Watch & learn

Hvis der er nogle ansvarlige græske politikere derude et sted, bør de observere og tage ved lære af Irans problemer med at indføre kapitalkontrol for at afbøde rialens voldsomme fald. Det kan snart blive meget relevant.

Iran has strengthened the rial through the forcible closure of the open currency market and arrested dozens of traders after the deteriorating economy triggered street protests last week.

Police have shut all currency shops in Jomhuri and Ferdowsi streets in central Tehran since Saturday, apart from a few which operate under a central bank licence and are buying one US dollar for 28,000 rials.

Det er en ret fysisk proces, vor digitale tid taget i betragtning.

Island: En lille ø. Det er nemt, man skal bare holde styr på lufthavnen.
Iran: Et kæmpe land, med en kæmpe grænse. Meget svært.

Israel...

Obama kan godt tabe præsidentvalget, hvis Israel angriber Iran lige inden valgdagen i november, og han ikke støtter det fuldt ud (som bekendt tror mange amerikanere, at han er socialistmuslim fra KenyaIndonesienHawaii). Netanyahu og Baraks retorik giver ikke mening ellers. Jeg ved ikke, om de har en plan, men hvis de har, så må planen være at piske en stemning op.

Hvis det er sådan de tænker, så tror jeg faktisk ikke de tager fejl, men det er en meget stor risiko at løbe, når nu USA er Israels i særklasse vigtigste allierede. Men hvis de virkelig selv tror på, at Iran forvandler Israel til radioaktivt glas inden længe, så giver det mening at løbe en stor risiko.

Det sikreste væddemål i politik er, at der ingenting sker, uanset hvad folk siger i det offentlige, så lad os håbe det.

Kold krig i varme lande

Det burde nævnes oftere, at borgerkrigen i Syrien er frontlinje i den kolde krig, som Saudi-Arabien og Israel i løst forbund fører mod Iran. Jeg stiller spørgsmålstegn ved det kloge i, at vi her er på Saudi-Arabien og Israels side.

Saudi-Arabien er den primære kraft i radikaliseringen af islam gennem udbredelsen af wahhabisme, en ekstremistisk udgave af sunni-islam. Israel er en af de primære drivkrafter bag konflikten ml USA og den muslimske verden. Iran er mest shi'a og har ingen eller minimal religiøs indflydelse på sunni-muslimer, som udgør ml 75 og 90% af alle muslimer. Iran har kun fundet politisk genlyd på 'gaden', som det hedder, fordi det i kraft af sin egen overbevisning om Irans islamiske republiks fortræffeligheder har en forkærlighed for at stikke fingre i øjnene på stormagter verden over.

Konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien er gammel som arvesynden. Wahhabismen ser shi'a-islam som kættersk, og der er en masse shi'a-muslimer i den østlige del af den arabiske halvø, der bliver behandlet dårligt af sunni-herskerne. Og f.eks. Bahrain har tidligere været iransk territorie. Striden mellem sunni og shi'a går tilbage til islams skabelse, og Mellemøstens historie har ofte haft indslag af krige mellem øst og vest for Mesopotamien - i dag bedre kendt som Irak. Så scenen er sat.

Mit syn på Syrien er, at det er en opstand, der er blevet til en borgerkrig. Borgerkrige skal afgøres så hurtigt som muligt, for jo længere de pågår, jo mere ødelægger de, og borgerkrige er noget af det mest ødelæggende, der findes. Bare fordi en side er den stærkeste og slår flere uskyldige ihjel end den anden side, behøver vi ikke holde med den anden side. Den anden side får i det her tilfælde hjælp fra Iraks sunni-islamiske ekstremister, der har hærget Irak i det sidste årti med terrorbomber. Det er ikke flinke mennesker.

Med sine oliepenge til wahhabistiske moskéer er Saudi-Arabien en langt større trussel mod Europa og resten af verden end Iran med sine ikke-eksisterende atomvåben. Så hvorfor er det egentlig, at vi blander os i det her?

Yemen også: USA bomber gladeligt yemennitiske shi'a-muslimer på Saudi-Arabiens opfordring. Bomber fra luften er altså ikke skidesmarte, hvis man vil bekæmpe terrorisme. Det er nok heller ikke det, det drejer sig om.

Iran, Israel, USA, AIPAC: Mit besyv

WaPo:

Obama’s meeting with Netanyahu on Monday begins a critical week in his effort to contain Iran’s nuclear ambitions and preserve the trust of the United States’ closest Middle East ally. Israeli leaders have made clear they think time is running out to stop Iran from achieving the ability to build a nuclear weapon.

I modsætning til optakten til Irakkrigen er det ingen andre end Israel, der i dag ser ud til at have lyst til en krig mod Iran. Det er blevet sagt andetsteds, at Israel ikke ville larme så meget, hvis de faktisk havde tænkt sig at angribe. Det er klart; man varsler ikke et angreb. Det er også gentagne gange konkluderet, at Israel ikke kan angribe med særlig stor virkning. Israel kan altså kun håbe på, at USA angriber, eller at USA bliver trukket med ind i en krig, som Israel begynder.

Så det er en laboratorietest af den israelske lobbys magt. Men hvad er egentlig det strategiske mål? Iran er ikke ved at udvikle atomvåben, men vil heller ikke opgive sit atomkraftprogram, så den israelske stilling bliver svækket med tiden. Det virker ikke langsigtet.

Enten må det israelske fremstød være en magtesløshedens panik, eller også går det ud på at skabe støtte til et angreb i oktober hen mod det amerikanske præsidentvalg og satse på, at den amerikanske mediemaskine får USA til at gå med.

Det lyder ikke supersandsynligt, og der er rigtig mange ubekendte.

En sidste mulighed er, at Israel og USA er meget godt tilfredse med, at EU ofrer noget af sin velstand på at skade Irans økonomi, og at det i virkeligheden drejer sig om regional indflydelse. Men så tænker jeg på Tyrkiet, som har langt mere indflydelse, og som Israel helt unødvendigt har pisset på. Der er bare for mange af Israels handlinger, der ikke giver mening i et så rationelt lys. Måske er det bare sådan, at stater sætter en rute, og så kører de derud ad, indtil de ikke kan længere. Alea Iacta Est.

Benzin: Hovedet på blokken

Jeg kender ikke noget særligt til oliemarkederne, så jeg kan ikke sige fra eller til mht. mekanismerne bag prisdannelsen på benzin. Men jeg vil gerne vove lidt snusfornuft. Boligpriserne var åbenlyst alt for høje i 2006, fordi folk ikke kunne have råd til at betale af på de gigantiske lån, der skulle til for at købe et almindeligt hus. Oven i det var der så, at folk tog lån i huset til alm. forbrug, selv om de ikke havde betalt det oprindelige boliglån af. Det var et pyramidespil og kunne ikke holde.

Men jeg kan ikke se, hvorfor benzinpriser over 12 kr. ikke holder. I forhold til nominel indkomst er benzinpriser faldet i lang tid, også målt fra og med firsernes lave priser. Man kan heller ikke belåne en tønde benzin. Jeg kan heller ikke se, hvordan producenter effektivt skulle kunne spekulere i benzin. Spekulation er netop karakteriseret ved kapitalisering af kortvarige udsving - op og ned - og det kan man altså ikke lave lige sådan med oliepriserne uden om den globale efterspørgsel. Man kan selvfølgelig starte en krig i Den Persiske Golf, men så kynisk kan ingen dog være...

Hvis priserne falder pga. faldende forbrug i Sydeuropa + Irland, så må det være som resultat af og ikke årsag til, at økonomien går dårligt. At Iran så vil begrænse eksport til EU, før EU begrænser import fra Iran, gør det ikke bedre. Men der er ikke noget grundlæggende forkert i de priser, vi har nu. Mener jeg.

Intet nyt

Politiken er bekymret:

IAEA drager i en ny rapport den skræmmende konklusion, at Iran er godt på vej til at kunne producere, fremføre og udløse en atombombe. Det er ikke, hvad det i forvejen turbulente Mellemøsten har brug for.

Her er IAEAs konklusion (PDF, side 8):

45. The information indicates that prior to the end of 2003 the above activities took place under a structured programme. There are also indications that some activities relevant to the development of a nuclear explosive device continued after 2003, and that some may still be ongoing.

Før 2003 var der noget. Nu er der indikationer om, at nogle aktiviteter, som kan bruges til atomvåben, muligvis stadig er i gang.

IAEA har fået ny chef. ElBaradei, hvis linje USA var utilfreds med, blev erstattet af Amano, som har erklæret sig (omend ikke åbent) på USAs side "i hver central strategisk beslutning". IAEAs rapport skamrider ovenstående usikkerheder, nærmest som en hyldest til Rumfelds bevingede ord om, at "absence of evidence is not evidence of absence".

Men der er ingen beviser overhovedet, og der er ikke kommet noget afgørende nyt frem overhovedet, som man ikke vidste i forvejen. Læs her for en grundig nedsabling af rapporten. Der er også en lektie til venstrefløjen om, at man faktisk ikke kan stole på en institution, bare fordi den har FN på ryggen.

Politiken har slugt krigspropagandaen igen sammen med resten af de vestlige medier. Det er skammeligt og frastødende, at vi er så lette at manipulere, når det drejer sig om at gå i krig med lande langt væk, men sådan er det bare. Intet nyt siden Irak.

Det Iranske Komplot

Her.

Third Iranian nuclear scientist shot dead

Western security agencies are most likely behind the killing of an Iranian scientist in an operation that underlines the complexities of the conflict over Iran's nuclear programme, analysts say.

Og her.

One of the most sophisticated pieces of malware ever detected was probably targeting "high value" infrastructure in Iran, experts have told the BBC.

Stuxnet's complexity suggests it could only have been written by a "nation state", some researchers have claimed.

Jeg henviser til Glenn Greenwald og Patrick Cockburn ang. det med Quds og mexicanske narkobander. Poul Høi, der gerne vil beholde sit arbejde på Berlingske i disse usikre tider, skriver i dag (ikke online):

Ayatollah-styret er i uføre og desperat, hvis det har brug for at stive sin magt af ved at skabe en international konflikt. (...) Det er den eneste forklaring på en plan, som virker som et manuskript til en B-film. (...) Amerikanske analytikere var i går skeptiske. (...) Det handler i sidste ende om troværdighed. Bevisbyrden ligger måske i USA, men det gør troværdigheden også.

Forelagt et dybt utroværdigt komplot mener Høi altså, at det i sidste ende er et spørgsmål om troværdighed, og at USAs troværdighed er bedre end Irans, for det er den eneste mulige forklaring på dette uforklarligt ulogiske komplot.

Opsamling

Belgisk-fransk-luxembourgske Dexia Bank, der blev vurderet som en stor, sund og glad bank af ECB for tre måneder siden, skal have statsindskud og statsgaranterede lån for mindst 700 mia. kr. for at overleve.

Ifølge Europol er der blevet snydt for ca. 5 mia. € med EU's udledningshandelsordning, også kendt som cap'n'trade i USA. Handel med udslipskvoter.

Irak vil ikke undtage amerikanske "rådgivere" for irakisk lov, hvilket gør et endeligt amerikansk exit meget sandsynligt, selv om Obama har kæmpet hårdt for det modsatte.

I samme dur har Irak proklameret sin støtte til Syriens styre, på trods af USAs ønsker.

Rusland og Kina har desuden stoppet ethvert tiltag til sikkerhedsrådsresolutioner mod Syrien, fordi USA og Europa misbrugte resolutionen om beskyttelse af libyske civile til at angribe Libyen.

S-R-SF's regeringsprogram, i det store og hele en videreførelse af VKO. Indtil videre har jeg ikke fortrudt min stemme på Enhedslisten.

Vi prioriterer muslimer

Opfølger til Citizens skarpe argument mod mit fokus på Kinas merkantilisme - fra FT:

In June, the Obama administration persuaded frustrated Democratic legislators to postpone pushing ahead with a bill that would target China for its alleged currency undervaluation because the White House wanted China’s support for a UN resolution targeting Iran, which it received.

Dvs. forudsigeligt nytteløse sanktioner for at afværge en teoretisk trussel (iransk atomvåben) mod et andet land (Israel) blev prioriteret højere end at sætte ind mod en merkantilistisk politik, som forgælder egen nation og undergraver samfundet. Hvorfor mon?

Passende citat fra den klassiske litteratur:

You know, Burke, I don't know which species is worse.  You don't see them screwing each other over for a fucking percentage.

Når diplomater skændes

China Hand har dækket de diplomatiske forviklinger om Iran storartet. Læs endelig. Det ser fuldstændigt forvirret ud, og jeg håber meget på, at nogen har et mål i sigte. Der er umiddelbart to modeller:

1. USA havde gang i noget, der ville føre til, at Israel ville medvirke ved Ikkespredningstraktatens årlige statuskonference og måske sige noget om sine atomvåben, fordi Obama gerne vil have en atomvåbenfri verden / hul på bylden. Sanktioner mod Iran var en del af handlen, og Brasilien-Tyrkiet-Iran-aftalen kom i vejen.

2. USA ser kun Iran gennem Israels prisme: Iran kan man ikke stole på, og man skal sætte hårdt igen mod forsinkelsestaktik. Inden længe giver de sig, og hvis ikke...

Ingen af modellerne indgyder tillid. De udelukker ikke nødvendigvis hinanden.

Tyrkiet, Brasilien og Iran

Uanset hvordan det gik for sig, så betyder USAs afvisning af atomberigelsesaftalen mellem Brasilien, Tyrkiet og Iran med henvisning til en netop færdiggjort aftale i Sikkerhedsrådet om nye sanktioner, at disse nye sanktioner får svært ved at slå igennem i Tyrkiet. Og det er jo et ret vigtigt land i det henseende.

Et eller andet er koordineret helt galt her. Men måske kan sådan noget ikke koordineres længere, i denne multipolære verden.

Fej op efter dig selv

Den største fejl ved min blog er, at jeg ikke følger godt nok op på begivenheder, fordi jeg spreder mig for meget og skriver for lidt. Så jeg prøver lige at feje op.

Afghanistan: Det går ad helvede til, og vi kan se frem til flere flygtninge, indtil og med et godt stykke tid efter vi ikke gider mere. Apropos Armadillo: Virker reaktionerne ikke lidt påtagede? De Anstændige spiller oprørte mens Keyboardkrigerne spiller seje.

Irak: Efter en masse død & ballade ser det ud til, at Iran har sørget for, at Irak får den samme statsminister og regering, som de havde før valget - på trods af, at Ayad Allawi fik så overraskende mange stemmer. Til gengæld kommer Moktada al-Sadrs folk tilbage på ministerstolene. Bomber sprænger, Allawi advarer om borgerkrig.

Iran: Nu vi er der. Brasilien og Tyrkiet gør et ærligt forsøg, som USA straks skyder ned. Meget...uproduktiv holdning, men det er vel også hensigten. Vestens dobbeltmoral er så tydelig (det er ok, at Israel, Indien og Pakistan har atomvåben, men Iran må ikke engang selv berige til atomkraft. Sanktioner!), at det er for meget tovtrækkeri at gentage argumenterne igen og igen. Jeg kan kun opfordre folk til at læse Daniel Larison i stedet for mig. Mht. Ruslands holdning kan det godt forklares med, at russerne gerne vil holde energipriserne oppe, og det kan ordnes med lidt uro i Mellemøsten.

Finans: En Søren Riishøj fra SDU fortæller om en undersøgelse af valuta- og finanspolitikken i landene fra den tidligere østblok. Den forklarer det, jeg prøvede at sige forleden, og mere til.

EU: Euroen falder. Godt! Bare den ikke falder sammen. Det siges, at der burde have været mere politisk styring, så krisen kunne være undgået (og nu kommer det! Eller hvad?). Uanset hvor stendød den politiske union ikke er, så ændrer det ikke ved, at EUs arbejdskraft ikke bare flytter fra et land til et andet, alt efter arbejdsudbuddet. For vi taler altså ikke samme sprog. Og i så fald giver en fælles valuta ikke mening.

USA: Obama har været meget, meget skidt mht. borgerrettigheder. Værre end jeg troede, faktisk. Men han overholder i det store og hele princippet om, at alt er ok, så længe det går ud over brune og/eller muslimer.

Bevis og bevis

CIA praktiserer sine koldkrigsteknikker i Iran, og har fået en højerestående atomfysiker til at hoppe af til USA. Et point til dem, der sagde, at USA faktisk blander sig i Irans indre anliggender. Og det er da godt, at spionerne har et nyt Ondskabens Imperium at rive i. Alle, der er interesseret i konflikten, er sikkert tilfreds med forløbet. De iranske høge kan sige; se der. De amerikanske høge kan...ja, hvad egentlig? Be- eller afkræfte?

Den stadigt gældende vurdering fra de samlede amerikanske efterretningstjenester er, at der ikke er bevis på, at Iran er ved at udvikle et atomvåben (via).

We continue to assess Iran is keeping open the option to develop nuclear weapons though we do not know whether Tehran eventually will decide to produce nuclear weapons.

Det må nødvendigvis inkludere CIA's vurdering. Og de kan ikke være helt ved siden af, sådan som de får sådan en fin herre til at hoppe af.

Men det kommer alt sammen an på, om han er sådan en fin herre. Hvis afhopperen siger, at der udvikles atomvåben, vil dem, der ønsker fred, sige at han er marginal og sikkert taler høgene efter munden - som Curveball med Irak (og glem ikke Chalabi). Han vil til gengæld fremhæves af de krigsglade. Det modsatte vil være tilfældet, hvis han siger, at der ikke udvikles atomvåben. Vurderingen er derfor mere af CIA's evner end noget andet.

Måske han er en dobbeltagent, som Iran har ladet hoppe af, for at fejlinformere? oooh. De er godt nok snu, de persere.

Der er ikke håndfaste beviser for noget. Ud over, at CIA har folk i Iran.

Iran, Irak og Moktada al-Sadr

Mine forudsigelser om Irak har været decideret rådne. Jeg har hele tiden ventet, at landet faldt tilbage til borgerkrigen, når USA var ude af billedet. Indtil videre holder det dog imponerende godt sammen. Valget foregik i det store og hele uden snyd, og der har ikke været nogen særlig uro.

Men alligevel...

Når jeg ser på valgresultaterne, så har jeg svært ved at se, hvordan der kan laves en fornuftig regering. Det mest sandsynlige er vel, at det fortsætter som før. Siden våbenhvilerne mellem Mahdi-Hæren og regeringshæren, som Iran fik i stand, og de efterfølgende fængslinger af Sadr-loyalister, har jeg haft svært ved at se Moktada al-Sadr som andet end en nationalist, der er blevet kapret af Iran. Han var i fare i Irak, så han tog til Qom i Iran, på Irans nåde. Meget sigende gik sadristerne i valgforbund med Det Øverste Islamiske Råd (ISCI), Iraks khomeinister.

Det giver derfor udmærket mening, at der forhandles en regering på plads, hvor al-Maliki fortsætter som statsminister, med støtte fra den kurdiske blok og Den Irakiske Nationale Alliance, hvor Sadr tog de fleste pladser:

Maliki's people travelled to Qom after having seriously miscalculated the outcome of the 7 March election and having overestimated their support base, figuring that they would win enough votes to be able to ignore Sadr's MPs in the inevitable post-election coalition-building.

It was a momentous about-face, which may have paid off. According to one key Maliki aide, Sami al-Askari, Sadr has shown a change of heart.

"He lifted his veto over Maliki," said Askari. "The Sadrists have said there are no longer any red lines for [Maliki'scoalition], or for Maliki himself."

På denne måde bliver al-Maliki afhængig af Irans uofficielle repræsentanter. Ikke at sadristerne er Iran-tro - det er de ikke - men Moktada er nok. Alternativet er den saudi- og USA-venlige Ayad Allawi, og det ser Iran helst ikke. Iran og kurderne har også interesse i, at al-Maliki (og Irak) ikke bliver alt for stærk og enerådig. Han skulle nødigt blive den nye Saddam Hussein.

(Al-Maliki regnede åbenbart også med at vinde. Det forklarer, at der ikke blev snydt. Eller er det mig, der er kynisk? Det ville ikke være første gang, han har været overmodig.)

Indtil videre kan det dog tage rigtig lang tid, før regeringen er på plads, og i mellemtiden er al-Maliki stadig statsminister med portefølje, som han har tænkt sig at gøre brug af: 

BAGHDAD — At least four Sunni Muslim candidates who appear to have won parliamentary seats on the winning ticket of secular leader Ayad Allawi have become targets of investigation by security forces reporting to the narrowly defeated Iraqi Prime Minister Nouri al Maliki, according to interviews Saturday with relatives, Iraqi security forces and the U.S. military.

Bagsiden er, at demokratiet ikke ser alt for godt ud for det utrænede øje. Allawi vandt en stor sejr, men kommer ikke magten et hak nærmere. Imens forhandles bag lukkede døre, og nogle fra oppositionen ryger i fængsel.

Djævlens advokat

Jo mere Blair lægger op til krig mod Iran, jo bedre, for parallellerne med Irak kan kun blive mere åbenlyse.

Korporatisme på iransk

Glædelig bagjul. Via Sully er her en ret god artikel om Irans Revolutionære Garde og om, hvordan garden og det iranske samfund har ændret hinanden. Ingen anelse om hvordan det hele ender. Khameini og den nye magtkerne vil næppe forføje sig som shahen i sin tid, så hvad så?

Det sker i dag

Irak: Veto mod valglov, pga. underrepræsentation af denne og denne folkegruppe. Libanonisering, ingen vil risikere en folketælling. Og Kirkuk igen-igen, der bare får lov at ligge og syde. Amerikanerne er faktisk på vej ud, så vinduet, hvor Kirkuk kunne løses ved amerikansk pres, er ved at være lukket.

Pakistan: Det går faktisk godt med hærens krig mod talibberne. Vi får se hvad vinteren bringer, men det ser lovende ud. Imens er Zardari på ud og Sharif på vej ind.

EU: Blair blev ikke el presidente. Der gik vi glip af en stor personlighed. Ikke til at vide hvad parlamentet gør med sin nyvundne magt.

Iran leger med ilden. Idioter. På den anden side ville et israelsk angreb hjælpe højrefløjen i den indre strid.

USA eskalerer i Afghanistan. Imens er venstrefløjen deprimeret over de få fremskridt. Der er altid tendens til, at en regering mister popularitet over tid, men i USA går det meget hurtigere pga. det dysfunktionelle parlament. Republikanerne er stadig kolossalt upopulære, selv om tilliden til demokraterne falder.

Emiraterne: Dubai vil ikke redde et statsejet, falleret byggeselskabs kreditorer. Verden skælver en anelse ved denne tossede tanke. Er vist mest en strid mellem de herskende familier i hhv. Dubai og Abu Dhabi. Findes der et ord for en styreform, hvor det er et par familier, adelige eller ej, der sidder på det hele?

Hvad sker der i Kina?

Af hensyn til NATO's sammenhold

Det er måske lidt billigt at slå løs på Uffes forudsigeligt russofobiske prædken om missilforsvaret, som Obama-administrationen har droppet. At "forsvaret" ikke virker, at det aldrig har virket, at det har kostet kolossalt mange penge, at det ikke gjorde meget andet end at provokere Rusland, og at det ikke kunne have "forsvaret" Georgien mod konsekvenserne af sin angrebskrig sidste år alligevel, er givet. Men det, der bliver ved at forbavse mig, er hvor lidt, Afghanistan fylder hos Uffe.

Opgivelsen af missilskjoldet – og fornemmelsen af et svækket amerikansk engagement i Europa – vil for alvor sætte sammenholdet i EU og i den europæiske del af NATO på prøve.

Senere samme dag:

Italien vil hente sine soldater hjem fra Afghanistan så hurtigt som muligt. Det siger premierminister Silvio Berlusconi, som dog ikke vil tage et ensidigt skridt i spørgsmålet.

Berlusconi kom med udtalelsen i forbindelse med EU-topmødet i Bruxelles, efter at seks italienske soldater tidligere på dagen blev dræbt af en selvmordsbombe i den afghanske hovedstad, Kabul.

Altså: Truslen "for alvor" mod NATO's sammenhold er ikke, at alliancen rent faktisk falder fra hinanden på slagmarken, men at et missilforsvar, der ikke var andet end et svinedyrt symbol på "strategisk samarbejde", bliver trukket tilbage, før det overhovedet er blevet bygget. Denne tankegang trives, mens Rusland er ved at positionere sig som NATO's livslinie til Afghanistan.

Russia has authorized the United States to use its airspace for flights carrying troops and military supplies to Afghanistan. (...)

Moscow had previously limited U.S. shipments across its territory to non-military supplies carried by train. (...)

The two presidents also agreed to boost joint anti-terrorism and anti-crime measures, including cooperation in sharing financial intelligence in the fight against heroin trafficking.

Polens tossehøge er dog ikke i tvivl om betydningen:

- Det ville være meget skidt. Uden skjoldet vil vi de facto miste en strategisk alliance med Washington, siger en sikkerhedsrådgiver for den polske præsident, Lech Kaczynski, til Reuters.

Og ikke et ord om Iran, som skjoldet angiveligt var rettet mod. For Polen, de baltiske lande og den centraleuropæiske højrefløj drejer dette sig kun om Rusland. En heldig bivirkning ved krigen i Afghanistan er således, at den tvinger NATO til at holde sig på nogenlunde god fod med Rusland.

I øvrigt også en demonstration af, at Obama er at foretrække frem for McCain, selv om der er noget langt mellem snapsene.

Godt naboskab

Den irakiske stat har langt om længe slået ned på Mujahideen-e-Khalk, den iranske modstandsgruppe i irakisk eksil. Iran er mægtig glade.

"Yesterday, we heard of the Iraqi government raid on Camp Ashraf," said parliament speaker Ali Larijani. "This is appreciated, that the Iraqi government decided to clean Iraq from the dirty presence of terrorists. However, it was a late move," he said Wednesday during an open session of parliament broadcast live on state radio.

Amerikanerne fik ikke noget at vide.

The U.S. military distanced itself from the raid, saying it was not given any notice about the action. Members of the Iranian group claimed that American soldiers observed the clashes but did not intervene.

"I know of no advice or assistance that was requested of U.S. forces," Army Lt. Gen. Charles Jacoby told reporters Wednesday at the military headquarters on the western outskirts of Baghdad.

Irakisk økonomi vil være noget hø i lang tid fremover, så det er måske meget godt, at Irak knytter sig lidt tættere til Iran, end det er anstændigt. Iran er også ved at samle Team Shi'a til parlamentsvalget. Og derefter får USA travlt med at komme ud, hvis de skal nå det til tiden.

Spring op og fald ned

Furoren i Iran og Egypten over tyskeren, der blev slået ihjel i en retssal af en gal racist, fordi hun gik med hijab, står i grel kontrast til stilheden over Kinas behandling af uighur-minoriteten. Det er ikke nyt - her fra sidste år:

Local governments in a Muslim desert region in western China have imposed strict limits on religious practices during the traditional Muslim fasting month of Ramadan, which began last week, according to the Web sites of four of those governments. (...)

The Web site of the town of Yingmaili lists nine rules put in place to “maintain stability during Ramadan.”

They include barring teachers and students from observing Ramadan, prohibiting retired government officials from entering mosques and requiring men to shave off beards and women to doff veils. Mosques cannot let people from outside of town stay overnight and restaurants must maintain normal hours of business. Because of the sunrise-to-sunset fasting, many restaurants would normally close during daytime for Ramadan.

Disse tiltag var eksplicit rettet mod islam, og blev mødt af en mur af stilhed fra muslimske lande. Sidste uges hundredevis af døde ligeså.

Så hvad foregår der? Såmænd kun, at der er stram politisk kontrol fra oven med hvad, der bliver protesteret imod eller blot rapporteret om. Danmark var et nemt offer, Kina er derimod en "strategisk partner", som det hedder. Elling skriver om Iran:

The Islamic Republic did not help the Muslim Brotherhood in 1982 when they were massacred in Hama by the secular Ba‘thist regime of Syria; the Islamic Republic sided with the Christian Armenians against the Shiite Muslim Azerbaijanis in the fight over Nagorno-Karabagh; the Islamic Republic did not help the Chechens when they were under full-scale Russian attack; and the Islamic Republic even prevented an agitated crowd of Basiji Students from leaving for Palestine when the Israeli war machine was pounding the West Bank into smithereens half a year ago.

And now it seems that the Islamic Republic will not stand up for their Muslim brethren in Xinjiang. This is far from surprising: Iran is extremely dependent on Beijing for investments and support in the UN Security Council, and careful not to damage this crucial relationship.

Tillige et postkolonialt horn i siden på europæerne, som er nemt at køre på for regeringerne, gætter jeg. Det er værd at huske på, næste gang en Seidenfaden projicerer en dansk, indenrigspolitisk konflikt ud på omverdenen. Jovist drejer det sig om indenrigspolitik, men ikke nødvendigvis om dansk indenrigspolitik.