Atomkraft: Småt er godt

Som del i min stædige propaganda for atomkraft linker jeg hermed til et indlæg på The Oil Drum om små atomkraftværker.

Possibilities for Small Modular Nuclear Reactors?

(...) Though the "economy of scale" did not work for the first nuclear age, there is some evidence that a different economic rule did apply. That rule is what is often referred to as the experience curve. According to several detailed studies, it appears that when similar plants were built by the same organization, the follow-on plants cost less to build. According to a RAND Corporation study, "a doubling in the number of reactors [built by an architect-engineer] results in a 5 percent reduction in both construction time and capital cost."

Man siger, at større kraftværker er bedre. Men eksemplerne fra de forskellige megaprojekter rundt omkring viser, at de tit går langt over budgettet og tidsplanen, fordi de er svære at lave. Det kan godt være, at det fra en ideel model af et energinet er bedst med et par kæmpekraftværker i nærheden af de største byer. Men i praksis er det meget dyrt, og virksomheder har for længe siden lært lektien om gevinsterne ved masseproduktion.

Der er også en anden faktor: Hvis atomkraftværker gøres mindre, så vil folk nok ikke være så bange for dem. Jo større vindmøllerne bliver, jo mere upopulære bliver de.

Man kan finde alt på internettet

Pro-atomkraft-blogs.

Ligesom abort kan man gå ind for atomkraft uden at holde af det. Tror lidt det er derfor der er så lidt græsrodsstøtte.

Mission Accomplished

EU har lavet endnu en klimaaftale.

Calling the deal "historic", French President Nicholas Sarkozy said: "You will not find another continent that has given itself such binding rules."

"The objectives remain the same," he added. "Europeans can say: 'Look: We delivered. We did it.'"

Deliberately echoing the campaign slogan of US president-elect Barack Obama, European Commission President Jose Manuel Barroso told reporters: "We knew the world was watching us closely and they can now see that yes we can meet our targets, and yes you can too."

Så er den prut slået (prut er en drivhusgas). Nej, Sark og José, man skal faktisk gennemføre målene, før man kan sige, at "vi gjorde det". På den anden side kan en masse politikere bruge aftalen til at stive deres image af, samt se frem til en masse indirekte statsstøtte til industri af den ene eller anden slags. Vi gjorde det!

Grundlæggende: Ingen vil for alvor ofre noget for at afværge en teoretisk ulykke, uanset hvor solid teorien er, hvor stor ulykken vil være, og hvor godt data passer med teorien. Når vi rige europæere ikke kan, så kan fattige indere og kinesere slet ikke. Det eneste, der vil have en virkning, er, at alternativer til fossilt brændstof bliver nemmere og billigere at bruge. Atomkraft går ikke. Ikke fordi det er noget skidt - det er skam pragtfuldt - men fordi folk er bange for det. Det er en politisk virkelighed, man må tage til efterretning. Det kan ganske vist være, at man modtager mere bestråling fra en enkelt trans-atlantisk flyvning end en livstid i nærheden af et atomaffaldsdepot, men det er ligemeget, fordi Tjernobyl og atomkrig. Sådan er det.

Mere forskning. Meget mere.

Nukulær

The Citizen hænger i, jeg ligeså. Han siger:

Der lever en masse mennesker rundt omkring, der lever på steder, hvor det er totalt møghamrende utopisk at forestille sig, at man forsyner dem pr. langdistance med el produceret på et a-kraftværk.

Mange, for ikke at sige de fleste af dem, lever på steder, hvor man så rigeligt vil kunne producere energien decentralt via sol- og vindenergi. De mennesker har fortjent, at vi tager dem seriøst. At vi udvikler de teknologier, der skal til for at de kan hæve deres levestandard til noget, der bare minder om vores, uden at hæve deres CO2-forbrug tilsvarende. Og uden at det fordres, at nogen først bygger en infrastruktur til distribution af elektricitet, som hører et “gammelt” I-land til.

Hvis vi beslutter os for at satse hele butikken på a-kraft og fuldstændigt dropper udviklingen af de vedvarende energikilder, så beslutter vi os altså også for, at det rager os en papand, hvordan de vel omkring 4 milliarder mennesker, der ikke har adgang til vores energiforbrug, skal realisere en stigning i deres levestandard, der IKKE truer klodens velbefindende; hvis ellers man tager den såkaldt globale opvarmning for gode varer.

To modargumenter:

1. Jeg har aldrig sagt, at forskning i sol, vind og bølge er en dårlig idé, tværtimod. For at citere mit tre måneder gamle indlæg med titlen "Forsk lokalt, påvirk globalt":

Indtil forureningen lokalt bliver så slem, at man simpelthen er tvunget til at gøre noget ved den, så er der kun éen faktor, der bestemmer udviklingslandenes energikilder: Penge.

(...)

Det, verden har brug for, er fremskridt som de nyeste indenfor solcelleteknologi, der gør en solcellewatt omtrent fem-ti gange billigere. Det gør en forskel for hele verden. Og opvarmningen er - global.

Mit argument var, at det bedste Danmark kan gøre for verden, er at sætte milliarder af til forskning i energi. Det kan sagtens sameksistere med atomkraft.

2. Atomkraft er i høj grad en mulighed for de industrialiserede lande, der lige nu udleder over halvdelen af alle drivhusgasser i verden, hvorimod vedvarende energi ikke kan dække disses forbrug. Det er værd at tage med.

---

En sidste tilføjelse, vedr. uranforsyninger. IPCC - dem, hvis rapporter benægterne elsker at hade - udgav i 2007 en rapport (PDF) med denne lille godbid:

Even if the nuclear industry expands significantly, sufficient fuel is available for centuries.

Under antagelsen af at genbrug af atombrændslet bliver almindelig praksis. Som det i dag er i Frankrig.

Hr Atom slår igen

The Citizen svarer, jeg svarer.

Byg for min skyld gerne et atomkraftværk eller to; men lad være med at afskrive den vedvarende energi, og det er dér, jeg kan være lidt bange, hvis vi skulle vælge at satse på at være dækket af atomenergi om fx 20 år. Det vil sætte udviklingen af vind-, sol og bølgeenergi tilbage herhjemme, formentlig udradere hele industrien som sådan og tvinge den til USA.

Jeg kan ikke prioritere arbejdspladser frem for miljøet. Særligt ikke, når disse arbejdspladser er støttet i hoved og numse, samtidigt med at resten af landet fattes penge og arbejdskraft.

Hvis nogen for i øvrigt kunne finde ud af et samlet tal for hvor meget støtte vindkraftproduktion får, både direkte og indirekte, inkl. eksportstøtte, så vil jeg gerne høre fra dem. Indtil videre har jeg da fundet 228 millioner kroner i "tilskud til erhverv" under Transport- og Energiministeriet i Finansministeriets database, men hvor meget der går til Vestas på denne og andre konti kan jeg ikke sige. Gennemsigtigt er det ikke.

Atomkraft får støtte hvor det bliver bygget, fordi bygningsfasen er dyr og varer noget nær ti år, og ingen private vil sætte penge til i så mange år uden at få noget igen inden da. Men når skidtet så er bygget, så er energien ganske billig.

Støtte til forskning i vindkraft, derimod: Top dollar. Altid.

For så vidt angår det med lagringen og fremtidsteknologier - en termokande og en dypkoger er et godt udgangspunkt. Den skal bare bygges lidt større … det er vel den egentlige udfordring, men så svært kan det vel heller ikke være?

Faktisk gør man det allerede i Skagen. Hvis synet støder, så grav reservoiret ned. Så skal det bare isoleres bedre, vil jeg tro.

Det er en envejsproces: At lave el om til varme for at bruge den til fjernvarme er ikke det samme som en elbank, og man kan ikke bruge fjernvarme til at drive elturbiner. Varme skal være koncentreret for at man kan lave det om til andre energikilder, det skal mindst kunne varme vand op over 100 grader kogepunktet (trykkoger?).

Gør det attraktivt for folk at installere “personlige vindmøller/hjemmemøller” i størrelsesordenen 3-6 kW/h; det drejer sig mest om at tillade, at elmåleren må løbe baglæns i de perioder, hvor folk sender strøm ud på nettet, frem for at man skal installere en svinedyr separat elmåler til møllen.

Igen, lidt af en fremtidsteknologi, som alligevel ikke løser problemet med perioder med ustabilitet. Og dyr: Så vidt jeg har læst, så koster disse hjemmemøller fra 60.000 kr. og opefter. Men det er en teknologi, som folk i almindelighed måske har lettere ved at sluge end kæmpeturbiner, og man gør noget lignende i Storbritannien. I et kredsløb med husbatterier kunne det blive til noget.

De store vindmøllerne larmer? Så flyt dem ud på a’ hav.

Møgdyrt. Det er ikke bare dyrt at bygge til havs - og vedligeholde til havs - det er også et problem med afstanden: Den sluger strøm. For effektivitetens skyld skal kraftværker generelt bygges så tæt på behovet som muligt. Så en massiv satsning på havvindmølleparker skulle være i forbindelse med den førnævnte batterikonstruktion, som stadigt er på det teoretiske stadie (PDF).

Det kræver noget zonelovgivning, noget planarbejde der i langt højere grad trækker ting ned over hovedet på folk, end vi er vant til her til lands - men det kommer en håndfuld atomkraftværker den onde lynemig også til; de kan kun blive placeret gennem en lov vedtaget i Folketinget af et så godt som enstemmigt ting.

Så vil jeg sige, at hvis man alligevel har diktatorisk magt, så kan man lige så godt vælge den billige, gennemprøvede og ukomplicerede løsning - atomkraft - og bruge resten af pengene på dejlige ting som gammeldaws isvafler og sundhedsvæsenet. Men når grænsen for gennemførelsen af et CO2-neutralt energinet udgøres af formørkede vrangforestillinger om atomkraftens ulyksaligheder, så er min energi - ha - bedst brugt på at oplyse mine medmennesker.

Det kræver nogle politikere, der vil sætte sig igennem, trodse en storm af protester fra gud og hvem som helst og træffe nogle beslutninger, de ikke vinder mange stemmer på i dag.

Hold da op, hvor kan jeg ikke få øje på dem. Deri er vi 110 procent enige.

Amen to that.

Muppet labs - fremtiden i dag

Jeg er ikke en forbandet ingeniør, så tag hvad jeg skriver med et gran salt. Men når det drejer sig om at lave et miljøvenligt energinet, så kan jeg ikke acceptere at man regner fremtidsteknologier (PDF) med i nutiden. De tal for atomkraft, jeg hev frem i forrige indlæg, er baseret på nutidens teknologier. Idéen med vedvarende, men ustabile energikilder forbundet til batterier af en slags er fin, hvis nogle rent faktisk gad pege på et nulevende eksempel. Et, der fungerer, og er i brug.

Og så vil jeg gerne se effektivitetsgraden, og ekstrapolere frem til hvor mange gange flere vindmøller vi skulle have for at dække vores elforbrug, med og uden eldrevne biler. Jeg gætter på en syv-tolv gange så mange. Og nu alle problemerne med infralyd er ude at lufte, så tror jeg endda at atomkraft er mere realistisk at få igennem. Særligt, når folk finder ud af at det er billig el, ikke fylder mere i landskabet og øregangen end almindelige kulkraftværker, og er stabilt som bare fanden.

Jeg kunne lige så vel sige, at i fremtiden vil atomteknologi være endnu mere fantastisk end nu, på samme måde som kulindustrien taler om "rent kul" (en teknologi på forsøgsstadiet, der allerede nu viser sig at være temmeligt tvivlsom), og at vi derfor ikke bør skænke resten en tanke.

Det ville være bollocks. Som Illustreret Videnskab har bevist mange gange, så kommer de flyvende biler ikke af at man skriver at de vil. Så når Borgeren - som jeg holder meget af - skriver om atomkraftværker:

Dels taget det en evighed at bygge sådan et værk. Fra man rent faktisk beslutter sig til at gøre det gennem planfaser, projektering, udbud, byggeri etc. vel en 10-15 år.

Hvad gør vi i mellemtiden?

Dels så er problemet med alternativerne vind-, vand- og solenergi, at de jo bogstaveligt producerer, som vejret tilfældigvis teer sig. Men opgaven med at lagre energien fra energiholdige dage, så den kan bruges på energifattige dage - den må altså kunne løses. Man kunne fx begynde at forske rigtigt seriøst i det.

Så gør han faktisk det, at han fejer en eksisterende teknologi af banen til fordel for en ikke-eksisterende; nemlig at forbinde vindmøller med batterier. Og den falder jeg ikke for. Selv om det gerne tager ti år at bygge et atomkraftværk, så er vi garanteret at det vil virke som det gør i dag, samtidig med, at vi ingen garanti har for at problemerne med infralyd er pist væk, og at energiopbevaringsteknologi til den tid er blevet mere effektiv, så man måske kun skulle bruge fem gange så mange vindmøller som nu.

Et er, hvad der er politisk realistisk, og hverken atomkraft eller fem gange så mange vindmøller har lige nu en jordisk chance for at komme igennem. Men på et tidspunkt får vi lig på bordet, hvilket nok skal skabe lidt politisk bevægelse, og indtil da kan jeg lige så godt gøde jorden med lidt fakta og lidt sjov:

Up and atom!

Den atomkraftvenlige britiske regering har for nyligt udgivet en hvidbog (PDF) med beregninger af atomkraftens udledning af drivhusgasser fra vugge til grav, og inkluderer uranminering, konstruktion, drift og til sidst nedrivning. Bottom line:

The estimated full life cycle emissions from a nuclear power station (7-22gCO2/kWh) are equivalent to between 2 per cent. and 6 per cent. of those of a gas-fired station for every unit of electricity generated. These include all emissions from uranium processing, through construction and decommissioning to the management of radioactive waste.

Udregningerne går i øvrigt ikke ud fra at atombrændslet bliver genbrugt, sådan som det sker i Frankrig. De går også ud fra at maskinerne til minedriften drives af fossile brændstoffer, ikke elektricitet. Igen; det største problem med vind- og solkraft er ikke prisen - det kunne vi nok overleve - men ustabiliteten. Atomkraft har ikke sådanne problemer. Det betyder ikke at man ikke skal effektivisere økonomien via en CO2-skat, det har altid været en god idé. Men det alene er ikke nok, og ingen bør påstå at man ikke kan gøre begge dele.


(via Wired via Politiken. Og jeg vil ikke høre noget om Mr Burns.)

Peak-a-boo

Saudi-Arabien er vist ved at løbe tør (via Newshoggers):

Saudi Arabia's King Abdullah said he had ordered some new oil discoveries left untapped to preserve oil wealth in the world's top exporter for future generations…

"When there were some new finds, I told them, 'no, leave it in the ground, with grace from god, our children need it'," King Abdullah said…

Naturligvis vil de ikke sætte produktionen i vejret: Fra nu af gælder det kun om at få så meget som muligt ud af det, der er tilbage.

Løsningen (for os) er elektriske biler og atomkraft, hvor den overskydende strøm om natten bruges til at genoplade bilerne. Man kan selvfølgelig også bare bruge kul, hvis man ser bort fra miljøet. Det er nok også det, der vil ske, det er det billigste. Suk osv.

Good on ya mate

Storbritannien erstatter sine gamle atomkraftværker med nye. Greenpeace & Co. brokker sig over økonomien - som om det nogensinde var deres fokus. For det billigste er stadig fossile brændstoffer. Men det vil de jo heller ikke have. Man skulle jo næsten tro det er et stråmandsargument, da grøn energi pt. er dyrere end atomkraft, og så ustabilt, at det maksimalt ikke kan dække mere end 8-10% af elektricitetsforbruget, som i sig selv kun udgør nær 20% af den totale drivhusgasudledning. Deraf den 4% reduktion ved atomkraft, som Greenpeace har regnet sig frem til.

Der er brug for energi nu, og vi kan ikke fyre med forskning. Det eneste alternativ til atomkraft er kul eller gas. Vælg selv.

Kärnkraftpropaganda

Folkpartiets Carl B. Hamilton

anser att det skulle bli ”otroligt tufft” för Sverige att klara målen om minskade koldioxidutsläpp helt utan svensk kärnkraft.

Ja. Man skal jo have noget i stedet. Sveriges kuldioxid-udslip er på højde med Danmarks, på trods af en 1,7 gange større befolkning. De er velsignet med vandkraft, som udgør over halvdelen af el-produktionen, og af resten er 80% atomkraft. Den er svær at slå, og gør målet om en oliefri økonomi knap så imponerende.

Frygten for atomkraft, jeg fatter den stadig ikke helt. Jeg tænker, at venstrefløjens afsmag for en så CO2-neutral teknologi må have rod i modstanden mod atomvåben, og at man generelt blander de to ting sammen: Køletårne er ligeså meget et symbol på død og ødelæggelse som en paddehattesky. Deraf Tysklands modstand (post-WWII pacifister) og ikke Frankrig (selvhævdende gaullister).

Ja, for fanden.

Og mange andre bandeord unfit for print. Politiken brokker sig over at Storbritannien og Frankrig vil tælle atomkraft som ren energi. Hvilket det er.

Det er den værste side af de grønne: Man vil have perfekte løsninger, eller intet andet. Så vi får intet andet. I en tid hvor den globale opvarmning får Nordpolens permafrost til at forsvinde som dug for solen (og med dejlig olie/gas neden under), hvor accelereret ørkenspredning og oversvømmelser truer med kolossale menneskevandringskrige, insisterer de grønne på at en klump radioaktivt affald, der måske kan give problemer for fremtidige generationer, er lige så slemt.

De onanerer foran spejlet.