Jus sayin

Det ville være det nemmeste i verden for de syriske oprørere at beskyde Tyrkiet for at provokere en invasion. Det ville så ende med en masse tyrkere i Syrien. Det er nok ikke det, som Saudi-Arabien, oprørernes primære støtte, ønsker, men det er måske ikke styr på.

Syrien er fkd

Jeg ved ikke så meget om Syrien, men når en minoritet hersker over en majoritet, er det nemt for folk udefra at lave rav i den ved at støtte majoriteten. Sunni-islam har en god lang tradition for at slå folk af andre overbevisninger ihjel - specielt andre muslimer - og de mange minoriteter i Syrien har sikkert grund til at holde flertallet nede, særligt i betragtning af den inspiration med mere, som oprørerne har fra Irak og Saudi-Arabien. Men det falder fra hinanden så let; det skal bare have et lille stød.

I det mindste holdt Vesten sit militær ude af denne hvepserede, bortset fra de obligatoriske specialstyrker.

Tyrkiets rolle kan jeg overhovedet ikke regne ud. Der er et historisk fjendskab mellem Syrien og Tyrkiet, men kan det forklare Erdogans aktivistiske udenrigspolitik? Hvordan passer det ind i den kolde krig ml Iran og Saudi-Arabien? Jeg ved nada.

Vi kan se frem til flygtninge.

Folkemordsbenægtelse

Information kan godt lide at være kontrære og trykke kontrære tænkeres tanker. I praksis betyder det fra neokonservative, selvforherligende pikhoveder som Hitchens, Kaplan og, igen, Bernard Henry-Levy. Så nu denne klumme om Frankrigs planlagte lov mod benægtelse af det armenske folkemord:

Kriminaliseringen af folkemordsbenægtelse betyder ikke, at den franske stat har gjort sig til dommer over historiens sandhed

Jo, det er præcis det, den gør. Præcis netop dette.

Loven mod folkemordsfornægtelse er ikke et af disse farlige tiltag, som åbner op for dusinvis, ja hundredvis af absurde reglementer, hvor tvivlsomme individer vil kodificere, hvad man har ret til at sige om Bartolomæus-nattens massakre på huguenotterne, om kolonialismen, om slaveriet, om undertrykkelsen af occitanerne eller andre menneskers religiøse ’helligdomme’. 

En lov er altid principiel. Hvis den ikke er det, så er den ikke en ordentlig lov.

Og her den store:

Dette er en lov om folkemord — punktum. Det er en lov, som straffer dem, der vil gentage et folkemord på det abstrakte plan ved at benægte det.Folkemord er, Gud være lovet, sjældne. I historien findes der kun tre af dem eller fire måske, hvis vi til folkemordet på armeniere, jøder og Rwandas tutsier også føjer Pol Pot-styrets tilintetgørelse af 1,7 millioner cambodjanere.

Skal disse tre eller fire folkemord sættes på niveau med resten, risikerer kriminaliseringen unægtelig at invitere til mere af den politiske korrekthed, som ønsker at indføre meningsløse historiske ’mindelove’.

Hold da kæft. Tre til fire folkemord i historien? Jeg foreslår Henry-Levy at konsultere i hvert fald Wikipedia, før han skriver noget igen, men bare ud fra hukommelsen: Stalins folkemord på volga-tyskere (m.m.) i USSR, indianerne i Amerika, alle på Tasmanien, alle succesfulde stammekrige siden tidernes morgen har involveret udryddelse af fjenden. Og ikke mindst Boskop-mennesket, som Cro Magnoner som os vist gjorde det helt af med. Jeg kan også henvise til Krigsnørden, som ved ca. en mia. gange mere om historiens virkelighed end Henry-Levy, men af samme grund aldrig vil få ørenlyd hos franske præsidenter:

...As the Anglos muscled in on them, North American tribes fought, negotiated or ran. The ones who fought lost. They won some battles along the way, but they were little tribes against the Anglos, the biggest and scariest tribe in the world. The ones who negotiated knew from the start that the stronger tribe always takes what it wants, sooner or later. The ones who ran faced the same old problem: the only places you could run to were already claimed by other tribes. The only solution, in the simple hard rules of primitive warfare, was to wipe out the other tribe.

That was how the Sioux decided to wipe out the Crow in 1860. The Sioux were fierce people. Don't believe that Kevin-Costner Dances-with-Wolves bullshit. The Sioux ate wolves for breakfast. They took what they wanted -- land, horses, slaves -- from anybody they could. But they were already beginning to realize they couldn't fight the white men. Basically, it was the Navajo vs. Ute story on a bigger scale: farmers always beat hunters in the long run, because they can feed so many more mouths. The nomadic, buffalo-hunting Sioux were some of the finest light irregular cavalry in the world -- Genghis Khan would've admired them. But they couldn't cope with the sheer numbers of white farmers overrunning the Sioux lands on the plains.

The Crow tribe's country, in Eastern Montana and Wyoming, was still beyond the range of the whites, so the Sioux decided to wipe out the Crow and take their land. The Sioux chief made a speech setting out the strategic goals of primitive warfare with classic simplicity:

"Today when the sun sets, there will be no more Absarokee [Crow] left! We will kill all their warriors and even the old men; we will save their young boys and raise them to become Dakota [Sioux] warriors, and we shall marry their wives and daughters to raise more warriors to fight the whites when they follow us to our new land."

Uden at vide bedre har Henry-Levy har med sit udsagn fjernet alle andre folkeudryddelser fra historien. Det er jo ironisk. Der er meget historisk ironi i omløb for tiden.

At love at bryde love

Læk, læk, læk løs...

Selvfølgelig skal man tage amerikanske ambassadørers ord med et gran salt, det er trods alt kun zladr...men Tacan Ildem er Tyrkiets "permanente repræsentant ved Nato" og rapporteres her at sige, at Tyrkiet gav Fogh lov at være generalsekretær for Nato mod, at Danmark til gengæld "klargjorde de juridiske krav til at lukke Roj TV". Noget af en offentlig hemmelighed - gaaaaab - men ikke helt i tråd med den ukrænkelige ytringsfrihed eller adskillelsen mellem den udøvende og dømmende magt.

Vi små skal blot tænke på, at det gavner vores nations interesser, når vores ledere knytter bånd til hinanden ved at love at bryde love på den ene eller den anden måde; ergo er det landsforræderi at undergrave deres gode netværk ved ligefrem at afsløre for os, hvor korrupt det foregår.

Trussel om afkald

Sidst vi hørte fra USA om Tyrkiet, så var det EUs skyld, at tyrkerne trækker længere mod øst, fordi EU ikke vil lukke dem ind i varmen.

US issues arms deal ultimatum to Turkey

President Barack Obama has personally warned Turkey’s prime minister that unless Ankara shifts its position on Israel and Iran it stands little chance of obtaining the US weapons it wants to buy. (...)

One senior administration official said: “The president has said to Erdogan that some of the actions that Turkey has taken have caused questions to be raised on the Hill [Congress] about whether we can have confidence in Turkey as an ally. That means that some of the requests Turkey has made of us, for example in providing some of the weaponry that it would like to fight the PKK, will be harder for us to move through Congress.”

Grangiveligt har det forhold, at Israel med USAs billigelse pisser på Tyrkiet ved hver lejlighed, der byder sig, intet at gøre med den voksende afstand til Tyrkiet. På den anden side er de jo brune muslimer, og adgangen til og fra Sortehavet er strategisk underordnet ift. at pisse på brune muslimer.

Så: USA truer med at lade være med at sælge våben til Tyrkiet. Jeg er sikker på, at Kina eller Rusland gerne vil træde til i stedet, eller måske Tyskland, som faktisk har en ret stor våbenindustri. Når man er våbenleverandør, er man også ammunitionsleverandør, og har derfor et tag om testiklerne i pressede situationer.

The Bush administration is rushing a delivery of precision-guided bombs to Israel, which requested the expedited shipment last week after beginning its air campaign against Hezbollah targets in Lebanon, American officials said Friday.

Det er både penge og politisk indflydelse, som USA giver afkald på - ganske frivilligt.

Imens, i Tyrkiet...

Som vi alle ved nu, er Tyrkiet pga. sin skabsislamistiske regering slået ind på en ny, Israel- og Vestfjendtlig geostrategi og har omfavnet alskens muslimske rakkerpak fra Israels fjender til Israels uvenner. Det er nye tider og ikke som før, hvor man altid kunne stole på et militærkup, når det med demokrati blev taget for alvorligt. Men en del af Tyrkiets antivestlige strategi er også at skabe et bedre forhold til det kristne Grækenland:

In line with Turkey's current foreign policy envisaging “zero problems with neighbors,” Turkey's once estranged neighbors Iran and Greece will take a lower place on Turkey's list of countries that pose a risk to national security. The MGSB, also known as the “Red Book,” has been under the spotlight since Prime Minister Recep Tayyip Erdoğan made a remark questioning its legitimacy earlier this year. The document is known as Turkey's “secret constitution” and lies behind many military interventions as it enables the military to take action against governments it deems a threat to national security.

Forvirret? Kun hvis man ikke forstår, at konflikten med Grækenland kun nedtones for ikke at give det tyrkiske militær (der ellers holder meget af Grækenland) årsag til at stoppe den islamistisk-osmanniske bølge.

Når diplomater skændes

China Hand har dækket de diplomatiske forviklinger om Iran storartet. Læs endelig. Det ser fuldstændigt forvirret ud, og jeg håber meget på, at nogen har et mål i sigte. Der er umiddelbart to modeller:

1. USA havde gang i noget, der ville føre til, at Israel ville medvirke ved Ikkespredningstraktatens årlige statuskonference og måske sige noget om sine atomvåben, fordi Obama gerne vil have en atomvåbenfri verden / hul på bylden. Sanktioner mod Iran var en del af handlen, og Brasilien-Tyrkiet-Iran-aftalen kom i vejen.

2. USA ser kun Iran gennem Israels prisme: Iran kan man ikke stole på, og man skal sætte hårdt igen mod forsinkelsestaktik. Inden længe giver de sig, og hvis ikke...

Ingen af modellerne indgyder tillid. De udelukker ikke nødvendigvis hinanden.

Tyrkiet, Brasilien og Iran

Uanset hvordan det gik for sig, så betyder USAs afvisning af atomberigelsesaftalen mellem Brasilien, Tyrkiet og Iran med henvisning til en netop færdiggjort aftale i Sikkerhedsrådet om nye sanktioner, at disse nye sanktioner får svært ved at slå igennem i Tyrkiet. Og det er jo et ret vigtigt land i det henseende.

Et eller andet er koordineret helt galt her. Men måske kan sådan noget ikke koordineres længere, i denne multipolære verden.

Aftentanker, Tyrkiet i EU

Slog mig, at et Tyrkiet i EU ville opføre sig meget som Storbritannien (apropos). Det ville altid insistere på at være på tværs; som et land, resten af EU burde være taknemmelig for at have med, og et land, der ville gå egne vegne, af ren stolthed, grundet i historisk opposition til the Continent.

Det sker næppe: Alt, der har med EU's udvikling at gøre, er gået i stå nu, mens man forsøger at holde sammen på euroen. Men Tyrkiet ville ikke gøre det nemmere overhovedet. Indvandring mv. er en anden sag.

Israel, USA, Tyrkiet

Jeg tror ikke på, at det var Netanyahu, der arrangerede annonceringen af 1.600 nye bosættelser i Jerusalem for bevidst at stikke en finger i øjet på USA, da Joe Biden kom forbi; sådan kom det bare til at se ud. Jeg ved ikke særligt meget om israelsk indenrigspolitik, men det ligner et rod - og det er vist også noget med rivalisering inden for det ultraortodokse Shas-parti.

Det ligner også det underlige forløb med Tyrkiet for et lille stykke tid siden, hvor Tyrkiets ambassadør meget bevidst blev ydmyget af Israels viceudenrigsminister Ayalon pga. en racistisk, tyrkisk tv-serie.

At the start of the meeting, Ayalon told cameramen the ambassador was pointedly seated on a sofa lower than his own chair. He also noted there was no Turkish flag on display.

Og intet håndtryk. Tyrkiet og USA er Israels to vigtigste allierede. Tyrkiet er efterhånden ikke allieret længere, og det her hjalp bestemt ikke.

Det er bare dumt, når man ikke har så mange venner. Som Gideon Levy også siger, så ville man komme længere med bosættelserne, hvis man bare lod som om der var en fredsproces.

Der er en skrue løs i israelsk politik. Spørgsmålet er så, hvem USA skal forhandle med.

Aftale?

Jeg vil nødigt lægge en dæmper på Danmarks jubel over, at vores statsminister har vundet Nato Faktor, men vil dog gerne gøre opmærksom på, at politisk pres på justitsvæsenet for tiltaler, frafald o.l. er ulovligt, og, jf. udtalelser fra Fogh, Erdogan og Berlusconi om Roj TV, at det nok bør undersøges, om det påfaldende sammenfald mellem Foghs udnævnelse og Statsadvokatens nyligt udsendte i Tyrkiet er et eksempel på et sådant forhold.

Processen

Vedr. AKP og Tyrkiet. Damkjær skriver:

I betragtning af, hvad der lige nu er på spil i Tyrkiet, er tavsheden hos de europæiske regeringer nærmest larmende.

Der er mange ting på spil her. Et er civilisationskrigernes misfortolkning af demokrati, som de mener aldrig kan være udtryk for andet end sekularisme - højst kristen fundamentalisme. Man kan grine eller græde over dem, der vil forsvare demokratiet ved at støtte et forbud mod et parti, som halvdelen af vælgerne stemmer på. Men lad det ligge.

Tavsheden er udtryk for at Tyrkiet aldrig har haft en chance for at blive medlem af EU (hvilket jeg er tilfreds med). Hvis dette spiller sig ud, og AKP bliver forbudt, så er det på samme tid grund til og endeligt bevis og undskyldning for at Tyrkiet ikke hører hjemme i EU. Så hvorfor forstyrre en proces, der går den rigtige vej?

Hvis man i øvrigt vil vide lidt mere om AKP, vil jeg henvise til denne artikel af Mona Eltahawy. Hun er altid god. Nøglecitat:

As a secular Muslim who has vowed never to live in Egypt should Islamists ever take power, I never take lightly any attempt to blend religion with politics. So it has been with a more than skeptical eye that I've followed Turkish politics over the past few years.

But the 2004 reforms to Turkey 's Penal Code which were passed by an AK Party-dominated parliament have been nothing short of miraculous. To appreciate how the AK Party has turned upside down Islamist notions on women and their rights to sexual autonomy - and thereby signaled its own distance from Islamism - consider the following, quoted from the European Stability Initiative (ESI) June 2007 report "Sex and Power in Turkey: Feminism, Islam and the Maturing of Turkish Democracy":

- All references to vague patriarchal constructs such as chastity, morality, shame, public customs or decency had been eliminated from the Penal Code.

- The new Penal Code treats sexual crimes as violations of individual women's rights and not as crimes against society, the family or public morality.

- It criminalised rape in marriage, eliminated sentence reductions for honour killings, ended legal discrimination against non-virgin and unmarried women, criminalised sexual harassment in the workplace and treated sexual assault by members of the security forces as aggravated offences.

- Provisions on the sexual abuse of children have been amended to remove the possibility of under-age consent.

As well as highlighting the AK Party's willingness to traverse far beyond any Islamist notions of women's rights, the reforms also signaled the party's ability to listen and to work with Turkish civil society, particularly women's groups which so successfully lobbied and campaigned for the reforms that they have since emerged as influential political players in their country.

Tyrkiets højesteret vil altså forbyde det parti, der har betydet mest for tyrkiske kvinderettigheder nogensinde. Pia Kjærsgaard ved nok ikke noget om det her. Det eneste, hun ved, er at de er tidligere islamister, og derfor bør forbydes. For islam trumfer alt i islamomanikerens sind, også demokrati og ytringsfrihed.

Ergenekon og Den Dybe Stat

Jeg er ingen ekspert i Tyrkiet, men gid jeg var. Landet er et nexus af kultur, ideologi, historie, politik og geografi, alt hvad man kan ønske sig. Hvor ellers ville man tage et søgsmål for at forbyde et regeringsparti med 47 procents opbakning alvorligt?

God lille opsummerende artikel om magtkampen over og under overfladen i Tyrkiet fra RFERL, hermed anbefalet.

A bit of the old in-and-out

Jeg tilslutter mig tolkningen af Tyrkiets invasion af irakisk Kurdistan, hvor missionen var en advarsel. Invasionen kom som en overraskelse, fordi vejene i bjergene om vinteren er ufarbare for tunge køretøjer. Dette neutraliserer en del af Tyrkiets militære overtag, for man kommer kun så langt med luftangreb mod en guerillastyrke, og en massiv infanteri-invasion uden støtte fra tanks, pansrede mandskabsvogne og mobilt artilleri ville være militært idiotisk.

Så Erdogan har forsøgt at slå to fluer med et smæk: At få Irak og USA til at tage deres problemer med PKK alvorligt, og at pacificere hjemmefrontens blodtørstende. Om han har gjort det; næppe. PKK kan ikke elimineres mere end terrorisme kan nedkæmpes militært; de kan højst gøres overflødige og irrelevante. Når man tilmed proklamerer missionen en stor succés, kommer man til at se uheldig ud når PKK sprænger flere bomber, og det vil skabe et endnu større pres på Erdogan for at "gøre arbejdet færdigt".

Alt i alt en møgsvær situation, som grunder i at Tyrkiet i mange år har behandlet sine kurdere som skidt. Denne noget forudsigelige udvikling kan nemt ødelægge de fremskridt for kurderne, der alligevel er sket under AKP.

Smålinks

1. Kemal Kerencsiz, den tyrkiske offentlige anklager der stod bag mange af sagsanlæggene mod forfattere som Pemuk og nu afdøde Dink, har vist sig at være medlem af en temmeligt fascistisk organisation som ved undergravelse, mord og demagogi ville genindføre militærdiktatur. Meget, meget speget.

2. EUs parlament er korrupt og udemokratisk. Og ja, jeg går stadigvæk ind for EU. Tror blot det ville hjælpe med flere EU-skeptikere i parlamentet.

3. Mere europæisk hykleri: Den britiske regering har indrømmet to CIA-flyvninger på britisk jord, men påstår uvidenhed. Åbenbart fordi de ikke har haft lyst at spørge USA nærmere. Sådan kan den jo skæres.

Kirkuk

Afstemningen udskudt. Fornuftigt, med alle de turkmenere i byen. Kurderne får desuden ingen hjælp fra Baghdad med arrangementet.

Ifølge Tyrkiets luftvåben blev 150 PKK peshmerga dræbt ved bombningerne en fire dage siden. Det slog mig som bollocks: De kan ikke bekræfte tallet, da Tyrkiet ikke har soldater på landjorden, og, så vidt jeg ved, ikke engang helikoptere. Ydermere kan de heller ikke bekræfte, at det var guerillasoldater og ikke civile, der blev dræbt, af samme grund. Tallet er slunget ud,

1) For at gøre tyrkerne stolte af luftvåbenet, og det af sig selv, og

2) For at mætte tyrkernes blodtørst indtil videre.

Simpel nationalisme, som jeg skyder på Erdogan spiller på, og derfor er der ingen grund til at provokere med Kirkuk lige nu. Men det kan ikke udskydes for evigt.

Ikke nødvendigvis folkemord

Men det er sådan de starter:

"There are rumours that in some neighbourhoods people are making lists of their Kurdish neighbours. And shops owned by Kurds are being labelled as the places to stay away from."

Grækere, armenere, og så kurdere. Hvem ved.

Folkestyre

To links og et argument. Folkestemningen i Tyrkiet kræver krig, og et flertal af amerikanere går ind for at bombe Iran. Så hvis demokratiet fungerer, så burde både Tyrkiet og USA opføre sig som kraftidioter. Et eksempel på at demokrati kun er det mindst dårlige styresystem. Erdogan har ingen lyst til at hjælpe PKK tilbage til tidligere tiders glansrolle, men hvis presset bliver for stort, kan det blive politisk umuligt at lade være at eskalere.

Akilleshælen i alle styresystemer er menneskets dumhed. Uanset hvem der bestemmer - om det er diktator, politisk elite eller folket - så har de alle i sidste ende en overhængende risiko for både akut og længerevarende dumhed. De vulgære forestiller sig selvkritik som en svaghed, men arrogance er en langt større trussel. Vi er vores egen største fjende.

Gamle ven, gamle fjende

Evigt pålidelige Christopher Allbritton skriver om PKK og Tyrkiet:

What Turkey is really attempting to do is to force the U.S., Iraq and the Kurdistan Regional Government to act against the PKK to pre-empt any action by Turkey. The Turks figure that the KRG and its American backers will choose to crack down on Kurdish rebels if they're faced with the prospect of a Turkish invasion and the collapse of the Kurdish economic miracle in the north - much of which relies on trade with Turkey and Iran. It would be the lesser of two evils.

But if the U.S. and its allies don't or can't tackle the PKK, Turkey will be forced to act. Right now, there seems to be no great thirst for incursions that almost inevitably would lead to a larger and more permanent ground force and the Kurdish insurgency that almost certainly would follow.

Dette er problemet: PKK er ikke under nogens kontrol, og Qendil-bjergene beskytter dem ikke kun fra Tyrkiet, men også fra de andre kurdiske fraktioner. Så selv hvis Barzani og KDP prøvede at gøre noget ved dem er det ikke sikkert at de kunne, med mindre de kaster en pæn klat af hvad de har mod PKK. Not bloody likely, og slet ikke med Kirkuk i spil. Barzani har desuden sendt erklæringer om kurdisk solidaritet, og al det gejl. Han holder ikke af PKK - hvem gør også det - men sympatiserer åbenlyst med de tyrkiske kurderes selvstændighedskamp. Jeg tror derfor ikke han har i sinde at løfte så meget som en finger for at stoppe PKK. PUK kan ikke gøre noget, de har ingen magt i norden, selv om Talabani lyder lidt mere klar over situationens alvor end Barzani. Amerikanerne har slet ikke mandskab til at gøre noget ved PKK, på trods af at de er håbløst afhængige af forsyninger nordfra.

Og hvad så? I øjeblikket bombarderer tyrkerne grænseregionen. Det er ikke nok. For hver ny bombe PKK sprænger, for hver tyrkisk soldat der bliver dræbt i baghold, kommer invasionen tættere på. Og indtil den kommer vil vi se symbolske handlinger fra alle sider; a phony war. Barzani vil true PKK, Tyrkiet vil true Barzani, USA vil måske bombe lidt hist og pist, måske fra tyrkiske baser for symbolikkens skyld. Artilleri, flyangreb, døde civile. Men ingen invasion før Erdogan ikke ser anden politisk udvej. Ikke militær udvej, for som Allbritton skriver, så er Qendil-bjergene det værste møg at invadere.

Sanktioner? Det går ud fra at Barzani kerer sig om sine medborgere. Som jeg ser det, så vil situationen langsomt men uafladeligt kræve invasion og besættelse. Selv om det var til at forudse vil jeg ikke tørre den af på USA, for amerikanerne har knap været til stede i irakisk Kurdistan. Problemet er blotlagt, resten følger logisk.

Blowback

Ikke ustraffet lader man en oprørsbevægelse operere fra éns territorie. Barzani, den idiot, har tilladt PKKs aktioner mod Tyrkiet fra irakisk Kurdistan, nu får vi konsekvenserne at se. Sandsynligvis en tyrkisk invasion, med iransk og syrisk støtte. Hvor meget, hvor lidt; ikke til at sige. Hvis meget, så bliver det langvarigt og blodigt, og kurderne er dem, der vil dø flest af. Igen. Hvad amerikanerne vil gøre, ingen anelse. Lade kurderne dø, velsagtens, hvad andet kan de? De vil næppe slå igen mod Tyrkiet, selv om de ifølge Weekendavisen sandsynligvis støtter PJAK, PKKs tvillingeorganisation i Iran. Means to an end, og behandlet derefter.

Blowback, med Ron Pauls ord. USA støttede Israel og korrupte arabiske ledere, det fik 9/11. Talebanerne beværtede al-Qaedas ledere, de blev væltet af Nordalliancen og USA. Så vidt, så godt. Men konsekvenserne af indblanding, reaktion, og modreaktion, det er kaotisk. Hvis Tyrkiet kun invaderer området lige over grænsen, vil det ligne en fiasko hvis PKKs bomber bliver ved at sprænge. Og i så fald vil Tyrkiet alligevel blive nødt til at eskalere, om ikke andet, så for at redde Erdogans ære. Lidt som Israels mislykkede krig mod Hizbollah.

---

Og lad mig ej forglemme folkemordsresolutionen. Mage til miskalkuleret kraftidioti. USA kunne officielt have anerkendt det armenske folkemord de sidste gud ved hvor mange år, men vælger det i særklasse værste tidspunkt overhovedet at sende det til afstemning. Idiotisk, fordi USA ikke får en dyt eller en døjt ud af det, ud over de amerikanske politikere med armensk-amerikanske vælgere. Latterligt, fordi det i øvrigt ikke bør være politikeres bord at bestemme hvad der er folkemord eller ej. Åndssvagt, fordi folkemordet er komplet irrelevant og fuldstændigt periferisk i forhold til nutidens skrøbelige situation i regionen.

Perspektivet på denne sag er forskelligt fra USA og EU. Jeg kan til dels se hvorfor det kunne banke lidt fornuft ind i tyrkernes hoveder at stemple det armenske folkemord Godkendt Af Staten, fra EUs perspektiv. Men Tyrkiet bør alligevel ikke være med i EU, så knep det. Det eneste hensyn man bør tage er det til Mellemøsten, og dem, der bor der. Dette tjener ingen nytte. Ingen overhovedet.

Med det sagt, så er Poul Høis sammenligninger forkerte:

Tilhængerne af resolutionen minder mig ikke så lidt om de neokonservative, der invaderede Irak, og de tegnere, der tegnede Muhammed, og i princippet har de jo alle ret. Saddam fortjente at blive fjernet, og irakerne fortjener demokrati; hvis vi vil håne muslimerne, så skal vi ikke spørge imamerne om lov til det, og vi skal heller ikke spørge tyrkerne om lov til at vedtage resolutioner om folkemordet på armenerne.

Tegningerne havde jeg det fint med, fordi princippet om at have lov at gøre grin med religion er centralt for de vestlige samfund; det er simpelthen ikke noget at gå på kompromis med. Hvis man flytter til Danmark, så må man finde sig i det, eller også lade være at flytte til Danmark. At hele sagen blev kidnappet af forskellige muslimske lande i indenrigspolitiske hensyn (Mubarak kom Broderskabet i forkøbet, tog æren) er ikke Danmarks skyld, det var kun endnu et arabisk selvmål. Men anerkendelsen af det armenske folkemord er ikke central for USA, de har intet at gøre der. Og invasionen; mord uden motiv. Ikke sammenlignelige med nogen skide tegninger som ingen burde have ondt over.