Kortere Information

Nødvendigt angreb på Syrien

Selv hvis det var oprørere, der stod bag giftangrebet i Damaskus, bør Assad bombes som straf for ikke at holde bedre styr på sine kemiske våben. 

Apropos Assange: Stop EAW nu

Den Europæiske Arrestordre er en forfærdelig opfindelse, og ikke bare fordi den bliver brugt i et politisk hævntogt mod Assange. Det er et vanvittigt juridisk princip, at man kan blive udleveret for noget, der ikke er en forbrydelse i det udleverende land. Det er et fuldstændigt brud med demokratiets magt over eget lands lov. Så det er selvfølgelig indlysende, at det er EU, der går forrest i kampen mod demokratiet.

Forstyr ikke sikkerhedsboblen

Et godt ord.

The Olympic torch security team has tackled a young cyclist during the relay's Suffolk leg.

The Metropolitan Police told the BBC: "A male on a pedal cycle attempted to enter the security bubble around the torchbearer. The Met's torch security team prevented him from gaining access to the torchbearer causing the cyclist to fall from his bike. He immediately got back on his bike and left."

A spokesperson added: "Although there was no disruption to the relay, we'd like to remind people not to enter the security bubble, this is for their own safety as well as the torchbearer's - The Torch Relay is a moving convoy including vehicles."

Fin demonstration af britisk koldsind. (via)

Penge er magt; magt er ret

Folketinget har diskuteret Thor Mögers haveinvasionslov - at SKAT nu kan gå ind i folks haver og checke, om der foregår sort arbejde, hvis de kan se "tegn på professionelt arbejde". En god diskussion, der vender selvmodsigelserne på begge fløje. Det er ikke et simpelt spørgsmål: Hvorfor må SKAT gå ind i haven, men ikke huset? Hvorfor synes oppositionen, at Arbejdstilsynet godt må gå ind i haven, hvis SKAT ikke må?

Jeg går som regel ind for strikse borgerrettigheder. Men med SKAT bliver jeg blød i knæene, fordi det drejer sig om at checke noget med penge. Det er ligesom det med at stoppe folk i biler på gule plader. Penge er magt, og magt bestemmer, hvad der er ret og vrang. Hvis man ikke reelt checker, at reglerne for skat og moms følges, så får man et samfund med snyd og ulighed, og så kan man godt kysse borgerrettighederne farvel, jf. Grækenland, Rusland mm.

Spørgsmålet er måske i stedet, om det er fedt at indrette samfundet sådan, at haveinvasioner er nødvendige.

Der er rigeligt skidt at skovle

Sagen om drabet på Trayvor Martin er en påmindelse om, hvorfor sorte amerikanere generelt ikke ofrer megen tid på Obamas oversøiske menneskerettighedsbrud, og hvorfor nogle sorte er forbandede over al den opmærksomhed, som isolationsfængslingen af kridhvide Bradley Manning over Wikilækket fik: Den slags sker med sorte amerikanere hele tiden, og det giver sjældent overskrifter.

Lovløs i Det Vilde Vesten

Jeg har spekuleret over, hvorfor Glenn Greenwald er gået som katten om den varme grød om det emne, han egentlig skriver mest om: Amerikansk retlig dobbeltmoral. Greenwald er jurist og tænker som en jurist: Når der de jure ikke længere nogle grænser for, hvem USAs præsident kan befale henrettet, så kan alle henrettes efter præsidentens befaling. Og det er forfærdeligt. Men de facto er reglerne, at man kun kan blive henrettet uden retssag, hvis man er a. muslim, og b. bor i et muslimsk land.

Det hele ligger i stammetanken; at stammens love gælder for stammens medlemmer, og at folk uden for stammen er lovløse. Derfor gik folk herhjemme i ged over en, der fik konfiskeret 130.000 kr. af USA til cubanske cigarer - hvilken udåd! Men hvis det havde været en muslim, der havde forsøgt at købe - hvad ved jeg - koraner og krumsabler, så ville det være fint. Det er jo ikke fordi vi går i spåner over alle dem, der bliver slået ihjel i kølvandet på vores aktivistiske udenrigspolitik. I mindre grad er man også lovløs, hvis man er it-anarkist, nazi eller anden form for radikal. Man er bare udenfor, og derfor også uden for loven. Det er ikke noget, en ikke-jurist typisk forfærdes over, fordi man tror man ved, hvor grænsen går.

Derfor har jeg fået den kætterske tanke, at det, der sker, egentlig ikke er så vildt. Stammemoralske har mennesker været, lige så længe vi har eksisteret. Vi er altså ikke på vej ned i den totalitære afgrund, vi er halvvejs nede mellem mørket og lyset, hvor vi altid har været.

Jeg er ikke ironisk her. Dobbeltmoral er skidt, og jo mindre jo bedre. Men det er ikke verdens endeligt, hvis man ved hvilken stamme man tilhører. Endemålet er vel, at vi alle er med i den samme stamme. Imagine...

Artikel 130 og de et tusinde milliarder euro

Det vigtigste, der er sket i verdensøkonomien inden for de sidste to år, var ECBs beslutning over november til februar om at trykke 1.000 mia. euro og låne dem meget billigt ud til bankerne. Alligevel ønskede politikerne på det seneste EU-topmøde hinanden tillykke med, at den i bedste fald irrelevante finanspagt har afværget euroens krise.

Spiller politikerne blot deres rolle i en farce om demokratiet, eller er de ikke engang selv klar over, at de er med i et teaterstykke? Den eneste grund til, at Italien nu kan sælge sin gæld billigere, er at en brøkdel af de 1.000 mia. euro er lånt videre til staterne. Det har intet med pagten at gøre.

Artikel 130 fra Lissabon-traktaten cementerer, at centralbankerne skal holdes uden for politisk indflydelse. Vi hører desuden ofte centralbankdirektører som Bernstein og Draghi komme med politiserede meninger - senest Draghi om den europæiske 'sociale model':

"You know there was a time when (economist) Rudi Dornbusch used to say that the Europeans are so rich they can afford to pay everybody for not working. That’s gone."

En højreorienteret joke, som man ikke ville acceptere fra en departmentschef. Men fordi centralbankdirektøren står over demokratiet, så er det i orden.

En centralbank er en konservativ institution, som skal holde styr på pengemængderne og således sikre tilliden til valutaens værdi. Man vælger derfor en ældre, velklædt mand til direktør. Han skal udstråle troværdighed, sikkerhed og mådeholdenhed. Vi forventer at røgtes af den højre herre i habitten, som en streng lærer fra den sorte skole. Vi små mennesker har alligevel ikke forstand på penge og bruger altid flere end vi har. Så kommer far og giver os smæk og sætter os i skammekrogen. Det er kun godt; det er for vores egen skyld.

Teknokratiet marcherer videre, hen over demokratiet, og det er et højreorienteret teknokrati. Politik føres for kreditor, mod debitor, for arbejdsgiver, mod arbejdstager, stok frem for gulerod. Europas millioner af arbejdsløse er en af konsekvenserne, for et af målene er billigere arbejdskraft.

En variant af popsamfundet er, at middelklassen tror, at alle kan blive chefer, ligesom alle kan blive stjerner. Det er som i USA, hvor man nødigt vil hæve skatten på millionærer, for på et tidspunkt skal det jo nok lykkes for én selv. Jeg tror det er det, der er sket her.

Bad Romance

Noget tyder på, at Roskilde Kommune og Festival er korrupte og sammen træder på de små. Men de har givetvis handlet lovligt. Man kunne ændre loven, så...

Folkemordsbenægtelse

Information kan godt lide at være kontrære og trykke kontrære tænkeres tanker. I praksis betyder det fra neokonservative, selvforherligende pikhoveder som Hitchens, Kaplan og, igen, Bernard Henry-Levy. Så nu denne klumme om Frankrigs planlagte lov mod benægtelse af det armenske folkemord:

Kriminaliseringen af folkemordsbenægtelse betyder ikke, at den franske stat har gjort sig til dommer over historiens sandhed

Jo, det er præcis det, den gør. Præcis netop dette.

Loven mod folkemordsfornægtelse er ikke et af disse farlige tiltag, som åbner op for dusinvis, ja hundredvis af absurde reglementer, hvor tvivlsomme individer vil kodificere, hvad man har ret til at sige om Bartolomæus-nattens massakre på huguenotterne, om kolonialismen, om slaveriet, om undertrykkelsen af occitanerne eller andre menneskers religiøse ’helligdomme’. 

En lov er altid principiel. Hvis den ikke er det, så er den ikke en ordentlig lov.

Og her den store:

Dette er en lov om folkemord — punktum. Det er en lov, som straffer dem, der vil gentage et folkemord på det abstrakte plan ved at benægte det.Folkemord er, Gud være lovet, sjældne. I historien findes der kun tre af dem eller fire måske, hvis vi til folkemordet på armeniere, jøder og Rwandas tutsier også føjer Pol Pot-styrets tilintetgørelse af 1,7 millioner cambodjanere.

Skal disse tre eller fire folkemord sættes på niveau med resten, risikerer kriminaliseringen unægtelig at invitere til mere af den politiske korrekthed, som ønsker at indføre meningsløse historiske ’mindelove’.

Hold da kæft. Tre til fire folkemord i historien? Jeg foreslår Henry-Levy at konsultere i hvert fald Wikipedia, før han skriver noget igen, men bare ud fra hukommelsen: Stalins folkemord på volga-tyskere (m.m.) i USSR, indianerne i Amerika, alle på Tasmanien, alle succesfulde stammekrige siden tidernes morgen har involveret udryddelse af fjenden. Og ikke mindst Boskop-mennesket, som Cro Magnoner som os vist gjorde det helt af med. Jeg kan også henvise til Krigsnørden, som ved ca. en mia. gange mere om historiens virkelighed end Henry-Levy, men af samme grund aldrig vil få ørenlyd hos franske præsidenter:

...As the Anglos muscled in on them, North American tribes fought, negotiated or ran. The ones who fought lost. They won some battles along the way, but they were little tribes against the Anglos, the biggest and scariest tribe in the world. The ones who negotiated knew from the start that the stronger tribe always takes what it wants, sooner or later. The ones who ran faced the same old problem: the only places you could run to were already claimed by other tribes. The only solution, in the simple hard rules of primitive warfare, was to wipe out the other tribe.

That was how the Sioux decided to wipe out the Crow in 1860. The Sioux were fierce people. Don't believe that Kevin-Costner Dances-with-Wolves bullshit. The Sioux ate wolves for breakfast. They took what they wanted -- land, horses, slaves -- from anybody they could. But they were already beginning to realize they couldn't fight the white men. Basically, it was the Navajo vs. Ute story on a bigger scale: farmers always beat hunters in the long run, because they can feed so many more mouths. The nomadic, buffalo-hunting Sioux were some of the finest light irregular cavalry in the world -- Genghis Khan would've admired them. But they couldn't cope with the sheer numbers of white farmers overrunning the Sioux lands on the plains.

The Crow tribe's country, in Eastern Montana and Wyoming, was still beyond the range of the whites, so the Sioux decided to wipe out the Crow and take their land. The Sioux chief made a speech setting out the strategic goals of primitive warfare with classic simplicity:

"Today when the sun sets, there will be no more Absarokee [Crow] left! We will kill all their warriors and even the old men; we will save their young boys and raise them to become Dakota [Sioux] warriors, and we shall marry their wives and daughters to raise more warriors to fight the whites when they follow us to our new land."

Uden at vide bedre har Henry-Levy har med sit udsagn fjernet alle andre folkeudryddelser fra historien. Det er jo ironisk. Der er meget historisk ironi i omløb for tiden.

Fortæl, fortæl!

Det dejlige ved rigtige skandaler er, at de indblandede har brug for at fortælle det til andre. Det må være den bærende drivkraft i efterforskninger; at mennesker har brug for at fortælle. Det er ligesom News of the World eller James Comeys vidneudsagn om, hvordan Alberto Gonzales forsøgte at presse en syg og nær bevidstløs John Ashcroft til noget, som ikke engang John Ashcroft ville gå med til. Good times, good times.

Peter Loft, departementchefen i Skatteministeriet, skriver at han blandede sig i Thorning/Kinnock-sagen for at sikre sig, at alt gik rigtigt for sig. Sådan læser jeg ham. Og jeg køber ikke den forklaring, da det kun kan gå rigtigt for sig, hvis departementet ikke blander sig i regioncentrenes skattesager.

Sælg Fremtiden: Perspektiver i Nordsøolieaftalen

Dette:

Kritikken gik blandt andet på den særlige klausul i Nordsø-aftalen, som ville betyde, at Folketinget ikke ville kunne ændre på beskatningen uden at skulle kompensere Mærsk og de andre olieselskaber krone for krone. En klausul, som Radikale Venstre og VKO alligevel accepterede, og som i dag er en del af olieaftalen.

De Fornuftige Radikale er establissementets elskere og beskyttere. Jeg foreslår, at man siger, at aftalen ikke gælder, fordi embedsfolkene sjuskede med udformningen af loven. Så kan funktionærerne også tage en på frakken for Danmarks skyld. Man kunne måske også udbetale erstatningen, men samtidig lave en særskat, som kradser alle pengene hjem igen. Lad juristerne om det.

Men princippet! Man kan altså lave en aftale med en privat organisation og love erstatning, hvis fortjeneste går tabt som følge af, at aftalebetingelserne ændres i fremtiden. Det gør aftalen praktisk uopsigelig, hvis regningen bliver for stor. Her er et tænkt eksempel: Statsministeriet opretter 'Velfærd A/S'. Regeringen indgår aftale med Velfærd A/S om at drive samtlige velfærdstjenester, fra hospitaler til jobcentre. Selskabet sælges til private. Hvis højrefløjen siden skærer ned på velfærden, skal Velfærd A/S have erstatning for tabt fortjeneste. Velfærdsnedskæringer bliver umulige uden statsbankerot.

Ta daa. Velfærd for evigt.

Meningsløs grundlovsændring eller kup?

De fleste mennesker burde af økonomisk egeninteresse stemme til venstre, men mange gør det ikke pga. bæ som dette:

Regeringen har besluttet at nedsætte en kommission, der skal komme med et bud på en moderniseret version af Danmarks Riges Grundlov, som senest er blevet revideret i 1953. Og nu løfter de Radikale, Socialdemokraterne og SF sløret for sine ambitioner for en ny grundlov. De europæiske menneskerettigheder skal skrives ind i grundloven, kongehuset skal have en langt mindre central placering, der afspejler virkelighedens danske demokrati, og sproget skal være langt mere tidssvarende, foreslår de tre regeringspartier.

Dyrt og fuldstændigt unødvendigt, med mindre det er med den hensigt at føre politik via grundloven, og det er korrupt. Jeg er økonomisk godt til venstre, men jeg får selv røde knopper af sådan noget.

Der er selvfølgelig også denne mulighed, som professor i retsfilosofi Henrik Palmer Olsen lufter:

Hvad angår suverænitetsafgivelse og samarbejde med internationale organer gør grundloven det nemlig ret vanskeligt for politikerne at ændre noget. Der står i paragraf 20, at et lovforslag på det område ”kræver et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer.” Hvis ikke det lykkedes, skal det til folkeafstemning.

- Danmarks deltagelse i internationale organer har i vores verden i dag meget stor betydning. Verdenssamfundet bliver i stigende grad regeret af internationale organisationer. Derfor skal vi sikre, at vi har en rimelig procedure for de her ting, siger han.  

Ja, så kan vi endelig få afskaffet de besværlige folkeafstemninger om det ene og det andet, jf. vores nye statsminister:

"Hvorfor ikke vedtage paragrafændringer i enstemmighed - den nationale vetoret bevares med andre ord - og så anvende det direkte demokrati, folkeafstemningerne, dér, hvor de giver mest mening: i store spørgsmål, hvor der er et klart valg. F.eks. om man vil være med i fællesskabet eller ikke. Det skal naturligvis afgøres demokratisk, og det kan man så spørge befolkningerne om f.eks. hvert syvende eller hvert tiende år."

Ja, hvorfor ikke?

V for hvad er nu det?

3:23. Jeg bliver nødt til at se den film nu, Portman eller ej.

...men det er dejligt at se Greenwald komme i æteren.

Løsningen

Den seneste populisme fra DF, svar herpå fra Bertel Haarder:

»Er patienten akut syg, og kræves der øjeblikkelig indsats, er sygehuset forpligtet til at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, også i det tilfælde, hvor patientens afvisning ikke er rimeligt begrundet. Er det ikke muligt at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, og fastholder patienten sin afvisning, må patienten tilbydes akut viderevisitering til et andet sygehus«.

»Efter min opfattelse er den omstændighed, at en sundhedsperson bærer en hijab, ikke en rimelig begrundelse for at afvise behandling. Sygehuset er derfor ikke forpligtet til at ændre sin arbejdstilrettelæggelse i et sådant tilfælde, medmindre der er tale om akut sygdom, der kræver øjeblikkelig indsats. Derimod har patienten ret til at blive tilbudt henvisning til et andet sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg«.

Tørklædet er jo kun et muslimsk symbol, og man kan godt være muslim (og kvinde) uden at bære tørklæde. Hvis man ikke vil behandles af muslimsk sundhedspersonale, så er løsningen, at alle muslimer får syet en halvmåne på tøjet, så man let kan vælge dem fra. Vi skal jo have en gennemsigtigt offentligt system, og folk skal have mulighed for at se hvad der foregår.

Der kan jo være mange grunde til, at man ikke vil behandles af en særlig gruppe, så man bør ikke stoppe ved muslimer. Homoseksuelt sundhedspersonale kunne f.eks. få syet en lyserød trekant på tøjet (alternativt et regnbueflag, hvis de er af mere amerikansk sindelag). Der er også mange muslimer, som sikkert ikke vil behandles af jøder, så jøderne kan få en David-stjerne syet på tøjet.

Man bør faktisk lave en liste over de forskellige grupper, som folk evt. ikke vil røres ved: Ateister, kristne, DF'ere, ikke-muslimer, hvide, etc. Så kan man få alle symboler på tøjet - det er service!

Ok, to ting i tillæg til denne Godwin:

• DF er langt ud over det punkt, hvor de skader integrationen mere end de hjælper.
• Loven om frit sygehusvalg giver patienter ret til at diskriminere, udover at det spilder en masse penge, når der skal findes nyt personale, og folk skal flyttes fra det ene til det andet sted.

Det sidste kunne man gøre noget ved.

Test af den svenske offentlighed

Sveriges DN har lavet en lille test, der viser, at kun halvdelen af svenske myndigheder efterlever lovens krav om offentliggørelse. Forargelse!, men jeg kunne godt tænke mig, at det også kom frem, at der faktisk bruges en del tid og penge på at efterleve de her aktindsigtsanmodninger. Der kommer en ny dansk offentlighedslov snart, som Information har brugt en del tid på, men noget af den er, at myndigheder vil få ret til at afvise den slags anmodninger, hvis de vurderes at være 'uforholdsmæssigt bebyrdende' eller sådan noget. Den service betales jo i sidste ende af andre skatteborgere, og det er så lige, om den gennemsigtighed og de krav, den stiller til sagsbehandlingen, kan betale sig.

Ja, jeg arbejder i det offentlige, hvorfor spørger du?

Le raffinement!...la subtilité!

Toiletbomberen!

Ikke siden underbuksebomberen har vi stået over for så mægtig en fjende.

Ærligt talt: Terroreksperter og de liderlige medier kan kneppe deres egne røvhuller i laser med en rusten morgenstjerne. Også.

Leaks

Åbenbart afhænger Wikileaks' troværdighed af, om et kondom gik i stykker af sig selv.

Hvad ts siger

Jeg skal lige vende og dreje denne i hovedet: Christian IX's tilbud til Bismarck i 1864 om at lade Danmark indlemme i Det Tyske Forbund var et privat anliggende.

Kortere Morten Uhrskov

Jacob Mchangama igen

Det egentlige problem er, at jo flere muslimske indvandrere vi får, jo mindre frihed har man til at sige, at muslimer voldtager deres døtre.

---
1. Jo, folk holder igen med at kritisere islam, og mange fordi de er bange for gengældelser. Uhrskov er imidlertid ikke selv noget godt argument for at afskaffe racismeparagraffen. Men hvis det indebærer, at man uden frygt for retlige gengældelser kan kalde folk som ham for nogle skide racister, så er jeg med på den. Men det er vist en anden paragraf.

Dagens dumme spørgsmål

Hvorfor er det givet, at justitsministeren vælges fra regeringspartierne? Hvis justitsministeren er med i et parti, er der så ikke en interessekonflikt ved implementering af love i alle spørgsmål, som er politiske? Loven bør jo netop være uafhængig af politiske hensyn - det er helt grundlæggende - og det er svært at forestille sig, at et partimedlem ikke tænker på eget parti. I mine øjne er det vigtigere, at Justitsministeriet er politisk uafhængigt, end at Nationalbanken er. Kunne man forestille sig, at en aktiv politiker blev nationalbankdirektør? Vi skal vist helt tilbage til trediverne for at finde et eksempel.