lørdag den 31. oktober 2009

Dagens søgte parallel

At Wozniacki trak sig ud af kampen i andet sæt var en hån mod de kræfter, hun ofrede for første.

fredag den 30. oktober 2009

lørdag den 24. oktober 2009

Theirs not to reason why

Vores aktive udenrigspolitik i Afghanistan skal aktiveres, ifølge Berlingske.
Hvis kursen i Afghanistan skal fastholdes, så er det nødvendigt, at NATO hurtigt finder en fælles strategi, som man kan blive enige om.
Gode idéer modtages gerne. Har Berlingske noget på sinde?
Obama må hurtigst muligt beslutte en ny strategi og få de øvrige NATO-lande med på den.
Aha. Obama skal beslutte for os. Hvilke beslutninger drejer det sig om?
Svære spørgsmål som kræver et hurtigt svar fra USA.
Jo, bevares. Med denne lillebror-holdning mener krigstilhængerne herhjemme ikke, at de behøver tage stilling til krigen, så længe der sendes rigeligt med danske soldater til Afghanistan. Er det en undskyldning for ikke at svare på de svære spørgsmål, fordi man ikke kan overskue situationen og hellere overlader beslutningerne til storebror?

Man har ingen svar.

Dagens dumme spørgsmål

Ingen sympati for voldsidioten, men...
Den voldssigtede Rabih Kamis, der har palæstinensisk baggrund, overfaldt som et lyn fra en klar himmel sin ni-årige datters matematiklærer Said Rafik under en skole-hjem-samtale på skolen, da den 47-årige lærer venligt og imødekommende rakte hånden frem for at hilse og sige velkommen til pigen.
...hvorfor nævne, at voldsmanden har palæstinensisk baggrund? Er det for at skabe kontrast til den fredelige lærer med det pæredanske navn "Said Rafik"?

fredag den 23. oktober 2009

Vi er alle østrigere

Den østrigske skole har en pointe i det nuværende aktie- og guldmarked. På denne måde:

1. Centralbankerne sænker renten til næsten ingenting. Det gør statsobligationer til en dårlig handel. Investorer ser sig om efter noget andet.
2. En mindre kursgevinst gør midlertidigt en klasse aktiver (boliger, aktier, råvarer) til den bedste handel.
3. Investorerne hælder næsten gratis penge (direkte fra eller via bankerne) ind i denne klasse aktiver, der ser ud til at give mere end obligationer.
4. Aktiverne stiger, hvilket tiltrækker endnu flere investorer og endnu flere næsten gratis penge.
5. Boble!

Det ville måske gøre nas, men en masse grundlæggende økonomiske forhold, der førte til finanskrisen, er ikke kommet i orden, fordi finanssektoren, pensionsselskaberne etc. nu ser ud til at have det nogenlunde. Hvis renten blev hævet fra 0,5% til 1,5%, ville det punktere aktieboblen på et øjeblik. Det ville være godt! Så kan man sænke den senere igen.

Og hvad sker der i Kina?

Irak

Alt for sent til festen, men jeg tolker postyret med Syrien som et solidt tegn på, at den irakiske ledelse er mere fokuseret indadtil end udadtil. At sætte forholdet til Syrien over styr i den grad, al-Maliki har gjort, ville man kun gøre, hvis man gik langt mere op i indenrigspolitiske farer end landets ve og vel. Ingen tror for alvor på, at det rent faktisk var Syriens ba'athister, der sprang bomberne i Baghdad - det er blot en gennemskuelig syndebuk for al-Maliki, der har gjort et mere sikkert Irak til sit varemærke. Derfor blev betonmurene også fjernet rundt om udenrigsministeriet, før de røg op igen. Politik, og måske selvbedrag.

Svært at sige, i hvor høj grad al-Malikis position (og liv) er truet. Lidt er den vel altid, men kun dem inden for murene kan sige hvor meget af truslen, der er virkelighed, og hvor meget, der er typisk lederparanoia. Det er nok at sige, at man ser sig mere over skuldrene end fremad. Derfor tror jeg heller ikke på, at der er nogen planer om at genåbne borgerkrigen; det er alt sammen ad hoc, inkl. de politiske spil på Team Shi'a. Det lover heller ikke så godt for fremtiden: Selv hvis al-Maliki knuser modstanden og bliver den nye Saddam Hussein, er han da sikkert blevet for paranoid til at styre landet ordentligt.

Undskyldninger er som

Det var ikke min tanke, at denne blog blev til en af dem, hvor skribenten hele tiden sagde undskyld, fordi han ikke skrev oftere.

Kun en dårlig undskyldning for at vise denne...

fredag den 16. oktober 2009

Alle ved det, sig det ikke til nogen

Det her minder mig om pixellering i japansk porno.


Altså...når selv gamle tante B gør grin med navneforbuddet.

Og mht. Guardians mundkurv: Internettet vandt også over Carter-Ruck.

torsdag den 15. oktober 2009

Himlen er faldet ned

Wow.
U.S. regulators should consider breaking up large financial institutions considered “too big to fail,” former Federal Reserve Chairman Alan Greenspan said.

Those banks have an implicit subsidy allowing them to borrow at lower cost because lenders believe the government will always step in to guarantee their obligations. That squeezes out competition and creates a danger to the financial system, Greenspan told the Council on Foreign Relations in New York.

“If they’re too big to fail, they’re too big,” Greenspan said today. “In 1911 we broke up Standard Oil -- so what happened? The individual parts became more valuable than the whole. Maybe that’s what we need to do.”
Nogen har vist dårlig samvittighed.

Det er selvindlysende, at et firma, der ved sin størrelse alene er så vigtigt for resten af samfundet, at det må og skal reddes, hvis det er ved at gå ned, er for stort. Problemet, som jeg har forstået det, er at bankerne skylder hinanden så mange penge, at en enkelt banks sammenbrud (Lehman) kan vælte resten. Man har på en måde at gøre med en stor bank.

Det er også et problem, at vores politikere ikke synes dette er selvindlysende. Jeg tror, det ville være overmåde populært at slå Danske i stykker, men i stedet smider man 27 mia. kr i nakken på dem, så de kan køre videre som før.

(via)

tirsdag den 13. oktober 2009

What a lovely war

I forbindelse med Jægersagen: Er lidt betuttet over, hvordan folk efterlyser et forsvar, der står frem og fortæller sandheden. Den er som bekendt krigens første offer, og Danmark er i krig, og har været det i snart otte år. Og jo længere vi er i krig, jo stærkere bliver tendensen til, at man lægger låg på alt. Fordi krig er noget lort, og at sikre befolkningens støtte går ud på at gøre krigen spiselig. Og hvem gider spise lort?

Glennzilla har skrevet om dette igen og igen: En konstant krigstilstand underminerer sandheden.
A country that turns itself into a war-fighting state, a militarized empire, is choosing what kind of country it wants to be. And as long as that continues, everything else -- wild expansions of executive power, the explicit rejection of the rule of law for elites, a continuous erosion of civil liberties, ever-expanding secrecy justifications, supreme empowerment of a permanent national security class whose power transcends elections -- are all necessary and inevitable by-products.
At den danske forsvarsledelse bør tage ansvar i stedet for at tørre den af på underordnede: Det er en lidt anden sag, men i grunden bare en anden side af, at man overalt i højere og højere grad tænker på overfladen end substansen. At hytte sit eget skind frem for at tage ansvar for fejl vokser simpelthen ud af den tankegang, fordi den i forvejen sigter på at undgå skadelig omtale i medierne - eller med andre ord: Ansvaret. Det er egentlig præcis som med læger, der får besked på at holde kæft om dårligdomme på hospitaler.

Hemmelighedsskræmmeriet vokser ud af nødvendigheden af, at information skal kontrolleres i krig: Information om egne styrker og ens viden om fjendens. Men det tager over og ender i sådan noget:
Today's published Commons order papers contain a question to be answered by a minister later this week. The Guardian is prevented from identifying the MP who has asked the question, what the question is, which minister might answer it, or where the question is to be found.

The Guardian is also forbidden from telling its readers why the paper is prevented – for the first time in memory – from reporting parliament. Legal obstacles, which cannot be identified, involve proceedings, which cannot be mentioned, on behalf of a client who must remain secret. (...)

"Four rebel MPs asked questions giving the identity of 'Colonel B', granted anonymity by a judge on grounds of 'national security'.
National security. Den brugte de både med BAE og Binyam Mohamed. Den begynder at blive gammel, ligesom krigen.

Bliar

Jeg kunne godt tænke mig at skrive under på denne underskriftsindsamling. Jeg gør det nok, fordi politik er simpel og brutal tovtrækning, og at slutte op om det, der er at slutte op om, er den eneste måde at skabe lidt bevægelse og deraf bevidsthed i den politiske elite om, at en udnævnelse af Blair som EU's præsident er en ydmygelse for Retfærdigheden.

(Retfærdighed som begreb, derfor med stort - det var noget, man gjorde i Gamle Dage.)

Men der er det her:
Rather than move European integration forward, the former British Prime Minister set a series of so-called red lines during the Lisbon negotiations, with the intent of blocking any progress in social issues and tax harmonisation, as well as common defence and foreign policy.

Furthermore, it seems unthinkable that the first President of the European Council should be the former head of a government that kept its country out of two key elements of the construction of Europe: the Schengen area of free movement of people and the Euro zone.

At a time when one of the priorities of the European institutions is to reconnect with its citizens, we believe it is essential that the President of the European Council should be a person with whom a majority of citizens can identify, rather than one rejected by a majority. Therefore, we declare our total opposition to this nomination.
Et stærkere samarbejde i EU betyder pr. definition, at mindre og mindre overlades til de enkelte stater. Jeg ved ikke, om det er gået op for folkene på EuroTrib, men det er det modsatte af "et EU i bedre kontakt med sine borgere". Vi ser det ske for vores øjne med netop Lissabon-traktaten, der er blevet vedtaget hen over hovedet på folk, og hvor irerne som de eneste fik lov at stemme - og stemte nej, hvorefter de selvfølgelig skulle stemme igen, for at stemme rigtigt - denne gang med Irlands økonomiske sammenbrud som et meget effektivt skræmmemiddel.

De fik et ja. Den politiske elite får, hvad den vil have. Det er derfor helt i samme tråd, at en så diskrediteret politiker som Blair har en god chance for at blive EU's præsident, fordi det eneste, der betyder noget, er at have gode kontakter ved hoffet. Hvis man kunne gøre det til en kontrovers med et par underskrifter - hvorfor ikke?

Men i hvert fald er folk ligeglade med Irak. Sådan er det bare. Med mindre man rent faktisk har lidt et personligt tab, så er det jo noget, der foregår langt, langt væk, og ikke noget at tage så pissealvorligt.
A father’s grief and anger boiled over yesterday when he came face to face with the man he blames for his son’s death.

Tony Blair offered his hand to Peter Brierley during a reception following a service at St Paul’s to commemorate the dead of the Iraq war.

‘Don’t you dare,’ roared Mr Brierley. ‘You have my son’s blood on your hands.’