Af fulde børn og sandheden skal man høre Lykketoft

(...min tosidede tennisalbue kan rende mig...)

Lykketoft er tidligere kommet galt af sted med at sige sandheden. Her er han igen, i kontekst af forslag fra én fra V og én fra S om at putte politikere i kommissioner:

»Problemet ved at lukke politikere ind i regeringsnedsatte kommissioner er, at man kan frygte, at forslagenes troværdighed svækkes, fordi de måske kommer til at lugte af politiske kompromiser,« siger Haarder.

Men det mener Lykketoft ikke, man skal frygte:

»Jeg forstår godt bekymringen, men man skal jo huske på, at der heller ikke findes uafhængige eksperter, og desuden er kommissionerne også allerede besat af interessenter med en klar politisk dagsorden«.

Okee dokee. Det vil jeg huske på, næste gang nogen henviser til en kommissionsrapport.

Gæt hvem der var keynote speaker på CEPOS' vækstkonference i går?

Det Radikale Venstre: De sofistikerede neandertalere.

(Har stadig tennisalbuer, burde ikke skrive)

Vi også lytter. Ikke økonomer. Til?

Politikens Kristian Madsen bruger en del mere plads, end jeg ville have gjort, på at sige det som jeg havde tænkt mig at sige om Vestagers hjernedødedogmatiske afvisning af vismændenes anbefaling af ekspansiv finanspolitik. Men link.

Vors lederer r gode til økenemi!11!

Om vækstpakken:

På de danske virksomheder vil man formentlig juble over, at selskabsskatten sættes ned fra 25 til 22 procent.

Men også de danske lønmodtager kommer til at strække armene i vejret, forventer regeringen og de borgerlige partier, som onsdag aften blev enige om anden del af vækstplanen.

Lettelsen af selskabsskat koster 4,25 milliarder kroner årligt fra 2016, og den lavere skattebyrde vil betyde, at selskaberne får mulighed for at investere i flere og bedre maskiner, mener aftaleparterne.

Det betyder, at medarbejderne i virksomhederne kan producere mere per arbejdstime.

Og når produktiviteten stiger per medarbejder, så vil det også afspejle sig i højere lønninger til danskerne på arbejdsmarkedet, forventer aftaleparterne.

Vil nogen venligst forklare aftalepartierne;

1. at selskabsskat som udgangspunkt kun betales af overskuddet på driften, dvs. differencen mellem indtægter og udgifter,
2. at investeringer er udgifter, som derfor nedbringer overskuddet,
3. at lavere selskabsskat således - i bedste fald - ikke betyder noget for virksomheders investeringslyst.

Mage til klovnecirkus.

NYTimes BS om DK

New York Times har begået en artikel om det danske velfærdssystem og regeringens nedskæringer (alias: reformer), som Dean Baker tager under behandling. Læs endelig det hele - men her er det i punktform:

• Den danske befolkning bliver langsommere og med mindre negativ effekt ældre end USAs.
• Danmarks nettogæld ultimo 2012 er 7,6% af Danmarks årlige økonomiske produkt, og med et handelsoverskud på 5,6% af produktet er Danmarks finansielle position fuldstændigt sikker.
• Danmark har flere i arbejde end USA og næsten alle andre lande.
• Men dem i arbejde arbejder mindre og har mere ferie - det mener NYT er et problem.
• Danskere arbejder dog stadig 8% længere end tyskerne, hvis økonomi alle vist nok beundrer.

Der er altså ingen nationaløkonomisk grund til nedskæringer. Ingen.

Det, som Dean Baker afdækker med sin analyse, er løgnen om nødvendigheden af reformerne.

Ét er, at folk synes det er uretfærdigt, at folk som I-ved-nok går rundt og får penge for ikke at lave noget, når han godt kunne, mens andre arbejder sig halvt ihjel: spørgsmål om retfærdigheden i socialydelser og samfundskonstruktionen. Det er et legitimt spørgsmål, hvor deltidsansættelse netop er et svar.

Et andet er spørgsmålet om nedskæringernes nødvendighed; at vi bliver nødt til at skære ned, fordi økonomien går dårligt.

Det er en løgn, og en af de store. Hvis man mener det, er man uvidende, blevet løjet for, ellers også lyver man. For det er ikke sandt.

Danmarks økonomi har det overordentligt fint, bortset fra arbejdsløsheden. Det er blot en skam, at alle disse nedskæringer, der skal finansiere skattelettelser til erhvervslivet, ikke vil gøre noget ved lige netop dette punkt.

Kortere Sigge Winther Nielsen, politisk analytiker

S og SF slås med den skjulte del af isbjerget

I virkeligheden støtter S og SFs vælgere regeringens politik, men pga. partiernes lange historie tager det bare lidt tid, før de holder op med at surmule.

Kortere Morten Bødskov, Danmarks justitsminister

Bødskov erkender at ny lov vil skjule dagpengetal

Der er behov for et fortroligt rum mellem ministre og embedsmænd, så folk ikke finder ud af, når vi lyver.

Online underskriftsindsamlinger gør sjældent indtryk, men alligevel:
www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

Q: Hvorfor støtter Venstre heldagsskolen?

A: Fordi det går ud på at nedbryde fagforeningernes magt, i dette tilfælde lærernes.

Politisk fallit

Jeg taler af og til med folk, og af og til taler jeg med folk om politik. Nogle folk, viser det sig, stemmer på R eller S. Så nævner jeg sådan noget her:

Lavtlønnede danskere må gå ned i løn. Ellers flytter deres virksomheder til udlandet, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen.

Det siger A.P. Møllers-Mærsks topchef, Nils Smedegaard Andersen, i et interview med Berlingske.(...)

Socialdemokraterne og De Radikale roser Nils Smedegaard Andersen for at fokusere på bedre lønkonkurrence. 

Så kigger de lidt ned i jorden og siger, at de alligevel ikke længere interesserer sig for politik.

Hoocoodanode v234

Det viser sig, at det er sværere at finde arbejde i en dårlig økonomi end i en god.

Der kan man bare se!

Vores ledere er idioter og røvhuller.

Gentagelse for fiskene

Én gang til for Prinsesse Thorning Prins Knud:

1. Danmark har et overskud på handlen med udlandet, der i forhold til den danske økonomis størrelse er et af de største i verden.

2. Hvis der er problemer med Danmarks økonomi, er det dermed ikke fordi vores eksport er for lille.

3. Da det ikke er eksporten, det er galt med, må det være indenrigsøkonomien.

4. Ergo er al fokus på konkurrenceevne og lønniveau i forhold til udlandet en forkert diagnose af problemet. Visse ville endda sige, at den overdrevne fokus på eksporterhverv er en del af problemerne.

5. Hvad problemerne indenrigs skyldes, er sværere at fastslå. Men det kunne have noget at gøre med en vis boligboble i den private sektor, der vist nok sprang midt i 2006.

Politik lykkes gennem hjernedød gentagelse. Fiskestimen svømmer i en retning, til den pludselig skifter til en anden.

Er vores regering ondskabsfuld eller dum?

Thorning har en snu plan.

Regeringen vil lave en ny jobskabelsespakke, som skal forbedre konkurrenceevnen og skabe flere private job, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.

- Det skal blive mere attraktivt at etablere virksomhed i Danmark, siger hun på sit ugentlige pressemøde.

- Vi vil se på, om vi kan lette skatter og afgifter i forhold til virksomhederne. Det nemme er at sige, at man gerne vil. Det vanskelige er at finde finansieringen, siger hun.

Sagen er, at skattelettelser for erhvervslivet fungerer dårligt i så drastiske lavkonjekturer som nu. I lighed med resten af den private sektor sparer erhvervslivet i øjeblikket penge op, hvilket den af ren matematisk nødvendighed nødvendigvis er nødt til efter at have ophobet gæld (- kan nogen her huske boligboblen?). At sænke skatterne vil først og fremmest øge opsparingens hastighed.

Virksomheder investerer med deres formue, men i så rådden en økonomi er der meget lidt at investere i. Der er i stedet brug for højere forbrug. Det kan komme ved skattelettelser i det private eller øget forbrug offentlige, men det offentlige giver mest for pengene.

Det ville være endnu bedre at give alle et kreditkort med konto på 50.000 kr. i Nationalbanken. Det ville både nedsætte gælden og få gang i økonomien, og derudover betyde mest for de mest fattige. Men det sidste er bare min venstreorienterethed.

Sådan noget generer ikke Thorning-Corydon-Vestager. Jeg synes faktisk, at Enhedslisten bør overveje, om det ville være bedre med en periode med ny VKO-regering. Man kan jo altid true med det.

Én af os lyver

OM HVORVIDT den danske stat kunne have taget sig bedre betalt for at stille omfattende garantier for danske banker gennem Bankpakke II, f.eks. ved krav om medejerskab i form af aktier, der senere sælges. Den svenske model, kaldes det. I Danmarks tilfælde i en blidere version ved at kræve gevinst af senere kursstigninger: Således intet tab for banken, hvis kurserne ikke stiger. Men dette blev ikke inkluderet i Bankpakke II (af fem, tror jeg), og den tabte værdi for staten er nu udregnet til ca. 24 mia. kr.

Lene Espersen, K, daværende erhvervsminister:

...for at få løst op for kreditklemmen var det også vigtigt, at sektoren ville bruge muligheden.

Finansrådet, bankernes interesseorganisation:

...præmissen for, at skatteyderne skulle have mistet penge er helt forkert, for der var næppe mange banker, der havde tilsluttet sig den model.

Fra Danske Bank, samme artikel:

Det er ikke korrekt, at Danske Bank var tæt på at gå ned tilbage i 2008. Danske Bank havde en betydelig kapitalreserve gennem hele krisen, også uden hybridkapitallånet gennem bankpakke 2. Derfor havde Danske Bank ikke optaget lånet, hvis aftalen havde indeholdt upside-modellen.

Kristian Thulesen, DFs nuværende partiformand, februar 2011:

- Vi er bevidste om den særlige betydning, Danske Bank har for Danmark, siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl. 
- Derfor stod vi klar med skræddersyede bankpakker, som banken kunne låne fra, da den var i alvorlige problemer. Og derfor bør vi også bede banken om at have et ekstra stort fedtlag til at stå imod eventuelle nye problemer med.

SUM: Finanssektorens problemer var altså ikke store nok til, at det kunne betale sig for bankerne at blive reddet mod at afgive gevinst af senere kursstigninger, selv om det hele var ved at bryde sammen.

...

Ole Sohn (V)

Mit arbejde har en vis sammenhæng med centraladministrationen, og det er mit tydelige indtryk, at embedsværket i langt højere grad lader politikeres dårlige idéer påvirke forvaltningen, end de burde. Men Ole Sohns vandring som vejrhane og formand for Danmarks Kommunistiske Parti til Dansk Industris personlige sexarbejder viser, hvor hurtigt et ministerium kan omvende en minister til at spy det samme lort som ministeriet.

 Danskerne får for meget i løn, og det er til stor skade for Danmarks konkurrenceevne.

Det mener SF's netop afgåede erhvervsminister Ole Sohn, der vil have både lønningerne og skatten sat ned, så det kan betale sig at gøre en ekstra indsats.  

To punkter:

1. Ole Sohn er en klam opportunist med en svag sjæl.
2. Danmark har stort overskud på handlen med udlandet. Vores lønninger bliver allerede holdt nede af, at Nationalbanken holder kronen nede i ly af eurosamarbejdet. Det er ikke lønnen, der er problemet i Danmarks økonomi, men folk som Ole Sohn og organisationer som DI, der ikke vil tale om indenrigshandel, om de så fik en pistol for panden.

Game of Troels

"When you play the game of thrones, you win or you die."

Det ser mere og mere ud som om, at Troels Lund Poulsen har gjort noget ulovligt i sin iver efter at vinde et folketingsvalg. Det lykkedes så ikke. BT, som modtog det oprindelige og overordentligt ulovlige læk om Thorning-Kinnock skattesagen, falder nu Troels i ryggen med det ene velplacerede nye læk efter det andet. Hvem fodrer dem? Har Troels hemmeligheder, han kan slå igen med, eller er det aftalt spil?

Ud fra min erfaring med ministerbetjening er det normalt, at ministre tit ikke forstår, hvor grænserne går mellem politik og administration. Og det er primært departementchefens ansvar - og alle højtstående embedsfolk omkring ham - at holde ministeren på den gode forvaltningsskiks smalle sti. Måske ville en fængsling af Peter Loft hjælpe på, hvor tæt DP'erne er kommet på M'erne rundt i ministerierne, pour encourager les autres.

Sass! Pis!

Politiken og Henrik Sass er nu officielt af meningen, at Enhedslisten skal holde op med at kalde regeringen fæle ord for at stjæle stemmer.

Ligheden i samfundet måles ikke på anden decimal i en statistisk formel, som Enhedslisten synes at styre efter som en ny kapitallogik, men på om velfærdssamfundet bliver tilpasset, så flere bliver aktivt inddraget som produktive borgere, der kan bidrage til fællesskabet – og dermed også til det økonomiske grundlag for at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. At stemple denne politik som blå er at give de blå en troværdighed, som kan koste regeringen livet, samfundet en ansvarlig reformpolitik – og Enhedslisten enhver politisk indflydelse, uanset hvor mange mandater listen under vejs kan pine ud af SF. 

Hele idéen bag skattereformen er, at lønnen bestemmes af forholdet mellem arbejdsudbuddet - dvs. arbejdsløse - og efterspørgslen på arbejdskraft - dvs. arbejde. Skattereformen går ud på at få flere ud på arbejdsmarkedet, så lønnen kommer længere ned, så den skide konkurrenceevne dér bliver bedre.

Der er noget om det. Lønstigninger kommer, når der er få arbejdsløse. Danmarks lønninger er steget en del mere end Tyskland og Sveriges, men det vil jeg påstå har at gøre med de to landes dårlige økonomi i de sidste to årtier. Konjekturer, bitches. Danmarks økonomi har haft det godt, så derfor er lønnen gået op. Det er også sket i så godt som alle andre vesteuropæiske lande. Det var også denne mekanik, der i sin tid fik Bernstein til at bede om mere arbejdsløshed, og det er det, Finansministeriets modeller går ud på.

Det sjove er, at det, der beskrives her, er en klassisk økonomisk ligevægtsmodel. Derfor vil det løse sig selv - opnå ligevægt - hvis det er rigtigt. Men måske der også er andre faktorer, som f.eks. boligbobler og finanssjov, som man skal holde øje med, hvis man vil holde konjekturhop nede.

Og så kan det også være ligemeget, at den danske beskæftigelsesrate er højere end i Sverige og Tyskland og USA og så videre. Facts are stupid things, sagde Reagan, og lighed kan ikke måles på anden decimal, siger Politiken.

Men tilbage til lederen:

(...) Så hjælper det kun lidt, at tænketanken Krakas økonomer har beregnet, at forskellen på det 'røde' og det 'blå' forlig var ubetydelig – når det gælder ligheden. 

...hvis forskellen var ubetydelig, hvorfor valgte regeringen så at skide på støttepartiet og lave skatteforlig med oppositionen?

Sass mener dog, at der var forskel:

...I stedet vurderede regeringen, at den fik mest af sin politik igennem ved et forlig med de borgerlige. Og det er der en god forklaring på, mener Sass:

»Enhedslisten er et ekstremt, venstreorienteret parti, der ønsker sig et klasseløst, kommunistisk samfund. Vi kan ikke få al vores politik igennem med dem, for de vil jo ikke skrive under, når det begynder at gøre ondt. Og det er jo problemet: Man kan ikke få det danske samfund til at hænge sammen med fantasilliarder«.

"Det Skal Gøre Ondt" lyder mere blåt end rødt. Jeg ved ikke, om Politiken er enig, men Sass og Politiken er i hvert fald enige om, at det gør ondt på S, at Enhedslisten kalder dem fæle ord. Så det skal de holde op med.

Faktisk tabte regeringen opbakning hos vælgerne et godt stykke tid, før Enhedslisten gik til angreb. Men hvad betyder tidens pil i disse omvendte tider?

Humor og holdning fra Politiken

Ha ha ha. R er langt fra L på et normalt tastatur...

Og "nyheden" handler om en ekspert - en forsker, endda - som siger, at Enhedslisten udnytter, at røde vælgere synes. at regeringens politik er for højreorienteret. Dolkestød!

Skattereform: møh

Skatteaftalen (pdf):

• En forhøjelse af topskattegrænsen med 57.900 kr. til 467.000 kr., når den er fuldt indfaset i 2022. Det svarer til, at årsindkomster op til 507.600 kr. (før AM-bidrag) vil være fritaget fra topskat (2013-niveau).
• Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 pct. til 10,65 pct. i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kr. til 34.100 kr. i 2022.
• Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det ekstra beskæftigelsesfradrag udgør fuldt indfaset 6,25 pct. og det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kr.
• Den såkaldte ”iværksætterskat” fra 2009 på selskabers kursgevinster på unoterede porteføljeaktier ophæves. Det finansieres ved forøget lønsumsafgift i den finansielle sektor.

Parterne er enige om følgende justeringer i forhold regeringens udspil fra maj 2012:

• Nedsættelsen af rentefradraget for store renteudgifter udgår. Parterne er i den forbindelse enige om, at ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lovgivning frem til 2020.
• Omlægningen fra folkepensionens grundbeløb til pensionstillæg udgår.
• Overførselsindkomster mindrereguleres med 5,1 pct. som i udspillet, men reguleringen flyttes til perioden 2016-2023.
• Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre skattepligtige.
• Besparelser mv. på 2,7 mia. kr. (forsvar)

Min reaktion: Æh, ikke noget særligt historisk. Det er kun ca. 1% af det offentliges skattegrundlag, der flyttes rundt på. Det vender den tunge ende nedad, og det er en blå reform, der hviler på antagelsen om, at folk ikke gider arbejde, hvis skatten er for høj - men altså. Var det virkelig værd at pisse regeringens bagland og støtteparti af for det her?

Underlige mennesker.

S coop

JP fangede Lykketoft i en uofficiel udmelding ved et åbent møde:

Tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) erklærer sig uenig i helt centrale elementer i regeringens politik; nemlig målet om at tvinge danskerne til at arbejde mere.

»Det meste af det vil komme af sig selv, hvis vi ellers kunne finde ud af at give folk nogle jobmuligheder,« sagde Mogens Lykketoft ved et offentlig møde arrangeret af centrum-venstre tænketanken Cevea onsdag aften i København.

Endvidere:

»Finansministerens største indledende fejltagelse, og det har jeg også sagt til ham selv, det var, at han købte Finansministeriets regnemetoder, da han ankom. Det var der ingen som helst grund til. Det bygger på økonomiske teorier, som strider imod enhver erfaring på dansk jord,« uddybede Lykketoft...

Officielt er det ikke Lykketofts mening:

Fordi jeg ikke regnede med, at der var nogen, der ville referere.

Officielt er det dog Enhedslistens mening og har været det et stykke tid:

Ifølge Frank Aaen har den nye regering ukritisk overtaget den daværende VK-regerings økonomiske modeller. Også selv om disse er »stærkt politiske«.

»Når modellen for eksempel opererer med antagelsen om, at ledighed er selvvalgt, så er konsekvensen, at man skal gøre det mere surt at være ledig. Og hvis antagelsen er, at folk arbejder mere, hvis skatten sænkes, og specielt for de højtlønnede, så er resultatet givet,« siger Enhedslistens finanspolitiske ordfører...

Et regulært politisk scoop. Ø tør, hvor S tier.

LO L

Trepartsforhandlingerne er brudt sammen. Ifølge en EksPErrrt (jf. vhs) er LO den "helt store taber". Hvad mener denne ekspert om den fallerede aftale?

De private arbejdsgivere mister en »gavebod«, siger Henning Jørgensen.

Han tænker først og fremmest på, at arbejdsgiverne havde udsigt til at få flere arbejdstimer ud af deres medarbejdere, hvilket i sig selv kan forbedre konkurrenceevnen og øge omsætningen.

Samtidig kunne det have haft den effekt, at arbejdsløsheden forbliver forholdsvis høj, og have gjort det sværere for fagbevægelsen at forlange lønstigninger til overenskomstforhandlingerne, forklarer Henning Jørgensen. 

LO taber, fordi fagbevægelsen sagde nej til at holde arbejdsløsheden høj og gøre det sværere for sig selv at forlange lønstigninger.

LO taber, fordi fagbevægelsen sagde nej til at holde arbejdsløsheden høj og gøre det sværere for sig selv at forlange lønstigninger.

LO taber, fordi fagbevægelsen sagde nej til at holde arbejdsløsheden høj og gøre det sværere for sig selv at forlange lønstigninger.

LO taber, fordi fagbevægelsen sagde nej til at holde arbejdsløsheden høj og gøre det sværere for sig selv at forlange lønstigninger.

Nej, det giver stadig ikke mening.