lørdag den 7. december 2013

Gæt hvem der var keynote speaker på CEPOS' vækstkonference i går?

Det Radikale Venstre: De sofistikerede neandertalere.

(Har stadig tennisalbuer, burde ikke skrive)

lørdag den 31. august 2013

Kortere Information

Nødvendigt angreb på Syrien
Selv hvis det var oprørere, der stod bag giftangrebet i Damaskus, bør Assad bombes som straf for ikke at holde bedre styr på sine kemiske våben. 

fredag den 30. august 2013

mandag den 5. august 2013

Mission accomplished: Flere fattige i Danmark

Via /ritzau/:
 Mange af de tusindvis af danskere, der faldt ud af dagpengesystemet i årets første halvdel, er langt fra et liv som lønmodtagere. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ifølge Jyllands-Posten.

Blandt de godt 18.000 personer, der mistede dagpengene fra januar til maj, var det færre end hver tiende - 8,9 procent - der fandt et ordinært arbejde umiddelbart efter.

Og noget tyder på, at de heller ikke får lettere ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet, når der er gået noget tid. Faktisk tværtimod. Ud af de 5072, der løb tør for dagpenge i januar, var kun 5,9 procent lønmodtagere efter fire måneder.
Ja, det viser sig, at det er langt sværere at finde arbejde i en dyb recession, end når økonomien går godt.

Man skal være seriøst dum for at tro andet. Men det er det, som næsten samtlige folketingspolitikere og bankøkonomer har troet i et pænt stykke tid nu.

Med mindre de er onde - dvs. ønsker at trykke løn ved at skabe flere fattige arbejdsløse for at imødegå et ikke-eksisterende konkurrenceevneproblem qua Danmarks meget høje udlandshandelsoverskud, som f.eks. R's arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq kom til at sige.

Intet overdrevet eller ulødigt i at kalde dem for røvhuller med hjerner af lort...

tirsdag den 23. juli 2013

Et ærligt spørgsmål

Er den her JP-leder ironisk?
...det [kan] se ud, som om de stramme spareprogrammer, som den europæiske trojka EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond har pålagt [Sydeuropa] har en vis virkning på den totale arbejdsløshed.
Ja, arbejdsløsheden er gået gevaldigt i vejret?...
Der er kun én løsning, og den har magtes- og viljeløse europæiske politikere nu uden resultat diskuteret i årevis. Der skal skabes vækst. Men der bliver ikke skabt vækst. (...)

Så lad os med forhåbning se frem til, at optagelsen af Litauen i euroland om kun et halvt år, vil give Europa det spark bagi, som er nødvendigt. (...)

Her har vi et land, som ifølge EU har en stabil økonomi og et solidt finansielt system. Lige præcis, hvad masser af lande i Sydeuropa mangler. Et land, som investorerne vil synes om. Og det kan der næppe herske tvivl om, for samtidig med optagelsen i EU får Litauen nye skattelove, som vil gøre det særdeles attraktivt at placere penge her.

De nye skattelove vil gøre det muligt ikke blot at parkere penge i Litauen til gode renter, men også til lavpris at flytte dem videre til skattely som Cayman Islands, og det vil ikke mindst tiltale de russiske investorer, som fik en blodig næse i Cypern.

Så tillykke til EU. Cypern er ude af billedet. Men med Litauen har EU fået et nyt skatteparadis. Og er der noget, som EU trænger til lige nu, så er det at have et attraktivt ferie- og skatteparadis, som kan tiltrække de internationale investorer. Man kunne selvfølgelig få den tanke, at Litauen med tiden vil ende som Cypern, og at det i længden vil destabilisere den europæiske økonomi yderligere. Men skam få den, som i sommervarmen gør sig sådanne dystre tanker.
Europa får vækst ved at få Litauen som erstatning for Cypern, så rige russere kan kanalisere penge herigennem til Cayman Islands?

Er det ironi? Jeg tror det ikke, men nogen gange kan det være svært at finde ud af.

Af en eller anden grund ligner højrefløjens diskurs om økonomi og Afghanistan lidt hinanden, idet begge fremlægger et stærkt alternativ til virkeligheden.

And there you have it

Berlingskes leder i dag:
Spørgsmålet, om den danske Afghanistan-indsats har været omkostningerne værd, er svært at komme udenom. Men det er forkert at stille og umuligt at besvare.

Hvad Carsten Jensen siger

 – Hvordan sikrer vi os klarhed om mål og opfyldelse af dem på internationale operationer?

»En god ide er at begynde med at finde ud af, hvor det land, vi har en uimodståelig trang til at fladbombe, ligger på verdenskortet, hvilket sprog de taler, hvilken historie de har gennemlevet, om det eventuelt er en borgerkrig, vi er på vej til at blande os i, og hvilken af parterne vi har lyst til at støtte, før vi bilder os ind, at analfabetiske krigsherrer og narkobaroner er vores bedste alliancepartnere i kampen for demokrati, kvinders rettigheder og højere uddannelse til alle, sådan som vi gjorde det i Afghanistan.«

»Vi kunne med andre ord begynde med at bruge hovedet til at udtænke andet end kyniske rænker, der skal skaffe vore førende lystløgnere stillinger i Bruxelles og Washington. Der må være større udfordringer for dansk udenrigspolitik end at finde ud af, hvordan man bedst binder snørebåndene på Pentagons kampstøvler.«
Læs endelig det hele.

tirsdag den 16. juli 2013

Zenia Stampe har ikke ret i, at strategien i Afghanistan har været forkert

Fra Det Radikale Venstres forsvarsordfører Zenia Stampe:
»Vi mente fra starten, at vi var i stand til at gå ud og fjerne al-Qaeda og Taleban fuldstændigt og derefter gå i gang med at uddanne afghanerne til at overtage sikkerheden i landet. Det, mener jeg, var en fejl. Pointen i min kritik er, at den strategi, vi har haft de efterfølgende år, er rigtig, og at vi skulle have været inde på den bane noget tidligere.«
Lådne, rådne nosser. Der har ikke været noget som helst rigtigt ved strategien i Afghanistan, hverken først eller sidst. Man har givetvis opnået små, isolerede sejre - der er sikkert malet mange skoler - som soldaterne kan knuge til sig i efterlivet som bevis på, at det nyttede, selv om Afghanistan i dag efter tolv års krig er en kæmpe lortekage og vil blive endnu værre, når USA trækker sig helt ud.

Krigen var forkert. Det her burde hun have sagt:
Det var en fejl i det hele taget at gå ind i Afghanistan, fordi vi aldrig kunne holde landet mod dets egen befolkning, og vi ikke kunne lave befolkningen om til skandinavere. Så hvis grundene til krigen var stolthed, hævn og hævdelse, kunne man have bombet i stedet for at invadere. Målet skulle ikke have været at nedkæmpe al-Qaeda eller talibanerne, men blot vise flaget. Terror skal bekæmpes med civile midler, og krig som middel mod terrorisme er en militaristisk løgn af de store.
At hun ikke har turdet sige dette har åbnet for angreb på hendes ulogiske synspunkt om, at man skulle have haft fokus på uddannelse fra starten, hvilket naturligvis ikke lade sig gøre, før militæret har fået kontrol med lortet.

Stampes forsigtige udmelding om, at måske er der begået fejl i krigens strategi, har dog fået fascisterne op af hullerne, både hos det civile heppekor og soldaterne. Her fra Konservativ Ungdoms stormtroppeformand:
Det er mangel på respekt, når den radikale forsvarsordfører, Zenia Stampe (R), siger til Berlingske, at danske soldater blev sendt på en forkert mission i Afghanistan. Det mener Konservativ Ungdom (KU), der kalder synspunktet for »usympatisk og usmageligt«.

»Jeg forstår simpelthen ikke, hvad de Radikale mener, de opnår, ved at åbne for den her debat. De pisser de mange udsendte soldater, som har ofret deres liv og lemmer for Danmark, op og ned ad ryggen med den her udmelding«, siger landsformand Kristoffer Beck i en skriftlig kommentar.
De stakkels, stakkels soldater, der må og skal forsikres om, at deres arme og ben blev ofret for et godt formål. Det blev de da også: Takket være de døde danskere er Anders Fogh generalsekretær i NATO. Det må da være ca. 50 danske liv værd?

Jeg er ligeglad. Hvis nogen mener, at en så forsigtig kritik af en så katastrofalt dårligt ført krig ikke kan tillades, er de fascister, uanset om de er civile eller soldater. Knep dem med en AK. De gør bare deres til, at vi skal til et nyt Afghanistan lige om lidt.
De danske soldater kan godt spænde hjelmene. Selv om de sidste danske infanterister – fodsoldaterne – de kommende uger forlader Afghanistan, må soldaterne indstille sig på, at geværpiben forbliver varm. Et bredt flertal vil snart sende soldaterne i krig igen eller på en ny, krævende opgave ude i verden.
Der er jo ikke nogen, der har sagt, at det gik dårligt i Afghanistan, vel?

Fandens idioter.

søndag den 14. juli 2013

Pis fra professoren

Dette indlæg i anledningen af et interview i Berlingske med en pro-fessor i velfærdsstaten, Jørn Henrik Petersen, der kan bekræfte, at velfærdsstaten er i store vanskeligheder, fordi den er blevet for stor, og nu går det ikke længere:
»Når du bygger et system, hvor du er idiot, hvis ikke du benytter dig af en samfundsgivet ret eller ydelse, uanset om du har brug for den eller ej, så ender det jo med selvdestruktion. Det bliver normativt godkendt at gå hen og hente ved kasse et, selvom man ikke behøver det. Så velfærdsstaten har måske selv været med til at skabe en adfærd, som gør at velfærdsstaten kommer i vanskeligheder. Enhver økonom vil jo påpege, at alt gratis er der til enhver tid ubegrænset efterspørgsel på,« siger professoren.
...nej. Luft er gratis, men der er stadig noget luft tilbage, fordi efterspørgslen på luft begrænser sig til behovet.

Og nej, Danmark er ikke ved at selvdestruere. Så en gang til - denne gang til ære for den kloge professor, som desværre ikke er bekendt med grundlæggende kendsgerninger om økonomien i den velfærdsstat, han ellers har brugt halvtreds år på at forske i:
  • Danmarks statslige nettogæld ultimo 2012 er på 7,6% af Danmarks årlige økonomiske produkt. Dette er så godt som ingenting.
  • Danmark har et handelsoverskud på 5,6% af samme produkt. Dette er rigtig, rigtig højt. Kinas mere omtalte handelsoverskud er til sammenligning ca. 4,3%.
  • Derfor er Danmarks finansielle position er fuldstændigt sikker. Der er ikke noget sammenbrud her.
  • Andelen af befolkningen på arbejdsmarkedet i Danmark i den arbejdsdygtige alder er højere end i næsten alle andre lande. Så der er ikke massevis af dovne mennesker, der feder den på velfærd.
  • Det økonomiske produkt pr. indbygger er et af verdens højeste - selv når man korrigerer for købekraft, som jeg mener man ikke bør, fordi denne korrektion ikke iberegner nogle meget vigtige ting, en velfærdsstat bruger skattepengene på.
Så vidt jeg kan se, baseres hele diskussionen på, at Danmark har haft lavere vækst de sidste tyve år end resten af Europa. Man har så ganske fordomsfrit sluttet, at det må være pga. for meget velfærd, og vi bør være mere som det ultraliberale ikon Sverige, der har haft højere vækst, fordi de satte skatterne ned i nullerne, åbenbart med tilbagevirkende kraft (og ikke pga. Sveriges bankkrise af 1992, der satte landet så langt tilbage, at de siden har haft højere vækst ved at hale det tabte ind igen - ligesom Tyskland efter genforeningen).

Det sjove er, at det drejer sig om en moralsk holdning, der pakkes ind som økonomi. Men det har ikke en skid med økonomi at gøre, kun om at man ikke kan lide velfærdssamfundet. Fuck dem alle med en rusten svensknøgle, for man kan kun konkludere, at de er drevet af overtro og ondskab.

mandag den 1. juli 2013

Spies gonna spy

Jeg tror ikke, at særligt mange er overrasket over, at USA spionerer mod EU. Det overraskende er, hvor langt de er gået. Men USAs vildtvoksende efterretningsvæsen måtte i sidste ende også gå ud over de høje herrer i Bruxelles.

Det er misforholdet mellem spionagens udbytte og den krise, der ville komme ved afsløring, som viser, hvor langt pendulet er svunget fra udenrigspolitisk omtanke til spionage for spionagens skyld. Med andre ord har jeg svært ved at se, at så omfattende spionage skulle være den diplomatiske risiko værd.

F.eks. er det også blevet afsløret, at Storbritannien volds-aflyttede et G20-møde, som blev holdt i London. Altså: Et G8-møde er i forvejen en trist affære, hvor udkommet gerne er tomme erklæringer og løfter om at mødes igen. G20 i endnu højere grad. Så hvorfor lave falske webcaféer (4real?) for at høre, hvor de forskellige lande stod i forhold til hvilken tom erklæring?

Det er et kæmpe spionapparat, som tromler resten ned.

Det hører også med, at noget i stil med 70% af budgettet går til private firmaer. Det er for alvor et overvågnings-industrielt kompleks.

Det vil også virke tilbage på mentaliteten hos staten. Spioner har det med at være mistænksomme, og jo mere spionage og overvågning fylder i staten, jo mere vil den gå ud fra, at folk har noget at skjule. De, der er uskyldige, har intet at frygte - men hvem siger, at du, som er uskyldig i dag, også er uskyldig i morgen?

søndag den 30. juni 2013

Mirakelnedskæringer

Berlingske har startet en artikelserie om "det baltiske mirakel", som går ud på, at hårde nedskæringer har forvandlet særligt Estland, men også Letland og Litauen til de bedste i EU. Argumenterne er, at deres økonomier vokser, at de er kommet med i euroen, og at den offentlige gæld er lav.

Hvad du bør vide

1. De tre lande blev ramt meget hårdt af finanskrisen, med voldsomme dyk i det økonomiske produkt. Det er normalt, at man har høj vækst efter sådan en omgang. Det skete også for USA under Depressionen, men det betød sgu ikke, at det gik godt i USA under Depressionen. Og i modsætning til dagens USA har de baltiske lande endnu ikke genvundet det, de har tabt.

2. Arbejdsløsheden for Estland, Letland og Litauen er på hhv. 8.7, 12.3 og 12,5 %. Jeg har svært ved at se succésen. Man kan sammenligne med Island, et andet lille land, der også blev ramt meget hårdt og foretog nedskæringer. Men Island havde sin egen valuta, som faldt drastisk og ad denne vej forbedrede den skide konkurrenceevne. De har i dag en arbejdsløshed på 5.6 %. De baltiske lande havde endda den fordel, at deres lønniveau var betydeligt lavere end EUs gennemsnit ved krisens udbrud, så de skulle ikke gennem en lang og fantastisk smertefuld 'korrektion' af niveauet som Grækenland.

3. De baltiske lande har haft massiv udvandring af folk, der søger lykken andetsteds. Win!

4. En lav offentlig gæld er ikke en økonomisk succés. Det er i stedet rigdom og velstand, som de fleste tager del i. Økonomien har ikke gavn af lav offentlig gæld, med mindre det er et middel til flertallets rigdom - men det er jo en stor diskussion, om det er sådan det hænger sammen. Så det succéskriterie siger mere om forfatterens emotionelle præferencer, end om økonomien er en succés.

5. Det samme gælder medlemskab af euroen. Det er et politisk succéskriterie, ikke et økonomisk. Se igen på Island (Polen kan også bruges), som har klaret sig bedre i høj grad fordi de er udenfor euroen.

6. De baltiske lande er små lande, hvor meget af efterspørgslen kommer fra udlandet. Så egne nedskæringer påvirker ikke efterspørgslen så meget som i større lande. IMF står fast på sit estimat om, at nedskæringer på 1% af BNP i krisetider gennemsnitligt vil skrumpe økonomien med 1,5%.

Martin Wolf i FT for mere.

lørdag den 29. juni 2013

USAs økonomi, skuffenotat

USAs økonomiske vækst vil skuffe i år, fordi The Federal Reserve har mere end antydet, at de vil holde op med at opkøbe statsobligationer, hvilket har skræmt investorer, og fordi kongressen har vedtaget nedskæringer, som IMF siger vil barbere ca. 1,8% af væksten. Det er ret meget.

torsdag den 27. juni 2013

"Jeg har den keltiske tiger på linjen - lige et øjeblik..."

Her optagelse fra 2007 af en samtale mellem to prominente irske bankmænd fra Anglo Irish, som dengang var den største irske bank. Anglo Irish gik konkurs under finanskrisen, hvilket udløste tabsdækkende garantier fra den irske stat på ca. 30 mia. euro, som skatteyderne betalte. I optagelsen afsløres det, at man havde løjet om bankens tilstand.



Men vi må huske på, at finanssektoren er et meget sart og følsomt væsen, som ikke tåler statens hånd. Så hellere holde hånden under.

tirsdag den 25. juni 2013

Læk! ert!

Obamas popularitet verden over er faldet drastisk, efter det er blevet lækket, at han er en hykler med hang til totalitære metoder.

Det er slemt, at han er bedre end alternativet.

søndag den 23. juni 2013

Straf dem, der ikke melder sig selv

Så snart man har vænnet sig til musikken, skruer Obama forstærkeren op til 11.
Even before a former U.S. intelligence contractor exposed the secret collection of Americans’ phone records, the Obama administration was pressing a government-wide crackdown on security threats that requires federal employees to keep closer tabs on their co-workers and exhorts managers to punish those who fail to report their suspicions. (...)

The Defense Department anti-leak strategy obtained by McClatchy spells out a zero-tolerance policy. Security managers, it says, “must” reprimand or revoke the security clearances – a career-killing penalty – of workers who commit a single severe infraction or multiple lesser breaches “as an unavoidable negative personnel action.”

Employees must turn themselves and others in for failing to report breaches. “Penalize clearly identifiable failures to report security infractions and violations, including any lack of self-reporting,” the strategic plan says.
Men det er Wikileaks og Snowden, der truer det frie samfund, ikke Obama...

(McClatchy via Digby via Atrios)

lørdag den 8. juni 2013

Om politisk enighed og overvågning

Glenn Greenwald har begået ugens scoop og publiceret lækket dokumentation for, at det amerikanske forsvarsministeries efterretningstjeneste NSA systematisk modtager data fra de største teleudbydere uden retskendelse eller konkret mistanke.

Ikke ligefrem en overraskelse for de mere kyniske af os, men det har lavet et herligt postyr. Det rykker dog næppe ved noget i USA eller her.

Det fik mig til at tænke: Tolerancen overfor overvågning er meget højere i dag end f.eks. tre årtier siden. Jeg kan umiddelbart pege på tre grunde:

1. Den Kolde Krigs afslutning og således også tabet af kommunismens overvågningssamfund som et fjendebillede, man definerede sig imod.

2. Internettets fremmarch og de sociale mediers succés, som gør en dyd ud af ekshibitionisme og voyeurisme.

3. Større personlig liberalisme, f.eks. vedr. homoseksualitet og børn udenfor ægteskab.

Men jeg har tænkt på en fjerde, som jeg tror måske er mere vigtig: Eroderingen af større ideologiske og politiske uenigheder.

Den klassiske liberale modstand mod statsovervågning gik på det politiske. For der var engang, at politiske meninger kunne splitte samfund og nationer - pacifisme, suffragisme, abolitionisme, nazisme, bolsjevisme, til eksempel.

Det er ikke så udbredt længere i de vestlige lande. Den skelsættende begivenhed var Murens fald og dermed også kommunismens, som førte til en større politisk enighed om, hvordan samfundet skulle indrettes, end man ville indrømme.

Nogle kalder den nye enighed for neoliberalisme. Den går ud på, at man opfatter højreorienteret økonomisk politik som grundlæggende rigtig, mens man vil (påstå at) føre en sådan politik for at opnå venstreorienterede mål. Ergo skærer man ned på velfærden for at redde velfærden.

Det blev af Tony Blairs chefideolog Anthony Giddens kaldt 'den tredje vej', fordi det skulle være vejen midt mellem kapitalisme og socialisme. Det eneste, som de politiske partier skulle repræsentere mht. økonomisk politik, var om man foretrak en større eller mindre grad af velfærd. Francis Fukuyama skrev også sin famøse bog om 'historiens endeligt', som gik ud på, at denne samfundsmodel havde vist sig at være den mest fornuftige, og nu var der ikke rigtig mere at diskutere, kun at udbrede modellen til resten af verdenen (bl.a. med krig).

Enigheden knager, for resultatet af den førte politik har været finanskrise og ulighed. Det er nu engang det, der sker, når man kører efter højreorienterede økonomiske principper. Men enigheden dominerer stadig: Både politikere og menigmand har svært ved at forestille sig et alternativ til lavere selskabsskatter, længere arbejdsuger og mere ulighed som svaret på de problemer, selvsamme økonomiske ideologi har forårsaget.

Men hovedsagen er, at folk ikke mener, at de har noget at være bange for. Hvis man ikke har noget at skjule, er der ikke noget at være bange for, og hvad kunne overhovedet være værd at skjule?

fredag den 31. maj 2013

Krig er Fred - "just to keep fighting"

Fra FT:
The UK is poised to ship arms to some rebel factions in Syria as soon as this summer if a planned peace conference in Geneva this month fails to make significant progress, according to British officials. (...)

Britain’s Foreign Office insists that no final decision on whether to arm the rebels has yet been made. But a senior UK diplomat told the Financial Times that Britain could be in a position to arm the rebels this summer if, as many expect, the planned peace conference in Geneva fails to make headway.

“The precise timing has not yet been finalised and no decision has yet been taken. But we are likely to be ... shipping arms to the rebels by August,” the official said.

“What I expect is that over the next two or three months western powers will move low-grade arms supplies in bulk to the rebels. The rebels need ammunition, and a lot of it, just to keep fighting.
Kan vi være enige om dette:

1. Syrere blev ikke slået ihjel i større tal før borgerkrigen.
2. Det er den syriske borgerkrig, der slår syrere ihjel.
3. Hvis en side i borgerkrigen taber, er borgerkrigen slut.
4. Hvis borgerkrigen er slut, slår den ikke flere syrere ihjel.
5. Hvis man forhindrer, at en side taber, forhindrer man også, at borgerkrigen slutter.
6. Hvis man forhindrer, at borgerkrigen slutter, får man flere syrere slået ihjel.

- Så hvis oprørerne har brug for ammunition blot for at blive ved med at kæmpe - "just to keep fighting" - så lad dog være med at give dem det. Hvis altså formålet er at forhindre lidelse og død, og ikke har noget at gøre med en stedfortræderkrig mod Iran.

Hvis man tror, at al-Assad er et monster, som vil slå mange flere ihjel, hvis han vinder, så ja. Men det tror jeg ikke.

...12,2...

BBC:
Unemployment in the eurozone has reached another record high, according to official figures.

The seasonally-adjusted rate for April was 12.2%, up from 12.1% the month before.

An extra 95,000 people were out of work in the 17 countries that use the euro, taking the total to 19.38 million.
Opsvinget er lige om hjørnet, som man kan se på eurostats graf over arbejdsløshed 2000-2013:

torsdag den 30. maj 2013

Vi også lytter. Ikke økonomer. Til?

Politikens Kristian Madsen bruger en del mere plads, end jeg ville have gjort, på at sige det som jeg havde tænkt mig at sige om Vestagers hjernedødedogmatiske afvisning af vismændenes anbefaling af ekspansiv finanspolitik. Men link.

mandag den 27. maj 2013

Solidaritet på tværs af landegrænser & euroen

Jeg læste engang, at kommunisterne ved Første Verdenskrigs udbrud troede, at solidariteten arbejderne imellem på tværs af landegrænserne var så stor, at de ikke ville gå i krig med hinanden for overklassens skyld. Det var et håb, som man nærede ud fra erfaringen, at man havde opnået solidaritet imellem de forskellige fagarbejdere indadtil i nationerne, så f.eks. minearbejdere strejkede sammen med fabriksarbejdere i stedet for at tæske dem, og omvendt.

Det viste sig ikke at holde: Europas arbejdere slog hinanden ihjel i millionvis i et anfald af blodtørst og nationalisme.

Nationalisme er afgørende for hvem, der står sammen. I dagens Europa sætter euroen dette på spidsen. Således anledningen til dette indlæg, som er Krugman, der i dag gør opmærksom på Portugal, der sandsynligvis er næste kandidat til et nyt nødlån fra troikaen ECB, EU og IMF, hvis ikke Slovenien kommer først.

Portugals arbejdsløshed er nu oppe over 18%. Lidelserne øges dag for dag, og på trods af den herskende klasses gentagne forsikringer om, at opsvinget er lige om hjørnet (det hører vi også herhjemme), er der ikke udsigt til andet end fortsat økonomisk depression, så længe nedskæringerne fortsætter i det uendelige.

Halvdelen af Europa er i dyb krise. Den anden halvdel har det ikke godt, men kan dog holde hovedet over vandet pga. en fælles valutazones indbyggede fordele for konkurrencestærke regioner, som opnås på bekostning af de svage regioner. Men i modsætning til nationale valutazoner er den stærkere halvdel i eurozonen ligeglad med den svækkede, hvis ikke endda direkte fjendtligt indstillet overfor at skulle hjælpe de svage ud af sumpen.

Der er ikke noget voldsomt galt indadtil i hver nation med at hjælpe de svage; kun nedgangstiders sædvanlige angreb på samfundets svageste. Her løber man dog på, at der pga. EU og euroens begrænsninger for statslån ikke er penge til at gøre noget, uanset om lånene er billigere end gratis.

Men hjælpe folk i andre lande - fandeme nej.

Således bør venstrefløjen endnu engang lære lektien, at internationalisme fremmer ulighed gennem svækket solidaritet, mens nationalisme modsat fremmer lighed gennem øget solidaritet.

søndag den 19. maj 2013

Bo Lidegaard kæmper sig ud af forvirringen

Jeg er begyndt at småhade Politikens udenrigsaktivistiske chefredaktør. Han er tidligt slået ind på linjen, at Assad er ond, så nu må han begrunde alt, der ikke stemmer med den fortolkning, med at Assad er superond.

Ergo er der ekstremistiske oprørere, fordi Assad har fremelsket dem, og ikke fordi oprøret består af Det Omrejsende Cirkus Jihad:
[Assads] del og hersk-strategi, hvor regimet aktivt og effektivt puster til etniske og religiøse modsætninger og bevidst søger at styrke de mest radikale dele af oprøret, virker efter hensigten.
Ergo er borgerkrigen sekterisk, fordi Assad har fremprovokeret det, og ikke fordi religiøst ekstremistiske oprørere anser andre sekter og religioner for kættere og hedninge.
Assads voldsstrategi virker også i forhold til hans eget bagland, ikke mindst blandt alawitterne og de kristne syrere, hvoraf stadig flere frygter for deres skæbne, hvis oprøret vinder.

Med sin uhæmmede brug af vold mod civile har Assad taget hele sit eget bagland som gidsel i et ubønhørligt opgør, hvor der er grund til at frygte, at nederlag betyder udslettelse. 
Krig nu vil således også være for at dæmme op for ekstremisterne, og mange i den "offentlige opinion" - dvs. lederskribenter som Lidegaard - er helt enige heri:
Når mange i Europa alligevel mener, vi skal handle – nu – er det for at dæmme op for de velbevæbnede islamistiske gruppers fremmarch.
Lidegaard mener dog ikke længere, at der "skal handles", men forhandles. Assad kan imidlertid ikke forblive præsident...
Ikke fordi præsident Assad kan eller bør spille en rolle i Syriens fremtid – men fordi en aftale om hans regimes afvikling er så langt at foretrække for en afgørelse på slagmarken.
...selv om han ifølge Lidegaard ikke "har nogen vej tilbage"...
Præsident Assad har for længst passeret det punkt, hvor der for ham personligt og hans regime er nogen vej tilbage.
Og forhandlingerne skal starte uden forhåndsbetingelser for at lykkes...
Skal det lykkes, må alle parter inddrages – og uden forhåndsbetingelser, der gør et kompromis umuligt. Hvor tungt det end forekommer, må der ved forhandlingsbordet være plads til alle sider i konflikten – herunder også Iran og Assads regime.
Forklar mig, Lidegaard: Hvordan er "ingen fremtid med Assad" ikke en forhåndsbetingelse, når Assad ikke har nogen vej tilbage? Hvordan er det ikke den mest blokerende forhåndsbetingelse, når man for at forhandle med et diktatur kræver, at diktatoren går af?

Og han var højtstående embedsmand i Udenrigsministeriet...

lørdag den 18. maj 2013

Irak, Syrien

Irak er blevet værre.



Jeg tror, at der er en betydelig vekselvirkning med borgerkrigen i Syrien. Fra Reuters:
The most feared and effective rebel group battling President Bashar al-Assad, the Islamist Nusra Front, is being eclipsed by a more radical jihadi force whose aims go far beyond overthrowing the Syrian leader.

Al Qaeda's Iraq-based wing, which nurtured Nusra in the early stages of the rebellion against Assad, has moved in and sidelined the organization, Nusra sources and other rebels say.

Al Qaeda in Iraq includes thousands of foreign fighters whose ultimate goal is not toppling Assad but the anti-Western jihad of al Qaeda leader Ayman al-Zawahri - a shift which could extend Syria's conflict well beyond any political accord between Assad and his foes. The fighting has already cost 90,000 lives.
Sandsynligvis er grænsen mellem Syrien og Irak så godt som ubevogtet, eller snarere i hænderne på sunni-militser af den ene og anden slags. Bomberne, der nu sprænger i Irak, kan være affødt af al den ammunition, som Saudi-Arabien og Qatar fodrer oprørerne med.

Og mange politikere mener, at vi bør gå ind på Al-Qaeda-i-Iraks side mod Assad; de er bare ikke klar over hvad der foregår. Alternativt ser de Iran som en større trussel end sunni-fanatikere, og fordi Syrien er allieret med Iran, skal Syrien ned med nakken. Det er Israels prisme, deraf israelske bombetogter over Syrien og seminarer arrangeret af den israelske lobby i DC med deltagelse af Den Frie Syriske Hær.

tirsdag den 30. april 2013

...12,1...

BBC:
Unemployment in the eurozone has surged to a fresh record high, while inflation has fallen to a three-year low, boosting expectations that the European Central Bank will cut interest rates.

Unemployment in the 17 countries using the euro hit 12.1% in March, up from February's 12%, according to official figures from Eurostat.

mandag den 29. april 2013

torsdag den 25. april 2013

Til oplysning

Vors lederer r gode til økenemi!11!

Om vækstpakken:
På de danske virksomheder vil man formentlig juble over, at selskabsskatten sættes ned fra 25 til 22 procent.

Men også de danske lønmodtager kommer til at strække armene i vejret, forventer regeringen og de borgerlige partier, som onsdag aften blev enige om anden del af vækstplanen.

Lettelsen af selskabsskat koster 4,25 milliarder kroner årligt fra 2016, og den lavere skattebyrde vil betyde, at selskaberne får mulighed for at investere i flere og bedre maskiner, mener aftaleparterne.

Det betyder, at medarbejderne i virksomhederne kan producere mere per arbejdstime.

Og når produktiviteten stiger per medarbejder, så vil det også afspejle sig i højere lønninger til danskerne på arbejdsmarkedet, forventer aftaleparterne.
Vil nogen venligst forklare aftalepartierne;

1. at selskabsskat som udgangspunkt kun betales af overskuddet på driften, dvs. differencen mellem indtægter og udgifter,
2. at investeringer er udgifter, som derfor nedbringer overskuddet,
3. at lavere selskabsskat således - i bedste fald - ikke betyder noget for virksomheders investeringslyst.

Mage til klovnecirkus.

mandag den 22. april 2013

NYTimes BS om DK

New York Times har begået en artikel om det danske velfærdssystem og regeringens nedskæringer (alias: reformer), som Dean Baker tager under behandling. Læs endelig det hele - men her er det i punktform:
  • Den danske befolkning bliver langsommere og med mindre negativ effekt ældre end USAs.
  • Danmarks nettogæld ultimo 2012 er 7,6% af Danmarks årlige økonomiske produkt, og med et handelsoverskud på 5,6% af produktet er Danmarks finansielle position fuldstændigt sikker.
  • Danmark har flere i arbejde end USA og næsten alle andre lande.
  • Men dem i arbejde arbejder mindre og har mere ferie - det mener NYT er et problem.
  • Danskere arbejder dog stadig 8% længere end tyskerne, hvis økonomi alle vist nok beundrer.
Der er altså ingen nationaløkonomisk grund til nedskæringer. Ingen.

Det, som Dean Baker afdækker med sin analyse, er løgnen om nødvendigheden af reformerne.

Ét er, at folk synes det er uretfærdigt, at folk som I-ved-nok går rundt og får penge for ikke at lave noget, når han godt kunne, mens andre arbejder sig halvt ihjel: spørgsmål om retfærdigheden i socialydelser og samfundskonstruktionen. Det er et legitimt spørgsmål, hvor deltidsansættelse netop er et svar.

Et andet er spørgsmålet om nedskæringernes nødvendighed; at vi bliver nødt til at skære ned, fordi økonomien går dårligt.

Det er en løgn, og en af de store. Hvis man mener det, er man uvidende, blevet løjet for, ellers også lyver man. For det er ikke sandt.

Danmarks økonomi har det overordentligt fint, bortset fra arbejdsløsheden. Det er blot en skam, at alle disse nedskæringer, der skal finansiere skattelettelser til erhvervslivet, ikke vil gøre noget ved lige netop dette punkt.

søndag den 21. april 2013

Kortere Sigge Winther Nielsen, politisk analytiker

S og SF slås med den skjulte del af isbjerget
I virkeligheden støtter S og SFs vælgere regeringens politik, men pga. partiernes lange historie tager det bare lidt tid, før de holder op med at surmule.

lørdag den 13. april 2013

Kortere Morten Bødskov, Danmarks justitsminister

Bødskov erkender at ny lov vil skjule dagpengetal
Der er behov for et fortroligt rum mellem ministre og embedsmænd, så folk ikke finder ud af, når vi lyver.
Online underskriftsindsamlinger gør sjældent indtryk, men alligevel:
www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

mandag den 8. april 2013

Satirens syre giver hjernen evige ar

...sådan vil jeg altid huske Thatcher.


---

Den her passer til titlen.

søndag den 7. april 2013

Q: Hvorfor støtter Venstre heldagsskolen?

A: Fordi det går ud på at nedbryde fagforeningernes magt, i dette tilfælde lærernes.

lørdag den 6. april 2013

Cypern: opklaret

Alphaville, førerhunden blandt FTs blogs, har nedsporet forklaringen på de cypriotiske bankers fald. Det viser sig, at de brugte de særlige treårige lån fra ECB til én procents rente til at spekulere i græske statsobligationer i stedet for at omlægge deres andre lån.
Back then (as with the three-year LTROs two years later) this was designed to shore up banks’ cash and help them refinance a mountain of their maturing debt. Which, let’s be clear, is what these liquidity ops were generally used for. Even when there were pretty idiotic calls at the time for the three-year LTROs to be used as giant carry trades in peripheral sovereign paper. This Thursday alone, Mario Draghi pointed to progress in banks repaying funds, “proving wrong all those who thought that huge risks were taken with the [3-year] LTROs”.

Yes well, talking of huge risk.
Endnu et bevis på, at det er bedre at give folk penge i stedet for banker, hvis man skal ud af en økonomisk depression.

Forskellen på DK og USA

I USA skaber det stor furore, når politikerne forsøger at skære i folkepensionen. Herhjemme lyder ikke et kvæk. Hvorfor egentlig?

tirsdag den 2. april 2013

...12,0...

BBC:
The rate of unemployment in the eurozone has hit a record high of 12%, official figures have shown.

The number of people unemployed in the 17 member states rose by 33,000 during February, to hit 19.07 million, the statistics agency Eurostat said.

mandag den 1. april 2013

Kedeligt men ret vigtigt: "Købekraftskorrigeret"

Når liberale som f.eks. Kurrild-Klitgaard omtaler Danmark som et økonomisk hul i jorden, vil han og hans lige ofte bruge såkaldt "købekraftskorrigerede" tal for det økonomiske produkt, dvs. hvor meget af økonomisk værdi, som vi laver i Danmark.

Det tror pokker: hvis man ser på tal, der ikke er købekraftskorrigerede, ender Danmark højere end USA, og det går ikke.

Så hvad går det ud på? Dansk wikipedia forklarer:
Ved at bruge KKP [købekraftsparitet] valutakurser når man sammenligner levestandarden i forskellige lande, opnår man et mere detaljeret billede, end hvis man bare sammenligner nominel bruttonationalprodukt (BNP). Det skyldes at KKP valutakurser tager højde for forskellige relative leveomkostninger og inflationsrater i forskellige lande.
Og det lyder da yderst fornuftigt. Problemet er, at det ikke er alle værdifulde ting, man sådan kan gå ud og købe. Her et par eksempler:
  • Et sundhedsvæsen for alle
  • Længere levetid
  • Mindre kriminalitet
  • Mere lighed
  • Bedre social mobilitet
  • Tryghed i dagligdagen
  • Osv.
Selv om man er af den politiske overbevisning, at disse samfundsgoder ikke bør efterstræbes, kan man næppe undslå sig, at der er nationer, der bruger mange penge på netop dette. Og da sådanne goder ikke regnes med i en købekraftskorrigeret sammenligning af levestandarder, kan man ikke bruge en sådan sammenligning til meget andet end netop at se på direkte leveomkostninger. Det kan i hvert fald ikke bruges til at sammenligne økonomien.

Hvis man alligevel bruger købekraftskorrigeret BNP, hvem vinder og taber så? Taberne er europæiske velfærdsstater som f.eks. Danmark, der har en høj moms, fordi moms er en direkte købsafgift, der regnes med i KKP. Hvorimod lande som USA, der ikke har moms overhovedet, stiger betragteligt.

Nogle ville derfor kalde en sådan sammenligning misvisende. Hvis f.eks. netop USA og Danmark sammenlignes, kunne man jf. eksemplerne ovenfor anføre, at USA ikke har et sundhedsvæsen for alle; at der er langt flere mord; at uligheden er langt større; at den sociale mobilitet er mindre; og at alt dette burde regnes med. Fordi det er et valg, man træffer, om hvordan man anvender det økonomiske produkt. Men udkommet er det ikke.

(billede af Big Mac-indekset. Heller ikke den bedste måle at måle en økonomi på...)

mandag den 25. marts 2013

€ypern

Man kom frem til noget mere fornuftigt. Men der vil nu blive indført begrænsninger på kapitaludførsel, og det er ikke til at sige, hvornår bankerne åbnes igen. Krugman:
Having your own currency raises transaction costs and makes business more difficult; but giving up your own currency means that you have to adjust to overvaluation through deflation, which is much more costly than devaluation. At this point, however, Cyprus has made doing business very difficult via capital controls, while retaining its inability to deal with overvaluation via currency realignment. So it has created a pessimal currency area, offering the worst of both worlds.
Med andre ord burde de trække sig ud af euroen. Det vil de bare ikke, ligesom alle andre svagere eurolande. Det er bizarro: De stærke lande, der høster store fordele af euroen, vil ud, mens de svagere lande, der betaler prisen, vil blive.

søndag den 17. marts 2013

Cypern: This is madness!



EU, ECB og IMF, også kendt som troikaen, har aftalt med Cyperns regering, at alle indlånere skal aflevere 6,7 eller 9,9% af indlånet (efter størrelse) mod en redningspakke til Cyperns banker.

En kommentar hertil på EuroTribune:
(1) Seize deposits,
(2) Cause runs on banks,
(3) ?????
(4) Profit!
 
Hvis de cypriotiske banker har åbent i morgen, bliver det festligt.

---

Cyperns banker har lukket til på onsdag, parlamentet skal stemme om redningspakken i morgen.

lørdag den 2. marts 2013

EUs to økonomiske kriser

Der er to eurokriser, som politikere og pressen har svært ved at adskille.

Den ene drejer sig om, at selve euroen vil gå i stykker, hvis et euroland går fallit, fordi det bliver for dyrt at låne. Indtil videre er denne krise sat på hold, efter ECBs præsident Draghi juli 2012 mere eller mindre sagde, at ECB alligevel ville købe eurolandenes statsgæld, hvis gælden blev for dyr at udstede (det er egentlig ikke tilladt, men ingen ateister i skyttehuller osv.).

Den anden drejer sig om den egentlige økonomi, som går ad helvede til. Og i kraft af det demokrati, der er tilbage i Europa, fører det til politisk ustabilitet og usikkerhed om opbakningen til euroen, som så vekselvirker med og forstærker det første problem. Italiens valg forleden er et eksempel herpå.

Van Pompuy, Thorning, Vestager og andre EU-adelige forveksler den ene med den anden, fordi euroen og EU er deres projekt. De siger igen og igen, at nu er det løst, men det er det ikke, for nedskæringerne fortsætter og fortsætter, når eurolandene ikke må låne penge til at bryde den onde cirkel.

fredag den 1. marts 2013

...11,9...

BBC:
The jobless rate in the 17 countries that use the euro rose to 11.9% in January from 11.8% in December, the statistics agency Eurostat said.
 Men det uansvarlige er, at italienerne stemmer imod nedskæringer.

torsdag den 28. februar 2013

Syrien: Sluk ilden med benzin

USAs nye udenrigsminister har en snu plan:
The US is to step up its support for the Syrian opposition as it fights to topple President Bashar al-Assad, Secretary of State John Kerry says. Mr Kerry said the US would provide direct support to rebel forces in the form of medical and food supplies. (...)

Mr Kerry was speaking at a gathering of the Friends of Syria group in Rome. After the meeting, the European Union announced changes to its arms embargo on Syria, allowing EU states to provide armoured vehicles, non-lethal military equipment and technical aid to the rebels, but not weapons.
Hvis det var syrerne, man var så bekymret for, ville man ikke støtte oprørere, der har svært ved at klare sig selv. Det sikrer højst, at borgerkrigen fortsætter og slår mange flere mennesker ihjel, end hvis én side fik lov at vinde.

Men nej:
Other countries are making their own shifts. "Britain's policy couldn't remain static in the face of an ever-deteriorating situation," said the UK Foreign Secretary William Hague as he left the meeting.

Britain, he said, would be using any changes in the EU arms embargo on Syria to the full.

"We will send equipment that we haven't sent before," he asserted, but for now this will still not include weaponry, though he would not rule out the future supply of arms if the situation continued to deteriorate.
Dvs. hvis borgerkrigen bliver værre, vil man give våben til oprørerne. Som vi ved er dybt splittede og har stærke islamistiske fraktioner.

Hvilken humanisme!

søndag den 24. februar 2013

Op på fars jihad

Sidste uge hørte vi om Danmarks Big Brother-i-Guantanamo-deltager, der var taget til Syrien på jihad og døde af det. Så sprænger en bilbombe i Damaskus, der slår mindst 53 civile ihjel.

Hvornår får folk som f.eks. Politikens kronikredaktør Anders Jerichow tiltrækkelig information til at hive hovedet ud af sin folkedrabsdyrkende numse og se, at "oppositionen" i Syrien ikke består af særligt flinke mennesker?

...Orwell, a constant struggle, etc...

R U U-RO?

EUs økonomi klarer sig skidt.
Previously, the Commission had expected the 17 economies in the eurozone to collectively enjoy 0.1% positive growth this year. In 2012 the economy is estimated to have shrunk 0.6%.

Delivering its winter forecast, Commission Vice-President Olli Rehn said that unemployment across the single currency area expected to continue rising to 12.2% this year as the recession lingers. Last year's jobless rate was 11.4%.
(- men for Olli Rehn, Kommissionens vicepræsident og et af Europas værste mennesker, er det en feature, ikke en bug.)

Hvor mange historikere kan på dette tidspunkt se, at euroens nedskæringskrav betyder en historisk voldsom svækkelse af kontinentet? Og vil europæerne nogensinde se det selv, eller vil vi gå med denne spændetrøje, til de politiske revolutioner kommer?

Nej vent

Arbejdsløshed i sig selv er ikke et kæmpe problem. Det er godt for miljøet, og det giver folk mulighed for at opdage det vidunderlige i at have tid, men ingen penge, i stedet for at have penge og ingen tid.

Det er en gigantisk socialiseringsmaskine, men det er ikke nogen særligt spændende mennesker, der kommer ud af maskinen. Det holder også uligheden nede, men det er fordi man har besluttet, at arbejde er den primære mekanisme for fordeling af velstanden - det kunne ændres.

Men det er et problem, hvis samfundets værdier drejer sig omkring det at arbejde. Når der ikke er arbejde nok til alle, og dem uden arbejde får at vide, at det er fordi de er dovne og selviske, så er det meget skidt for dem, der ikke kan få arbejde.

Så knep jer, der skælder ud på arbejdsløse, mens I får folk fyret i massevis. Knep jer i røvhullet med en rusten morgenstjerne, for I er ondskabsfulde, ækle mennesker, der ikke fortjener bedre.

torsdag den 21. februar 2013

Det er forbi

Denne blog er død som en død sild.

mandag den 28. januar 2013

You Have Mali!

Krigsnørden kan af og til være lidt ved siden af, men han ved en hel del om Afrika. Så hvis han synes, at franske soldater i Mali er fino, er det fino med mig. Argumentum ad verecundiam.

Også det, at man griber ind for at støtte en eksisterende autoritet i stedet for at fjerne en, tæller for i min bog. Stabilitet er godt.

tirsdag den 22. januar 2013

Btw

...når regeringen siger, at der ikke er penge til at lave vækst for: Danmarks stat kan låne penge billigere end gratis.

Så siger nogle, at det kan man ikke alligevel pga. EUs krav: Det viser, hvor åndssvage EUs krav er.

Så siger nogle, at man skal tænke langsigtet: Det svarer til ikke at forholde sig til, at toget er ved at køre af sporet, fordi det distraherer togføreren fra at nå rejsemålet.

Politisk fallit

Jeg taler af og til med folk, og af og til taler jeg med folk om politik. Nogle folk, viser det sig, stemmer på R eller S. Så nævner jeg sådan noget her:
Lavtlønnede danskere må gå ned i løn. Ellers flytter deres virksomheder til udlandet, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen.

Det siger A.P. Møllers-Mærsks topchef, Nils Smedegaard Andersen, i et interview med Berlingske.(...)

Socialdemokraterne og De Radikale roser Nils Smedegaard Andersen for at fokusere på bedre lønkonkurrence. 
Så kigger de lidt ned i jorden og siger, at de alligevel ikke længere interesserer sig for politik.

søndag den 20. januar 2013

Mali?

Jeg ved ikke noget om Mali, men jeg skyder på, at alle dem, der pludselig synes det er en god idé at gå i krig der, heller ikke gør.

torsdag den 17. januar 2013

Hoocoodanode v234

Det viser sig, at det er sværere at finde arbejde i en dårlig økonomi end i en god.

Der kan man bare se!

Vores ledere er idioter og røvhuller.

tirsdag den 15. januar 2013

Gentagelse for fiskene

Én gang til for Prinsesse Thorning Prins Knud:

1. Danmark har et overskud på handlen med udlandet, der i forhold til den danske økonomis størrelse er et af de største i verden.

2. Hvis der er problemer med Danmarks økonomi, er det dermed ikke fordi vores eksport er for lille.

3. Da det ikke er eksporten, det er galt med, må det være indenrigsøkonomien.

4. Ergo er al fokus på konkurrenceevne og lønniveau i forhold til udlandet en forkert diagnose af problemet. Visse ville endda sige, at den overdrevne fokus på eksporterhverv er en del af problemerne.

5. Hvad problemerne indenrigs skyldes, er sværere at fastslå. Men det kunne have noget at gøre med en vis boligboble i den private sektor, der vist nok sprang midt i 2006.

Politik lykkes gennem hjernedød gentagelse. Fiskestimen svømmer i en retning, til den pludselig skifter til en anden.

Er vores regering ondskabsfuld eller dum?

Thorning har en snu plan.
Regeringen vil lave en ny jobskabelsespakke, som skal forbedre konkurrenceevnen og skabe flere private job, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.

- Det skal blive mere attraktivt at etablere virksomhed i Danmark, siger hun på sit ugentlige pressemøde.

- Vi vil se på, om vi kan lette skatter og afgifter i forhold til virksomhederne. Det nemme er at sige, at man gerne vil. Det vanskelige er at finde finansieringen, siger hun.
Sagen er, at skattelettelser for erhvervslivet fungerer dårligt i så drastiske lavkonjekturer som nu. I lighed med resten af den private sektor sparer erhvervslivet i øjeblikket penge op, hvilket den af ren matematisk nødvendighed nødvendigvis er nødt til efter at have ophobet gæld (- kan nogen her huske boligboblen?). At sænke skatterne vil først og fremmest øge opsparingens hastighed.

Virksomheder investerer med deres formue, men i så rådden en økonomi er der meget lidt at investere i. Der er i stedet brug for højere forbrug. Det kan komme ved skattelettelser i det private eller øget forbrug offentlige, men det offentlige giver mest for pengene.

Det ville være endnu bedre at give alle et kreditkort med konto på 50.000 kr. i Nationalbanken. Det ville både nedsætte gælden og få gang i økonomien, og derudover betyde mest for de mest fattige. Men det sidste er bare min venstreorienterethed.

Sådan noget generer ikke Thorning-Corydon-Vestager. Jeg synes faktisk, at Enhedslisten bør overveje, om det ville være bedre med en periode med ny VKO-regering. Man kan jo altid true med det.

tirsdag den 8. januar 2013

...11,8...

BBC:
The unemployment rate across the eurozone hit a new all-time high of 11.8% in November, official figures have shown.
"Impeccably! Impeccably!" - JC Trichet. Søg på det.