Et ærligt spørgsmål

Er den her JP-leder ironisk?

...det [kan] se ud, som om de stramme spareprogrammer, som den europæiske trojka EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond har pålagt [Sydeuropa] har en vis virkning på den totale arbejdsløshed.

Ja, arbejdsløsheden er gået gevaldigt i vejret?...

Der er kun én løsning, og den har magtes- og viljeløse europæiske politikere nu uden resultat diskuteret i årevis. Der skal skabes vækst. Men der bliver ikke skabt vækst. (...)

Så lad os med forhåbning se frem til, at optagelsen af Litauen i euroland om kun et halvt år, vil give Europa det spark bagi, som er nødvendigt. (...)

Her har vi et land, som ifølge EU har en stabil økonomi og et solidt finansielt system. Lige præcis, hvad masser af lande i Sydeuropa mangler. Et land, som investorerne vil synes om. Og det kan der næppe herske tvivl om, for samtidig med optagelsen i EU får Litauen nye skattelove, som vil gøre det særdeles attraktivt at placere penge her.

De nye skattelove vil gøre det muligt ikke blot at parkere penge i Litauen til gode renter, men også til lavpris at flytte dem videre til skattely som Cayman Islands, og det vil ikke mindst tiltale de russiske investorer, som fik en blodig næse i Cypern.

Så tillykke til EU. Cypern er ude af billedet. Men med Litauen har EU fået et nyt skatteparadis. Og er der noget, som EU trænger til lige nu, så er det at have et attraktivt ferie- og skatteparadis, som kan tiltrække de internationale investorer. Man kunne selvfølgelig få den tanke, at Litauen med tiden vil ende som Cypern, og at det i længden vil destabilisere den europæiske økonomi yderligere. Men skam få den, som i sommervarmen gør sig sådanne dystre tanker.

Europa får vækst ved at få Litauen som erstatning for Cypern, så rige russere kan kanalisere penge herigennem til Cayman Islands?

Er det ironi? Jeg tror det ikke, men nogen gange kan det være svært at finde ud af.

Af en eller anden grund ligner højrefløjens diskurs om økonomi og Afghanistan lidt hinanden, idet begge fremlægger et stærkt alternativ til virkeligheden.

Læk! ert!

Obamas popularitet verden over er faldet drastisk, efter det er blevet lækket, at han er en hykler med hang til totalitære metoder.

Det er slemt, at han er bedre end alternativet.

Bo Lidegaard kæmper sig ud af forvirringen

Jeg er begyndt at småhade Politikens udenrigsaktivistiske chefredaktør. Han er tidligt slået ind på linjen, at Assad er ond, så nu må han begrunde alt, der ikke stemmer med den fortolkning, med at Assad er superond.

Ergo er der ekstremistiske oprørere, fordi Assad har fremelsket dem, og ikke fordi oprøret består af Det Omrejsende Cirkus Jihad:

[Assads] del og hersk-strategi, hvor regimet aktivt og effektivt puster til etniske og religiøse modsætninger og bevidst søger at styrke de mest radikale dele af oprøret, virker efter hensigten.

Ergo er borgerkrigen sekterisk, fordi Assad har fremprovokeret det, og ikke fordi religiøst ekstremistiske oprørere anser andre sekter og religioner for kættere og hedninge.

Assads voldsstrategi virker også i forhold til hans eget bagland, ikke mindst blandt alawitterne og de kristne syrere, hvoraf stadig flere frygter for deres skæbne, hvis oprøret vinder.

Med sin uhæmmede brug af vold mod civile har Assad taget hele sit eget bagland som gidsel i et ubønhørligt opgør, hvor der er grund til at frygte, at nederlag betyder udslettelse. 

Krig nu vil således også være for at dæmme op for ekstremisterne, og mange i den "offentlige opinion" - dvs. lederskribenter som Lidegaard - er helt enige heri:

Når mange i Europa alligevel mener, vi skal handle – nu – er det for at dæmme op for de velbevæbnede islamistiske gruppers fremmarch.

Lidegaard mener dog ikke længere, at der "skal handles", men forhandles. Assad kan imidlertid ikke forblive præsident...

Ikke fordi præsident Assad kan eller bør spille en rolle i Syriens fremtid – men fordi en aftale om hans regimes afvikling er så langt at foretrække for en afgørelse på slagmarken.

...selv om han ifølge Lidegaard ikke "har nogen vej tilbage"...

Præsident Assad har for længst passeret det punkt, hvor der for ham personligt og hans regime er nogen vej tilbage.

Og forhandlingerne skal starte uden forhåndsbetingelser for at lykkes...

Skal det lykkes, må alle parter inddrages – og uden forhåndsbetingelser, der gør et kompromis umuligt. Hvor tungt det end forekommer, må der ved forhandlingsbordet være plads til alle sider i konflikten – herunder også Iran og Assads regime.

Forklar mig, Lidegaard: Hvordan er "ingen fremtid med Assad" ikke en forhåndsbetingelse, når Assad ikke har nogen vej tilbage? Hvordan er det ikke den mest blokerende forhåndsbetingelse, når man for at forhandle med et diktatur kræver, at diktatoren går af?

Og han var højtstående embedsmand i Udenrigsministeriet...

En lille sejr

Yours Truly har gjort Information opmærksom på Dean Baker.

Kortere Sigge Winther Nielsen, politisk analytiker

S og SF slås med den skjulte del af isbjerget

I virkeligheden støtter S og SFs vælgere regeringens politik, men pga. partiernes lange historie tager det bare lidt tid, før de holder op med at surmule.

Det er forbi

Denne blog er død som en død sild.

2013!

Forudsigelser for næste år: Mere ulighed, dårligere økonomi. Eurozone arbejdsløshed på over 12,5 pct. Måske gryende forståelse hos politikere for, at massive nedskæringer gør en dårlig økonomi dårligere.

Den massive arbejdsløshed tolereres bedre end tidligere, måske fordi velstanden er steget meget i det 20. århundrede. Med andre ord er det rent materielt ikke så slemt at være arbejdsløs som tidligere. Det kan forklare passiviteten hos europæerne.

På den anden side var velstanden også generelt højere under depressionen end halvtreds år tidligere. Så måske er politisk bevidsthed den vigtigste faktor. Det er tragi-ironisk, at folk har længere uddannelser end nogensinde, og at de forstår mindre end tidligere. Uddannelse og politisk bevidsthed følges ikke ad, men man skulle tro, at forståelsen gjorde - noget lærer folk vel.

(...mere konkret er der ret få, der forstår hvad penge er, hvordan penge fungerer. Island, der har haft så stor gavn af sin selvstændige krone efter krakket, har luftet planer om at skifte til den canadiske dollar. grækerne vil ud af EU, men også beholde euroen, selv om det er euroen, der ved sit forbud mod pengeskabelse kræver de nedskæringer, der de sidste fem år har sat landets økonomi tilbage med nær 25%.)

Sass! Pis!

Politiken og Henrik Sass er nu officielt af meningen, at Enhedslisten skal holde op med at kalde regeringen fæle ord for at stjæle stemmer.

Ligheden i samfundet måles ikke på anden decimal i en statistisk formel, som Enhedslisten synes at styre efter som en ny kapitallogik, men på om velfærdssamfundet bliver tilpasset, så flere bliver aktivt inddraget som produktive borgere, der kan bidrage til fællesskabet – og dermed også til det økonomiske grundlag for at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. At stemple denne politik som blå er at give de blå en troværdighed, som kan koste regeringen livet, samfundet en ansvarlig reformpolitik – og Enhedslisten enhver politisk indflydelse, uanset hvor mange mandater listen under vejs kan pine ud af SF. 

Hele idéen bag skattereformen er, at lønnen bestemmes af forholdet mellem arbejdsudbuddet - dvs. arbejdsløse - og efterspørgslen på arbejdskraft - dvs. arbejde. Skattereformen går ud på at få flere ud på arbejdsmarkedet, så lønnen kommer længere ned, så den skide konkurrenceevne dér bliver bedre.

Der er noget om det. Lønstigninger kommer, når der er få arbejdsløse. Danmarks lønninger er steget en del mere end Tyskland og Sveriges, men det vil jeg påstå har at gøre med de to landes dårlige økonomi i de sidste to årtier. Konjekturer, bitches. Danmarks økonomi har haft det godt, så derfor er lønnen gået op. Det er også sket i så godt som alle andre vesteuropæiske lande. Det var også denne mekanik, der i sin tid fik Bernstein til at bede om mere arbejdsløshed, og det er det, Finansministeriets modeller går ud på.

Det sjove er, at det, der beskrives her, er en klassisk økonomisk ligevægtsmodel. Derfor vil det løse sig selv - opnå ligevægt - hvis det er rigtigt. Men måske der også er andre faktorer, som f.eks. boligbobler og finanssjov, som man skal holde øje med, hvis man vil holde konjekturhop nede.

Og så kan det også være ligemeget, at den danske beskæftigelsesrate er højere end i Sverige og Tyskland og USA og så videre. Facts are stupid things, sagde Reagan, og lighed kan ikke måles på anden decimal, siger Politiken.

Men tilbage til lederen:

(...) Så hjælper det kun lidt, at tænketanken Krakas økonomer har beregnet, at forskellen på det 'røde' og det 'blå' forlig var ubetydelig – når det gælder ligheden. 

...hvis forskellen var ubetydelig, hvorfor valgte regeringen så at skide på støttepartiet og lave skatteforlig med oppositionen?

Sass mener dog, at der var forskel:

...I stedet vurderede regeringen, at den fik mest af sin politik igennem ved et forlig med de borgerlige. Og det er der en god forklaring på, mener Sass:

»Enhedslisten er et ekstremt, venstreorienteret parti, der ønsker sig et klasseløst, kommunistisk samfund. Vi kan ikke få al vores politik igennem med dem, for de vil jo ikke skrive under, når det begynder at gøre ondt. Og det er jo problemet: Man kan ikke få det danske samfund til at hænge sammen med fantasilliarder«.

"Det Skal Gøre Ondt" lyder mere blåt end rødt. Jeg ved ikke, om Politiken er enig, men Sass og Politiken er i hvert fald enige om, at det gør ondt på S, at Enhedslisten kalder dem fæle ord. Så det skal de holde op med.

Faktisk tabte regeringen opbakning hos vælgerne et godt stykke tid, før Enhedslisten gik til angreb. Men hvad betyder tidens pil i disse omvendte tider?

Er du ved at kaste op?

Visse af mine læsere har måske anet en lettere manisk-depressiv personlighed, der skiftevis er følelsesladet og tager sarkastisk afstand til det hele. Hverken nyt eller usædvanligt, men jeg mener, at internettet sætter denne mennesketype i en skidt situation, hvis vedkommende skulle interessere sig for politik.

Man kan altid finde noget nyt at blive trist over. Foretrækker man en verdensomspændende krig med flyvende robotter, hvor alle, der bombes fra oven, på forhånd er defineret som fjender, eller nøjes man med hjemlige tiltag for at bremse evt. kritik af besøgende udenlandske statsledere? Vi kan servere det hele lige så hurtigt du kan spise det, lige så mange retter du vil.

Forskellen fra tidligere tider er måske, at man læser om ting, der sker lige nu. Og man kan ikke gøre noget, og det bliver ved med at ske, og det er kvalmende.

Samtidig oplever man - jeg - en afstand til sine nærmeste, når de gentager noget møg, de har fået serveret fra tv. Så får det andre og mere personlige konsekvenser, som næppe er det værd, man får ud af det. Hvis man altså får noget ud af det.

Kortere Politiken

Midtens apati giver rum til ekstremister i Europa

Ved at stemme på andre end midterpartierne, der ikke har været gode nok til at forklare det smarte ved en nationaløkonomisk dødsspiral, vender den græske middelklasse ryggen til demokratiet.

Kortere Jyllands-Posten

Politisk økonomi:

Finansministeriet har arbejdet for venstrefløjen ved at antage for store statsunderskud 2011-2013, så de ser bedre ud, når underskuddene ikke har været så store alligevel.

Lolwut? Ser regeringen da godt ud?

Lad os se længere tilbage.

bla bla bla Helt tydeligt står det frem i [vismændenes] prognose fra efteråret 2007, hvor væksten i Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) blev skudt til at blive 1,6 procent i 2008. Men det viste sig at gå meget værre, og væksten blev ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse på minus 1,1 procent – altså et fejlskud på ikke mindre end 2,7 procentpoint. Det Økonomiske Råd var dog langtfra alene om at overse alvoren af den finansielle krise. Også Finansministeriet var alt for optimistiske i dets prognoser og skød den økonomiske vækst til at blive 2,4 procentpoint højere, end den rent faktisk blev. 

Denne også.

Et tocifret milliardbeløb er ikke bare en uskyldig regneskævert, men »et markant fejlskøn«, siger Danmarks økonomiske overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han reagerer på nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sidste år stod bag et fejlskøn på 43,6 milliarder kroner. (...)

Finansministeren fortalte i februar 2010 EU-kommissionen, at Danmark ved årsskiftet ville have et underskud på det offentlige budget på 94,4 milliarder kroner, svarende til 5,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

FM er bare dårlige til at regne. Hvilket burde bekymre.

Velfærdsrytterne

Berlingske har en forsideartikel i søndagsmagasinet, der eksemplificerer højrefløjens forvrængede billede af velfærdsstaten og dens problemer. Den er del af artikelserien "Yderne & Nyderne", der handler om, at "[d]et danske velfærdssamfund er i krise."

Der henvises til den demografiske udvikling - at der bliver flere ældre og færre unge. Det er reelt nok. Denne gang handler det dog om folk, der trækker sig tilbage som pensionister i tidlig alder, og at nogle af dem bor ved Middelhavet. Det lyder som om, de gør det på det offentliges regning. Tidligere overvismand Torben Andersen figurerer tidligt i artiklen således:

Professoren bifalder, at et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en tilbagetrækningsreform og nu vil lukke huller i finansieringen af velfærden med flere reformer. Men det er kun som "bedre sent end aldrig"-ros. Stramningerne falder, efter de store generationer nu pensioneres.

Der føjes imidlertid noget til af en kontorchef Preben Etwil fra Danmarks Statistik:

"Hele vores pensionssystem blev ændret i løbet af 1980erne og 1990erne, og størstedelen af de ældres indkomst kommer ikke længere fra offentlig indkomst, men fra egne pensionsopsparinger.

Dvs. de selv har sparet op til pension. Det er da godt! Det fortsætter:

De 60-69-årige har en større formue end andre aldersgrupper. De er en generation, der har reddet [sic] på velfærdsbølgen. De har haft god beskæftigelse, gode pensionsopsparinger, og selv folk fra arbejderklassen har kunnet købe eget hus. Det giver dem i dag betydelige formuer, lyder forklaringen.

"At ride med på velfærdsbølgen" betyder altså at have et arbejde, spare op og købe hus. I mine ører lyder det ganske a-offentligt, men det er en meget snu offentlig velfærd, vi har at gøre med.

Artiklens primære case er en pensionist, der bor i Sydfrankrig, og som er enig i, at velfærdsstaten er gået for langt:

"Vil I ikke have et glas cremant? Nu nåede vi jo ikke et ekstra glas ved vandet," siger han og hælder op i høje glas. 

Lejligheden er 200 kvadratmeter. Sofaerne er orange, meget af kunsten er hentet på nogle af de 30 ferier i Thailand. Han åbner en cremant. Grisinnierne har han selv bagt.

"Velfærdsstaten har forandret sig på to måder. Mine børn har fået mange flere velfærdsydelser, end vi gjorde i samme alder. De har vænnet sig til, at de skal have, og at de ikke skal aflevere. De ældre er vant til at klare sig. Der er nogle af de unge - de kommer sgu aldrig til at tjene penge. De er gået fra en arbejdsløshedsperiode, så har de været i aktivering og er blevet arbejdsløse igen. Det er sgu et problem. Også for dem selv," siger Jens Vestergaard.

Ja, velfærdsstaten er gået amok i velfærd, fordi de unge kommer fra arbejdsløshed til aktivering og tilbage til arbejdsløshed igen. Vil du ikke have en cremant?

Jeg vil gerne vædde en flaske Chateau de Chasselas på, at hr Vestergaard ikke lever af sin folkepension. Vi får at vide om hans tidligere beskæftigelse, undskyld, velfærdsridt: "Jens har arbejdet som økonom i blandt andet Codan og Grundfos samt været medejer af et brillefirma." Sandsynligvis til en god løn.

Her er mit postulat: Folkepension er en mindre del af udgifterne til ældre. Langt det meste er sundhedspleje. I det omfang, man i kraft af egen opsparing har mulighed for det, vil man gå på pension. Jeg går her ud fra, at man ikke vil forbyde folk at gøre brug af privat opsparing. Derfor vil forhøjelserne af den alder, hvorfra man kan modtage folkepension, gå ud over dem, der tjener mindst og har den mindste opsparing. I et pudsigt sammenfald er det også dem, der har det hårdeste arbejde og slides op hurtigst.

I Finansministeriets modeller er en mindre pensionist én mere i arbejde. Jeg vil også postulere, at dem, der er slidt op og har mest brug for folkepension, ikke kommer i arbejde. De er slidt op! Jeg vil derudover påpege det absurde i, at mange unge er arbejdsløse og dermed ikke bidrager til finansieringen af velfærdsstatens amokløb. Men det er åbenbart ikke noget, vi skal gøre noget ved. Sjovt som det hænger sammen.

Ti år med den lyseblå satan

Atrios, altså. Jeg ved ikke, hvad der gør ham til så god en blogger, men det er han bare. Måske er det hans form. Han skriver kun helst en sætning ad gangen; det udstiller banaliteten hos andre. Eller også fordi han bare har ret hele tiden. Eller også fordi han begrænser sig til det, han ved, og markerer det, som han ikke ved - og som andre heller ikke ved, men lader som om alligevel.

Åh ja

Godt gemt væk inde i danske avisers spalter:

Eurozonens BNP skrumpede stort set som frygtet - Den økonomiske vækst i eurozonen aftog med 0,3 pct. i fjerde kvartal i forhold til kvartalet før.

Det vigtigste var i stedet EU-kommissionens kritik af Danmarks høje lønninger og høje private gæld. Vi siger tak til Det Blå Europa, som er så dygtig til økonomi.

En Bloggers Tilføjelse

Jeg skrev: Denne kronik (i Berlingske) viderebringer den myte, at euroen er i krise pga. offentlig gældssætning. Det er ikke sandt, den offentlige gæld steg først efter boligboblen sprang og arbejdsløsheden eksploderede. Den offentlige gæld er ikke engang den primære faktor for renten, staterne skal betale for at låne; Spanien har f.eks. mindre offentlig gæld end Tyskland, USA og UK - men det er svært at se ud fra denne kronik.

Den egentlige faktor er centralbankpolitik. Således kan man i dag i Berlingske Business læse: "Storbritanniens offentlige underskud er på mere end ti pct. af BNP, og gælden er oppe på 80 pct. Men da landet har sin egen valuta, er risikoen for en statsbankerot lige så lille som i USA; Storbritannien kan altid trykke flere penge."

Man kan jo så tænke over, hvorfor euroen er en god ide, hvis man fraskriver sig denne mulighed ved at træde ind i euroen.

-----

Jeg kan så tilføje: Professorer i økonomi ved CBS, my ass. Men man bør holde en god tone. Og så har jeg ikke engang kommenteret det fantasiværk, de foreslår skal indføres om finanspagten.

Det må være en joke

Virkelig?

EU vil gøre mere for at sætte gang i væksten og forhindre, at arbejdsløsheden bliver ved med at stige. (...)

EU sætter sin lid til, at den billigste måde at skabe vækst på, som samtidig har størst potentiale, er det indre marked, og de muligheder der allerede er for at handle over nettet i EU.

I erklæringen fokuserer man på at gøre det nemmere for mindre virksomheder (som i Danmark udgør over halvdelen af virksomhederne), at handle over grænserne. Mindre papirarbejde og mere ens standarder skal lette den administrative byrde for de små erhvervsdrivende.

»Det er en klar prioritet«, som der står i erklæringen. 

De gør grin med os. Internethandel skal modvirke kolossale offentlige nedskæringer over hele kontinentet?

Internethandel? Er dette halvfemserne? Er Steve Jobs genopstået?

Det ville være morsomt, hvis ikke det var for de indtil videre 23 mio. arbejdsløse europæere.

Folkemordsbenægtelse

Information kan godt lide at være kontrære og trykke kontrære tænkeres tanker. I praksis betyder det fra neokonservative, selvforherligende pikhoveder som Hitchens, Kaplan og, igen, Bernard Henry-Levy. Så nu denne klumme om Frankrigs planlagte lov mod benægtelse af det armenske folkemord:

Kriminaliseringen af folkemordsbenægtelse betyder ikke, at den franske stat har gjort sig til dommer over historiens sandhed

Jo, det er præcis det, den gør. Præcis netop dette.

Loven mod folkemordsfornægtelse er ikke et af disse farlige tiltag, som åbner op for dusinvis, ja hundredvis af absurde reglementer, hvor tvivlsomme individer vil kodificere, hvad man har ret til at sige om Bartolomæus-nattens massakre på huguenotterne, om kolonialismen, om slaveriet, om undertrykkelsen af occitanerne eller andre menneskers religiøse ’helligdomme’. 

En lov er altid principiel. Hvis den ikke er det, så er den ikke en ordentlig lov.

Og her den store:

Dette er en lov om folkemord — punktum. Det er en lov, som straffer dem, der vil gentage et folkemord på det abstrakte plan ved at benægte det.Folkemord er, Gud være lovet, sjældne. I historien findes der kun tre af dem eller fire måske, hvis vi til folkemordet på armeniere, jøder og Rwandas tutsier også føjer Pol Pot-styrets tilintetgørelse af 1,7 millioner cambodjanere.

Skal disse tre eller fire folkemord sættes på niveau med resten, risikerer kriminaliseringen unægtelig at invitere til mere af den politiske korrekthed, som ønsker at indføre meningsløse historiske ’mindelove’.

Hold da kæft. Tre til fire folkemord i historien? Jeg foreslår Henry-Levy at konsultere i hvert fald Wikipedia, før han skriver noget igen, men bare ud fra hukommelsen: Stalins folkemord på volga-tyskere (m.m.) i USSR, indianerne i Amerika, alle på Tasmanien, alle succesfulde stammekrige siden tidernes morgen har involveret udryddelse af fjenden. Og ikke mindst Boskop-mennesket, som Cro Magnoner som os vist gjorde det helt af med. Jeg kan også henvise til Krigsnørden, som ved ca. en mia. gange mere om historiens virkelighed end Henry-Levy, men af samme grund aldrig vil få ørenlyd hos franske præsidenter:

...As the Anglos muscled in on them, North American tribes fought, negotiated or ran. The ones who fought lost. They won some battles along the way, but they were little tribes against the Anglos, the biggest and scariest tribe in the world. The ones who negotiated knew from the start that the stronger tribe always takes what it wants, sooner or later. The ones who ran faced the same old problem: the only places you could run to were already claimed by other tribes. The only solution, in the simple hard rules of primitive warfare, was to wipe out the other tribe.

That was how the Sioux decided to wipe out the Crow in 1860. The Sioux were fierce people. Don't believe that Kevin-Costner Dances-with-Wolves bullshit. The Sioux ate wolves for breakfast. They took what they wanted -- land, horses, slaves -- from anybody they could. But they were already beginning to realize they couldn't fight the white men. Basically, it was the Navajo vs. Ute story on a bigger scale: farmers always beat hunters in the long run, because they can feed so many more mouths. The nomadic, buffalo-hunting Sioux were some of the finest light irregular cavalry in the world -- Genghis Khan would've admired them. But they couldn't cope with the sheer numbers of white farmers overrunning the Sioux lands on the plains.

The Crow tribe's country, in Eastern Montana and Wyoming, was still beyond the range of the whites, so the Sioux decided to wipe out the Crow and take their land. The Sioux chief made a speech setting out the strategic goals of primitive warfare with classic simplicity:

"Today when the sun sets, there will be no more Absarokee [Crow] left! We will kill all their warriors and even the old men; we will save their young boys and raise them to become Dakota [Sioux] warriors, and we shall marry their wives and daughters to raise more warriors to fight the whites when they follow us to our new land."

Uden at vide bedre har Henry-Levy har med sit udsagn fjernet alle andre folkeudryddelser fra historien. Det er jo ironisk. Der er meget historisk ironi i omløb for tiden.

Fanger behandlet dårligt? ORLY!?

Jeg finder, at venstrefløjens rasen over (tilsløringen af) behandlingen af vores irakiske fanger er skinhellig.

- Nogen et eller andet sted i systemet ville ikke fortælle, hvad det var for en krig, vi havde sendt danske soldater af sted i, og hvad det var for ting, man bad dem om at gøre. Det er stærkt kritisabel, siger Laustsen (forsvarsordfører for S, red.).

Bah. Hvad fanden er det så, der foregår lige nu i Afghanistan, og som S og R har stemt for? Som om de ansvarlige ikke har interesse i ikke at vide hvad der foregår. Selvfølgelig vil de ikke vide det. Så kan de påstå bagefter, at de ikke var blevet oplyst om "de konkrete sager", alt imens de brave soldater kan gøre det ved fangerne, som man gør: Udlevere dem til regeringstropperne, der torturerer dem halvt ihjel. Jeg ved sgu ikke, hvem der er værst her. Men Enhedslisten er - som sædvanlig - bedst. Jeg har ikke fortrudt min stemme ved valget, tværtimod.

Bah 3

ECB har meldt ud, at man gerne vil øge støtten til bankerne, men ikke statsobligationerne. Det var så det: euroen vil bryde sammen. Det kan tage tid, men det vil ske, og topmødet er nu stort set irrelevant.

Sarkozy siger igen, at Europa går fra hinanden, hvis topmødet ikke finder en løsning - dvs. skyldnere straffes for deres synder - og at det er det "farligste øjeblik nogensinde" for Europa. Danmark og Sverige går vel straks i krig med hinanden, hvis euroen ikke reddes. En ny Trediveårskrig måske, eller vil mongolerne igen hærge i Østeuropa?

Politiken mener, at valget står mellem euroen (Tyskland, Frankrig) og bankerne (Storbritannien). Jeg ved sgu ikke rigtig, hvordan jeg skal gøre grin med det.