En kritik af forskning som middel til bedre konkurrenceevne

En af plankerne i Danmark og EUs industripolitik er, at vi skal skabe økonomisk vækst og forbedre vores konkurrenceevne ved at "satse på forskning" - dvs. gøre det nemmere for virksomheder at forske og derved udvikle nye produkter, som de så kan tjene penge på at sælge til andre.

En tommelfingerregel i forskning om forskning er også, at man kan forvente et afkast på det dobbelte af et samfunds investeringer i forskning og udvikling. Derfor er en stor, stor del af EUs budget forskningsstøtte, derfor har vi forskerskatten, og det virker indtil videre.

Der er nogle hager ved dette - bl.a. BNP som mål for økonomiens sundhed, makroøkonomiens lære om handelsbalancens påvirkning af valutakursen og deraf, at man ikke kan leve af et eksportoverskud i længden - men jeg vil lige linke til denne kommentar på FT:

China takes a short-cut to power

(...) Western companies have had to disclose details of their technology in order to gain contracts and later had to compete against Chinese state-owned enterprises selling near-identical products. Westinghouse Electric, a US nuclear group, has just handed over 75,000 documents as part of a deal to build four advanced nuclear reactors in China.

(...) a pattern is developing. One company cedes its intellectual property to a Chinese SOE and then all of them are then squeezed to the margins of China’s domestic market, and face a new competitor.

None of this is accidental, or a case of over-eager SOEs crossing the line. China wants to transform from being the factory of the world to an advanced economy and is using its market power to take a short-cut by “digesting” others’ intellectual property. One State Council report called for the “absorption, assimilation and re-innovation of imported technologies”.

Det er en offentlig hemmelighed, at Kina skider på immaterialret, fordi de ikke har nogle af rettighederne, og de derfor ikke har nogen som helst fordel ved at overholde deres "internationale forpligtelser" - dvs. give os penge for at bruge vores teknologi.

Og hvorfor skulle de også det? Der er ingen gevinst for dem. Vi har set det samme i Brasilien, Indien og senest Grækenland (!), hvor Novo Nordisk og andre medicinfirmaer har måttet sluge "ulovlige" kopiprodukter eller lavere priser (i Indien er det lovligt at kopiere medicin fra andre lande uden videre - kæmpe industri). De sanktioner, der har været, er alt for svage til at gøre noget, og det er sgu lidt svært at forsvare moralsk, at fattige mennesker må dø, hvis de ikke har råd til at betale for licensrettigheder til vores piller, som faktisk koster en del at udvikle.
 
---

PS. Jeg er ved at blive godt træt af folk, der siger, at vi skal gøre ligesom Kina. Det hele går ud på billigere arbejdskraft, det er samme klassekamp i sidste ende, men fordi diskussionen om makroøkonomi herhjemme er så fattig, tror alle - og særligt de nærsynede virksomhedsledere - at vi bare skal indføre diktatur arbejde hårdere og gå senere på pension, så er den prut slået. Lad os først lige se, om Kina kan holde styr på inflationen.

Solidaritet på tværs af landegrænser & Grønland

De Sjældne Jordarter igen igen...

China has come under pressure for its refusal to budge on some of its questionable practices, such as maintaining a currency peg at an artificially low level relative to that of many of its major trade partners. China’s latest trial balloon is that it want to trade some free passes on this front for easier access to so called rare earths, on which is has a stranglehold.

- og:

A shortage of raw materials has become a systemic risk for the global economy, the European Union trade chief Karel De Gucht said. (...) To lessen Europe's dependence on foreign raw materials the EU should reopen existing mines and back rare earth operations in Greenland, a landmass that could harbour as much as 25 percent of the world's rare earth supplies, he said.

Den større pointe er ikke, at vi bør hade Kina for at opføre sig bøllet. Vi gør det samme, eller gjorde engang, før vi mere eller mindre holdt op med at tænke som nationer og i stedet internaliserede en økonomisk liberalisme, som reelt er en klasseklamp: rige mod ros. Et Vesten, hvor den formuende klasse har allieret sig på tværs af landegrænser, som socialisterne engang før 1. Verdenskrig drømte at arbejderklassen ville, og som arbejder hårdt på at nedbryde meningen med nationer og ledelse. Det kaldes globalisering, og det betyder lavere selskabsskatter, skattely og redningspakker til obligationsejere og aktieholdere. Se det her igen - det kaldes en fælles interesse på tværs af grænser:



Hvis der er et "vi", så er vi dumme, og Kina kloge. Der er ingen grund til at kalde Kina øgenavne; vi kan kun skyde skylden på os selv for at danse rundt som idioter om guldkalven og stemme på de politikere, vi gør. Lektien er, at dem med magt knepper dem uden magt. Det er fint; sådan er det. Vi kneppede Irak, de kunne bare have været stærkere. Hvis man har magt, så kan man være venner, men hvis man er en dørmåtte, vil folk også behandle én derefter. Det er derfor jeg er noget venstreorienteret efterhånden, for penge er magt, og det bliver man bare nødt til at tage hensyn til. Ellers bliver man kneppet af rige mennesker. Man kan bare se på hvordan Kinas fabriksejere behandler deres arbejdere.

Grønland...

Sinofobi

Lær ordet at kende før din nabo. Der skal nok komme en dansk wikiversion.