskiner, mener aftaleparterne.

Det betyder, at medarbejderne i virksomhederne kan producere mere per arbejdstime.

Og når produktiviteten stiger per medarbejder, så vil det også afspejle sig i højere lønninger til danskerne på arbejdsmarkedet, forventer aftaleparterne.

Vil nogen venligst forklare aftalepartierne;

1. at selskabsskat som udgangspunkt kun betales af overskuddet på driften, dvs. differencen mellem indtægter og udgifter,
2. at investeringer er udgifter, som derfor nedbringer overskuddet,
3. at lavere selskabsskat således - i bedste fald - ikke betyder noget for virksomheders investeringslyst.

Mage til klovnecirkus.

NYTimes BS om DK

New York Times har begået en artikel om det danske velfærdssystem og regeringens nedskæringer (alias: reformer), som Dean Baker tager under behandling. Læs endelig det hele - men her er det i punktform:

• Den danske befolkning bliver langsommere og med mindre negativ effekt ældre end USAs.
• Danmarks nettogæld ultimo 2012 er 7,6% af Danmarks årlige økonomiske produkt, og med et handelsoverskud på 5,6% af produktet er Danmarks finansielle position fuldstændigt sikker.
• Danmark har flere i arbejde end USA og næsten alle andre lande.
• Men dem i arbejde arbejder mindre og har mere ferie - det mener NYT er et problem.
• Danskere arbejder dog stadig 8% længere end tyskerne, hvis økonomi alle vist nok beundrer.

Der er altså ingen nationaløkonomisk grund til nedskæringer. Ingen.

Det, som Dean Baker afdækker med sin analyse, er løgnen om nødvendigheden af reformerne.

Ét er, at folk synes det er uretfærdigt, at folk som I-ved-nok går rundt og får penge for ikke at lave noget, når han godt kunne, mens andre arbejder sig halvt ihjel: spørgsmål om retfærdigheden i socialydelser og samfundskonstruktionen. Det er et legitimt spørgsmål, hvor deltidsansættelse netop er et svar.

Et andet er spørgsmålet om nedskæringernes nødvendighed; at vi bliver nødt til at skære ned, fordi økonomien går dårligt.

Det er en løgn, og en af de store. Hvis man mener det, er man uvidende, blevet løjet for, ellers også lyver man. For det er ikke sandt.

Danmarks økonomi har det overordentligt fint, bortset fra arbejdsløsheden. Det er blot en skam, at alle disse nedskæringer, der skal finansiere skattelettelser til erhvervslivet, ikke vil gøre noget ved lige netop dette punkt.

Kortere Morten Bødskov, Danmarks justitsminister

Bødskov erkender at ny lov vil skjule dagpengetal

Der er behov for et fortroligt rum mellem ministre og embedsmænd, så folk ikke finder ud af, når vi lyver.

Online underskriftsindsamlinger gør sjældent indtryk, men alligevel:
www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

Q: Hvorfor støtter Venstre heldagsskolen?

A: Fordi det går ud på at nedbryde fagforeningernes magt, i dette tilfælde lærernes.

Forskellen på DK og USA

I USA skaber det stor furore, når politikerne forsøger at skære i folkepensionen. Herhjemme lyder ikke et kvæk. Hvorfor egentlig?

Kedeligt men ret vigtigt: "Købekraftskorrigeret"

Når liberale som f.eks. Kurrild-Klitgaard omtaler Danmark som et økonomisk hul i jorden, vil han og hans lige ofte bruge såkaldt "købekraftskorrigerede" tal for det økonomiske produkt, dvs. hvor meget af økonomisk værdi, som vi laver i Danmark.

Det tror pokker: hvis man ser på tal, der ikke er købekraftskorrigerede, ender Danmark højere end USA, og det går ikke.

Så hvad går det ud på? Dansk wikipedia forklarer:

Ved at bruge KKP [købekraftsparitet] valutakurser når man sammenligner levestandarden i forskellige lande, opnår man et mere detaljeret billede, end hvis man bare sammenligner nominel bruttonationalprodukt (BNP). Det skyldes at KKP valutakurser tager højde for forskellige relative leveomkostninger og inflationsrater i forskellige lande.

Og det lyder da yderst fornuftigt. Problemet er, at det ikke er alle værdifulde ting, man sådan kan gå ud og købe. Her et par eksempler:

• Et sundhedsvæsen for alle
• Længere levetid
• Mindre kriminalitet
• Mere lighed
• Bedre social mobilitet
• Tryghed i dagligdagen
• Osv.

Selv om man er af den politiske overbevisning, at disse samfundsgoder ikke bør efterstræbes, kan man næppe undslå sig, at der er nationer, der bruger mange penge på netop dette. Og da sådanne goder ikke regnes med i en købekraftskorrigeret sammenligning af levestandarder, kan man ikke bruge en sådan sammenligning til meget andet end netop at se på direkte leveomkostninger. Det kan i hvert fald ikke bruges til at sammenligne økonomien.

Hvis man alligevel bruger købekraftskorrigeret BNP, hvem vinder og taber så? Taberne er europæiske velfærdsstater som f.eks. Danmark, der har en høj moms, fordi moms er en direkte købsafgift, der regnes med i KKP. Hvorimod lande som USA, der ikke har moms overhovedet, stiger betragteligt.

Nogle ville derfor kalde en sådan sammenligning misvisende. Hvis f.eks. netop USA og Danmark sammenlignes, kunne man jf. eksemplerne ovenfor anføre, at USA ikke har et sundhedsvæsen for alle; at der er langt flere mord; at uligheden er langt større; at den sociale mobilitet er mindre; og at alt dette burde regnes med. Fordi det er et valg, man træffer, om hvordan man anvender det økonomiske produkt. Men udkommet er det ikke.

(billede af Big Mac-indekset. Heller ikke den bedste måle at måle en økonomi på...)

Btw

...når regeringen siger, at der ikke er penge til at lave vækst for: Danmarks stat kan låne penge billigere end gratis.

Så siger nogle, at det kan man ikke alligevel pga. EUs krav: Det viser, hvor åndssvage EUs krav er.

Så siger nogle, at man skal tænke langsigtet: Det svarer til ikke at forholde sig til, at toget er ved at køre af sporet, fordi det distraherer togføreren fra at nå rejsemålet.

Politisk fallit

Jeg taler af og til med folk, og af og til taler jeg med folk om politik. Nogle folk, viser det sig, stemmer på R eller S. Så nævner jeg sådan noget her:

Lavtlønnede danskere må gå ned i løn. Ellers flytter deres virksomheder til udlandet, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen.

Det siger A.P. Møllers-Mærsks topchef, Nils Smedegaard Andersen, i et interview med Berlingske.(...)

Socialdemokraterne og De Radikale roser Nils Smedegaard Andersen for at fokusere på bedre lønkonkurrence. 

Så kigger de lidt ned i jorden og siger, at de alligevel ikke længere interesserer sig for politik.

Hoocoodanode v234

Det viser sig, at det er sværere at finde arbejde i en dårlig økonomi end i en god.

Der kan man bare se!

Vores ledere er idioter og røvhuller.

Gentagelse for fiskene

Én gang til for Prinsesse Thorning Prins Knud:

1. Danmark har et overskud på handlen med udlandet, der i forhold til den danske økonomis størrelse er et af de største i verden.

2. Hvis der er problemer med Danmarks økonomi, er det dermed ikke fordi vores eksport er for lille.

3. Da det ikke er eksporten, det er galt med, må det være indenrigsøkonomien.

4. Ergo er al fokus på konkurrenceevne og lønniveau i forhold til udlandet en forkert diagnose af problemet. Visse ville endda sige, at den overdrevne fokus på eksporterhverv er en del af problemerne.

5. Hvad problemerne indenrigs skyldes, er sværere at fastslå. Men det kunne have noget at gøre med en vis boligboble i den private sektor, der vist nok sprang midt i 2006.

Politik lykkes gennem hjernedød gentagelse. Fiskestimen svømmer i en retning, til den pludselig skifter til en anden.

Er vores regering ondskabsfuld eller dum?

Thorning har en snu plan.

Regeringen vil lave en ny jobskabelsespakke, som skal forbedre konkurrenceevnen og skabe flere private job, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.

- Det skal blive mere attraktivt at etablere virksomhed i Danmark, siger hun på sit ugentlige pressemøde.

- Vi vil se på, om vi kan lette skatter og afgifter i forhold til virksomhederne. Det nemme er at sige, at man gerne vil. Det vanskelige er at finde finansieringen, siger hun.

Sagen er, at skattelettelser for erhvervslivet fungerer dårligt i så drastiske lavkonjekturer som nu. I lighed med resten af den private sektor sparer erhvervslivet i øjeblikket penge op, hvilket den af ren matematisk nødvendighed nødvendigvis er nødt til efter at have ophobet gæld (- kan nogen her huske boligboblen?). At sænke skatterne vil først og fremmest øge opsparingens hastighed.

Virksomheder investerer med deres formue, men i så rådden en økonomi er der meget lidt at investere i. Der er i stedet brug for højere forbrug. Det kan komme ved skattelettelser i det private eller øget forbrug offentlige, men det offentlige giver mest for pengene.

Det ville være endnu bedre at give alle et kreditkort med konto på 50.000 kr. i Nationalbanken. Det ville både nedsætte gælden og få gang i økonomien, og derudover betyde mest for de mest fattige. Men det sidste er bare min venstreorienterethed.

Sådan noget generer ikke Thorning-Corydon-Vestager. Jeg synes faktisk, at Enhedslisten bør overveje, om det ville være bedre med en periode med ny VKO-regering. Man kan jo altid true med det.

Én af os lyver

OM HVORVIDT den danske stat kunne have taget sig bedre betalt for at stille omfattende garantier for danske banker gennem Bankpakke II, f.eks. ved krav om medejerskab i form af aktier, der senere sælges. Den svenske model, kaldes det. I Danmarks tilfælde i en blidere version ved at kræve gevinst af senere kursstigninger: Således intet tab for banken, hvis kurserne ikke stiger. Men dette blev ikke inkluderet i Bankpakke II (af fem, tror jeg), og den tabte værdi for staten er nu udregnet til ca. 24 mia. kr.

Lene Espersen, K, daværende erhvervsminister:

...for at få løst op for kreditklemmen var det også vigtigt, at sektoren ville bruge muligheden.

Finansrådet, bankernes interesseorganisation:

...præmissen for, at skatteyderne skulle have mistet penge er helt forkert, for der var næppe mange banker, der havde tilsluttet sig den model.

Fra Danske Bank, samme artikel:

Det er ikke korrekt, at Danske Bank var tæt på at gå ned tilbage i 2008. Danske Bank havde en betydelig kapitalreserve gennem hele krisen, også uden hybridkapitallånet gennem bankpakke 2. Derfor havde Danske Bank ikke optaget lånet, hvis aftalen havde indeholdt upside-modellen.

Kristian Thulesen, DFs nuværende partiformand, februar 2011:

- Vi er bevidste om den særlige betydning, Danske Bank har for Danmark, siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl. 
- Derfor stod vi klar med skræddersyede bankpakker, som banken kunne låne fra, da den var i alvorlige problemer. Og derfor bør vi også bede banken om at have et ekstra stort fedtlag til at stå imod eventuelle nye problemer med.

SUM: Finanssektorens problemer var altså ikke store nok til, at det kunne betale sig for bankerne at blive reddet mod at afgive gevinst af senere kursstigninger, selv om det hele var ved at bryde sammen.

...