"Jeg har den keltiske tiger på linjen - lige et øjeblik..."

Her optagelse fra 2007 af en samtale mellem to prominente irske bankmænd fra Anglo Irish, som dengang var den største irske bank. Anglo Irish gik konkurs under finanskrisen, hvilket udløste tabsdækkende garantier fra den irske stat på ca. 30 mia. euro, som skatteyderne betalte. I optagelsen afsløres det, at man havde løjet om bankens tilstand.



Men vi må huske på, at finanssektoren er et meget sart og følsomt væsen, som ikke tåler statens hånd. Så hellere holde hånden under.

Dette er internettet

Det her mener jeg er bs:

En tredjedel af den offentlige gæld i EU-landene kan således føres direkte tilbage til de redningspakker, som finanssektoren fik efter deres uansvarlige hærgen i 00’erne.

Det gælder for Irland, men så vidt jeg ved ingen andre. Redningspakker, som jeg som udgangspunkt forstår som billige lån eller lånegarantier til bankerne, kan kun skabe mere offentlig gæld, hvis bankerne tager lånene og/eller garantierne og går ned alligevel. Det skete i Irland, der fik +30% af BNP ekstra oven i statsgælden på den konto, men andre steder i langt mindre grad. LTRO, synonymet for den billion euro, ECB gav til bankerne i vinters, kom ikke fra staterne, mem var frisktrykte penge, så de kan højst give ECB en ligegyldig gæld - ligegyldig, fordi ECB altid bare kan trykke flere penge.

Min pointe er, at når man fyrer en sådan påstand af, så bør der være et link til dokumentation for påstanden. Dette er internettet, og man kan linke til andre tekster og alt muligt. Lars Trier Mogensen er en af de få i dagspressen, der har opdaget sammenhængen mellem euroledelsens nedskæringsideologi og Europas dårlige økonomi. Det hjælper ikke sagen, når han laver sådan en fætter.

Modellen Irland

Bare et forslag...

Syge lån skal kunne tørres af på staten

Staten skal overtage pressede bankers syge lån inden for ejendomme og landbrug. Det vil mindske byrden for en stribe danske banker og skabe større balance mellem ind- og udlån, så de kan komme gennem 2013 uden nye statslån.

Sådan lyder ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens kilder et af forslagene i forhandlingerne mellem regeringen og finanssektoren, der nu er begyndt efter weekendens kollaps i den mellemstore Fjordbank Mors.

Krakket påfører store kunder og andre kreditorer tab som i tilfældet med Amagerbanken og truer med yderligere at ødelægge tilliden til den danske banksektor i udlandet.

En model, hvor staten overtager ”giftige lån” fra banker, er allerede indført i USA og flere steder i Europa - bl.a. i Irland.

Ja, og den model har lagt Irlands økonomi i ruiner.

Irish bank bailout hits $99 billion

The government said its latest effort to purge lenders that gorged themselves on inflated property loans during the bubble will set taxpayers back 24 billion euros ($34 billion).

The announcement by finance minister Michael Noonan brings the tab for public support of the country's banks to $99 billion. That's a staggering 40% of annual economic output. A comparable figure in the United States would run above $5 trillion.

That explains Noonan's comment Thursday that the previous government's September 2008 decision to stand behind the teetering Irish banks "will go down in history as the blackest day in Ireland since the Civil War broke out."

Men det er da rigtigt, at ubegrænset statsstøtte vil skabe mere tillid til det danske bankvæsens solvens. Hvor skal man dog være skamløs for at komme med sådan et forslag. Forhåbentlig holder Løkke fast i, at bankerne ikke skal have flere gavepakker.

Danmark v Irland

(Via Lunde) Her en leder i Financial Times fra i torsdags, der roser Danmarks bankpolitik i forbindelse med Amagerbankens konkurs:

Credit raters, who explicitly factor in expected bail-outs, are reassessing bank creditworthiness now that this expectation has changed. Funding costs have risen for Danish banks. (...)

Denmark’s politicians are reportedly having second thoughts. Making things tougher for surviving banks “was not the idea” when they allowed a state guarantee of bank liabilities to lapse two years after it was introduced – like in the rest of Europe – to contain fallout of the Lehman bankruptcy.

But if this was not the idea, it certainly should have been. Banks’ funding costs previously enjoyed a public subsidy which, as Ireland has shown, risks bankrupting the government. Having banks pay the true cost of their risk is a benefit to society, not a harm. If this makes credit costlier, it is because it used to be excessively cheap.

Enten dette eller midlertidig nationalisering. Noget skal man have til gengæld, og det er kun godt, at det gør ondt på de ansvarlige, ellers sker der ikke noget. At vi er tæt på at genopleve finanskrisen er bl.a. fordi man har villet undgå at lave regnskab.

Det bør nævnes, at den danske stat stadig garanterer for mange milliarder kroner bankobligationer, og hvis de går ned, er vi også Irland.

Euro endspiel

Wolfgang Münchau om en tysk-fransk redningskrans af beton til euroen:

Eurozone countries only act when under immediate pressure. Germany, for example, has a massive problem in its state-owned banking sector, but apart from a reluctant restructuring of WestLB, this is currently no policy priority. The Bundesbank tells everyone that it is not happy about transparency in stress tests, and there is no law in place to force recapitalisations. The relatively calm market situation also explains why 189 economists find the time to write a long letter, criticising what they clearly consider to be the resolution of someone else’s crisis. I am afraid that without a force majeure event, there will be no crisis resolution. A good example is the Spanish recapitalisation of the savings banks. The Spanish government would never have had the courage to force this without the fear of being next in line for a speculative attack.

Apropos mit indlæg om Amagerbanken for næsten to uger siden. Mere Münchau:

The EU’s crisis resolution strategy is to draw attention away from the underlying causes of the crisis: that you cannot have nationally controlled and undercapitalised banking systems in a monetary union with structural current account imbalances. The difficult job is to translate this technical statement into a language understood by politicians and their constituents, and to do so without lying. This is not a fiscal crisis. It is not a crisis of the south. It is a crisis of the private sector and of undercapitalised banks. It is as much a German crisis as it is a Spanish crisis. This acknowledgement must be the starting point of any effective resolution system.

Jeg kender ikke noget særligt til irsk politik, men Fine Gael, Irlands nye store regeringsparti (antageligt), vil sikkert opføre sig som et typisk centrumparti og forsøge at finde den bløde midtervej mellem statsbankerot og ingen genforhandling af EUs lån til Irland. Det virker bare ikke som om tyskerne er i humør til at gå på kompromis. Hvis tyskerne vil ødelægge euroen, så skal de bare blive ved med at forlange det umulige.

Det illustrerer også, hvor tosset euroens konstruktion er, at man overvejer rentestigninger for hele eurozonen, fordi Tyskland oplever en stigende inflation. Det gale vanvid, når randøkonomierne er i voldsom lavkonjektur. Jens Peter Bonde har en udmærket kronik i JP i dag om dette emne.

En mere overordnet pointe er, at højrefløjen ikke har forstand på økonomi, selv om de har jakkesæt på.

Solidaritet på tværs af landegrænser 2

For at betale de irske bankers gæld til andre europæiske banker skal Irland tage fra sin offentlige pensionsopsparing.

EU ministers tonight spelt out the terms of Ireland's €85bn international financial rescue package, and revealed the Dublin government will have to raid its national pension fund and other cash reserves for €17.5bn as a condition of the deal to bail out its banks and debt-laden economy.

Nationalismen står over for en heftig genkomst. Men det er åbenbart den eneste vej til solidaritet?

Sproget & Arbejdskraften

Irlænderne flygter fra arbejdsløsheden i Irland, men kun til andre engelsk-talende lande.

"We've always had a culture of emigration," says Jamie Smyth, social affairs correspondent at the Irish Times, referring to the potato famine of the 1840s in which the Irish population shrank by more than 20% after a million people died and another million emigrated.

With a third of under-25s out of work it is the young who are most likely to leave, with Australia, New Zealand and Canada ahead of the UK as destinations according to last year's figures, says Smyth. 

Og det er kort og godt derfor euroen ikke giver mening. Hvis man skal have fælles valuta, skal arbejdskraften bevæge sig derhen, hvor der er arbejde. Men det gør vi ikke i EU, fordi vi ff ikke taler samme sprog. Det er derfor der er så stor forskel internt mellem eurolandene, fordi konkurrenceevnen ellers ville bedres ved handelsbalancens indvirken på valutaniveauet. Det kan ikke ske pga. euroen.

Snapshot

Se:

Noget om en dansk milliardær på indkøb, om man slipper for topskat, og så en overskrift, som uden at vide det fanger en historisk parallel til de absurditeter, irlændere skal udsættes for, fordi bankerne og pensionskasserne for alt i verden ikke må realisere tab på lån, fordi det ville være en ny Lehman.

Can ye spare me some cutter, me brother?

Fra FT:

Ireland will on Thursday unveil a fresh taxpayer-funded recapitalisation of Anglo Irish Bank, the institution at the centre of the country’s property meltdown, amid rising alarm in the markets over the country’s financial health.

Ireland’s cost of borrowing on Tuesday hit record levels with yields on 10-year government bonds jumping 25 basis points to 6.72 per cent.

Der er ikke rigtig en udvej for Irland, ud over betalingsstandsning. Men man behøver faktisk ikke at betale andres gæld - det er et valg, man har truffet for at beskytte bankerne og hele finanssystemet. Jeg kan ikke overskue konsekvenserne ved en større Lehman, men et eller andet skal der ske af konsekvens; det her kan ikke blive ved i længden.

---

Var denne her scene egentlig en kommentar om Irland? Hvorfor en irsk drukkenbolt? Eh?