Gah!

Det er ikke magtspillet som sådan i international politik, der generer mig, men det utrolige hykleri. Det burde være åbenlyst, at spillet om Ukraine og Syrien drejer sig om magt uden nogen højere moral, men alligevel!...så skal medierne partout slå følge med magthaverne og udråbe snart den ene, snart den anden leder af vestblokkens modstandere til Årets Hitler. Og man gør moral og etik til de vigtigste våben i arsenalet, midler til målet om magt. Det er så perverst at se og høre, og kreperende at se og høre påvirke ens medmennesker.

Fodnote til Ukraine

Vice President Joe Biden’s youngest son Hunter Biden has joined the board of directors of Ukraine’s largest oil company at a time that the U.S. is urging Ukraine to develop energy independence from Russia and just days after the vice president visited Ukraine.

Af fulde børn og sandheden skal man høre Lykketoft

(...min tosidede tennisalbue kan rende mig...)

Lykketoft er tidligere kommet galt af sted med at sige sandheden. Her er han igen, i kontekst af forslag fra én fra V og én fra S om at putte politikere i kommissioner:

»Problemet ved at lukke politikere ind i regeringsnedsatte kommissioner er, at man kan frygte, at forslagenes troværdighed svækkes, fordi de måske kommer til at lugte af politiske kompromiser,« siger Haarder.

Men det mener Lykketoft ikke, man skal frygte:

»Jeg forstår godt bekymringen, men man skal jo huske på, at der heller ikke findes uafhængige eksperter, og desuden er kommissionerne også allerede besat af interessenter med en klar politisk dagsorden«.

Okee dokee. Det vil jeg huske på, næste gang nogen henviser til en kommissionsrapport.

Kortere Information

Nødvendigt angreb på Syrien

Selv hvis det var oprørere, der stod bag giftangrebet i Damaskus, bør Assad bombes som straf for ikke at holde bedre styr på sine kemiske våben. 

Mission accomplished: Flere fattige i Danmark

Via /ritzau/:

 Mange af de tusindvis af danskere, der faldt ud af dagpengesystemet i årets første halvdel, er langt fra et liv som lønmodtagere. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ifølge Jyllands-Posten.

Blandt de godt 18.000 personer, der mistede dagpengene fra januar til maj, var det færre end hver tiende - 8,9 procent - der fandt et ordinært arbejde umiddelbart efter.

Og noget tyder på, at de heller ikke får lettere ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet, når der er gået noget tid. Faktisk tværtimod. Ud af de 5072, der løb tør for dagpenge i januar, var kun 5,9 procent lønmodtagere efter fire måneder.

Ja, det viser sig, at det er langt sværere at finde arbejde i en dyb recession, end når økonomien går godt.

Man skal være seriøst dum for at tro andet. Men det er det, som næsten samtlige folketingspolitikere og bankøkonomer har troet i et pænt stykke tid nu.

Med mindre de er onde - dvs. ønsker at trykke løn ved at skabe flere fattige arbejdsløse for at imødegå et ikke-eksisterende konkurrenceevneproblem qua Danmarks meget høje udlandshandelsoverskud, som f.eks. R's arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq kom til at sige.

Intet overdrevet eller ulødigt i at kalde dem for røvhuller med hjerner af lort...

Et ærligt spørgsmål

Er den her JP-leder ironisk?

...det [kan] se ud, som om de stramme spareprogrammer, som den europæiske trojka EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond har pålagt [Sydeuropa] har en vis virkning på den totale arbejdsløshed.

Ja, arbejdsløsheden er gået gevaldigt i vejret?...

Der er kun én løsning, og den har magtes- og viljeløse europæiske politikere nu uden resultat diskuteret i årevis. Der skal skabes vækst. Men der bliver ikke skabt vækst. (...)

Så lad os med forhåbning se frem til, at optagelsen af Litauen i euroland om kun et halvt år, vil give Europa det spark bagi, som er nødvendigt. (...)

Her har vi et land, som ifølge EU har en stabil økonomi og et solidt finansielt system. Lige præcis, hvad masser af lande i Sydeuropa mangler. Et land, som investorerne vil synes om. Og det kan der næppe herske tvivl om, for samtidig med optagelsen i EU får Litauen nye skattelove, som vil gøre det særdeles attraktivt at placere penge her.

De nye skattelove vil gøre det muligt ikke blot at parkere penge i Litauen til gode renter, men også til lavpris at flytte dem videre til skattely som Cayman Islands, og det vil ikke mindst tiltale de russiske investorer, som fik en blodig næse i Cypern.

Så tillykke til EU. Cypern er ude af billedet. Men med Litauen har EU fået et nyt skatteparadis. Og er der noget, som EU trænger til lige nu, så er det at have et attraktivt ferie- og skatteparadis, som kan tiltrække de internationale investorer. Man kunne selvfølgelig få den tanke, at Litauen med tiden vil ende som Cypern, og at det i længden vil destabilisere den europæiske økonomi yderligere. Men skam få den, som i sommervarmen gør sig sådanne dystre tanker.

Europa får vækst ved at få Litauen som erstatning for Cypern, så rige russere kan kanalisere penge herigennem til Cayman Islands?

Er det ironi? Jeg tror det ikke, men nogen gange kan det være svært at finde ud af.

Af en eller anden grund ligner højrefløjens diskurs om økonomi og Afghanistan lidt hinanden, idet begge fremlægger et stærkt alternativ til virkeligheden.

And there you have it

Berlingskes leder i dag:

Spørgsmålet, om den danske Afghanistan-indsats har været omkostningerne værd, er svært at komme udenom. Men det er forkert at stille og umuligt at besvare.

Hvad Carsten Jensen siger

 – Hvordan sikrer vi os klarhed om mål og opfyldelse af dem på internationale operationer?

»En god ide er at begynde med at finde ud af, hvor det land, vi har en uimodståelig trang til at fladbombe, ligger på verdenskortet, hvilket sprog de taler, hvilken historie de har gennemlevet, om det eventuelt er en borgerkrig, vi er på vej til at blande os i, og hvilken af parterne vi har lyst til at støtte, før vi bilder os ind, at analfabetiske krigsherrer og narkobaroner er vores bedste alliancepartnere i kampen for demokrati, kvinders rettigheder og højere uddannelse til alle, sådan som vi gjorde det i Afghanistan.«

»Vi kunne med andre ord begynde med at bruge hovedet til at udtænke andet end kyniske rænker, der skal skaffe vore førende lystløgnere stillinger i Bruxelles og Washington. Der må være større udfordringer for dansk udenrigspolitik end at finde ud af, hvordan man bedst binder snørebåndene på Pentagons kampstøvler.«

Læs endelig det hele.

Zenia Stampe har ikke ret i, at strategien i Afghanistan har været forkert

Fra Det Radikale Venstres forsvarsordfører Zenia Stampe:

»Vi mente fra starten, at vi var i stand til at gå ud og fjerne al-Qaeda og Taleban fuldstændigt og derefter gå i gang med at uddanne afghanerne til at overtage sikkerheden i landet. Det, mener jeg, var en fejl. Pointen i min kritik er, at den strategi, vi har haft de efterfølgende år, er rigtig, og at vi skulle have været inde på den bane noget tidligere.«

Lådne, rådne nosser. Der har ikke været noget som helst rigtigt ved strategien i Afghanistan, hverken først eller sidst. Man har givetvis opnået små, isolerede sejre - der er sikkert malet mange skoler - som soldaterne kan knuge til sig i efterlivet som bevis på, at det nyttede, selv om Afghanistan i dag efter tolv års krig er en kæmpe lortekage og vil blive endnu værre, når USA trækker sig helt ud.

Krigen var forkert. Det her burde hun have sagt:

Det var en fejl i det hele taget at gå ind i Afghanistan, fordi vi aldrig kunne holde landet mod dets egen befolkning, og vi ikke kunne lave befolkningen om til skandinavere. Så hvis grundene til krigen var stolthed, hævn og hævdelse, kunne man have bombet i stedet for at invadere. Målet skulle ikke have været at nedkæmpe al-Qaeda eller talibanerne, men blot vise flaget. Terror skal bekæmpes med civile midler, og krig som middel mod terrorisme er en militaristisk løgn af de store.

At hun ikke har turdet sige dette har åbnet for angreb på hendes ulogiske synspunkt om, at man skulle have haft fokus på uddannelse fra starten, hvilket naturligvis ikke lade sig gøre, før militæret har fået kontrol med lortet.

Stampes forsigtige udmelding om, at måske er der begået fejl i krigens strategi, har dog fået fascisterne op af hullerne, både hos det civile heppekor og soldaterne. Her fra Konservativ Ungdoms stormtroppeformand:

Det er mangel på respekt, når den radikale forsvarsordfører, Zenia Stampe (R), siger til Berlingske, at danske soldater blev sendt på en forkert mission i Afghanistan. Det mener Konservativ Ungdom (KU), der kalder synspunktet for »usympatisk og usmageligt«.

»Jeg forstår simpelthen ikke, hvad de Radikale mener, de opnår, ved at åbne for den her debat. De pisser de mange udsendte soldater, som har ofret deres liv og lemmer for Danmark, op og ned ad ryggen med den her udmelding«, siger landsformand Kristoffer Beck i en skriftlig kommentar.

De stakkels, stakkels soldater, der må og skal forsikres om, at deres arme og ben blev ofret for et godt formål. Det blev de da også: Takket være de døde danskere er Anders Fogh generalsekretær i NATO. Det må da være ca. 50 danske liv værd?

Jeg er ligeglad. Hvis nogen mener, at en så forsigtig kritik af en så katastrofalt dårligt ført krig ikke kan tillades, er de fascister, uanset om de er civile eller soldater. Knep dem med en AK. De gør bare deres til, at vi skal til et nyt Afghanistan lige om lidt.

De danske soldater kan godt spænde hjelmene. Selv om de sidste danske infanterister – fodsoldaterne – de kommende uger forlader Afghanistan, må soldaterne indstille sig på, at geværpiben forbliver varm. Et bredt flertal vil snart sende soldaterne i krig igen eller på en ny, krævende opgave ude i verden.

Der er jo ikke nogen, der har sagt, at det gik dårligt i Afghanistan, vel?

Fandens idioter.

Spies gonna spy

Jeg tror ikke, at særligt mange er overrasket over, at USA spionerer mod EU. Det overraskende er, hvor langt de er gået. Men USAs vildtvoksende efterretningsvæsen måtte i sidste ende også gå ud over de høje herrer i Bruxelles.

Det er misforholdet mellem spionagens udbytte og den krise, der ville komme ved afsløring, som viser, hvor langt pendulet er svunget fra udenrigspolitisk omtanke til spionage for spionagens skyld. Med andre ord har jeg svært ved at se, at så omfattende spionage skulle være den diplomatiske risiko værd.

F.eks. er det også blevet afsløret, at Storbritannien volds-aflyttede et G20-møde, som blev holdt i London. Altså: Et G8-møde er i forvejen en trist affære, hvor udkommet gerne er tomme erklæringer og løfter om at mødes igen. G20 i endnu højere grad. Så hvorfor lave falske webcaféer (4real?) for at høre, hvor de forskellige lande stod i forhold til hvilken tom erklæring?

Det er et kæmpe spionapparat, som tromler resten ned.

Det hører også med, at noget i stil med 70% af budgettet går til private firmaer. Det er for alvor et overvågnings-industrielt kompleks.

Det vil også virke tilbage på mentaliteten hos staten. Spioner har det med at være mistænksomme, og jo mere spionage og overvågning fylder i staten, jo mere vil den gå ud fra, at folk har noget at skjule. De, der er uskyldige, har intet at frygte - men hvem siger, at du, som er uskyldig i dag, også er uskyldig i morgen?

Mirakelnedskæringer

Berlingske har startet en artikelserie om "det baltiske mirakel", som går ud på, at hårde nedskæringer har forvandlet særligt Estland, men også Letland og Litauen til de bedste i EU. Argumenterne er, at deres økonomier vokser, at de er kommet med i euroen, og at den offentlige gæld er lav.

Hvad du bør vide

1. De tre lande blev ramt meget hårdt af finanskrisen, med voldsomme dyk i det økonomiske produkt. Det er normalt, at man har høj vækst efter sådan en omgang. Det skete også for USA under Depressionen, men det betød sgu ikke, at det gik godt i USA under Depressionen. Og i modsætning til dagens USA har de baltiske lande endnu ikke genvundet det, de har tabt.

2. Arbejdsløsheden for Estland, Letland og Litauen er på hhv. 8.7, 12.3 og 12,5 %. Jeg har svært ved at se succésen. Man kan sammenligne med Island, et andet lille land, der også blev ramt meget hårdt og foretog nedskæringer. Men Island havde sin egen valuta, som faldt drastisk og ad denne vej forbedrede den skide konkurrenceevne. De har i dag en arbejdsløshed på 5.6 %. De baltiske lande havde endda den fordel, at deres lønniveau var betydeligt lavere end EUs gennemsnit ved krisens udbrud, så de skulle ikke gennem en lang og fantastisk smertefuld 'korrektion' af niveauet som Grækenland.

3. De baltiske lande har haft massiv udvandring af folk, der søger lykken andetsteds. Win!

4. En lav offentlig gæld er ikke en økonomisk succés. Det er i stedet rigdom og velstand, som de fleste tager del i. Økonomien har ikke gavn af lav offentlig gæld, med mindre det er et middel til flertallets rigdom - men det er jo en stor diskussion, om det er sådan det hænger sammen. Så det succéskriterie siger mere om forfatterens emotionelle præferencer, end om økonomien er en succés.

5. Det samme gælder medlemskab af euroen. Det er et politisk succéskriterie, ikke et økonomisk. Se igen på Island (Polen kan også bruges), som har klaret sig bedre i høj grad fordi de er udenfor euroen.

6. De baltiske lande er små lande, hvor meget af efterspørgslen kommer fra udlandet. Så egne nedskæringer påvirker ikke efterspørgslen så meget som i større lande. IMF står fast på sit estimat om, at nedskæringer på 1% af BNP i krisetider gennemsnitligt vil skrumpe økonomien med 1,5%.

Martin Wolf i FT for mere.

Krig er Fred - "just to keep fighting"

Fra FT:

The UK is poised to ship arms to some rebel factions in Syria as soon as this summer if a planned peace conference in Geneva this month fails to make significant progress, according to British officials. (...)

Britain’s Foreign Office insists that no final decision on whether to arm the rebels has yet been made. But a senior UK diplomat told the Financial Times that Britain could be in a position to arm the rebels this summer if, as many expect, the planned peace conference in Geneva fails to make headway.

“The precise timing has not yet been finalised and no decision has yet been taken. But we are likely to be ... shipping arms to the rebels by August,” the official said.

“What I expect is that over the next two or three months western powers will move low-grade arms supplies in bulk to the rebels. The rebels need ammunition, and a lot of it, just to keep fighting.”

Kan vi være enige om dette:

1. Syrere blev ikke slået ihjel i større tal før borgerkrigen.
2. Det er den syriske borgerkrig, der slår syrere ihjel.
3. Hvis en side i borgerkrigen taber, er borgerkrigen slut.
4. Hvis borgerkrigen er slut, slår den ikke flere syrere ihjel.
5. Hvis man forhindrer, at en side taber, forhindrer man også, at borgerkrigen slutter.
6. Hvis man forhindrer, at borgerkrigen slutter, får man flere syrere slået ihjel.

- Så hvis oprørerne har brug for ammunition blot for at blive ved med at kæmpe - "just to keep fighting" - så lad dog være med at give dem det. Hvis altså formålet er at forhindre lidelse og død, og ikke har noget at gøre med en stedfortræderkrig mod Iran.

Hvis man tror, at al-Assad er et monster, som vil slå mange flere ihjel, hvis han vinder, så ja. Men det tror jeg ikke.

...12,2...

BBC:

Unemployment in the eurozone has reached another record high, according to official figures.

The seasonally-adjusted rate for April was 12.2%, up from 12.1% the month before.

An extra 95,000 people were out of work in the 17 countries that use the euro, taking the total to 19.38 million.

Opsvinget er lige om hjørnet, som man kan se på eurostats graf over arbejdsløshed 2000-2013:

Bo Lidegaard kæmper sig ud af forvirringen

Jeg er begyndt at småhade Politikens udenrigsaktivistiske chefredaktør. Han er tidligt slået ind på linjen, at Assad er ond, så nu må han begrunde alt, der ikke stemmer med den fortolkning, med at Assad er superond.

Ergo er der ekstremistiske oprørere, fordi Assad har fremelsket dem, og ikke fordi oprøret består af Det Omrejsende Cirkus Jihad:

[Assads] del og hersk-strategi, hvor regimet aktivt og effektivt puster til etniske og religiøse modsætninger og bevidst søger at styrke de mest radikale dele af oprøret, virker efter hensigten.

Ergo er borgerkrigen sekterisk, fordi Assad har fremprovokeret det, og ikke fordi religiøst ekstremistiske oprørere anser andre sekter og religioner for kættere og hedninge.

Assads voldsstrategi virker også i forhold til hans eget bagland, ikke mindst blandt alawitterne og de kristne syrere, hvoraf stadig flere frygter for deres skæbne, hvis oprøret vinder.

Med sin uhæmmede brug af vold mod civile har Assad taget hele sit eget bagland som gidsel i et ubønhørligt opgør, hvor der er grund til at frygte, at nederlag betyder udslettelse. 

Krig nu vil således også være for at dæmme op for ekstremisterne, og mange i den "offentlige opinion" - dvs. lederskribenter som Lidegaard - er helt enige heri:

Når mange i Europa alligevel mener, vi skal handle – nu – er det for at dæmme op for de velbevæbnede islamistiske gruppers fremmarch.

Lidegaard mener dog ikke længere, at der "skal handles", men forhandles. Assad kan imidlertid ikke forblive præsident...

Ikke fordi præsident Assad kan eller bør spille en rolle i Syriens fremtid – men fordi en aftale om hans regimes afvikling er så langt at foretrække for en afgørelse på slagmarken.

...selv om han ifølge Lidegaard ikke "har nogen vej tilbage"...

Præsident Assad har for længst passeret det punkt, hvor der for ham personligt og hans regime er nogen vej tilbage.

Og forhandlingerne skal starte uden forhåndsbetingelser for at lykkes...

Skal det lykkes, må alle parter inddrages – og uden forhåndsbetingelser, der gør et kompromis umuligt. Hvor tungt det end forekommer, må der ved forhandlingsbordet være plads til alle sider i konflikten – herunder også Iran og Assads regime.

Forklar mig, Lidegaard: Hvordan er "ingen fremtid med Assad" ikke en forhåndsbetingelse, når Assad ikke har nogen vej tilbage? Hvordan er det ikke den mest blokerende forhåndsbetingelse, når man for at forhandle med et diktatur kræver, at diktatoren går af?

Og han var højtstående embedsmand i Udenrigsministeriet...

Irak, Syrien

Irak er blevet værre.



Jeg tror, at der er en betydelig vekselvirkning med borgerkrigen i Syrien. Fra Reuters:

The most feared and effective rebel group battling President Bashar al-Assad, the Islamist Nusra Front, is being eclipsed by a more radical jihadi force whose aims go far beyond overthrowing the Syrian leader.

Al Qaeda's Iraq-based wing, which nurtured Nusra in the early stages of the rebellion against Assad, has moved in and sidelined the organization, Nusra sources and other rebels say.

Al Qaeda in Iraq includes thousands of foreign fighters whose ultimate goal is not toppling Assad but the anti-Western jihad of al Qaeda leader Ayman al-Zawahri - a shift which could extend Syria's conflict well beyond any political accord between Assad and his foes. The fighting has already cost 90,000 lives.

Sandsynligvis er grænsen mellem Syrien og Irak så godt som ubevogtet, eller snarere i hænderne på sunni-militser af den ene og anden slags. Bomberne, der nu sprænger i Irak, kan være affødt af al den ammunition, som Saudi-Arabien og Qatar fodrer oprørerne med.

Og mange politikere mener, at vi bør gå ind på Al-Qaeda-i-Iraks side mod Assad; de er bare ikke klar over hvad der foregår. Alternativt ser de Iran som en større trussel end sunni-fanatikere, og fordi Syrien er allieret med Iran, skal Syrien ned med nakken. Det er Israels prisme, deraf israelske bombetogter over Syrien og seminarer arrangeret af den israelske lobby i DC med deltagelse af Den Frie Syriske Hær.

...12,1...

BBC:

Unemployment in the eurozone has surged to a fresh record high, while inflation has fallen to a three-year low, boosting expectations that the European Central Bank will cut interest rates.

Unemployment in the 17 countries using the euro hit 12.1% in March, up from February's 12%, according to official figures from Eurostat.

Til oplysning

The Colbert Report
Get More: Colbert Report Full Episodes,Political Humor & Satire Blog,Video Archive

Vors lederer r gode til økenemi!11!

Om vækstpakken:

På de danske virksomheder vil man formentlig juble over, at selskabsskatten sættes ned fra 25 til 22 procent.

Men også de danske lønmodtager kommer til at strække armene i vejret, forventer regeringen og de borgerlige partier, som onsdag aften blev enige om anden del af vækstplanen.

Lettelsen af selskabsskat koster 4,25 milliarder kroner årligt fra 2016, og den lavere skattebyrde vil betyde, at selskaberne får mulighed for at investere i flere og bedre maskiner, mener aftaleparterne.

Det betyder, at medarbejderne i virksomhederne kan producere mere per arbejdstime.

Og når produktiviteten stiger per medarbejder, så vil det også afspejle sig i højere lønninger til danskerne på arbejdsmarkedet, forventer aftaleparterne.

Vil nogen venligst forklare aftalepartierne;

1. at selskabsskat som udgangspunkt kun betales af overskuddet på driften, dvs. differencen mellem indtægter og udgifter,
2. at investeringer er udgifter, som derfor nedbringer overskuddet,
3. at lavere selskabsskat således - i bedste fald - ikke betyder noget for virksomheders investeringslyst.

Mage til klovnecirkus.

Kortere Sigge Winther Nielsen, politisk analytiker

S og SF slås med den skjulte del af isbjerget

I virkeligheden støtter S og SFs vælgere regeringens politik, men pga. partiernes lange historie tager det bare lidt tid, før de holder op med at surmule.

Kortere Morten Bødskov, Danmarks justitsminister

Bødskov erkender at ny lov vil skjule dagpengetal

Der er behov for et fortroligt rum mellem ministre og embedsmænd, så folk ikke finder ud af, når vi lyver.

Online underskriftsindsamlinger gør sjældent indtryk, men alligevel:
www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov