And there you have it

Berlingskes leder i dag:

Spørgsmålet, om den danske Afghanistan-indsats har været omkostningerne værd, er svært at komme udenom. Men det er forkert at stille og umuligt at besvare.

Hvad Carsten Jensen siger

 – Hvordan sikrer vi os klarhed om mål og opfyldelse af dem på internationale operationer?

»En god ide er at begynde med at finde ud af, hvor det land, vi har en uimodståelig trang til at fladbombe, ligger på verdenskortet, hvilket sprog de taler, hvilken historie de har gennemlevet, om det eventuelt er en borgerkrig, vi er på vej til at blande os i, og hvilken af parterne vi har lyst til at støtte, før vi bilder os ind, at analfabetiske krigsherrer og narkobaroner er vores bedste alliancepartnere i kampen for demokrati, kvinders rettigheder og højere uddannelse til alle, sådan som vi gjorde det i Afghanistan.«

»Vi kunne med andre ord begynde med at bruge hovedet til at udtænke andet end kyniske rænker, der skal skaffe vore førende lystløgnere stillinger i Bruxelles og Washington. Der må være større udfordringer for dansk udenrigspolitik end at finde ud af, hvordan man bedst binder snørebåndene på Pentagons kampstøvler.«

Læs endelig det hele.

Zenia Stampe har ikke ret i, at strategien i Afghanistan har været forkert

Fra Det Radikale Venstres forsvarsordfører Zenia Stampe:

»Vi mente fra starten, at vi var i stand til at gå ud og fjerne al-Qaeda og Taleban fuldstændigt og derefter gå i gang med at uddanne afghanerne til at overtage sikkerheden i landet. Det, mener jeg, var en fejl. Pointen i min kritik er, at den strategi, vi har haft de efterfølgende år, er rigtig, og at vi skulle have været inde på den bane noget tidligere.«

Lådne, rådne nosser. Der har ikke været noget som helst rigtigt ved strategien i Afghanistan, hverken først eller sidst. Man har givetvis opnået små, isolerede sejre - der er sikkert malet mange skoler - som soldaterne kan knuge til sig i efterlivet som bevis på, at det nyttede, selv om Afghanistan i dag efter tolv års krig er en kæmpe lortekage og vil blive endnu værre, når USA trækker sig helt ud.

Krigen var forkert. Det her burde hun have sagt:

Det var en fejl i det hele taget at gå ind i Afghanistan, fordi vi aldrig kunne holde landet mod dets egen befolkning, og vi ikke kunne lave befolkningen om til skandinavere. Så hvis grundene til krigen var stolthed, hævn og hævdelse, kunne man have bombet i stedet for at invadere. Målet skulle ikke have været at nedkæmpe al-Qaeda eller talibanerne, men blot vise flaget. Terror skal bekæmpes med civile midler, og krig som middel mod terrorisme er en militaristisk løgn af de store.

At hun ikke har turdet sige dette har åbnet for angreb på hendes ulogiske synspunkt om, at man skulle have haft fokus på uddannelse fra starten, hvilket naturligvis ikke lade sig gøre, før militæret har fået kontrol med lortet.

Stampes forsigtige udmelding om, at måske er der begået fejl i krigens strategi, har dog fået fascisterne op af hullerne, både hos det civile heppekor og soldaterne. Her fra Konservativ Ungdoms stormtroppeformand:

Det er mangel på respekt, når den radikale forsvarsordfører, Zenia Stampe (R), siger til Berlingske, at danske soldater blev sendt på en forkert mission i Afghanistan. Det mener Konservativ Ungdom (KU), der kalder synspunktet for »usympatisk og usmageligt«.

»Jeg forstår simpelthen ikke, hvad de Radikale mener, de opnår, ved at åbne for den her debat. De pisser de mange udsendte soldater, som har ofret deres liv og lemmer for Danmark, op og ned ad ryggen med den her udmelding«, siger landsformand Kristoffer Beck i en skriftlig kommentar.

De stakkels, stakkels soldater, der må og skal forsikres om, at deres arme og ben blev ofret for et godt formål. Det blev de da også: Takket være de døde danskere er Anders Fogh generalsekretær i NATO. Det må da være ca. 50 danske liv værd?

Jeg er ligeglad. Hvis nogen mener, at en så forsigtig kritik af en så katastrofalt dårligt ført krig ikke kan tillades, er de fascister, uanset om de er civile eller soldater. Knep dem med en AK. De gør bare deres til, at vi skal til et nyt Afghanistan lige om lidt.

De danske soldater kan godt spænde hjelmene. Selv om de sidste danske infanterister – fodsoldaterne – de kommende uger forlader Afghanistan, må soldaterne indstille sig på, at geværpiben forbliver varm. Et bredt flertal vil snart sende soldaterne i krig igen eller på en ny, krævende opgave ude i verden.

Der er jo ikke nogen, der har sagt, at det gik dårligt i Afghanistan, vel?

Fandens idioter.

Isbryder

Indlæg og video til at bryde isen.



Krigsnørden skriver om angrebet på Camp Bastion i Afghanistan.

ISAF dropper sin strategi med at træne den afghanske hær pga. de mange inside jobs, if you will. Ingen strategi længere.

Færre angreb på danskere i Helmand fremstilles som en succés, på trods af at det er fordi danskerne har trukket sig tilbage til baserne. Hvis DK trak sig helt ud, ville det være en endnu større succés.

Danmark investerer i Afghanistan

Nick Hækkerup, Danmarks forsvarsminister, for tre dage siden:

"Vi har investeret så meget politisk, økonomisk og menneskelig kapital i form af døde og lemlæstede soldater, at det ville være fuldstændig vanvittigt at trække sig ud nu og sige, at de må klare sig selv...

O-kay, Nick. Det var ikke overbevisende. Jeg ville nødigt være en kapitalinvestering i Afghanistan.

Ministeren har vist hovedet oppe i røven på forsvarsledelsen for at undgå en tofrontskrig, hehe, med eget ministerium og oppositionen. Det ministerium er også fuckin loco.

PS fra fronten: Den afghanske hær, som hele strategien i Afghanistan bygger på, er dybt infiltreret af talibanere mv, og antallet af Nato-rådgivere, der bliver skudt i ryggen af deres afghanske buddies, er vækstet voldsomt på det sidste...

Any time a group of Western soldiers is gathered on a joint base to exercise, train or even sleep, one member of the unit is required to be armed and on alert for possible fratricide attacks, the official said, describing the new requirement.

Trekantsdramanyt

b fra det genopståede Moon of Alabama følger udviklingen i logistikken i Afghanistan-Pakistan-USA-trekantskrigen, eller hvad man skal kalde den. The story so far:

- Pakistan (Pak) støttede et styre (Talib) i nabolandet Afghanistan (Afg). Kommer af en gammel historie med Indien, et andet naboland, og Paks store rival.
- Afg husede en terroristorganisation (al-Q).
- Al-Q slog en masse tilfældige amerikanere ihjel.
- For at bekæmpe al-Q væltede USA Talib, og truede sig til Paks støtte, som USA fik.
- Amerikanske tropper (+allierede) blev plantet i Afg for at stive det nye styre af og bekæmpe rester af Talib.
- USA og allierede havde så forsyningslinjer gennem Pak; det var det mest praktiske.
- Men Pak støttede stadig dele af Talib, som kæmpede mod USA og Afg.
- USA begyndte at bombe i grænselandet mellem Afg og Pak (over en dårligt defineret grænse).
- USA slog en del tilfældige mennesker ihjel, senest 26 Pak soldater.
- Pak lukkede grænsen.

USA ser sig nu om efter nye forsyningslinjer. Det bliver gennem luften (dyrt) og jernbane gennem Rusland (langsomt, usikkert, politisk ubekvemt).

Det kan blive ekstra spændende, hvis krigen med Iran bryder ud op til det amerikanske præsidentvalg i november. Vil Pakistan i givet fald stoppe helt med støtten til USA? Og hvad med store Indien, som har gode forbindelser til Iran?

(med tak til)

Fanger behandlet dårligt? ORLY!?

Jeg finder, at venstrefløjens rasen over (tilsløringen af) behandlingen af vores irakiske fanger er skinhellig.

- Nogen et eller andet sted i systemet ville ikke fortælle, hvad det var for en krig, vi havde sendt danske soldater af sted i, og hvad det var for ting, man bad dem om at gøre. Det er stærkt kritisabel, siger Laustsen (forsvarsordfører for S, red.).

Bah. Hvad fanden er det så, der foregår lige nu i Afghanistan, og som S og R har stemt for? Som om de ansvarlige ikke har interesse i ikke at vide hvad der foregår. Selvfølgelig vil de ikke vide det. Så kan de påstå bagefter, at de ikke var blevet oplyst om "de konkrete sager", alt imens de brave soldater kan gøre det ved fangerne, som man gør: Udlevere dem til regeringstropperne, der torturerer dem halvt ihjel. Jeg ved sgu ikke, hvem der er værst her. Men Enhedslisten er - som sædvanlig - bedst. Jeg har ikke fortrudt min stemme ved valget, tværtimod.

Kongens onde halvbror

Jeg følger ikke så godt med i Afghanistan, fordi det går så dårligt dernede. Jeg ved heller ikke hvad der skulle kunne ændre situationen. Så en middelalderlig begivenhed, hvor Karzais halvbror - som skulle have været mere korrupt end de fleste - bliver myrdet, er til historiebøgerne. Det er også sigende hvor lidt plads medierne ofrer på landet, selv når sådan noget sker. Alle har givet op nu, undtagen dem der slås.

Støt vore soldater - få dem hjem. Få dem hjem i al fald. Og føj så Afghanistan til listen over lande, vi har hjulpet ud i borgerkrig.

Kortere Henrik Gade Jensen og Mie Harder

Kampen for tilværelsen

Krigen i Afghanistan (som vi måske taber, og det vil vi ikke tænke videre over) er godt for Danmark, fordi soldaterne slås for deres liv, og det påvirker os herhjemme til også at slås for vores liv, i stedet for bare at nasse på staten.

De danske soldater og afghanerne er sikkert stolte over at kunne bidrage til at gøre almindelige danskere til nogle hårdere, sejere mennesker. Ham her f.eks.:

Der er så mange ting, som krig er godt for.

---

Det her billede er ganske vist fra Irak, men den var vi faktisk med i fra starten, og det viser, hvor godt krig er for Danmark som samfund betragtet:

Tanker om Afghanistan

De sidste par måneder har Nato brugt på at forhandle fred med en svindler, der fik en masse penge ud af at udgive sig for at være talsmand for talibanerne.

Alle, der får en bombe i hovedet fra flere kilometers højde, er talibanere.

Dagens metafor

Afghanistan er en bank, hvor direktionen og bestyrelsen pumper de sidste rester penge ud til sig selv, før det hele braser sammen, aktieejerne ruineres og staten betaler regningen.

DUBAI, UNITED ARAB EMIRATES - Struggling to contain an escalating crisis at Kabul Bank, Afghan authorities have barred the sale of Kabul properties held by the bank's principal owners.

But the freeze excludes President Hamid Karzai's brother, Kabul Bank's third largest shareholder, who says he does not own property in the Afghan capital.

Information

Poul Villaume om Informations Charlotte Aagaard:

Da præsident Bush skulle retfærdiggøre den såkaldte krig mod terror lige efter 11. september 2001, først i Afghanistan og derefter i Irak, proklamerede han som bekendt, at de, der ikke var med USA, stod på terroristernes side. Så sort-hvidt ræsonnerer Informations reporter, Charlotte Aagaard, stadig, som det fremgår af hendes - redaktionens - groft manipulerende forsidepræsentation (24. august) af interviewene inde i bladet med mig  og tre andre ‘krigsmodstandere’. Uden at sondre mellem de væsentlige nuanceforskelle i øvrigt i de fire interviewedes standpunkter proklameres det med Jesugenkomst-typer over hele forsiden, at de »er parat til at acceptere, at Talebans rædselsregime vender tilbage« som prisen for fred.

Engelbreth har også været der. Information kan fyre lort af, fordi de ikke bliver taget alvorligt. Det er en akademikers avis, hvor det kontrære og obskure er bedre end det åbenlyse og almindelige. Med andre ord er en kontroversiel mening mere interessant. Men vi ved godt, at man ikke behøver tage det alvorligt. Hvis JP havde lavet det, som Information har gjort i denne sag, ville der rejse sig et ramaskrig, og fuldt fortjent. Men Information, hvem gider bruge krudt på dem?

Krigen i Afghanistan: Sandhed og konsekvens

En masse missionsrapporter fra en amerikansk base i Afghanistan er blevet lækket, som alle der ikke lever under en sten nok ved. Der er ikke særligt meget nyt i dem, hvis man følger med. Men situationen er i sig selv så stort et rod, at omtale ikke er ønsket.

Mange af argumenterne for og imod lækken drejer sig om moral og tangerer diskussionen om selve krigen. Et af de mest brugte argumenter for at blive er nu, at det er godt for afghanerne, og at det tilsvarende vil være rigtigt skidt, hvis NATO trækker sig ud.

Dette indlæg er for at få styr på mine tanker om det her.

Jeg er nok utilitarist. Jeg mener ikke, at en god sag er værd at kæmpe for, hvis kampen og sagen i virkeligheden gør verden værre. Jeg savner imidlertid tit den vinkel, at det at stå fast på et princip kan gøre verden bedre, fordi et principløst menneske og samfund uvægerligt vil føre til en dårligere verden. Men i sidste ende er det også et utilitaristisk argument.

For krigen, imod tilbagetrækning:

1. Talibanerne er decideret onde mennesker, og de vil vinde kontrol over landet og behandle afghanerne forfærdeligt, hvis NATO trækker sig ud. Implicit er, at man opgiver i kampen mod en håndgribelig ondskab, og at dette vil give os et moralsk knæk. Det vil også give talibanernes ideologi rygstøtte, og vi kan risikere, at det breder sig til andre lande.

2. Hvis vi, og i særdeleshed USA, genopbygger militærets reservekapacitet, vil vi uundgåeligt bruge den til at angribe og besætte et andet land, som vil ende som et nyt Irak eller Afghanistan. For dette lands skyld bør vi holde soldaterne i Afghanistan, for at begrænse skaden de kan gøre på vores vegne.

Imod krigen, for tilbagetrækning:

a. Krigen går ad helvede til. Vi kan ikke opnå det, vi gerne vil, og på et tidspunkt skal vi ud. Hver dag, vi bliver der, udsætter kun denne dato, så vi kan lige så godt sætte forløbet i gang før som siden. Indtil da er NATO bare en destabiliserende parentes i Centralasiens lange historie. Ja, Afghanistan vil sandsynligvis gå gennem endnu en borgerkrig, før en sejrherre er på plads, men det er ikke noget, vi kan gøre særligt meget ved. De ressourcer, som vi bruger på krigen, kan bruges langt bedre andre steder – også hvis det drejer sig om humanitære formål. Det ville være bedre at bygge infrastruktur et sted, hvor det ikke bliver sprængt i luften igen.

b. Krigen radikaliserer muslimer både herhjemme og andre steder i verden, fordi den opfattes som en krig mod islam. Det er for mange af krigstilhængernes vedkommende heller ikke helt hen i vejret. Krigen øger med andre ord risikoen for terrorisme. Radikaliseringen fungerer gensidigt, så mere muslimsk terrorisme vil øge støtten til de antimuslimsk radikale, og det kan i sidste ende føre til en sønderriven af de vestlige nationer. Det ville hjælpe meget, hvis vi trak os ud.

c. Krigen militariserer vores eget samfund, som hver eneste dag trækker i retning af mere bevidstløs overvågning og mistænkeliggørelse, mindre gennemsigtighed, mere aggressiv maskulinitet og disciplineret dumhed. Jeg kan besidde al mulig respekt for den enkelte soldat – det kommer an på individet, som med alle andre mennesker – men jeg er ikke i tvivl om, at en krigs institutionelle værdier er som anført ovenfor. En krig kan være godt for en nation, hvis den samler befolkningen (det forudsætter, at nationen heller ikke samtidig bliver sønderlemmet). Men selv denne virkning ser vi ikke i en kolonikrig som Afghanistan, fordi det foregår langt, langt væk, og afstanden mellem folket og hæren i både fysisk og mental forstand er kolossal.

d. Vi bliver nødt til at have et militær, der kan sættes ind, hvis det for alvor brænder på, f.eks. hvis der udbryder krig mellem Nord- og Sydkorea. Afghanistan er simpelthen ikke værd at binde hele ens militære kapacitet op på.

e. Krigen understøtter i sig selv argumentet om, at man kan bekæmpe terrorisme med kanoner. Det er idioti.

Det er de legitime argumenter for og imod, som jeg ser dem. Jeg går ind for tilbagetrækning.

Ad 1, se a. Krigen i Afghanistan er relativt lille, og det er en udgift, som vi nok skulle kunne bære længe endnu. Men vores verden står ikke og falder med Kabul, og jeg har ikke særlig meget tilovers for tanken om ultimativ sejr eller nederlag.

Ad 2; risikoen er først og fremmest, at Israel angriber Iran for at starte en krig mellem Iran og USA. Israel vil være ligeglade med, om USA kan bære det. Hvis de ikke var ligeglade, ville det slet ikke komme på tale.

Nu stopper jeg. Lækken i næste indlæg.

Dagens tanke, fra Juan Cole

Linkie til Juan Cole:

This ‘two-party epistemology’ in the US (as I called it early in the Iraq War) produces odd outcomes, such as that 60% of Republicans think it is more important to win the war than to end it, but they don’t like Obama’s efforts to do just that. Whereas most Democrats want out, the opposite of Obama’s policy of escalation–but a super-majority of Democrats thinks Obama is doing a dandy job in running the war. This odd set of contradictory attitudes is what allows the war to go marching vigorously on. Democrats do not wish to undermine their own president, who is committed to prosecuting the war, and while Republicans don’t like Obama, they support the war effort.

---

Der er også noget om overdreven personfokusering her. Dette, og meget andet, er formuleret som en holdning til Obama. Men han fører selv i den grad en politik, der leder efter midten. Eskalering i Afghanistan er det, amerikanerne stemte på, fordi det var det, de gik ind for.

Demokratikrig

Kommentar til Citizen, fordi han af tekniske årsager ikke har ytringsfrihed på sin blog:

Kritikken hagler ned over NATO's øverstbefalende i Afghanistan, den amerikanske general Stanley McChrystal, som har været lige lovlig åbenmundet i et interview med magasinet Rolling Stone.

---

C:

McChrystal skal fyres sort på hvidt, længere er den ikke. Om han har forbrudt sig så groft mod USAs Uniform Code of Military Justice, at han skal pensioneres med en grad, der ligger under den rang af 3-stjernet general, han er berettiget til, hvis han får en “honorable discharge”, må en krigsret tage stilling til.

Det ville være de civiles mytteri mod militæret, og så tror jeg vi har en oplagt republikansk præsidentkandidat om to år, specielt fordi Afghanistan stadig går dårligt, og det var fordi Obama fyrede MacArthur...

...af den grund vil Obama måske beholde ham

Hvad ved jeg

Kan palmer blive så store i Afghanistan? Og er æsler ikke noget mere udbredte end kameler?

-----

Åbenbart ja. Jeg ved stadig ikke med den kamel.

Fej op efter dig selv

Den største fejl ved min blog er, at jeg ikke følger godt nok op på begivenheder, fordi jeg spreder mig for meget og skriver for lidt. Så jeg prøver lige at feje op.

Afghanistan: Det går ad helvede til, og vi kan se frem til flere flygtninge, indtil og med et godt stykke tid efter vi ikke gider mere. Apropos Armadillo: Virker reaktionerne ikke lidt påtagede? De Anstændige spiller oprørte mens Keyboardkrigerne spiller seje.

Irak: Efter en masse død & ballade ser det ud til, at Iran har sørget for, at Irak får den samme statsminister og regering, som de havde før valget - på trods af, at Ayad Allawi fik så overraskende mange stemmer. Til gengæld kommer Moktada al-Sadrs folk tilbage på ministerstolene. Bomber sprænger, Allawi advarer om borgerkrig.

Iran: Nu vi er der. Brasilien og Tyrkiet gør et ærligt forsøg, som USA straks skyder ned. Meget...uproduktiv holdning, men det er vel også hensigten. Vestens dobbeltmoral er så tydelig (det er ok, at Israel, Indien og Pakistan har atomvåben, men Iran må ikke engang selv berige til atomkraft. Sanktioner!), at det er for meget tovtrækkeri at gentage argumenterne igen og igen. Jeg kan kun opfordre folk til at læse Daniel Larison i stedet for mig. Mht. Ruslands holdning kan det godt forklares med, at russerne gerne vil holde energipriserne oppe, og det kan ordnes med lidt uro i Mellemøsten.

Finans: En Søren Riishøj fra SDU fortæller om en undersøgelse af valuta- og finanspolitikken i landene fra den tidligere østblok. Den forklarer det, jeg prøvede at sige forleden, og mere til.

EU: Euroen falder. Godt! Bare den ikke falder sammen. Det siges, at der burde have været mere politisk styring, så krisen kunne være undgået (og nu kommer det! Eller hvad?). Uanset hvor stendød den politiske union ikke er, så ændrer det ikke ved, at EUs arbejdskraft ikke bare flytter fra et land til et andet, alt efter arbejdsudbuddet. For vi taler altså ikke samme sprog. Og i så fald giver en fælles valuta ikke mening.

USA: Obama har været meget, meget skidt mht. borgerrettigheder. Værre end jeg troede, faktisk. Men han overholder i det store og hele princippet om, at alt er ok, så længe det går ud over brune og/eller muslimer.

Signal

Obama siger, at han vil begynde at trække styrkerne ud i 2011.

Det virker umiddelbart som noget, der skal få venstrefløjen til valgboksen i november 2012, og intet andet. Det er både for langt væk og lidt tilfældigt sat, hvis man altså ikke har præsidentvalget i tankerne. Hvorfor tre år? Hvorfor ikke fem, eller to? Talibberne mv. vil stadig være der, og den afghanske regering vil stadig være møgkorrupt; de grundlæggende forhold vil tage årtier at ændre. Så hvad kan det ellers være? En kortvarig eskalering for at redde ansigt (vi prøvede da!), når man efterfølgende tager retræten?

I hvert fald tror jeg, at canadierne og europæerne vil gribe dette med kyshånd og efterlade USA alene i rodet til den tid. Det passer i hvert fald fint med Canada og Hollands planer. Så denne plan, som jeg ærligt ikke tror er andet end valgflæsk, kan der blive kød på. Fjerne signaler og store overskrifter tager betydning, når der ikke er indbyrdes samråd.

Det sker i dag

Irak: Veto mod valglov, pga. underrepræsentation af denne og denne folkegruppe. Libanonisering, ingen vil risikere en folketælling. Og Kirkuk igen-igen, der bare får lov at ligge og syde. Amerikanerne er faktisk på vej ud, så vinduet, hvor Kirkuk kunne løses ved amerikansk pres, er ved at være lukket.

Pakistan: Det går faktisk godt med hærens krig mod talibberne. Vi får se hvad vinteren bringer, men det ser lovende ud. Imens er Zardari på ud og Sharif på vej ind.

EU: Blair blev ikke el presidente. Der gik vi glip af en stor personlighed. Ikke til at vide hvad parlamentet gør med sin nyvundne magt.

Iran leger med ilden. Idioter. På den anden side ville et israelsk angreb hjælpe højrefløjen i den indre strid.

USA eskalerer i Afghanistan. Imens er venstrefløjen deprimeret over de få fremskridt. Der er altid tendens til, at en regering mister popularitet over tid, men i USA går det meget hurtigere pga. det dysfunktionelle parlament. Republikanerne er stadig kolossalt upopulære, selv om tilliden til demokraterne falder.

Emiraterne: Dubai vil ikke redde et statsejet, falleret byggeselskabs kreditorer. Verden skælver en anelse ved denne tossede tanke. Er vist mest en strid mellem de herskende familier i hhv. Dubai og Abu Dhabi. Findes der et ord for en styreform, hvor det er et par familier, adelige eller ej, der sidder på det hele?

Hvad sker der i Kina?

...if nothing was done with the meat except to bury it...

...the things that were glorious had no glory and the sacrifices were like the stockyards at Chicago if nothing was done with the meat except to bury it...

Med andre ord: Løkke, Møller o.l. skylder de danske soldater en strategi, der går ud på andet end at ønske på et stjerneskud og putte flere soldater ned i kødhakkeren. Det går ikke godt, og det er derfor moralen falder - og ikke fordi visse officerer vover den afsindige påstand, at krigen er udsigtsløs. Jeg har heller ikke meget tilovers for det argument, at det er en frivillig styrke, og at ansvaret for soldaterne derfor er soldaternes eget og ingen andens: Det opfordrer kun til desertering, når politikerne ikke vil stå ved deres ansvar for missionen og trække stikket ud, når det er tid, men i stedet insisterer på at lade andre kæmpe til det sidste.

Nej, det er endnu hverken helikoptere i Saigon eller den Sjette Armé ved Stalingrad, men hvis ledelsen ikke kan lede, så vil ingen følge.