mandag den 20. december 2010

En kritik af forskning som middel til bedre konkurrenceevne

En af plankerne i Danmark og EUs industripolitik er, at vi skal skabe økonomisk vækst og forbedre vores konkurrenceevne ved at "satse på forskning" - dvs. gøre det nemmere for virksomheder at forske og derved udvikle nye produkter, som de så kan tjene penge på at sælge til andre.

En tommelfingerregel i forskning om forskning er også, at man kan forvente et afkast på det dobbelte af et samfunds investeringer i forskning og udvikling. Derfor er en stor, stor del af EUs budget forskningsstøtte, derfor har vi forskerskatten, og det virker indtil videre.

Der er nogle hager ved dette - bl.a. BNP som mål for økonomiens sundhed, makroøkonomiens lære om handelsbalancens påvirkning af valutakursen og deraf, at man ikke kan leve af et eksportoverskud i længden - men jeg vil lige linke til denne kommentar på FT:
China takes a short-cut to power

(...) Western companies have had to disclose details of their technology in order to gain contracts and later had to compete against Chinese state-owned enterprises selling near-identical products. Westinghouse Electric, a US nuclear group, has just handed over 75,000 documents as part of a deal to build four advanced nuclear reactors in China.

(...) a pattern is developing. One company cedes its intellectual property to a Chinese SOE and then all of them are then squeezed to the margins of China’s domestic market, and face a new competitor.

None of this is accidental, or a case of over-eager SOEs crossing the line. China wants to transform from being the factory of the world to an advanced economy and is using its market power to take a short-cut by “digesting” others’ intellectual property. One State Council report called for the “absorption, assimilation and re-innovation of imported technologies”.
Det er en offentlig hemmelighed, at Kina skider på immaterialret, fordi de ikke har nogle af rettighederne, og de derfor ikke har nogen som helst fordel ved at overholde deres "internationale forpligtelser" - dvs. give os penge for at bruge vores teknologi.

Og hvorfor skulle de også det? Der er ingen gevinst for dem. Vi har set det samme i Brasilien, Indien og senest Grækenland (!), hvor Novo Nordisk og andre medicinfirmaer har måttet sluge "ulovlige" kopiprodukter eller lavere priser (i Indien er det lovligt at kopiere medicin fra andre lande uden videre - kæmpe industri). De sanktioner, der har været, er alt for svage til at gøre noget, og det er sgu lidt svært at forsvare moralsk, at fattige mennesker må dø, hvis de ikke har råd til at betale for licensrettigheder til vores piller, som faktisk koster en del at udvikle.
 
---

PS. Jeg er ved at blive godt træt af folk, der siger, at vi skal gøre ligesom Kina. Det hele går ud på billigere arbejdskraft, det er samme klassekamp i sidste ende, men fordi diskussionen om makroøkonomi herhjemme er så fattig, tror alle - og særligt de nærsynede virksomhedsledere - at vi bare skal indføre diktatur arbejde hårdere og gå senere på pension, så er den prut slået. Lad os først lige se, om Kina kan holde styr på inflationen.

søndag den 19. december 2010

Godt nyt

En af de mest positive historier de seneste år har været lægeordineret heroin. Der er ingen grund til, at det ikke også udvides til rygeheroin: Det er det samme skidt, men ryges i stedet for at sprøjtes ind i blodet.

lørdag den 18. december 2010

Kortere Henrik Gade Jensen og Mie Harder

Kampen for tilværelsen
Krigen i Afghanistan (som vi måske taber, og det vil vi ikke tænke videre over) er godt for Danmark, fordi soldaterne slås for deres liv, og det påvirker os herhjemme til også at slås for vores liv, i stedet for bare at nasse på staten.
De danske soldater og afghanerne er sikkert stolte over at kunne bidrage til at gøre almindelige danskere til nogle hårdere, sejere mennesker. Ham her f.eks.:


Der er så mange ting, som krig er godt for.

---

Det her billede er ganske vist fra Irak, men den var vi faktisk med i fra starten, og det viser, hvor godt krig er for Danmark som samfund betragtet:

fredag den 3. december 2010

Vores tolerante overvågning

Lad os hypotetisk sige, at jeg har en ven, som har bidraget med ti euro til Wikileaks. Lad os også sige, at det blev overført ved kreditkort...ville min ven så føle sig særlig tryg i sin ansættelse, hvis Wikileaks efterfølgende bliver udråbt til verdensfjende?

...pointe: Overvågningssamfundet tolereres, fordi forvaltningen deraf opfattes som tolerant og fornuftig. Desuden har vi ikke flere tabuer tilbage, eller politiske kampe (vel?), så der er ikke rigtig noget at skjule...men hvorfor så det postyr over åbne facebookprofiler for diplomatiet?

At love at bryde love

Læk, læk, læk løs...

Selvfølgelig skal man tage amerikanske ambassadørers ord med et gran salt, det er trods alt kun zladr...men Tacan Ildem er Tyrkiets "permanente repræsentant ved Nato" og rapporteres her at sige, at Tyrkiet gav Fogh lov at være generalsekretær for Nato mod, at Danmark til gengæld "klargjorde de juridiske krav til at lukke Roj TV". Noget af en offentlig hemmelighed - gaaaaab - men ikke helt i tråd med den ukrænkelige ytringsfrihed eller adskillelsen mellem den udøvende og dømmende magt.

Vi små skal blot tænke på, at det gavner vores nations interesser, når vores ledere knytter bånd til hinanden ved at love at bryde love på den ene eller den anden måde; ergo er det landsforræderi at undergrave deres gode netværk ved ligefrem at afsløre for os, hvor korrupt det foregår.

tirsdag den 30. november 2010

Solidaritet på tværs af landegrænser 2

For at betale de irske bankers gæld til andre europæiske banker skal Irland tage fra sin offentlige pensionsopsparing.
EU ministers tonight spelt out the terms of Ireland's €85bn international financial rescue package, and revealed the Dublin government will have to raid its national pension fund and other cash reserves for €17.5bn as a condition of the deal to bail out its banks and debt-laden economy.
Nationalismen står over for en heftig genkomst. Men det er åbenbart den eneste vej til solidaritet?

lørdag den 27. november 2010

Tanker om Afghanistan

De sidste par måneder har Nato brugt på at forhandle fred med en svindler, der fik en masse penge ud af at udgive sig for at være talsmand for talibanerne.

Alle, der får en bombe i hovedet fra flere kilometers højde, er talibanere.

fredag den 26. november 2010

Hjernemusik

Kan ikke få den her ud af hjernen.

Solidaritet på tværs af landegrænser & Grønland

De Sjældne Jordarter igen igen...
China has come under pressure for its refusal to budge on some of its questionable practices, such as maintaining a currency peg at an artificially low level relative to that of many of its major trade partners. China’s latest trial balloon is that it want to trade some free passes on this front for easier access to so called rare earths, on which is has a stranglehold.
- og:
A shortage of raw materials has become a systemic risk for the global economy, the European Union trade chief Karel De Gucht said. (...) To lessen Europe's dependence on foreign raw materials the EU should reopen existing mines and back rare earth operations in Greenland, a landmass that could harbour as much as 25 percent of the world's rare earth supplies, he said.
Den større pointe er ikke, at vi bør hade Kina for at opføre sig bøllet. Vi gør det samme, eller gjorde engang, før vi mere eller mindre holdt op med at tænke som nationer og i stedet internaliserede en økonomisk liberalisme, som reelt er en klasseklamp: rige mod ros. Et Vesten, hvor den formuende klasse har allieret sig på tværs af landegrænser, som socialisterne engang før 1. Verdenskrig drømte at arbejderklassen ville, og som arbejder hårdt på at nedbryde meningen med nationer og ledelse. Det kaldes globalisering, og det betyder lavere selskabsskatter, skattely og redningspakker til obligationsejere og aktieholdere. Se det her igen - det kaldes en fælles interesse på tværs af grænser:



Hvis der er et "vi", så er vi dumme, og Kina kloge. Der er ingen grund til at kalde Kina øgenavne; vi kan kun skyde skylden på os selv for at danse rundt som idioter om guldkalven og stemme på de politikere, vi gør. Lektien er, at dem med magt knepper dem uden magt. Det er fint; sådan er det. Vi kneppede Irak, de kunne bare have været stærkere. Hvis man har magt, så kan man være venner, men hvis man er en dørmåtte, vil folk også behandle én derefter. Det er derfor jeg er noget venstreorienteret efterhånden, for penge er magt, og det bliver man bare nødt til at tage hensyn til. Ellers bliver man kneppet af rige mennesker. Man kan bare se på hvordan Kinas fabriksejere behandler deres arbejdere.

Grønland...

onsdag den 24. november 2010

Sproget & Arbejdskraften

Irlænderne flygter fra arbejdsløsheden i Irland, men kun til andre engelsk-talende lande.
"We've always had a culture of emigration," says Jamie Smyth, social affairs correspondent at the Irish Times, referring to the potato famine of the 1840s in which the Irish population shrank by more than 20% after a million people died and another million emigrated.

With a third of under-25s out of work it is the young who are most likely to leave, with Australia, New Zealand and Canada ahead of the UK as destinations according to last year's figures, says Smyth. 
Og det er kort og godt derfor euroen ikke giver mening. Hvis man skal have fælles valuta, skal arbejdskraften bevæge sig derhen, hvor der er arbejde. Men det gør vi ikke i EU, fordi vi ff ikke taler samme sprog. Det er derfor der er så stor forskel internt mellem eurolandene, fordi konkurrenceevnen ellers ville bedres ved handelsbalancens indvirken på valutaniveauet. Det kan ikke ske pga. euroen.

søndag den 21. november 2010

Løsningen

Den seneste populisme fra DF, svar herpå fra Bertel Haarder:
»Er patienten akut syg, og kræves der øjeblikkelig indsats, er sygehuset forpligtet til at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, også i det tilfælde, hvor patientens afvisning ikke er rimeligt begrundet. Er det ikke muligt at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, og fastholder patienten sin afvisning, må patienten tilbydes akut viderevisitering til et andet sygehus«.

»Efter min opfattelse er den omstændighed, at en sundhedsperson bærer en hijab, ikke en rimelig begrundelse for at afvise behandling. Sygehuset er derfor ikke forpligtet til at ændre sin arbejdstilrettelæggelse i et sådant tilfælde, medmindre der er tale om akut sygdom, der kræver øjeblikkelig indsats. Derimod har patienten ret til at blive tilbudt henvisning til et andet sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg«.
Tørklædet er jo kun et muslimsk symbol, og man kan godt være muslim (og kvinde) uden at bære tørklæde. Hvis man ikke vil behandles af muslimsk sundhedspersonale, så er løsningen, at alle muslimer får syet en halvmåne på tøjet, så man let kan vælge dem fra. Vi skal jo have en gennemsigtigt offentligt system, og folk skal have mulighed for at se hvad der foregår.

Der kan jo være mange grunde til, at man ikke vil behandles af en særlig gruppe, så man bør ikke stoppe ved muslimer. Homoseksuelt sundhedspersonale kunne f.eks. få syet en lyserød trekant på tøjet (alternativt et regnbueflag, hvis de er af mere amerikansk sindelag). Der er også mange muslimer, som sikkert ikke vil behandles af jøder, så jøderne kan få en David-stjerne syet på tøjet.

Man bør faktisk lave en liste over de forskellige grupper, som folk evt. ikke vil røres ved: Ateister, kristne, DF'ere, ikke-muslimer, hvide, etc. Så kan man få alle symboler på tøjet - det er service!

Ok, to ting i tillæg til denne Godwin:
  • DF er langt ud over det punkt, hvor de skader integrationen mere end de hjælper.
  • Loven om frit sygehusvalg giver patienter ret til at diskriminere, udover at det spilder en masse penge, når der skal findes nyt personale, og folk skal flyttes fra det ene til det andet sted.
Det sidste kunne man gøre noget ved.

fredag den 19. november 2010

Snapshot

Se:


Noget om en dansk milliardær på indkøb, om man slipper for topskat, og så en overskrift, som uden at vide det fanger en historisk parallel til de absurditeter, irlændere skal udsættes for, fordi bankerne og pensionskasserne for alt i verden ikke må realisere tab på lån, fordi det ville være en ny Lehman.

onsdag den 17. november 2010

Hvordan skrider togulykken fremad?

Siden sidst:

EU tigger Irland om at tigge om penge fra EU. Har ved udmelding om, at ingen private statsobligationskøbere vil lide tab på evt. irsk statsbamkerot allerede kastet redningskrans ud. Godt investeringstip! Vi ser frem til Portugal. Endnu et investeringstip: Sælg euroen kort på lang sigt!

USAs ledelse, som efterhånden har indset, at 10 pct. arbejdsløshed i lang tid fremover måske er et problem, der skal adresseres (elsker det ord), trykker penge for at få gang i økonomien. Pengene ender imidlertid hos bankerne, som ikke har noget at investere i, fordi økonomien ikke vokser, og sætter derfor pengene i Asien. Hhv. valutamanipulatør Kina og lønmanipulatør Tyskland går amok over USAs manipulationer. USAs højrefløj er også imod, fordi det muligvis kan gavne økonomien og derfor oppositionen. G20 er fiasko, ingen havde forventet andet.

Vestas overvejer at flytte produktionen til Kina, fordi Kina som tidligere her omtalt har monopol på produktionen af sjældne jordarter. Kloge hoveder siger ellers, at ressourcer ikke findes.

Kina indfører prisloft på madvarer i stedet for at lade valutakursen gå sin gang. Investeringstip: Mad!

Afghanistan...noget om forsyningslinjer til NATO gennem Pakistan, som blev stoppet af regeringen, fordi USA bombede nogle pakistanere ihjel uden at få lov. Muligvis vil man i stedet tage toget gennem Rusland. Visse er i gang med at væbne sig til den borgerkrig, som uundgåeligt vil følge NATO's uundgåelige tilbagetrækning. Investeringstip: Våben og ammunition!

Israel tænker på at angribe Iran.

Øhm.

FL2011, $ zladr

Nåmen regeringen faldt ikke. Havde ellers glædet mig til valg. Noget af et comeback til KD. Hvad havde LA gang i? Må være sikre på genvalg, ellers havde de ikke skredet. Udefinerede stramninger sætter S og SFs udefinerede stramningspolitik under pres. Rører ikke ved Metock allivel.

søndag den 7. november 2010

FL2011

Finanslovsforhandlingerne er de vigtigste forhandlinger, som regeringen og folketinget har. Det bør derfor bemærkes, at FL2011 nu afhænger af et enkelt løsgående missil mandat. Et!


Ellers vælter regeringen.

lørdag den 6. november 2010

Gæstfrihed

Kommentar til Berlingske:
»Danskerne er slet ikke klar over, hvor lukkede de er. Når man har skabt sin vennekreds efter sin skole- og uddannelsestid og i fritidslivet, og man har familien, kan man ikke rumme mere. End ikke i køen i Netto evner folk at tale med fremmede,« siger Olaf Broby, der har boet i Portugal og i Schweiz.

»Som far er jeg spændt på, om mine børn vælger at blive i Danmark. Danmark er det land, jeg kender, som behandler dem, der virkelig kan noget, dårligst. Vi bliver nødt til at værdsætte evnen til at tænke intellektuelt, til at tænke abstrakt og til at kunne indgå i arbejdssammenhænge med kolleger, som har en anden kulturel baggrund. Den slags er en forudsætning for, at der også er velfærd i fremtiden.«

Olaf Broby vil gerne slå til lyd for, at alle i Danmark får lært selv at tage et ansvar for deres eget liv, og at almen venlighed i form af et håndtryk og et »velkommen til« igen bliver del af omgangsformerne.
Jeg er skeptisk over for den tanke, at det eneste, vi har brug for for at "have noget at leve af i fremtiden", er at tiltrække højtuddannede, men den må vente.

Danskerne, tror jeg, er et af verdens mindst gæstfrie folk. Det er et problem, når det gælder om at holde på den højtuddannede arbejdskraft (herefter HUA). Vi hører fra diktørne for vores største virksomheder, at det er vores topskat, der skræmmer HUA væk fra Danmark, når deres forskerskat på 25 pct. løber ud, fordi de så skal betale almindelig dansk skat. Men når man efter tre år i Danmark ikke har fået nogle rigtige venner, fordi man her skal kende hinanden i mindst 12 år for at byde folk hjem på en kop kaffe, så er der altså ikke det store incitament for at blive, hvis det kun er penge, det drejer sig om.

Men vi er fandme ikke gæstfrie. Vi sidder så langt vi kan fra hinanden i tog og bus. Her taler vi ikke sammen, og slet ikke med fremmede. Det gør man i mange andre lande. Bare i Holland ville det være uhøfligt at opføre sig på den måde. Længere sydpå ringer man til hinanden om aftenen for at drikke et glas vin eller en kande te sammen, og det gør man ikke i Danmark. Det - forestiller vi os - har vi ikke energi til.

Vi er sgu ikke sådan til at komme ind på livet af. Jeg er selv et pragteksempel; jeg holder mig så meget jeg kan til stillekupéerne i togene, fordi jeg ikke gider høre på folk snakke i telefon om hvorfor X sagde Y til Z. Jeg kan lide at køre bil, fordi der er jeg alene. Jeg synes ikke om, at andre sætter sig ved siden af mig i togene, men det lever jeg med. Når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg nærmest for træt til at tage telefonen, og det virker ubærligt ligefrem at skulle invitere andre til noget. Hold da op.

Bare et indskud til VÆKSTforum!!!!11!!et!

torsdag den 4. november 2010

I finally broke into the prison

Jeg lavede udkastet til sidste indlæg på en iPad. Til mit forsvar må jeg sige, at den er dejlig at have med på toget, og den går nok alligevel i stykker om to år, hvor der så er et kopiprodukt, som Ekstra Bladet kan lave apps med nøgne damer til.

Penge eller ting

Åbenlyst men overset er, at baggrunden for finanskrisen er tilbedelsen af penge. Man har i de sidste årtier set outsourcing af produktion til Fjernøsten mv., mens finanssektoren her i Vesten er vokset ud over alle grænser og produktionsapparatet faldet tilsvarende.

Finans drejer sig om penge, mens produktion drejer sig om at lave ting. Med højredrejningen af samfundsværdierne er man gået fra det sidste til det første. Dikotomien mellem højre og venstre har bund i opfattelsen af, hvad økonomien egentlig er for en størrelse: Penge eller ting. Marxismen og dens arvinger ignorerede - så godt som det kunne lade sig gøre - spørgsmålet om penge. Det var en meget materialistisk isme, hvor produktionen af ting var alt, fordi ting var det, der havde værdi.

Nu er pendulet svunget i den anden retning: Dereguleringen af finans og lavere og lavere diskontorenter, så vi får flere og flere penge pá flere og flere sjove måder. Derfor har vi den situation, vi har nu: Masser af penge, men mindre og mindre arbejde, hvor vi laver ting. Tingene laver de i Kina, Tyskland, Vietnam, Malaysia, Indonesien, etc. Og vi køber tingene med de penge, vi laver. Problemet er, at den model er ved at gå i stykker, fordi penge i sig selv ikke har nogen værdi, det er kun et symbol på værdi, og det er dem, der laver ting, efterhånden ved at finde ud af.

Det er mere end bare udhulingen af vores produktionsbase; det er værdier, der står bag finanskrisen og ubalancen i verdenshandelen. Det kan være en af de ting, som er så åbenlyse, at ingen gider sige det. Hermed sagt.

onsdag den 3. november 2010

Vedr. USAs midtvejsvalg

Det underlige er, at politologerne har fastslået, igen og igen, at økonomien udgør noget nær 80 procent af et valgs udfald, og at politikere plus påhæng fuldt og fast tror på, at det hele drejer sig om kommunikation og skandaler, fordi de ser sig blinde på store men kortvarige udsving i gallupundersøgelserne.

Da Irans styre prøvede at fjerne statsstøtten til benzinpriserne, så kom folk på gaden - for alvor. Så det blev ikke til noget alligevel. Jeg følger ikke så meget med i iransk indenrigspolitik, men den lagde jeg mærke til.

lørdag den 30. oktober 2010

Værste. Blogmåned. Nogensinde.

Min blog-fu har været svag denne måned. Har haft meget travlt.

onsdag den 13. oktober 2010

Ha ha, iboende selvmodsigelser

Pga. det frie markeds mange finansielle instrumenter ved man nu ikke, hvem der egentlig ejer alle de amerikanske boliger, hvis beboere er gået konkurs.
The issues are securitization, modernization and a whole lot of cut corners. Real estate law requires real paper transfer of documents and titles, and a lot of the system went electronic without much regard to that persnickety rule.
Og så fremdeles. Ejendomsrettigheder er ellers en af grundstenene i kapitalismen.
Economics textbooks may discuss incentives to invest, but they seldom, if ever, make clear the assumption that a person investing in property would have some confidence that he could continue to own the property. That assumption turns out to be pivotal to economic development.
Jeg ved ikke hvad det frie finansmarkeds undergravning af kapitalismens hus har af konsekvenser for de økonomiske teorier, men ud over at pege fingre ad ideologiske selvmodsigelser er det her også noget, som vi virkelig bør undgå. Kapitalens frie bevægelse har det svært sammen med ejendomsrettigheder, når man tager aktiver som boliger og aktier og deler ejerskabet op i det uendelige, og det er i sig selv grund nok til at begrænse securitisering, eller hvordan man nu oversætter det fancy angelsaksiske ord.

torsdag den 30. september 2010

De sjældne jordarter

De 97 pct. af verdens depoter af 'sjældne jordarter', som jeg nævnte forleden at Kina sidder på - de bruger deres monopol:
China’s de facto ban on rare-earth exports to Japan imposed during the two countries’ diplomatic feud will propel Tokyo to seek new sources of the strategic minerals, according to Japan’s new economics and fiscal policy minister.
Og manipulation af yenens værdi, som Japan har reageret på, med finanspolitiske modtræk. Er det lovligt?

Konflikten har umiddelbart bund i to ting, man ikke læser meget om herhjemme: Valutakurser og ressourcer. Har det måske noget med VÆKST!!!1!et!! at gøre?

---

Min pointe er, at det her har noget med økonomi at gøre, og ikke bare nationalisme. Øerne er vigtige, fordi man får retten til havbundens ressourcer, og valuta er vigtig, fordi den er afgørende for konkurrenceevnen. Men vi får nok at vide, at det her mest af alt drejer sig om gammelt had.

onsdag den 29. september 2010

Hader vi kvinder med magt?

Jeg var lidt valen ved snakken om, at medierne hakkede særligt på Lene Espersen og Helle Thorning, fordi de var kvinder. Men hvordan kan en noget udokumenterbar påstand om, at regeringen prøvede at dække for Løkkes overbetaling af privathospitaler, komme til at dreje sig om Lene Espersen og ikke Løkke? Er løgn & hemmeligheder en maskulin værdi? Er Løkke blevet til en rå og dygtig børste, hvis beskidte men effektive ledelse vi simpelthen må respektere?

Can ye spare me some cutter, me brother?

Fra FT:
Ireland will on Thursday unveil a fresh taxpayer-funded recapitalisation of Anglo Irish Bank, the institution at the centre of the country’s property meltdown, amid rising alarm in the markets over the country’s financial health.

Ireland’s cost of borrowing on Tuesday hit record levels with yields on 10-year government bonds jumping 25 basis points to 6.72 per cent.
Der er ikke rigtig en udvej for Irland, ud over betalingsstandsning. Men man behøver faktisk ikke at betale andres gæld - det er et valg, man har truffet for at beskytte bankerne og hele finanssystemet. Jeg kan ikke overskue konsekvenserne ved en større Lehman, men et eller andet skal der ske af konsekvens; det her kan ikke blive ved i længden.

---

Var denne her scene egentlig en kommentar om Irland? Hvorfor en irsk drukkenbolt? Eh?

søndag den 26. september 2010

Test af den svenske offentlighed

Sveriges DN har lavet en lille test, der viser, at kun halvdelen af svenske myndigheder efterlever lovens krav om offentliggørelse. Forargelse!, men jeg kunne godt tænke mig, at det også kom frem, at der faktisk bruges en del tid og penge på at efterleve de her aktindsigtsanmodninger. Der kommer en ny dansk offentlighedslov snart, som Information har brugt en del tid på, men noget af den er, at myndigheder vil få ret til at afvise den slags anmodninger, hvis de vurderes at være 'uforholdsmæssigt bebyrdende' eller sådan noget. Den service betales jo i sidste ende af andre skatteborgere, og det er så lige, om den gennemsigtighed og de krav, den stiller til sagsbehandlingen, kan betale sig.

Ja, jeg arbejder i det offentlige, hvorfor spørger du?

Konkurrenceevnen

VKO og topdiktørnes fokus på konkurrenceevne giver ikke makroøkonomisk mening, med mindre vi holder kronen kunstigt nede. Og det gør vi, fordi den er bundet til euroen. Hvis kronen flød frit, ville den skyde op, og Danmarks konkurrenceevne ville forringes voldsom. Det er fint, at det forhindres. Men man kan på nationalt plan ikke spare penge op i forhold til udlandet, fordi man ved overskud på betalingsbalancen ikke kan andet med udenlandske penge end at investere i udlandet. Hvis de skal bruges herhjemme, så skal man...ja, det kan man jo ikke; man handler ikke med udenlandsk valuta i butikkerne.

De eneste to valutaer i verden, som er af global betydning og flyder frit i forhold til hinanden, er den amerikanske dollar og euroen. Langt det meste af verdensøkonomien er bundet til en af de to. USA har store problemer med arbejdsløshed nu, fordi dollaren bliver holdt oppe af sin status som verdensvaluta; en sikker havn i stormfulde tider, men det kan ikke vare ved, når USA mister købekraft over tid.

lørdag den 25. september 2010

How start?

  • Saddam moves against Kurds in north?
  • US discovers Saddam connection to Sept. 11 attacks or to anthrax attacks?
  • Dispute over WMD inspections?
    • Start now thinking about inspection demands.
Rumsfeld om krig mod Irak, 27. november 2001. Det er historie nu.

søndag den 19. september 2010

Den fede mand ned på skinnerne

Fra BBC:
US Army cadets have to face the moral conundrum of taking one life in order to save the lives of others. David Edmonds considers this dilemma with trainee soldiers studying philosophy at the West Point military academy in New York state. (...)

Imagine there is a runaway tram, known in America as a trolley, heading towards five people tied to the track.

You are a bystander.

If you do nothing, all five will die.
   
But you could hit a switch and divert it down a side track.

Unfortunately, on that spur is one person and if you turn this tram, this person will die.

What should you do? Turn the tram? Most people think you should.

Now imagine that same tram is again heading towards five people. This time you are watching from a footbridge.

There is a fat man leaning over this footbridge. If you push him over, he will land on the track and die, but his bulk will stop the tram.

So should you push the fat man? Almost no-one thinks you should.
Spørgsmål 2 forudsætter, at man ved, at den fede mand vil stoppe sporvognen. Det forudsætter sikker viden om valgets konsekvenser. I de moralske dilemmaer, som man rent faktisk støder på i verden, ved man ikke på forhånd hvilke konsekvenser, ens valg har. Det er netop det, som gør dem til dilemmaer.

Et mindre tænkt dilemma er atombomberne over Japan. Hvis man havde vidst, at de ville stoppe krigen, så ville det være fint. Men det vidste man jo ikke, da de blev kastet. Vi ved heller ikke, om Japan havde overgivet sig, hvis man havde nøjedes med at bombe Nagasaki eller bare et ensomt bjerg.

Dilemmaer er dilemmaer, fordi man ikke ved, hvad konsekvenserne af ens valg bliver, før efter man træffer valget.

Svaret på spørgsmål to er, at man selvfølgelig skal skubbe den fede mand ned på skinnerne, hvis man ved, at han vil stoppe sporvognen. At det intuitivt er en fuldstændig idiotisk antagelse viser kun, at der er indbygget en frygt for den slags konklusioner ind i selve spørgsmålet.

(sporvognen vil køre over fem mennesker, men et tykt menneske stopper den helt?)

---

Et andet spørgsmål er så, om en sådan disrespekt for menneskeliv vil gøre verden værre i det hele taget. Men det ville være at inddrage en samfundsmæssig kontekst, og det ødelægger opstillingen.

mandag den 13. september 2010

Le raffinement!...la subtilité!

Toiletbomberen!

Ikke siden underbuksebomberen har vi stået over for så mægtig en fjende.

Ærligt talt: Terroreksperter og de liderlige medier kan kneppe deres egne røvhuller i laser med en rusten morgenstjerne. Også.

fredag den 10. september 2010

Væddemålsvækst, ps:

En af de mest venstreorienterede nationaløkonomiske skribenter i Danmark er den tidligere chefredaktør for Berlingske. Our liberal media?

Væddemålsvækst

Regeringen har udsendt en konkurrenceevneredegørelse (pdf) som oplæg til det Vækstforum, der vil redde velfærdssamfundet ved at skære ned på velfærden. Redegørelsen indeholder som sin første figur på 240 sider denne graf:


Den Store Krise er, at vi fra 1998-2008 har haft mindre vækst end lande som Irland, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Island.

Finansboblen har haft noget med det her at gøre! Vi kan ikke regne med de her tal, fordi:
  1. BNP er et forkert mål for velstand, når finanssektoren fylder så meget. En branche bygget på væddemål om vækst er ikke holdbar vækst.
  2. de kun går til 2008, hvor der skete noget med økonomien.

At regeringen og DI ikke vil tage 2009 med er misvisende. Ja, der er problemer på sigt, men den danske stats underskud er mindre end de fleste andres, statsgælden er mindre og væsentligt billigere, arbejdsløsheden er mindre, og der er overskud på betalingsbalancen. Vi klarer os relativt rigtigt, rigtigt godt, og det kunne måske være pga. samfundets indretning, og ikke på trods af.

Men hvis bare vi kunne blive ligesom Kina.

tirsdag den 7. september 2010

Leaks

Åbenbart afhænger Wikileaks' troværdighed af, om et kondom gik i stykker af sig selv.

mandag den 6. september 2010

Dagens metafor

Afghanistan er en bank, hvor direktionen og bestyrelsen pumper de sidste rester penge ud til sig selv, før det hele braser sammen, aktieejerne ruineres og staten betaler regningen.
DUBAI, UNITED ARAB EMIRATES - Struggling to contain an escalating crisis at Kabul Bank, Afghan authorities have barred the sale of Kabul properties held by the bank's principal owners.

But the freeze excludes President Hamid Karzai's brother, Kabul Bank's third largest shareholder, who says he does not own property in the Afghan capital.

Choc! 'Orreur!

Epn:
Chokafsløring: 1.000 mia. i skattely

På fem år er der strømmet mere end 1.000 mia. kr. fra danske bankkonti til konti i skattely.

Det viser Skats første kortlægning af pengestrømmene nogen sinde.

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) er chokeret over omfanget. 
Jeg tænker mig, at det her generelt kunne have noget at gøre med samfundets økonomiske fundament, så det ville være rart med skatteministre og embedsfolk, der ikke tabte monoklen, hver gang de så nærmere på sagerne.

lørdag den 4. september 2010

Hvad ts siger

Jeg skal lige vende og dreje denne i hovedet: Christian IX's tilbud til Bismarck i 1864 om at lade Danmark indlemme i Det Tyske Forbund var et privat anliggende.

Vi prioriterer muslimer

Opfølger til Citizens skarpe argument mod mit fokus på Kinas merkantilisme - fra FT:
In June, the Obama administration persuaded frustrated Democratic legislators to postpone pushing ahead with a bill that would target China for its alleged currency undervaluation because the White House wanted China’s support for a UN resolution targeting Iran, which it received.
Dvs. forudsigeligt nytteløse sanktioner for at afværge en teoretisk trussel (iransk atomvåben) mod et andet land (Israel) blev prioriteret højere end at sætte ind mod en merkantilistisk politik, som forgælder egen nation og undergraver samfundet. Hvorfor mon?

Passende citat fra den klassiske litteratur:
You know, Burke, I don't know which species is worse.  You don't see them screwing each other over for a fucking percentage.

!=

Når der er artikler alle vegne om mulig aktieboble, så må det betyde, at der ikke er nogen aktieboble. Ikke joke. Det vigtigste er ikke at forveksle markedet med økonomien, selv om bankerne siden 2007 har været helt afhængige af trading, altså aktiehandel. Et andet problem er også, at de kan regne aktier som kernekapital, og det gør de nye Basel III regler ikke noget ved, så vi får nok lov at pose flere penge i bankerne senere hen.

onsdag den 1. september 2010

Monopol

Hvis magt drejede sig om andet end selvtillid og lækkert hår, burde nogle måske tage det her alvorligt:
Beijing set off shockwaves in early July when it announced a 72pc reduction in rare earth exports over the second half of this year. The country has acquired a near monopoly, with 97pc of global output after under-cutting the rest of the world with Mongolian ores in the 1990s. The sudden cut-off since July has drastically restricted supplies to the rest of world. (...)

Baotou Steel High Tech Co said in February that it was building storage space for 200,000 tonnes of rare earth oxides. The company has since been told to stockpile metals by party bosses in Inner Mongolia. China Daily reports that Baotou and Jiangxi Copper are aligning their policies and now "virtually control" the market. 
Det er ikke frihandel, det er merkantilistisk planøkonomi. Og det ser ud til at virke, selv om Kinas fremgang ifølge vores egne kloge hoveder er den rene produktivitet. Eliten vil nok ikke gøre noget ved dette af samme grund til, at de ikke gør noget ved skattelyene; det kommer dem til gode. Den økonomiske teori har jo også skrevet ressourcer ud af ligningerne, så ideologien passer med klassens interesser.

Jeg er ved at blive lidt træt af min egen sarkasme, men hold kæft hvor er vi blevet dumme til det her. Er der overhovedet et 'vi' længere, eller er nationer og samfund bare folk og deres familier? Er 'vi' så naive?

lørdag den 28. august 2010

Information

Poul Villaume om Informations Charlotte Aagaard:
Da præsident Bush skulle retfærdiggøre den såkaldte krig mod terror lige efter 11. september 2001, først i Afghanistan og derefter i Irak, proklamerede han som bekendt, at de, der ikke var med USA, stod på terroristernes side. Så sort-hvidt ræsonnerer Informations reporter, Charlotte Aagaard, stadig, som det fremgår af hendes - redaktionens - groft manipulerende forsidepræsentation (24. august) af interviewene inde i bladet med mig  og tre andre ‘krigsmodstandere’. Uden at sondre mellem de væsentlige nuanceforskelle i øvrigt i de fire interviewedes standpunkter proklameres det med Jesugenkomst-typer over hele forsiden, at de »er parat til at acceptere, at Talebans rædselsregime vender tilbage« som prisen for fred.
Engelbreth har også været der. Information kan fyre lort af, fordi de ikke bliver taget alvorligt. Det er en akademikers avis, hvor det kontrære og obskure er bedre end det åbenlyse og almindelige. Med andre ord er en kontroversiel mening mere interessant. Men vi ved godt, at man ikke behøver tage det alvorligt. Hvis JP havde lavet det, som Information har gjort i denne sag, ville der rejse sig et ramaskrig, og fuldt fortjent. Men Information, hvem gider bruge krudt på dem?

mandag den 23. august 2010

Kortere Bjørn Lomborg

»Stigende vandstand kan være en fordel«
Det, som jeg er stærkt bekymret for, er at folk ikke tager den globale opvarmning alvorligt.
Ingen bekymringer om spalteplads.

lørdag den 21. august 2010

O RLY?

Fra DN.se (via):
Wikileaks grundare Julian Assange är på sannolika skäl misstänkt för våldtäkt och ett ofredande mot två kinnor under sitt besök i Sverige. – Han är anhållen i sin frånvaro, bekräftar Maria Häljebo Kjellstrand, jourhavande åklagare i Stockholm, för DN.se.
Fra Ekspressen:
Åklagaren vill i det här skedet bara bekräfta misstankarna om våldtäkt, men vill inte lämna mer detaljer:
– Kvinnorna ska ha kommit till Citypolisen i Stockholm under gårdagen för att rådfråga om sina upplevelser med Julian Assange. De ville enligt uppgift inte göra anmälan.
– Kvinnorna är livrädda och vågar därför inte medverka. Polisen tror att i det här fallet är det gärningsmannens maktposition som kvinnorna är rädda för. Det här ställer till för polisen och åklagaren, säger en källa.
Ja, shhjelvklart kan man ikke holde sig fra to voldtægter på en gang, når man nu alligevel er i Sverige for at promovere sit materiale, og de to kvinder er naturligvis for livrädda til at stå frem pga. Assanges kolossale magtposition.

Er det virkelig meningen, at vi skal hoppe på den? Fortjener vi ikke lidt bedre løgnehistorier?

Det er ikke første gang, at Sverige har haft noget med USAs klodsede bøllerier at gøre. Men hvor er det dog pikket. Spørgsmålet er vel også, hvor dumme vores journalister er, eller om de er ligeglade.

---

Som altid, GG.

---

Takket være min mægtige blog er anklagen allerede trukket tilbage (h/t agger).
Der er ikke grund til, at stifteren af Wikileaks, Julian Assange, fortsat skal være anholdt, mener svensk chefanklager.

- Jeg anser ikke, at der er anledning til at mistænke, at han har begået voldtægt, siger chefanklager Eva Finné i en pressemeddelelse.

Hun afviser at komme med yderligere kommentarer.
Ikke til at sige hvad der er sket, men det glemmer vi nok alt om med tiden. Ned i hukommelseshullet.

Kortere Claes Kastholm

Man kan tale om sagen uden at tale om sagen. Hvis man har viljen. Det har disse læger ikke.
Danske kræftlæger er så arrogante, at de ikke engang vil dokumentere mine påstande for mig.

mandag den 16. august 2010

Trussel om afkald

Sidst vi hørte fra USA om Tyrkiet, så var det EUs skyld, at tyrkerne trækker længere mod øst, fordi EU ikke vil lukke dem ind i varmen.
US issues arms deal ultimatum to Turkey

President Barack Obama has personally warned Turkey’s prime minister that unless Ankara shifts its position on Israel and Iran it stands little chance of obtaining the US weapons it wants to buy. (...)

One senior administration official said: “The president has said to Erdogan that some of the actions that Turkey has taken have caused questions to be raised on the Hill [Congress] about whether we can have confidence in Turkey as an ally. That means that some of the requests Turkey has made of us, for example in providing some of the weaponry that it would like to fight the PKK, will be harder for us to move through Congress.”
Grangiveligt har det forhold, at Israel med USAs billigelse pisser på Tyrkiet ved hver lejlighed, der byder sig, intet at gøre med den voksende afstand til Tyrkiet. På den anden side er de jo brune muslimer, og adgangen til og fra Sortehavet er strategisk underordnet ift. at pisse på brune muslimer.

Så: USA truer med at lade være med at sælge våben til Tyrkiet. Jeg er sikker på, at Kina eller Rusland gerne vil træde til i stedet, eller måske Tyskland, som faktisk har en ret stor våbenindustri. Når man er våbenleverandør, er man også ammunitionsleverandør, og har derfor et tag om testiklerne i pressede situationer.
The Bush administration is rushing a delivery of precision-guided bombs to Israel, which requested the expedited shipment last week after beginning its air campaign against Hezbollah targets in Lebanon, American officials said Friday.
Det er både penge og politisk indflydelse, som USA giver afkald på - ganske frivilligt.

søndag den 15. august 2010

I anledning af dit jubilæum

Flåden er en løsning, der leder efter et problem:
Netop som flåden runder 500 år, bebuder forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), at forsvarets næste store mission bliver Afrikas kyster. (...)

»Den nuværende piratjagt ud for Somalia er kun symptombehandling. Vi er nødt til at forhindre, at der også kommer pirater i andre lande. Vi skal have danske soldater ned og opbygge kystvagter, så de afrikanske lande selv kan kontrollere fiskeriet. De somaliske pirater kom, da andre tømte deres farvande for fisk, og fiskerne blev til pirater. Jeg mener, at det er aktuelt i Benin, Togo og Elfenbenskysten på vestkysten og Kenya, Tanzania og Madagaskar på østkysten. Det er for tidligt at sætte antal på de danske soldater, men står det til mig, skal vi af sted inden for et til to år, og det bliver med en indsats både til lands og til vands. Vi ser allerede, at piraterne er ved at røre på sig ved Elfenbenskysten,« siger Gitte Lillelund Bech.
Hvorfor er det den danske flådes opgave at vejlede afrikanske stater i opbygning af kystvagt? Fordi der er penge til det:
Hun vil hente pengene til missionen fra den særlige pulje på årligt 205 mio. kr. til bl.a. ”kapacitetsopbygning”, som blev afsat i forsvarsforliget for 2010-2014.
Fra forliget (pdf), side 9: 
Militær kapacitetsopbygning
Erfaringen fra forsvarets indsættelse i stabiliseringsoperationer peger entydigt på, at det er af afgørende succes i en international mission, at der lokalt opbygges kompetente sikkerhedsstrukturer, herunder militære kapaciteter.
Erfaringen fra forsvarets indsættelse i stabiliseringsoperatiner peger på, at den lokale stats tilstand har en del at sige mht. missionens succes. Dvs. jeg ved ikke helt, hvordan denne pulje skulle have forhindret den somaliske stat i at bryde sammen og derved ikke at varetage sin kyst.

Sikke et spild af penge. Med afviklingen af den arktiske iskappe er der oven i købet en opgave for den danske flåde, som er relevant for nationen og nogenlunde fornuftig, så altså.
Forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) betegner udspillet som »en spændende tanke«.
Bruger politikere kun ordet "spændende", når det drejer sig om krudt og kugler? Eller er jeg helt galt på den?

lørdag den 14. august 2010

Eksportør af problemer

Tysklands økonomi stormer derud ad.
The German economy grew by 2.2% in the three months to the end of June, its fastest quarterly growth in more than 20 years, official figures show.

"Such quarter-on-quarter growth has never been recorded before in reunified Germany," the national statistics office, Destatis, said.

The main reason for the higher-than-expected growth was strong exports, helped by a weaker euro.
Tysklands økonomi eksporterer meget og er derfor hjulpet af euroens fald i første kvartal, som gør Tysklands varer billigere uden for eurozonen. Det er bare ikke noget, der hjælper Sydeuropa og Irland, fordi de ikke har så meget eksport. Så de sidder stadig i kviksandet, fordi de ikke kan konkurrere med Tyskland.

Tyskland er mere konkurrencedygtig, fordi man aktivt har holdt lønnen nede. Tyskere arbejder for det samme, som de gjorde for ti år siden. Fint nok, men hvis alle lande i verden gjorde det samme som Tyskland, ville verdensøkonomien gå rabundus af deflation.

Det er trods alt mere fair end Kina, der manipulerer med valutaen, men det er ikke stort anderledes betragtet fra resten af eurozonen. Og til syvende og sidst er det den slags globalisering, der ender i løndeflation (noget om lønpres og klassekrig her, måske?). Egen valuta er pinedød nødvendig for at beskytte sig mod (og måske anvende) den slags merkantilisme.

---

Og det her:
The fact that domestic consumption in the largest euro-zone member has been stagnant for more than a decade is a state of affairs that is unacceptable for the entire system. Anyone who sees this as a virtue must ask themselves whether Germany's export successes would have been possible if other countries had behaved as "virtuously" as we have. It says a lot about the level of the debate that such simple and fundamental insights are apparently difficult to get across in Berlin. There is no other way to explain the current approach of waiting for an upturn in exports, in the hope that that will revive our economy again. Without massive efforts on our part to create a more dynamic domestic economy in Germany, the euro zone has no future.

onsdag den 11. august 2010

Dagens tanke

Narkokrigen i Mexico er voldsommere end krigen i Afghanistan. Er sådan noget med i udregningerne af gevinsten ved lovliggørelse, eller er det ikke en faktor, fordi det går ud over andre end os?

tirsdag den 10. august 2010

Kortere Morten Uhrskov

Jacob Mchangama igen
Det egentlige problem er, at jo flere muslimske indvandrere vi får, jo mindre frihed har man til at sige, at muslimer voldtager deres døtre.
---
1. Jo, folk holder igen med at kritisere islam, og mange fordi de er bange for gengældelser. Uhrskov er imidlertid ikke selv noget godt argument for at afskaffe racismeparagraffen. Men hvis det indebærer, at man uden frygt for retlige gengældelser kan kalde folk som ham for nogle skide racister, så er jeg med på den. Men det er vist en anden paragraf.

mandag den 9. august 2010

Systemet

Denne kommentar på The Oil Drum om idéer om systemer eller strukturer, som folk lever efter - samfund - er faktisk rigtig god. Læseværdig, kort og klar, om hvordan verden ser ud efter verdens endeligt, i dette tilfælde når olien slipper op.

(Det er The Oil Drums fikserede idé. Jeg tror ikke på, at det bliver så slemt, fordi vi har masser af kul, og man kan sikkert lave en udmærket dampdrevet bil. Gas er der også en del tilbage af.)

onsdag den 4. august 2010

Motorcykler

Motorcyklister frygter bilister:
En ny undersøgelse fra Codan Forsikring viser, at 79 pct. af motorcyklisterne er bange for at blive overset af bilister, når de skal dreje eller kommer fra en sidevej.

Og den frygt er ikke ubegrundet. Halvdelen af de ulykker, der involverer motorcyklister, skyldes, at motorcyklisterne bliver overset.
Noget, som jeg synes gør donorcykler motorcykler svære at se, er at de kun har én stor lygte. Man bruger afstanden mellem en bils to forlygter til at bedømme afstanden, og det kan man ikke med en motorcykel. Jeg har simpelthen svært ved at se hvor langt væk, de er, specielt når det er mørkt.

tirsdag den 3. august 2010

Krigen i Afghanistan: Sandhed og konsekvens

En masse missionsrapporter fra en amerikansk base i Afghanistan er blevet lækket, som alle der ikke lever under en sten nok ved. Der er ikke særligt meget nyt i dem, hvis man følger med. Men situationen er i sig selv så stort et rod, at omtale ikke er ønsket.

Mange af argumenterne for og imod lækken drejer sig om moral og tangerer diskussionen om selve krigen. Et af de mest brugte argumenter for at blive er nu, at det er godt for afghanerne, og at det tilsvarende vil være rigtigt skidt, hvis NATO trækker sig ud.

Dette indlæg er for at få styr på mine tanker om det her.

Jeg er nok utilitarist. Jeg mener ikke, at en god sag er værd at kæmpe for, hvis kampen og sagen i virkeligheden gør verden værre. Jeg savner imidlertid tit den vinkel, at det at stå fast på et princip kan gøre verden bedre, fordi et principløst menneske og samfund uvægerligt vil føre til en dårligere verden. Men i sidste ende er det også et utilitaristisk argument.

For krigen, imod tilbagetrækning:
1. Talibanerne er decideret onde mennesker, og de vil vinde kontrol over landet og behandle afghanerne forfærdeligt, hvis NATO trækker sig ud. Implicit er, at man opgiver i kampen mod en håndgribelig ondskab, og at dette vil give os et moralsk knæk. Det vil også give talibanernes ideologi rygstøtte, og vi kan risikere, at det breder sig til andre lande.

2. Hvis vi, og i særdeleshed USA, genopbygger militærets reservekapacitet, vil vi uundgåeligt bruge den til at angribe og besætte et andet land, som vil ende som et nyt Irak eller Afghanistan. For dette lands skyld bør vi holde soldaterne i Afghanistan, for at begrænse skaden de kan gøre på vores vegne.
Imod krigen, for tilbagetrækning:
a. Krigen går ad helvede til. Vi kan ikke opnå det, vi gerne vil, og på et tidspunkt skal vi ud. Hver dag, vi bliver der, udsætter kun denne dato, så vi kan lige så godt sætte forløbet i gang før som siden. Indtil da er NATO bare en destabiliserende parentes i Centralasiens lange historie. Ja, Afghanistan vil sandsynligvis gå gennem endnu en borgerkrig, før en sejrherre er på plads, men det er ikke noget, vi kan gøre særligt meget ved. De ressourcer, som vi bruger på krigen, kan bruges langt bedre andre steder – også hvis det drejer sig om humanitære formål. Det ville være bedre at bygge infrastruktur et sted, hvor det ikke bliver sprængt i luften igen.

b. Krigen radikaliserer muslimer både herhjemme og andre steder i verden, fordi den opfattes som en krig mod islam. Det er for mange af krigstilhængernes vedkommende heller ikke helt hen i vejret. Krigen øger med andre ord risikoen for terrorisme. Radikaliseringen fungerer gensidigt, så mere muslimsk terrorisme vil øge støtten til de antimuslimsk radikale, og det kan i sidste ende føre til en sønderriven af de vestlige nationer. Det ville hjælpe meget, hvis vi trak os ud.

c. Krigen militariserer vores eget samfund, som hver eneste dag trækker i retning af mere bevidstløs overvågning og mistænkeliggørelse, mindre gennemsigtighed, mere aggressiv maskulinitet og disciplineret dumhed. Jeg kan besidde al mulig respekt for den enkelte soldat – det kommer an på individet, som med alle andre mennesker – men jeg er ikke i tvivl om, at en krigs institutionelle værdier er som anført ovenfor. En krig kan være godt for en nation, hvis den samler befolkningen (det forudsætter, at nationen heller ikke samtidig bliver sønderlemmet). Men selv denne virkning ser vi ikke i en kolonikrig som Afghanistan, fordi det foregår langt, langt væk, og afstanden mellem folket og hæren i både fysisk og mental forstand er kolossal.

d. Vi bliver nødt til at have et militær, der kan sættes ind, hvis det for alvor brænder på, f.eks. hvis der udbryder krig mellem Nord- og Sydkorea. Afghanistan er simpelthen ikke værd at binde hele ens militære kapacitet op på.

e. Krigen understøtter i sig selv argumentet om, at man kan bekæmpe terrorisme med kanoner. Det er idioti.
Det er de legitime argumenter for og imod, som jeg ser dem. Jeg går ind for tilbagetrækning.

Ad 1, se a. Krigen i Afghanistan er relativt lille, og det er en udgift, som vi nok skulle kunne bære længe endnu. Men vores verden står ikke og falder med Kabul, og jeg har ikke særlig meget tilovers for tanken om ultimativ sejr eller nederlag.

Ad 2; risikoen er først og fremmest, at Israel angriber Iran for at starte en krig mellem Iran og USA. Israel vil være ligeglade med, om USA kan bære det. Hvis de ikke var ligeglade, ville det slet ikke komme på tale.

Nu stopper jeg. Lækken i næste indlæg.

lørdag den 24. juli 2010

Tørke i Irak

Området mellem Eufrates og Tigris er et af civilisationens arnesteder. Det kaldes Mesopotamien, 'landet mellem de to floder'. Det rigelige ferskvand skabte grobunden for menneskemasserne i marsken. Men de sidste tre år har der været tørke i de irakiske områder, bl.a. fordi Tyrkiet, Syrien og Iran har bygget dæmninger længere nordpå.
Droughts are not rare in Iraq, though officials say they have been more frequent in recent years. But drought is only part of what is choking the Euphrates and its larger, healthier twin, the Tigris.

The most frequently cited culprits are the Turkish and Syrian governments. Iraq has plenty of water, but it is a downstream country. There are at least seven dams on the Euphrates in Turkey and Syria, according to Iraqi water officials, and with no treaties or agreements, the Iraqi government is reduced to begging its neighbors for water.

At a conference in Baghdad — where participants drank bottled water from Saudi Arabia, a country with a fraction of Iraq’s fresh water — officials spoke of disaster.

“We have a real thirst in Iraq,” said Ali Baban, the minister of planning. “Our agriculture is going to die, our cities are going to wilt, and no state can keep quiet in such a situation.”
Af alle Iraks ulykker er denne nok den mest oversete i forhold til omfanget. Det virker absurd, at valget af den næste statsminister diskuteres så intenst, mens få nævner, at grundlaget for nationen er ved at tørre ud. Hvis det fortsætter, vil det være dødsstødet for staten, og måske også for befolkningen. Det magtpolitisk logiske ville være, at Irak blev slugt af dem, der kan skrue op og ned for sluserne, men mennesket er ikke udelukkende drevet af den slags logik.

onsdag den 21. juli 2010

Kortere Juan Cole

Beck Subtext: Obama Planning to Assassinate Tea Partiers
Det er meget farligt, når Glenn Beck fortæller sine seere, at den amerikanske regering vil behandle dem som muslimer.

Atomkraft: Småt er godt

Som del i min stædige propaganda for atomkraft linker jeg hermed til et indlæg på The Oil Drum om små atomkraftværker.
Possibilities for Small Modular Nuclear Reactors?

(...) Though the "economy of scale" did not work for the first nuclear age, there is some evidence that a different economic rule did apply. That rule is what is often referred to as the experience curve. According to several detailed studies, it appears that when similar plants were built by the same organization, the follow-on plants cost less to build. According to a RAND Corporation study, "a doubling in the number of reactors [built by an architect-engineer] results in a 5 percent reduction in both construction time and capital cost."
Man siger, at større kraftværker er bedre. Men eksemplerne fra de forskellige megaprojekter rundt omkring viser, at de tit går langt over budgettet og tidsplanen, fordi de er svære at lave. Det kan godt være, at det fra en ideel model af et energinet er bedst med et par kæmpekraftværker i nærheden af de største byer. Men i praksis er det meget dyrt, og virksomheder har for længe siden lært lektien om gevinsterne ved masseproduktion.

Der er også en anden faktor: Hvis atomkraftværker gøres mindre, så vil folk nok ikke være så bange for dem. Jo større vindmøllerne bliver, jo mere upopulære bliver de.

onsdag den 14. juli 2010

Ny musik

Dagens dumme spørgsmål

Hvorfor er det givet, at justitsministeren vælges fra regeringspartierne? Hvis justitsministeren er med i et parti, er der så ikke en interessekonflikt ved implementering af love i alle spørgsmål, som er politiske? Loven bør jo netop være uafhængig af politiske hensyn - det er helt grundlæggende - og det er svært at forestille sig, at et partimedlem ikke tænker på eget parti. I mine øjne er det vigtigere, at Justitsministeriet er politisk uafhængigt, end at Nationalbanken er. Kunne man forestille sig, at en aktiv politiker blev nationalbankdirektør? Vi skal vist helt tilbage til trediverne for at finde et eksempel.

tirsdag den 13. juli 2010

Er vi alle rige?

En regel i økonomi er, at jo rigere man er, jo mindre del af ens indkomst går til forbrug. Det er fordi der simpelthen ikke er nok skidt at bruge pengene på, når man er møgrig. Man foretrækker i stedet trygheden ved at investere og spare op og måske glæden ved at tjene flere penge. Da forbrug driver produktionen, giver det god mening for samfundet at beskatte de rige tungere end de fattige, fordi man ved overførslen af penge til fattigfolk, der garanteret vil bruge pengene på fornødenheder og alkohol, øger forbruget og dermed produktion, vækst og arbejdspladser.

Der er selvfølgelig grænser: Det skal kunne betale sig at arbejde frem for ikke at arbejde, og det skal kunne betale sig at blive rig - dvs. ikke at blive straffet for gode investeringer og evt. hårdt arbejde.

I gode gamle dage var der ingen arbejdsløshed (der var altid hæren, som ikke kunne få nok af unge, rastløse mænd). Efterhånden, og særligt med oliekriserne, blev arbejdsløshed til en permanent tilstedeværelse og ses efterhånden som en nødvendighed for at holde lønningerne nede; for ellers ville man miste konkurrencedygtighed og dermed arbejdspladser. Go figure.

En anden regel er, at der ikke er grænser for arbejdspladser. Man kan ikke skabe mere arbejde ved f.eks. at begrænse arbejdstiden, og man vil altid kunne skabe forbrug ved at underholde eller divertere andre på en eller anden måde. Dem, der vil øge arbejdsudbuddet ved at begrænse den enkelte arbejders produktivitet er som maskinstormere, der engang ville ødelægge symaskinerne, fordi de tog arbejdet fra syerskerne. De tog fejl; der var også andre ting at lave.

Jeg tænker bare den tanke, når jeg ser hvordan selv det lønpressede Tyskland har meget svært ved at holde arbejdsløsheden nede, om der ikke er noget om det alligevel - fordi produktiviteten efterhånden er steget så meget. Hvad hvis vi alle er "rige" - dvs. der er grænser for, hvor mange og hvor store ting vi vil købe, og vi i stedet sætter pengene i investeringer og aktiver, som f.eks. ejendom? Hvis der er grænser for forbrug i forhold til produktivitet, så er der vel også grænser for arbejdspladser i forhold til befolkning?

---

Og: Japans kronisk dårlige økonomi kan ses som et problem, der kommer af den aldrende befolkning og de ældres typiske sparsommelighed.

Blog

Fandt en engelsk blog af en hollænder, som er mest om Serbien/Kosova og faktisk meget god og anbefalelsesværdigmæssig.

torsdag den 8. juli 2010

Den Kolde Krig luner

For at glæde en, der var barn i firserne, bør USA og USSR Rusland bytte spioner ved Glienecke-broen som i gamle dage. Det kan så være et medieoptrin, og spionerne skal have trenchcoats på, og når de passerer hinanden på midten, nikker de kort, mens kameraerne skyder løs. Bagefter kan folk give hinanden hånden, og en ambassadør kan holde en tale om, hvor fornuftige alle var dengang jeg var lille, for sådan virkede det dengang jeg var lille.

Hvor godtfolk er

Om privatskoler i Danmark: Man skal være dum, hvis man ikke tager mod et ubetinget tilbud fra staten om at betale 3/4 af udgiften for, at éns børn vokser op i en skole på den rigtige side af brugerbetalingsskellet. Fra Cevea:
Herhjemme dækker statstilskuddet til privatskolerne i gennemsnit 75 pct. af den normale udgift, som folkeskolen bruger pr. elev. Resten finansieres primært af forældrenes skolepenge. Af uransagelige historiske og ganske tilfældige årsager er vi landet på de 75 pct. Den statslige finansiering betyder, at skattekronerne fra den ufaglærte arbejder i Randers ikke alene går til at finansiere hans egen datters skolegang, men også bidrager til, at direktøren fra Strandvejen kan sende sin søn billigt på Bernadotteskolen i Hellerup. Den nuværende ordning er med andre ord en omvendt Robin Hood, hvor statens penge bliver omfordelt fra landets fattigste til landets rigeste.
Politikerne er ikke dumme, når det drejer sig om egen tarv, men normaliseringen gennem de seneste tiders medieeksponering kan gøre det lige så folkeligt et rigmandseje som golf, og det er kurs mod klassesamfundet.

Kortere Michael Jalving

Hitlerjugend holder ikke ferie
Den, der ikke stemmer ved kommunevalg, er nazist.

mandag den 5. juli 2010

Udliciteringsforvirring

Fra Informations forsideartikel:
Social innovation vinder frem og skaber flere stedet rundt om i landets kommuner nye eller supplerende tilbud til den offentlige service, der er ramt af stadigt stigende krav fra borgerne, færre hænder til at løse opgaverne og stadigt stigende økonomiske underskud.
Tanken er, at man udliciterer statens opgaver til ildsjæle, og det kan man så spare en masse penge på. Kæden er hoppet af, når man tror, at man ved privatisering - dvs. udbud - kommer af med udgiften. At sætte et statsligt eller kommunalt tilbud i privat regi betyder ikke, at udbudsvinderen også selv betaler for driften. Det er stadig staten, der betaler - over skatten.
På Center for Socialøkonomi, der hjælper borgere og foreninger i gang social­økonomiske virksomheder, har direktør Lars René Petersen i år fået dobbelt så mange henvendelser som sidste år og har kontakt med en fjerdedel af landets kommuner omkring at skabe gode rammer for socialøkonomiske virksomheder.

»I stedet for at sidde med hænderne skødet, hvis man synes noget er forkert, så gør mange mennesker i dag noget. De er drevet af den gode idé og den sociale indignation, fordi der er kommet mere pres på velfærden og de svage grupper, og det animerer flere til at handle i stedet for at skyde skylden politikerne og den offentlige sektor,« forklarer Lars René Petersen.
Jeg tvivler også stærkt på, at det er en god idé at forlade sig på menneskers sociale indignation som motivationen for at påtage sig at afhjælpe årsagen til den sociale indignation. Det er ikke bæredygtigt, og dermed er det ustabilt - hvilket er det modsatte af formålet med velfærdsstaten; at skabe tryghed.

Det er fint nok, hvis folk personligt vil gøre noget, men det er virkelig ikke en model, der skal understøttes ved systematisering. Inspirationen kommer fra USA og Storbritannien, så spørgsmålet er, om vi vil efterligne de to samfund og kaste en masse af statens ansvar over på religiøse velgørenhedsorganisationer. Spørgsmålet er ikke, hvordan velfærdsstaten overlever, men hvor meget af den.

Kan vi ikke lige tænke over, om det i det hele taget er mere effektivt, og i så fald om effektiviteten er tabet af den statslige troværdighed og driftsstabilitet værd? Det er ikke en automatisk proces; vi kan godt stadig vælge, hvor vi vil hen.

Apropos Storbritannien:
(Reuters) - The coalition government defended plans Sunday to consider far deeper public spending cuts than expected after opponents warned that it could trigger a second recession and a wave of strikes.

The Labour Party, which lost power in May after 13 years, said the government's decision to look at cuts of up to 40 percent, instead of the 25 percent announced last month, could lead to one million job losses.

However, Transport Secretary Philip Hammond said departments were unlikely to see full 40 percent cuts, a level rarely seen in developed countries, despite being asked to consider them.

"What we are not going to do is just slice 25 percent off every department. We will look at the menu of options for each department," he told the BBC. "I don't expect any departments will see a 40 percent cut, but some departments may see cuts a bit higher than 25 percent."
At bede de enkelte styrelser om at planlægge besparelser er at flygte fra ansvaret for de konkrete nedskæringer. Jo, vist går folk ind for at mindske underskuddet, men når det ligefrem bliver virkelighed, så kan det ses på meningsmålingerne.

Men i forhold til besparelser social innovation: Hvis der skal skæres ned, så skal det være programmer, der skæres ned på. Idéen om, at der er milliarder og atter milliarder at spare på administration vil kun føre til dårligere administration og dermed flere huller, inkonsistens, skandaler og mistillid.

Det er nu ikke andet end hvad man kan forvente fra de britiske konservative.

torsdag den 1. juli 2010

Imens, i Tyrkiet...

Som vi alle ved nu, er Tyrkiet pga. sin skabsislamistiske regering slået ind på en ny, Israel- og Vestfjendtlig geostrategi og har omfavnet alskens muslimske rakkerpak fra Israels fjender til Israels uvenner. Det er nye tider og ikke som før, hvor man altid kunne stole på et militærkup, når det med demokrati blev taget for alvorligt. Men en del af Tyrkiets antivestlige strategi er også at skabe et bedre forhold til det kristne Grækenland:
In line with Turkey's current foreign policy envisaging “zero problems with neighbors,” Turkey's once estranged neighbors Iran and Greece will take a lower place on Turkey's list of countries that pose a risk to national security. The MGSB, also known as the “Red Book,” has been under the spotlight since Prime Minister Recep Tayyip Erdoğan made a remark questioning its legitimacy earlier this year. The document is known as Turkey's “secret constitution” and lies behind many military interventions as it enables the military to take action against governments it deems a threat to national security.
Forvirret? Kun hvis man ikke forstår, at konflikten med Grækenland kun nedtones for ikke at give det tyrkiske militær (der ellers holder meget af Grækenland) årsag til at stoppe den islamistisk-osmanniske bølge.

tirsdag den 29. juni 2010

Dagens tanke, fra Juan Cole

Linkie til Juan Cole:
This ‘two-party epistemology’ in the US (as I called it early in the Iraq War) produces odd outcomes, such as that 60% of Republicans think it is more important to win the war than to end it, but they don’t like Obama’s efforts to do just that. Whereas most Democrats want out, the opposite of Obama’s policy of escalation–but a super-majority of Democrats thinks Obama is doing a dandy job in running the war. This odd set of contradictory attitudes is what allows the war to go marching vigorously on. Democrats do not wish to undermine their own president, who is committed to prosecuting the war, and while Republicans don’t like Obama, they support the war effort.
---

Der er også noget om overdreven personfokusering her. Dette, og meget andet, er formuleret som en holdning til Obama. Men han fører selv i den grad en politik, der leder efter midten. Eskalering i Afghanistan er det, amerikanerne stemte på, fordi det var det, de gik ind for.

tirsdag den 22. juni 2010

Demokratikrig

Kommentar til Citizen, fordi han af tekniske årsager ikke har ytringsfrihed på sin blog:
Kritikken hagler ned over NATO's øverstbefalende i Afghanistan, den amerikanske general Stanley McChrystal, som har været lige lovlig åbenmundet i et interview med magasinet Rolling Stone.
---

C:
McChrystal skal fyres sort på hvidt, længere er den ikke. Om han har forbrudt sig så groft mod USAs Uniform Code of Military Justice, at han skal pensioneres med en grad, der ligger under den rang af 3-stjernet general, han er berettiget til, hvis han får en “honorable discharge”, må en krigsret tage stilling til.
Det ville være de civiles mytteri mod militæret, og så tror jeg vi har en oplagt republikansk præsidentkandidat om to år, specielt fordi Afghanistan stadig går dårligt, og det var fordi Obama fyrede MacArthur...

...af den grund vil Obama måske beholde ham

torsdag den 17. juni 2010

Gotcha!

Vores statsminister:
»Det, vi diskuterer, er jo reglerne om vækst- og stabilitetspagten, som gælder alle EU-lande«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Nej...det er ikke rigtigt. Der er faktisk en del EU-lande, det ikke gælder for. Som f.eks. Sverige, der med vilje ikke lever op til kriterierne i Maastricht-traktaten, og så gælds det ikke.
Sweden does not use the euro as its currency and has no plans to replace the krona, but in accordance with the 1994 Treaty of Accession it has to do so once it meets the necessary conditions. However, as being part of ERM II is a required criterion and joining ERM II is voluntary, Sweden has so far used this as a de facto opt out.
Men det vigtige er, at folkeafstemninger er noget skidt.

Det her skal der til

Man skal have haft hovedet i vridemaskinen, før man gør noget ved det.
Iceland has passed a sweeping reform of its media laws that supporters say will make the country an international haven for investigative journalism.

The new package of legislation was passed unanimously at 4am yesterday in one of the final sessions of the Icelandic parliament, the Althingi, before its summer break.

Created with the involvement of the whistleblowing website Wikileaks, it increases protection for anonymous sources, creates new protections from so-called "libel tourism" and makes it much harder to censor stories before they are published.
Udført på ryggen af finanskrisens forbrydelser frimarkedsetik, som byder firmaer og regeringer at holde kortene tæt på kroppen. Asymmetrisk information, og også i politik.

Sådan en lov burde vi også have. Men så ville det hæmme vores evner til at slå brune muslimer ihjel, fordi vi er nogle slapsvanse, der ikke kan tåle sandheden om os selv og de røvhuller, vi stemmer på verdens brutalitet.

Jeg har også svært ved at se, hvordan denne lovgivning kan holde til et medlemskab af EU. FU EU.

Hvordan forholder Trykkefrihedsselskabet sig egentlig til Frank Grevil mv.?

torsdag den 10. juni 2010

Arbejdere mod kommunister

Et eller andet sker der i Kina.
Labour protests that have forced shutdowns at overseas-owned factories in China have spread beyond the country’s southern industrial heartland, posing a dangerous new challenge for Beijing. (...)

There is no evidence that workers at different factories are co-ordinating their activities but the success of a strike at the transmission operations of Honda, the Japanese carmaker, has emboldened workers by demonstrating that mass action can yield results.
Euroens fald vil ramme dem hårdt, tror jeg. Måske en god lejlighed for partiet til at få styr på arbejderne igen.

onsdag den 9. juni 2010

Europas tilstand

Vores banksystem er ikke kommet i orden, og nu skærer vi ned. Den positive nyhed er euroens fald, der vil sætte gang i produktionen, omend først efter et lille stykke tid. Jeg går ud fra, at man vil fortolke dette som et tegn på, at nedskæringerne virker.

Suk musik

søndag den 6. juni 2010

Kommunernes vanvittige overforbrug

Vi slipper aldrig for at høre om, hvor dårlige kommunerne er til at styre deres økonomi. Det vil sige, at det offentlige vælter sig i unødvendigt overforbrug. De sidder og mæsker sig på skatteydernes regning, er historien. Sådan er det jo i det offentlige! Det glæder mig derfor for en gangs skyld at se en artikel i medierne om, hvordan politik rent faktisk påvirker det offentliges forbrug
Børn med ADHD, anbragte unge, voksne med handicap eller psykiske lidelser samt borgere med andre særlige behov efter sociallovgivningen lægger nu beslag på hele 21 pct. af kommunernes økonomi.

Dermed koster det såkaldt ”specialiserede socialområde” mere, end det koster at drive hele folkeskolen eller hele ældreplejen i Danmark.

Stigningen har stået på i flere år. Alene inden for de seneste to år er udgifterne til udsatte børn og unge steget med 12 pct. og til skolernes specialundervisning med 21 pct. Men nu skal det stoppes, fastslår formanden for KL, Jan Trøjborg (S). (...)

Han gav torsdag finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) et katalog med eksempler på, at kommunerne gang på gang har tabt sager ved sociale ankenævn, når borgere med særlige behov har forlangt de bedste botilbud, daglig taxakørsel eller hjælpemidler til handicappede.

»Det ser ud til, at man i sin tid lavede loven, så den skulle passe til de svageste handicappede. Men nu kræver en masse andre grupper, der ikke er så svage, at blive behandlet efter samme regler,« siger Trøjborg. 
Det viser sig, at når politikere vedtager en lov om bedre kommunale ydelser, at det rent faktisk koster penge for kommunerne at leve op til loven, selv om embedsapparatet ikke selv bestemmer, hvor god ydelsen skal være. Det er altså ikke et spørgsmål om, at kommunerne ikke kan styre forbruget, men at deres forbrug følger politikeres ønsker. Og sådan skal det da også være. Jeg er bare træt af at høre på højrefløjens pis.

lørdag den 5. juni 2010

Italisering

Patent!

En fordomsfuld tanke: Når jeg ser på folks lækre tøj og det, der sker - og særligt det, der ikke sker - siger det mig, at vi er mere og mere som italienere. Vi vil egentlig kun nyde livet og gå i godt tøj, og så skidt med tortur, overvågning og korruption.

Mere sympatisk sagt:

Pro-selv

Der er et pro-Israel argument, som jeg kan lade som om jeg ikke forstår: At Israel bliver behandlet uretfærdigt af verden, fordi de bliver kritiseret for ting, som andre lande ikke bliver kritiseret for.

Der er ikke noget af det, som Israel gør, som ikke også sker i andre lande som Rusland, Nordkorea eller USA. Alligevel bliver Israel, og kun Israel, ved navns nævnelse anklaget af FN-komiteer for den ene og den anden forbrydelse. Derfor er det hykleri og/eller anti-semitisme at skrige op om Israel, så snart de kilder sin næse eller rører en storetå. Der var jo ingen, der brokkede sig over Sri Lankas massakre af tamiler.

Hvordan kommer man frem til, at det betyder, at Israel skal støttes? Hvorfor skal man støtte aktioner, som man implicit mener er forkerte, hvis andre udfører dem?

Jo...hvis man ikke mener, at aktionerne er forkerte, men del af en uværgelig stammekrig, hvor man ikke kan tillade sig at være blødsøden.

Og jeg kan spille hård og sige, at det ville være mig det samme, hvis det ikke var fordi, at jeg og mine medmennesker ikke kan vælge at sætte sig uden for krigen. Det er naivt at tro andet. Det særlige ved Israel/Palæstina er netop, at folk over hele verden vælger side i konflikten. Så derfor er det rigtige at modsætte sig det forkerte, for min og mit eget lands skyld.

torsdag den 3. juni 2010

Giv den usynlige hånd en hjælpende hånd

Læst og noteret:
Omkring 1 mio. danskere har nu sundhedsforsikringer, og selskaberne lægger ikke skjul på, at den store tilslutning gør dem i stand til at presse prisen.

Ifølge direktør i Topdanmark Jan Hoffmann er det ikke ualmindeligt med rabatter på omkring 20 pct. i forhold til hospitalernes listepriser.

»Mange privathospitaler har overkapacitet, og da vi nu betaler dem op imod 150 mio. kr. for at behandle vores kunder om året, kan vi opnå klækkelige storkundeaftaler,« siger Jan Hoffmann.
Så hvorfor kan den danske stat, med sine omkring 5,7 mio. medlemmer, ikke opnå endnu bedre storkundeaftaler og presse prisen lige så meget eller endda mere? Måske visse privatiseringsfetishister bare vil have det på denne måde: Langsomt og dybt.

...nyd også denne:
Privathospitalerne er under massivt pres for at give forsikringsselskabernes rabatter på op imod 20 pct. Alligevel må danskerne forberede sig på yderligere præmiechok.

Sundhedsforsikringer er blevet så stort et hit, at forsikringsselskabernes udgifter til dem er blevet fordoblet til nu op imod 1,5 mia. kr. på bare to år.
Jeg går ud fra, at indtægterne er steget lige så meget som udgifterne, eller måske mere! Når nu de er så dygtige.

Man burde vel købe aktier i det her skidt.

tirsdag den 1. juni 2010

Mangel på respekt

Et respekt-aspekt af Israels, uh, aktion mod nødhjælpsaktivistterroristflåden er, at USA mere og mere ligner den viljeløse tøffelhelt i ægteskabet med striglen Israel. Jamen vent nu, siger de, og skynder sig alligevel. Og det får man ikke respekt for. USAs faldende diplomatiske indflydelse er blandt andet, fordi man er holdt op med at tage dem alvorligt. Det er også den neokonservative doktrin om udenrigspolitik; at alting drejer sig om vilje, dominans og underkastelse. Moralsk logik og rationalitet har dog også noget at sige.

AA+

Vores diskurs om makroøkonomi er dum. Fra EPN:
I et interview med den franske tv-station Canal Plus siger den franske økonomiminister Francois Baroin ifølge the Independent, at en fastholdelse af Frankrigs kreditværdighed bliver anstrengende uden hårde budgetmæssige beslutninger. (...)

Spanien blev fredag i sidste uge nedgraderet fra AAA til AA+ på grund af landets budgetunderskud på 9,3 pct.

Den franske minister fastslår, at de tre A'er er altafgørende for landet, at gælden skal og må nedbringes så landets økonomiske tilstand ikke står og falder med markederne.
Nej. Fitch nedvurderede Spanien pga. nedskæringerne. Fra the Telegraph:
The agency has not downgraded Spain for lack of austerity. Its implicit conclusion is that the policy of 1930s wage cuts - or "internal devaluations" - being imposed on southern Europe's humiliated states as a quid pro quo for the EU shield is itself part of the problem. Ultra-austerity will bleed the economy, shrivel tax revenues and fail to close deficit anyway. "Fitch believes the risk that economic growth will fall short of the government's projections," it said. 
Via naked capitalism, som er deprimerende læsning i øjeblikket. Spanien har 20% arbejdsløshed, og det er med vækstpakker og før nedskæringer. Det er en regulær depression, og værre end Spanien nogensinde har oplevet det før. Det bliver ikke bedre, før de træder ud af euroen, og det kræver optøjer.

fredag den 21. maj 2010

Når diplomater skændes

China Hand har dækket de diplomatiske forviklinger om Iran storartet. Læs endelig. Det ser fuldstændigt forvirret ud, og jeg håber meget på, at nogen har et mål i sigte. Der er umiddelbart to modeller:

1. USA havde gang i noget, der ville føre til, at Israel ville medvirke ved Ikkespredningstraktatens årlige statuskonference og måske sige noget om sine atomvåben, fordi Obama gerne vil have en atomvåbenfri verden / hul på bylden. Sanktioner mod Iran var en del af handlen, og Brasilien-Tyrkiet-Iran-aftalen kom i vejen.

2. USA ser kun Iran gennem Israels prisme: Iran kan man ikke stole på, og man skal sætte hårdt igen mod forsinkelsestaktik. Inden længe giver de sig, og hvis ikke...

Ingen af modellerne indgyder tillid. De udelukker ikke nødvendigvis hinanden.

Hvad ved jeg

Kan palmer blive så store i Afghanistan? Og er æsler ikke noget mere udbredte end kameler?

-----

Åbenbart ja. Jeg ved stadig ikke med den kamel.

torsdag den 20. maj 2010

Tyrkiet, Brasilien og Iran

Uanset hvordan det gik for sig, så betyder USAs afvisning af atomberigelsesaftalen mellem Brasilien, Tyrkiet og Iran med henvisning til en netop færdiggjort aftale i Sikkerhedsrådet om nye sanktioner, at disse nye sanktioner får svært ved at slå igennem i Tyrkiet. Og det er jo et ret vigtigt land i det henseende.

Et eller andet er koordineret helt galt her. Men måske kan sådan noget ikke koordineres længere, i denne multipolære verden.

Strategisk forskning

Missilforsvar er og bliver et gigantisk spild af penge
US missile defense plans are based on "technical myths" and interceptors have mostly failed to knock out incoming warheads in military tests, a new study argues.

Two American scientists reviewed 10 tests of the SM-3 "kill vehicle," designed to take out ballistic missiles, and concluded that the interceptor succeeded in directly hitting mock warheads in only one or two cases.
Det er sjovt, at det svindelnummer alligevel har så stor politisk betydning. Forhåbentligt får det ikke nogen til at føle sig usårlige.