Det viser sig, at det er sværere at finde arbejde i en dårlig økonomi end i en god.
Der kan man bare se!
Vores ledere er idioter og røvhuller.
Viser opslag med etiketten religion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten religion. Vis alle opslag
torsdag den 17. januar 2013
tirsdag den 9. marts 2010
Ægtefolk
Ud over det underholdende ved, at det er VKO, der på den ene side skælder islam ud for intolerance over for homoseksualitet og på den anden side nøler ved homoseksuelle ægteskab (hvad er det i ordet 'statskirke' I ikke forstår?), så er der noget dejligt ved debatten, der for en kort stund har genoplivet det...tør jeg sige det...hellige ved et ægteskab.
Når det bliver vedtaget, indføres også kristne, homoseksuelle skilsmisser; så bliver det hurtigt hverdag igen. Men det her er lidt magisk (via Sully):
Det går jo heller ikke, at USA er mere progressive end vi er...
Når det bliver vedtaget, indføres også kristne, homoseksuelle skilsmisser; så bliver det hurtigt hverdag igen. Men det her er lidt magisk (via Sully):
Det går jo heller ikke, at USA er mere progressive end vi er...
søndag den 17. maj 2009
Korstog
Evangeliseringen af den amerikanske hær for fuld udblæsning...
Der er flere, hvor de kommer fra. De var forklæder (som det hedder) til Forsvarsministeriets daglige efterretningsnotat, Worldwide Intelligence Update, der omdeles til kun ganske få i ledelsen, bl.a. præsidenten. Disse lavet under invasionen af Irak.
Al-Jazeera vil nok spinde guld på det her. Men ingen røg uden ild: Anklagen om korstog mod muslimer er svær at bestride, fordi den ikke er meget forkert. Opfattelsen var - og er i stor stil stadig - at man drog ud for at civilisere barbarerne. Og eftersom de ivrigste civilisationskrigere mener, at islam er uforeneligt med demokrati, er det jo alligevel god logik at gøre muslimer kristne, når man påstår at slås for demokrati og ytringsfrihed.
Der er flere, hvor de kommer fra. De var forklæder (som det hedder) til Forsvarsministeriets daglige efterretningsnotat, Worldwide Intelligence Update, der omdeles til kun ganske få i ledelsen, bl.a. præsidenten. Disse lavet under invasionen af Irak.
Al-Jazeera vil nok spinde guld på det her. Men ingen røg uden ild: Anklagen om korstog mod muslimer er svær at bestride, fordi den ikke er meget forkert. Opfattelsen var - og er i stor stil stadig - at man drog ud for at civilisere barbarerne. Og eftersom de ivrigste civilisationskrigere mener, at islam er uforeneligt med demokrati, er det jo alligevel god logik at gøre muslimer kristne, når man påstår at slås for demokrati og ytringsfrihed.
onsdag den 4. juni 2008
Skamløst dumt
Angrebet på Danmarks ambassade i Pakistan har røv og nøgler med vores udenrigspolitik at gøre, og alt med tegningerne. Der er lige nu en million lande i OEF, og der har været en million i OIF tilmed, og det er det, vores særligt "aktivistiske udenrigspolitik" består af. At Danmark udenrigspolitisk skulle have ført sig specielt hårdt frem i forhold til andre lande (hårdere end Canada i Afghanistan? Eller Armenien Georgien i Irak? For de har begge sat mere til i forhold til os), og at det er det, der har bragt vores ry i uføre og dermed ambassader i fare i muslimske lande verden over, opfatter jeg som et skamløst politisk misbrug af døde mennesker.
Men det er det, der argumenteres. Og argumentet er i tråd med visse dele af venstrefløjens monolitiske opfattelse af regeringen og verden, sammenfattet i Tøger Seidenfadens besynderlige tolkning af Muhammedkrisen, hvor det indenrigs- og udenrigspolitiske blev blandet sammen til ét stort motiv. Således demonstrerede folk i Pakistan og andre steder over hvordan den danske regering behandlede muslimer herhjemme.
Jeg kan ikke tro, at nogen for alvor mener dette. At det var en oprigtig vrede over starthjælpen og 24-års-reglen, der fik brændt KFC ned i Islamabad. Men det er åbenbart opfattelsen. Der er altså to muligheder:
1) "Eksperterne" mener alvorligt, at Danmarks internationale ry er blevet alvorligt plettet af regeringens indenrigspolitiske "værdikamp", herunder 24-års-reglen, Muhammedkrisen, starthjælp, tørklædehys, DF, etc.
2) Eller også udnytter de dette til at angribe regeringen, som led i selvsamme indenrigspolitiske værdikamp.
I andet tilfælde er det at udnytte uskyldige døde. I første tilfælde er det ideologisk og/eller partisk forblændethed. Danmark har ikke lavet noget, som de fleste andre europæiske lande ikke også har. Man kan mene hvad man vil om den hjemlige debat og stramme indvandringspolitik, men begge deles efterhånden af næsten hele Europa.
Det er tegningerne. Det er det, der adskiller Danmark fra alle andre vestlige lande.
Og tegningerne var et indenrigspolitisk anliggende - og jeg friholder sandelig ikke JP for antimuslimsk chikane - indtil den egyptiske regering benyttede sig af dem, i sit sædvanlige indenrigspolitiske spil mod Det Muslimske Broderskab, ved at ophidse masserne mod Danmark, der alligevel var så lille et land, at dets forhold til Egypten sagtens kunne ofres til lejligheden. Og så fik andre regeringer samme idé, båret godt på vej af saudi-arabiske husmødre, der med deres kedsommelige tilværelse manglede noget at forarges over.
Det er tegningerne, South Park lavede et dobbeltafsnit om.
Det er tegningerne, al-Zawahiri kaldte til krig over.
Det er tegningerne, der bragte Danmark i The Daily Show. Flere gange.
Det er tegningerne, der fik disse små fætre til at skyde op på alverdens fremmedfjendtlige blogs.
Tegningerne!
---
Fanden tag det, hvor kan folk være dumme. Forbandede, fortvivlede gruppetænkning.
Men det er det, der argumenteres. Og argumentet er i tråd med visse dele af venstrefløjens monolitiske opfattelse af regeringen og verden, sammenfattet i Tøger Seidenfadens besynderlige tolkning af Muhammedkrisen, hvor det indenrigs- og udenrigspolitiske blev blandet sammen til ét stort motiv. Således demonstrerede folk i Pakistan og andre steder over hvordan den danske regering behandlede muslimer herhjemme.
Jeg kan ikke tro, at nogen for alvor mener dette. At det var en oprigtig vrede over starthjælpen og 24-års-reglen, der fik brændt KFC ned i Islamabad. Men det er åbenbart opfattelsen. Der er altså to muligheder:
1) "Eksperterne" mener alvorligt, at Danmarks internationale ry er blevet alvorligt plettet af regeringens indenrigspolitiske "værdikamp", herunder 24-års-reglen, Muhammedkrisen, starthjælp, tørklædehys, DF, etc.
2) Eller også udnytter de dette til at angribe regeringen, som led i selvsamme indenrigspolitiske værdikamp.
I andet tilfælde er det at udnytte uskyldige døde. I første tilfælde er det ideologisk og/eller partisk forblændethed. Danmark har ikke lavet noget, som de fleste andre europæiske lande ikke også har. Man kan mene hvad man vil om den hjemlige debat og stramme indvandringspolitik, men begge deles efterhånden af næsten hele Europa.
Det er tegningerne. Det er det, der adskiller Danmark fra alle andre vestlige lande.
Og tegningerne var et indenrigspolitisk anliggende - og jeg friholder sandelig ikke JP for antimuslimsk chikane - indtil den egyptiske regering benyttede sig af dem, i sit sædvanlige indenrigspolitiske spil mod Det Muslimske Broderskab, ved at ophidse masserne mod Danmark, der alligevel var så lille et land, at dets forhold til Egypten sagtens kunne ofres til lejligheden. Og så fik andre regeringer samme idé, båret godt på vej af saudi-arabiske husmødre, der med deres kedsommelige tilværelse manglede noget at forarges over.
Det er tegningerne, South Park lavede et dobbeltafsnit om.
Det er tegningerne, al-Zawahiri kaldte til krig over.
Det er tegningerne, der bragte Danmark i The Daily Show. Flere gange.
Det er tegningerne, der fik disse små fætre til at skyde op på alverdens fremmedfjendtlige blogs.
Tegningerne!
---
Fanden tag det, hvor kan folk være dumme. Forbandede, fortvivlede gruppetænkning.
lørdag den 1. marts 2008
Memo til Engelbreth
Sådan ser det ud, når man driver politisk plat på frygten for muslimer. Jeg tager hatten af for Søvndal, fordi der ikke er nogen lovlig organisation i Danmark der sviner islams image mere til end Hizb ut-Tahrir.
onsdag den 27. februar 2008
Islamomani
Memo til selvet:
Når et menneske ser islam som grunden til alt ondt, så lider dette menneske af islamomani. Det er en type monomani med islam som objekt.
Alt ligger under for manien: Småforbrydelser, vold og hærværk forklares med islams ringeagt overfor anderledes tænkende eller dens karakternedbrydende moralkodeks. Mandschauvinisme forklares med koranens ord og profetens eksempel. Og så videre. I islamomanikerens univers er der ikke andre faktorer, så længe objektet der skal forklares er en muslim. Er der uundgåeligt andre faktorer, føres disses oprindelse tilbage til islam.
Det er temmeligt udbredt i øjeblikket. Mest interessant synes jeg er genfortolkningen (h/t raapil) af de jugoslaviske krige, der hos de islamomaniske ses som en konflikt mellem kristne og muslimer. Det er faktuelt forkert, da de ortodokst kristne serbere sloges med de slovenske og kroatiske katolsk kristne, før de for alvor kom op at slås med de bosniske og kosovo-albanske muslimer.
At fortolke de jugoslaviske krige som en religionskrig er åbenlys historieforfalskning, men de islamomaniske er bedøvendes ligeglade og køber stort ind af de serbiske nationalmyter, som tit handler om krigene mod de osmanniske muslimer for mange hundrede år siden.
Vor tid vader i eksempler, men jeg kan hurtigt nævne i flæng:
a. Borgerkrigen i Irak, der forklares med muslimsk fanatisme, og absolut intet har at gøre med samfundets nedbrydelse efter invasionen, eller de etnisk-sekteriske uretfærdigheder der løb forinden.
b. Optøjerne i Paris' forstæder, der fortolkes som et muslimsk oprør, og ikke som klassiske raceoptøjer, i stil med LA i '92.
c. Kvindelig omskæring ses som en unik islamisk tradition, selv om den kun praktiseres i det østlige Afrika, og her også blandt kristne, jøder og animister.
Islamomaniens skader forvoldes først og fremmest ved dens konfliktskaben og tvangsidentificering. Mindre tydeligt er den skade der sker, når en islamomaniker på grund af sin mani ikke kan vikle et problem fra hinanden, og derfor ikke kan løse det, jævnfør ovennævnte eksempler.
Så har vi styr på det.
Når et menneske ser islam som grunden til alt ondt, så lider dette menneske af islamomani. Det er en type monomani med islam som objekt.
Alt ligger under for manien: Småforbrydelser, vold og hærværk forklares med islams ringeagt overfor anderledes tænkende eller dens karakternedbrydende moralkodeks. Mandschauvinisme forklares med koranens ord og profetens eksempel. Og så videre. I islamomanikerens univers er der ikke andre faktorer, så længe objektet der skal forklares er en muslim. Er der uundgåeligt andre faktorer, føres disses oprindelse tilbage til islam.
Det er temmeligt udbredt i øjeblikket. Mest interessant synes jeg er genfortolkningen (h/t raapil) af de jugoslaviske krige, der hos de islamomaniske ses som en konflikt mellem kristne og muslimer. Det er faktuelt forkert, da de ortodokst kristne serbere sloges med de slovenske og kroatiske katolsk kristne, før de for alvor kom op at slås med de bosniske og kosovo-albanske muslimer.
At fortolke de jugoslaviske krige som en religionskrig er åbenlys historieforfalskning, men de islamomaniske er bedøvendes ligeglade og køber stort ind af de serbiske nationalmyter, som tit handler om krigene mod de osmanniske muslimer for mange hundrede år siden.
Vor tid vader i eksempler, men jeg kan hurtigt nævne i flæng:
a. Borgerkrigen i Irak, der forklares med muslimsk fanatisme, og absolut intet har at gøre med samfundets nedbrydelse efter invasionen, eller de etnisk-sekteriske uretfærdigheder der løb forinden.
b. Optøjerne i Paris' forstæder, der fortolkes som et muslimsk oprør, og ikke som klassiske raceoptøjer, i stil med LA i '92.
c. Kvindelig omskæring ses som en unik islamisk tradition, selv om den kun praktiseres i det østlige Afrika, og her også blandt kristne, jøder og animister.
Islamomaniens skader forvoldes først og fremmest ved dens konfliktskaben og tvangsidentificering. Mindre tydeligt er den skade der sker, når en islamomaniker på grund af sin mani ikke kan vikle et problem fra hinanden, og derfor ikke kan løse det, jævnfør ovennævnte eksempler.
Så har vi styr på det.
fredag den 22. februar 2008
Kortere Engelbreth
SFs ledelse udnytter islamofobien: SF kaprer den islamofobiske vælgergruppe fra DF ved i et massivt mediefremstød at lade Søvndal svine Hizb ut-Tahrir ud på sin blog. I øvrigt er Islamisk Trossamfund ikke på nogen som helst måde blevet gjort til repræsentanter for muslimer i Danmark, og at deres talsmænd mødes med ministre har intet at sige.
Problem
Der er et grundlæggende problem med en bunke rodløse unge som identificerer sig med deres religion, er besat af respekt, og lever i et samfund med en historie hvor fremskridt ofte har været forbundet med latterliggørelsen af autoriteter, herunder de religiøse.
Jeg holder fast i generationskløften som forklaring; at det tilsvarende problem med USAs sorte er hvor mange af de sorte drenges fædre der sidder i fængsel.
Jeg holder fast i generationskløften som forklaring; at det tilsvarende problem med USAs sorte er hvor mange af de sorte drenges fædre der sidder i fængsel.
onsdag den 20. februar 2008
Quid Pro Quo
Nu Villy har sagt det selvfølgelige om Hizb ut-Tahrir, måske en anden politiker har lyst til at give noget igen:
---
USAs administration er ikke alene galt afmarcheret – de er simpelthen gået forkert. Hvis de er så fladpandede at de virkelig ønsker tortur og skueprocesser indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte kontinent. De har intet at gøre med Europa og de vil ikke opnå det de stræber efter.
Jeg har med årene lært mig, at man skal vælge sine kampe med omhu. Så et råd til USAs administration er – ikke venskabeligt men ikke desto mindre dybfølt – at de med fordel kan søge andre græsgange.
Der er – hvilket i sig selv er tragisk – lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er at gøre tortur lovligt eller ødelægge retsstaten – så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre – og det kan kun gå for langsomt!
Med vanlig sans for timing har USAs administration igen slået til i forlængelse af Terrorkrigen version 2.0. Med usvigelig sikkerhed opnår de at smide en sjat benzin på bålet og på samme tid tale direkte til vesterlændinge, som har fået nok af terrorisme og til et mindretal af civilisationskrigere, som tilsyneladende ikke kan få nok krig mod muslimer.
Derfor er min melding til USAs administration og deres apologeter – herunder åbenbart det meste af Europas højrefløj, som gladeligt har forsvaret USA fra hver en anklage: Find andre græsgange. Jeres forehavende har intet perspektiv og ingen fremtid i Danmark.
Og til de helt almindelige danskere, som med rette er trætte af den amerikanske administrations groteske synspunkter og vanvittige påfund: Sådan er vi mange der har det. Jeg er også træt af dem! Lad os derfor sammen sende dem en klar besked: Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed.
Det siges undertiden at ministrene i USAs administration er dem blandt os, der er bedst egnet til at bekæmpe terrorisme. Jeg ved det ikke – jeg er ikke kriminolog. Men jeg kan konstatere, at de er rigtig dårligt kørende på alle andre områder. Og det er vel tragedien i det hele: At mennesker der er vokset op i frihed og har fået muligheder, som deres forfædres hjemlande aldrig ville have kunnet give dem, alligevel ender som ideologiske fantaster med et had, til en fjende de ikke engang kan definere eksistensen af.
Og til dem som føler sig tiltrukket af USAs administration, og som nok møder modstand i tilværelsen – nøjagtig som alle andre mennesker møder modstand i tilværelsen: Kom ud af krigsspillet. Kom ud af middelalderen. Hav modet til at betjene jer af jeres fornuft. Anerkend retsstatens og borgerrettighedernes historiske overlegenhed, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker. Så skal det nok gå alt sammen.
Anders-
---
Man har lov at drømme.
---
USAs administration er ikke alene galt afmarcheret – de er simpelthen gået forkert. Hvis de er så fladpandede at de virkelig ønsker tortur og skueprocesser indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte kontinent. De har intet at gøre med Europa og de vil ikke opnå det de stræber efter.
Jeg har med årene lært mig, at man skal vælge sine kampe med omhu. Så et råd til USAs administration er – ikke venskabeligt men ikke desto mindre dybfølt – at de med fordel kan søge andre græsgange.
Der er – hvilket i sig selv er tragisk – lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er at gøre tortur lovligt eller ødelægge retsstaten – så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre – og det kan kun gå for langsomt!
Med vanlig sans for timing har USAs administration igen slået til i forlængelse af Terrorkrigen version 2.0. Med usvigelig sikkerhed opnår de at smide en sjat benzin på bålet og på samme tid tale direkte til vesterlændinge, som har fået nok af terrorisme og til et mindretal af civilisationskrigere, som tilsyneladende ikke kan få nok krig mod muslimer.
Derfor er min melding til USAs administration og deres apologeter – herunder åbenbart det meste af Europas højrefløj, som gladeligt har forsvaret USA fra hver en anklage: Find andre græsgange. Jeres forehavende har intet perspektiv og ingen fremtid i Danmark.
Og til de helt almindelige danskere, som med rette er trætte af den amerikanske administrations groteske synspunkter og vanvittige påfund: Sådan er vi mange der har det. Jeg er også træt af dem! Lad os derfor sammen sende dem en klar besked: Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed.
Det siges undertiden at ministrene i USAs administration er dem blandt os, der er bedst egnet til at bekæmpe terrorisme. Jeg ved det ikke – jeg er ikke kriminolog. Men jeg kan konstatere, at de er rigtig dårligt kørende på alle andre områder. Og det er vel tragedien i det hele: At mennesker der er vokset op i frihed og har fået muligheder, som deres forfædres hjemlande aldrig ville have kunnet give dem, alligevel ender som ideologiske fantaster med et had, til en fjende de ikke engang kan definere eksistensen af.
Og til dem som føler sig tiltrukket af USAs administration, og som nok møder modstand i tilværelsen – nøjagtig som alle andre mennesker møder modstand i tilværelsen: Kom ud af krigsspillet. Kom ud af middelalderen. Hav modet til at betjene jer af jeres fornuft. Anerkend retsstatens og borgerrettighedernes historiske overlegenhed, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker. Så skal det nok gå alt sammen.
Anders-
---
Man har lov at drømme.
tirsdag den 12. februar 2008
Tre skal der til
Jeg bliver nødt til at slå Carsten Agger lidt i hovedet, må Gud forbarme sig over mig. Agger skriver om Ærkebiskoppen af Canterbury Rowan Williams' udtalelser i Radio 4:
---
Ærkebispen af Canterbury Rowan Williams kom fornylig til at fremsætte nogle forholdsvis fredelige bemærkninger om, at sharia-lovgivning i en eller anden forstand vil komme til at spille en rolle i fremtiden Storbritannien, og straks har han i dén grad the usual suspects på nakken...ikke så fredelige bemærkninger endda. Rowan Williams sagde direkte at islamisk lov, hvor det ønskes, bør anerkendes i lighed med de jødisk-ortodokse domstole. Reguleret, men med juridisk gyldighed. At han nu trækker i land redder ham ikke fra sine oprindelige udtalelser:
Hvad Rowan Williams har sagt er fundamentalt, som han selv har opsummeret det så sent som idag, at "there may be ways of engaging with the world of Islamic law on something other than an all or nothing basis".
ABC (...) a lot of what's written suggests that the ideal situation is one in which there is one law and only one law for everybody; now that principle that there's one law for everybody is an important pillar of our social identity as a Western liberal democracy, but I think it's a misunderstanding to suppose that that means people don't have other affiliations, other loyalties which shape and dictate how they behave in society and the law needs to take some account of that, so an approach to law which simply said, 'There is one law for everybody and that is all there is to be said, and anything else that commands your loyalty or your allegiance is completely irrelevant in the processes of the courts'. I think that's a bit of a danger.
CL And that is why Sharia should have its place?
ABC That is why there is a place for finding what would be a constructive accommodation with some aspects of Muslim law as we already do with some kinds of aspects of other religious law.
Rowan Williams vil altså få samfundet til at hænge bedre sammen ved at gøre op med princippet om én lov for alle. Det er budskabet. Og det er voldsomt ulogisk: Der kan næppe findes en mere sikker måde at skille folk ad end ved at dømme dem efter to forskellige sæt love. Som før påpeget, så fungerede det ikke så godt for jøderne. Williams har også vist sig politisk tonedøv; enhver burde kunne se på lang afstand at dette ville puste til ilden.
---
PS. Jeg vil tilføje at det er naivt at tro at religiøs lov kan begrænses. Eftersom verdensreligionerne er fyldt med påbud om det ene og det andet, vil fundamentalisterne - de bogstavtro - naturligvis søge at efterleve påbudene; de tror jo på det. For alvor. Hvad der står er rigtigt. De vil søge at gøre dem til almengyldige love, som teksterne påbyder dem; for Guds ord står naturligvis over menneskets. Fundamentalisten kan ikke gå på kompromis med Guds ord, og øjeblikkets tilbageholdenhed er kun pragmatisk.
søndag den 10. februar 2008
En lov for alle
Det er kommet mig for øre at jødisk lov - beth din - er anerkendt i Storbritannien i sager vedr. ægteskab, handel og ejendom, og at dette bruges som argument for sharia, idet religioner bør stilles lige.
I en nation bør der være én lov for alle, hvad enten de er jøder eller muslimer, kloge eller dumme, præsidenter eller bumser, eller afmægtige ateister som jeg. Derfor bør Storbritannien holde alle religioner lige for loven og ophæve anerkendelsen af de jødiske domstole.
At leve i adskilte parallelsamfund; hvordan fungerede det for jøderne i Europa?
Ikke så fantastisk godt.
Det er en smule irriterende at så meget af dagens debat går ud på at skulle gentage de mest basale læresætninger om det civile samfund for folk, såsom at tortur er forkert, ulovligheder ikke bør tolereres, eller at den samme lov bør gælde for alle. Men som sagt, så lever vi i en dum tid.
I en nation bør der være én lov for alle, hvad enten de er jøder eller muslimer, kloge eller dumme, præsidenter eller bumser, eller afmægtige ateister som jeg. Derfor bør Storbritannien holde alle religioner lige for loven og ophæve anerkendelsen af de jødiske domstole.
At leve i adskilte parallelsamfund; hvordan fungerede det for jøderne i Europa?
Ikke så fantastisk godt.
Det er en smule irriterende at så meget af dagens debat går ud på at skulle gentage de mest basale læresætninger om det civile samfund for folk, såsom at tortur er forkert, ulovligheder ikke bør tolereres, eller at den samme lov bør gælde for alle. Men som sagt, så lever vi i en dum tid.
torsdag den 7. februar 2008
Nej 2
Ærkebiskoppen af Canterbury giver støtte til sharia i Storbritannien:
Nej, jeg kan ikke: Tæskedumt, møghamrende idiotisk, ulideligt politisk korrekt selvknepperi.
Hold kæft da. Hvad kunne skabe større sociale skel end at have to forskellige juridiske systemer, kun fordi en minoritet i minoriteten kæfter op om deres særlige behov og status?
Forestil jer dette: En ny kommer ind i klassen, han er brun, resten af klassen er hvid. Den nye kommer straks op at slås med klassens røvhul. Stor tumult, blodige næser. Næste dag beslutter læreren sig for at der skal gælde specielle regler for klassens nye dreng, og kun for ham. Resten af klassen bliver hver dag mindet om hvem der er anderledes og speciel, og skal have særlig behandling. Hvem tror vi bliver mobbet resten af skoletiden?
Det er helt oppe at ringe, sammen med Hougaards forslag om imamer i børnehaver.
Who will rid me of this braindead priest?
---
Jeg har ikke noget at tilføje til dette.
Willams said giving sharia official status in the UK would help maintain social cohesion because some Muslims do not relate to the British legal system.Endnu en af de nyheder, hvor jeg virkeligt skal anstrenge mig for ikke at bande.
Its introduction would mean Muslims would no longer have to choose between "the stark alternatives of cultural loyalty or state loyalty".
Nej, jeg kan ikke: Tæskedumt, møghamrende idiotisk, ulideligt politisk korrekt selvknepperi.
Hold kæft da. Hvad kunne skabe større sociale skel end at have to forskellige juridiske systemer, kun fordi en minoritet i minoriteten kæfter op om deres særlige behov og status?
Forestil jer dette: En ny kommer ind i klassen, han er brun, resten af klassen er hvid. Den nye kommer straks op at slås med klassens røvhul. Stor tumult, blodige næser. Næste dag beslutter læreren sig for at der skal gælde specielle regler for klassens nye dreng, og kun for ham. Resten af klassen bliver hver dag mindet om hvem der er anderledes og speciel, og skal have særlig behandling. Hvem tror vi bliver mobbet resten af skoletiden?
Det er helt oppe at ringe, sammen med Hougaards forslag om imamer i børnehaver.
Who will rid me of this braindead priest?
---
Jeg har ikke noget at tilføje til dette.
fredag den 28. december 2007
Dagens tanke
Det er tit nye religioner, der bliver forfulgt, da de er for unge til ikke at ligne overtro. Case in point. Og mange andre.
onsdag den 26. december 2007
En gang til for Prins Knud
Måske min blog kører lidt i tomgang i øjeblikket, men mht. stormoskéen, der mangler 400 mill. kr. for at bygges; de penge kunne godt tænkes at komme fra en rig saudi. Og det ville ikke være så godt. Måske min ateisme skinner igennem, men udenlandske donationer til religiøse formål bør kigges efter i sømmene, mht. til sektens tolerance overfor anderledes tænkende.
torsdag den 9. august 2007
Nøglespilleren
En noget overset vinkel på Irakkrigen er Saudi-Arabiens rolle. For at få hele perspektivet må vi få lidt baggrund. Saudi-Arabiens uofficielle statsreligion er wahhabisme, som er en art ultra-ortodoks sunni-islam, der gør et stort nummer ud af at kalde shi'aer for vantro. Det er heller ingen hemmelighed at dette islamistiske monarki officielt er USAs bedste arabiske allierede, og øver en vis indflydelse på Det Hvide Hus, både som allieret, handelspartner og lobbyist.
Saddam Hussein var instrumentet der holdt shi'ismen nede i Irak og tilbage fra Iran. Med næsten hele verdens mere eller mindre stiltiende støtte angreb Irak et Iran, der stadig lå og skvulpede i revolutionens efterdønninger. Iraks største pengetank under krigen var Saudi-Arabien. Da Irak efter krigen stod med en overdimensioneret hær og en kolossal gæld til bl.a. Kuwait, mente Saddam at en invasion af kreditoren var den skæreste logik. Nu var instrumentet ved at komme ud af kontrol, så Saudi-Arabien var en nøglespiller i den første krig mellem USA og Irak.
Efter begge krige stod Saudi-Arabien med et ødelagt Irak og et udmattet Iran, og havde det egentlig meget godt. Men med nederlaget og de voldsomme tab til koalitionsstyrkerne i 1991 blev Ba'ath-partiets greb om det sydlige, shi'itiske Irak løsnet. Med den slagne irakiske hær i en kaotisk tilbagetrækning kom oprøret nærmest som en selvfølge, men da det var den CIA-ejede radio Voice of Free Iraq der opfordrede til oprøret, forventede oprørerne også amerikansk støtte.
Den kom aldrig. I bogen Occupation of Iraq: Winning the War, Losing the Peace, skriver tidligere regeringsmedlem Ali Allawi om hændelserne:
...SCIRI, in coordination with the Iranian Revolutionary Guards, controlled the entry of large-scale forces from bases in Iran. There was some infiltration into the border towns, especially Basra, where they helped to spread the notion that the uprising was Islamist. Pictures of Khomeini were distributed and banners demanding an Islamic republic were displayed. These created an erroneous impression that pro-Iranian groups controlled the uprising and that its success would considerably extend Iranian influence. This raised alarm bells in Arab capitals, particularly in Saudi Arabia, and played a large part in confirming the decision of the USA and its allies to refuse to give any support to the uprising.
Min fremhævning. SCIRI er den engelske forkortelse for Det Øverste Råds tidligere navn, "Det Øverste Råd for den Islamiske Revolution i Irak". Det er i dag det største shi'a-parti i Irak, og USAs allierede. Irans tilmed.
Men lad det nu ligge. Saudi-Arabien har det svært med shi'aer, og USAs drejning væk fra al-Qaeda og mod Iran som hovedfjenden det sidste år har måske noget med saudierne at gøre. På trods af, at de fleste 9/11 flykaprere var saudier, at Osama bin Laden er saudi, og at over 90% af alle amerikanske tab i Irak er til sunni-arabere, så fokuserer Bush-administrationen på Iran, og gør den skyldig i alt, der er gået galt. Ja, ikke at angribe Iran ville være ulogisk, for vi har sådan set været i krig siden 1979.
Galskab og bedrag.
Jeg er ikke så glad for Saudi-Arabien. Jeg ser en gruppe indflydelsesrige teokrater, der uden skrupler støtter en sunni-diktator så længe han holder shi'aere nede, og skulle det fejle, så hellere et land i blodigt anarki end en shi'a-kontrolleret stat. Nogen er måske ved at lugte lunten. Artiklen her er pro-saudi, og går i en stor bue udenom Saudi-Arabiens rolle i borgerkrigen. De anti-saudiske følelser i Irak forklares som iransk manipulation, eller baseret på løse og usande rygter. Propaganda, intet andet. Intet andet.
Saddam Hussein var instrumentet der holdt shi'ismen nede i Irak og tilbage fra Iran. Med næsten hele verdens mere eller mindre stiltiende støtte angreb Irak et Iran, der stadig lå og skvulpede i revolutionens efterdønninger. Iraks største pengetank under krigen var Saudi-Arabien. Da Irak efter krigen stod med en overdimensioneret hær og en kolossal gæld til bl.a. Kuwait, mente Saddam at en invasion af kreditoren var den skæreste logik. Nu var instrumentet ved at komme ud af kontrol, så Saudi-Arabien var en nøglespiller i den første krig mellem USA og Irak.
Efter begge krige stod Saudi-Arabien med et ødelagt Irak og et udmattet Iran, og havde det egentlig meget godt. Men med nederlaget og de voldsomme tab til koalitionsstyrkerne i 1991 blev Ba'ath-partiets greb om det sydlige, shi'itiske Irak løsnet. Med den slagne irakiske hær i en kaotisk tilbagetrækning kom oprøret nærmest som en selvfølge, men da det var den CIA-ejede radio Voice of Free Iraq der opfordrede til oprøret, forventede oprørerne også amerikansk støtte.
Den kom aldrig. I bogen Occupation of Iraq: Winning the War, Losing the Peace, skriver tidligere regeringsmedlem Ali Allawi om hændelserne:
...SCIRI, in coordination with the Iranian Revolutionary Guards, controlled the entry of large-scale forces from bases in Iran. There was some infiltration into the border towns, especially Basra, where they helped to spread the notion that the uprising was Islamist. Pictures of Khomeini were distributed and banners demanding an Islamic republic were displayed. These created an erroneous impression that pro-Iranian groups controlled the uprising and that its success would considerably extend Iranian influence. This raised alarm bells in Arab capitals, particularly in Saudi Arabia, and played a large part in confirming the decision of the USA and its allies to refuse to give any support to the uprising.
Min fremhævning. SCIRI er den engelske forkortelse for Det Øverste Råds tidligere navn, "Det Øverste Råd for den Islamiske Revolution i Irak". Det er i dag det største shi'a-parti i Irak, og USAs allierede. Irans tilmed.
Men lad det nu ligge. Saudi-Arabien har det svært med shi'aer, og USAs drejning væk fra al-Qaeda og mod Iran som hovedfjenden det sidste år har måske noget med saudierne at gøre. På trods af, at de fleste 9/11 flykaprere var saudier, at Osama bin Laden er saudi, og at over 90% af alle amerikanske tab i Irak er til sunni-arabere, så fokuserer Bush-administrationen på Iran, og gør den skyldig i alt, der er gået galt. Ja, ikke at angribe Iran ville være ulogisk, for vi har sådan set været i krig siden 1979.
Galskab og bedrag.
Jeg er ikke så glad for Saudi-Arabien. Jeg ser en gruppe indflydelsesrige teokrater, der uden skrupler støtter en sunni-diktator så længe han holder shi'aere nede, og skulle det fejle, så hellere et land i blodigt anarki end en shi'a-kontrolleret stat. Nogen er måske ved at lugte lunten. Artiklen her er pro-saudi, og går i en stor bue udenom Saudi-Arabiens rolle i borgerkrigen. De anti-saudiske følelser i Irak forklares som iransk manipulation, eller baseret på løse og usande rygter. Propaganda, intet andet. Intet andet.
søndag den 24. juni 2007
De har godt fat
Jeg kan ikke lade den her glide væk. Wahid Petersen om Hizb ut-Tahrir:
"Vi skal ikke ignorere det faktum, at de har godt fat i mange unge mennesker og trækker mange af dem væk fra skidte miljøer."
Mennesker, der har det dårligt, er nemme for ekstremister at samle op og gøre til trofaste soldater. Nynazister i Østtyskland, Hamas i Palæstina, maoister i Nepal, fascister i mellemkrigstiden, evangelister og alkoholikere. Moses Hansen. Og så fremdeles.
Men, dialogen er et tegn på hvordan muslimer, der i grunden ikke har noget tilfælles, i Europa skubbes sammen på grund af ydre tryk. Fjern det ydre tryk, og de falder fra hinanden igen. Som sagt, så kan sådanne mennesker ikke eksistere uden modstand, den finder de så hos hinanden. Feminister, autonome, marxister, nationalister, islamister, jihadister, kommunister, irlandske/palæstinensiske/sudanesiske modstandsgrupper, protestanter, religion generelt. Samme gamle forbandede historie.
"Vi skal ikke ignorere det faktum, at de har godt fat i mange unge mennesker og trækker mange af dem væk fra skidte miljøer."
Mennesker, der har det dårligt, er nemme for ekstremister at samle op og gøre til trofaste soldater. Nynazister i Østtyskland, Hamas i Palæstina, maoister i Nepal, fascister i mellemkrigstiden, evangelister og alkoholikere. Moses Hansen. Og så fremdeles.
Men, dialogen er et tegn på hvordan muslimer, der i grunden ikke har noget tilfælles, i Europa skubbes sammen på grund af ydre tryk. Fjern det ydre tryk, og de falder fra hinanden igen. Som sagt, så kan sådanne mennesker ikke eksistere uden modstand, den finder de så hos hinanden. Feminister, autonome, marxister, nationalister, islamister, jihadister, kommunister, irlandske/palæstinensiske/sudanesiske modstandsgrupper, protestanter, religion generelt. Samme gamle forbandede historie.
lørdag den 9. juni 2007
Menneskefornuft mod Det Guddommelige
Uden kommentar.
Ah, jeg kan ikke nære mig. Det er mere vand på min ateistiske mølle. Det er sådanne ting der får mig til at tro, at europæiske konservative ikke ved i hvor høj grad USAs evangelister lever op til de værste klichéer, og at Bush-administrationen har gjort netop disse Sydens evangelister til sin vælgerbase. Det forklarer bl.a. de mange kandidater, som det amerikanske justitsministerium og andre føderale institutioner har taget fra Regent University. Det er et evangelistisk, 'bibeltro' jura-universitet, financieret af Pat Robertson, og rangeret i den laveste kategori (tier four). Det svarer til at lave landsholdet med spillere fra den sønderjyske lokalserie, fordi landstræneren selv er sønderjyde. Det landshold ville ikke vinde mange kampe.
Besynderligt at tale så meget om at redde den vestlige civilisation fra de primitive islamofascister, når man selv gør sit bedste for at rive fornuften, empiricismen og loven ned. Alle tre søjler, der bærer civilisationens hus.
Ah, jeg kan ikke nære mig. Det er mere vand på min ateistiske mølle. Det er sådanne ting der får mig til at tro, at europæiske konservative ikke ved i hvor høj grad USAs evangelister lever op til de værste klichéer, og at Bush-administrationen har gjort netop disse Sydens evangelister til sin vælgerbase. Det forklarer bl.a. de mange kandidater, som det amerikanske justitsministerium og andre føderale institutioner har taget fra Regent University. Det er et evangelistisk, 'bibeltro' jura-universitet, financieret af Pat Robertson, og rangeret i den laveste kategori (tier four). Det svarer til at lave landsholdet med spillere fra den sønderjyske lokalserie, fordi landstræneren selv er sønderjyde. Det landshold ville ikke vinde mange kampe.
Besynderligt at tale så meget om at redde den vestlige civilisation fra de primitive islamofascister, når man selv gør sit bedste for at rive fornuften, empiricismen og loven ned. Alle tre søjler, der bærer civilisationens hus.
lørdag den 2. juni 2007
Virkeligheden har slagside
Kommentar til denne artikel.
Jeg sad nærmest og ventede på den. Det er stadigt almindeligt blandt danske højreorienterede at se Washington Post og NY Times som venstredrejede, 'liberale'. Her Kurrild-Klitgaard fra Punditokraterne:
Det er med til at give en skævhed i formidlingen af amerikansk politik, økonomi og kultur, mener Peter Kurrild-Klitgaard, der sammenligner situationen med, hvis Danmark blev dækket i udlandet af artikler i Politiken for at give indtryk af et skandaleramt land.
At sætte WaPo og NY Times i bås med Politiken må være giftig tale for Seidenfaden, hvis han da har fulgt med. Begge aviser har den samme todelte redaktion som Berlingske: En nyhedsredaktion, som følger begivenhederne neutralt, og en meningsredaktion, der ignorerer nyhedsredaktionen. Både WaPo og NY Times støtter stadig Irakkrigen, og gjorde det fra starten af. Specielt WaPo har været et organ for de neokonservative. De to har bl.a. Charles Krauthammer, David Broder, Robert Novak, Fred Hiatt, Howard Kurtz, Tom Friedman, George Will og Maureen Dowd til at skrive for sig, alle stadigt solide støtter af invasionen, og mange stadig af præsidenten. Det ville svare til, at Politiken havde Lars Hedegaard som fast skribent, eller Berlingske havde Carsten Jensen. Og han holdt ikke længe.
Det, Kurrild-Klitgaard lider af, og mange som ham, er relativisme. Han opfatter WaPo og NY Times som venstreorienterede, fordi de står til venstre for Wall Street Journal. Men siden hvornår er det konservativt at gå ind for tortur (forstærkede afhøringsmetoder), afskaffelsen af habeas korpus, at tolerere ulovlige aflytninger og et galopperende føderalt budget? Siden hvornår er det venstreorienteret at støtte en højrefløjspræsident og lange ud efter hans kritikere, og det under en ubegrundet aggressionskrig? Hvis begreberne 'højre' og 'venstre' nogensinde drejede sig om andet end deres positioner i forhold til hinanden - f.eks. principper - kan de ikke længere beskrive hvad der er sket i USA de sidste seks år.
Relativisten forlanger tosidet dækning af alt, det ligger i hans natur. Artiklen siger:
Fremstillingen af USA og amerikanerne er hverken nuanceret eller troværdig, og den har politisk slagside til venstre.
Virkeligheden har politisk slagside til venstre. I øjeblikket. Objektivitet er ikke det samme som upartiskhed. Det bør alle journalister skrive sig bag øret, og mediekritikere ligeså. Det er en sygdom blandt journalister at give lige meget tid og plads til begge sider af sagen, uanset hvad sagen er. En journalist skal finde frem til sandheden om det, hun skriver om, og interviews er kun et værktøj blandt mange. De andre er at opsøge og checke kendsgerninger, og at krydse udsagn med hinanden, for at udelukke det modstridende og nå frem til en holdbar konklusion, som en anden privatdetektiv.
Forestil dig, at man laver en artikel om Jordens form, og at halvdelen af artiklen gav plads til argumenter for, at Jorden er flad. Eller en dokumentar om jødeudryddelserne, hvor Holocaust-benægtere fik halvdelen af tiden. Eller at intelligent design blev sidestillet med evolution som forklaring på livets skabelse.
Nej. Ikke her, ikke i fornuftens land. De absurditeter, som republikanerne har stået for de sidste 10 år, burde få danske konservative til at løbe skrigende bort. Desværre har Europa ikke alverden med ryggrad, hverken mod diktatorer i øst og syd-øst, eller mod løbsk amerikansk hysteri.
Jeg sad nærmest og ventede på den. Det er stadigt almindeligt blandt danske højreorienterede at se Washington Post og NY Times som venstredrejede, 'liberale'. Her Kurrild-Klitgaard fra Punditokraterne:
Det er med til at give en skævhed i formidlingen af amerikansk politik, økonomi og kultur, mener Peter Kurrild-Klitgaard, der sammenligner situationen med, hvis Danmark blev dækket i udlandet af artikler i Politiken for at give indtryk af et skandaleramt land.
At sætte WaPo og NY Times i bås med Politiken må være giftig tale for Seidenfaden, hvis han da har fulgt med. Begge aviser har den samme todelte redaktion som Berlingske: En nyhedsredaktion, som følger begivenhederne neutralt, og en meningsredaktion, der ignorerer nyhedsredaktionen. Både WaPo og NY Times støtter stadig Irakkrigen, og gjorde det fra starten af. Specielt WaPo har været et organ for de neokonservative. De to har bl.a. Charles Krauthammer, David Broder, Robert Novak, Fred Hiatt, Howard Kurtz, Tom Friedman, George Will og Maureen Dowd til at skrive for sig, alle stadigt solide støtter af invasionen, og mange stadig af præsidenten. Det ville svare til, at Politiken havde Lars Hedegaard som fast skribent, eller Berlingske havde Carsten Jensen. Og han holdt ikke længe.
Det, Kurrild-Klitgaard lider af, og mange som ham, er relativisme. Han opfatter WaPo og NY Times som venstreorienterede, fordi de står til venstre for Wall Street Journal. Men siden hvornår er det konservativt at gå ind for tortur (forstærkede afhøringsmetoder), afskaffelsen af habeas korpus, at tolerere ulovlige aflytninger og et galopperende føderalt budget? Siden hvornår er det venstreorienteret at støtte en højrefløjspræsident og lange ud efter hans kritikere, og det under en ubegrundet aggressionskrig? Hvis begreberne 'højre' og 'venstre' nogensinde drejede sig om andet end deres positioner i forhold til hinanden - f.eks. principper - kan de ikke længere beskrive hvad der er sket i USA de sidste seks år.
Relativisten forlanger tosidet dækning af alt, det ligger i hans natur. Artiklen siger:
Fremstillingen af USA og amerikanerne er hverken nuanceret eller troværdig, og den har politisk slagside til venstre.
Virkeligheden har politisk slagside til venstre. I øjeblikket. Objektivitet er ikke det samme som upartiskhed. Det bør alle journalister skrive sig bag øret, og mediekritikere ligeså. Det er en sygdom blandt journalister at give lige meget tid og plads til begge sider af sagen, uanset hvad sagen er. En journalist skal finde frem til sandheden om det, hun skriver om, og interviews er kun et værktøj blandt mange. De andre er at opsøge og checke kendsgerninger, og at krydse udsagn med hinanden, for at udelukke det modstridende og nå frem til en holdbar konklusion, som en anden privatdetektiv.
Forestil dig, at man laver en artikel om Jordens form, og at halvdelen af artiklen gav plads til argumenter for, at Jorden er flad. Eller en dokumentar om jødeudryddelserne, hvor Holocaust-benægtere fik halvdelen af tiden. Eller at intelligent design blev sidestillet med evolution som forklaring på livets skabelse.
Nej. Ikke her, ikke i fornuftens land. De absurditeter, som republikanerne har stået for de sidste 10 år, burde få danske konservative til at løbe skrigende bort. Desværre har Europa ikke alverden med ryggrad, hverken mod diktatorer i øst og syd-øst, eller mod løbsk amerikansk hysteri.
fredag den 25. maj 2007
Forviklingskomedie
Identitetspolitikken florerer. Civilisationskrigerne har kronede dage, og diskussionerne i det offentlige rum tager ud, hvor ingen før har været. Langt, langt ud.
Burkaer, for eksempel. Skønt burkaer stort set ikke bliver brugt i Danmark og Europa, forhindrer det ikke politikere og medier i at blæse det op til en sag. Så tydeligvis er der noget andet på færde her.
Eller islamiske lån. I jagten på en identitet, der hverken er kapitalistisk eller kommunistisk, finder økonomisk analfabetiske muslimer på en type lån, der ikke er forrentet, da det er haram. Selvfølgelig skal man stadig betale visse faste afdrag på visse faste tidspunkter, og disse afdrag kan muligvis justeres efter visse økonomiske markedsforhold, eller give en måske justerbar procentdel af investeringens omsætning eller fortjeneste til banken, men haram er det ikke.
Hvad det er, alt i alt, er identitetsmarkering. At tisse territoriet af, i en stadigt mere flydende og afysisk verden. Vesteuropas postmoderne ikke-identitet er blevet udfordret af muslimske indvandrere, der som en ny etnisk underklasse tiltrækkes af en black and proud tanke. Mellemøstens machosamfund er blevet ydmyget af en elendig lille jødisk stat gang på gang, og det gør ondt i hjertet på muskelmanden ikke at kunne få den op at stå.
Diskussion foregår på tværs af kontinenter og mentaliteter. Hvor Tariq Ramadan ser reformationen af islam indefra, og, i bedste Qaradawi-stil, vælger den blideste fortolkning indenfor traditionen, ser indfødte postkristne franskmænd en indvandrer, der ikke afsværger stening. Hvor Flemming Rose ser et slag mod muslimske fanatikere som var det Voltaire mod den katolske kirke, ser saudi-arabere en uforklarlig og dybt unødvendig fornærmelse.
Signalerne kan ikke undgå at blive misforstået i mindst en kultursfære. Det er en forviklingskomedie. Eller tragedie, om man vil.
Burkaer, for eksempel. Skønt burkaer stort set ikke bliver brugt i Danmark og Europa, forhindrer det ikke politikere og medier i at blæse det op til en sag. Så tydeligvis er der noget andet på færde her.
Eller islamiske lån. I jagten på en identitet, der hverken er kapitalistisk eller kommunistisk, finder økonomisk analfabetiske muslimer på en type lån, der ikke er forrentet, da det er haram. Selvfølgelig skal man stadig betale visse faste afdrag på visse faste tidspunkter, og disse afdrag kan muligvis justeres efter visse økonomiske markedsforhold, eller give en måske justerbar procentdel af investeringens omsætning eller fortjeneste til banken, men haram er det ikke.
Hvad det er, alt i alt, er identitetsmarkering. At tisse territoriet af, i en stadigt mere flydende og afysisk verden. Vesteuropas postmoderne ikke-identitet er blevet udfordret af muslimske indvandrere, der som en ny etnisk underklasse tiltrækkes af en black and proud tanke. Mellemøstens machosamfund er blevet ydmyget af en elendig lille jødisk stat gang på gang, og det gør ondt i hjertet på muskelmanden ikke at kunne få den op at stå.
Diskussion foregår på tværs af kontinenter og mentaliteter. Hvor Tariq Ramadan ser reformationen af islam indefra, og, i bedste Qaradawi-stil, vælger den blideste fortolkning indenfor traditionen, ser indfødte postkristne franskmænd en indvandrer, der ikke afsværger stening. Hvor Flemming Rose ser et slag mod muslimske fanatikere som var det Voltaire mod den katolske kirke, ser saudi-arabere en uforklarlig og dybt unødvendig fornærmelse.
Signalerne kan ikke undgå at blive misforstået i mindst en kultursfære. Det er en forviklingskomedie. Eller tragedie, om man vil.
Hallelujah
Pragtfuldt citat:
Men biskoppen har i to tilfælde undladt at benytte kvindelige præster i ritualet. For at sikre mangfoldigheden i den danske folkekirke, siger han.
Det er da dejligt, at folk er så mangfoldige, at nogle ikke kan tolerere hinanden.
Men biskoppen har i to tilfælde undladt at benytte kvindelige præster i ritualet. For at sikre mangfoldigheden i den danske folkekirke, siger han.
Det er da dejligt, at folk er så mangfoldige, at nogle ikke kan tolerere hinanden.
Abonner på:
Opslag (Atom)