Gah!

Det er ikke magtspillet som sådan i international politik, der generer mig, men det utrolige hykleri. Det burde være åbenlyst, at spillet om Ukraine og Syrien drejer sig om magt uden nogen højere moral, men alligevel!...så skal medierne partout slå følge med magthaverne og udråbe snart den ene, snart den anden leder af vestblokkens modstandere til Årets Hitler. Og man gør moral og etik til de vigtigste våben i arsenalet, midler til målet om magt. Det er så perverst at se og høre, og kreperende at se og høre påvirke ens medmennesker.

Fodnote til Ukraine

Vice President Joe Biden’s youngest son Hunter Biden has joined the board of directors of Ukraine’s largest oil company at a time that the U.S. is urging Ukraine to develop energy independence from Russia and just days after the vice president visited Ukraine.

Af fulde børn og sandheden skal man høre Lykketoft

(...min tosidede tennisalbue kan rende mig...)

Lykketoft er tidligere kommet galt af sted med at sige sandheden. Her er han igen, i kontekst af forslag fra én fra V og én fra S om at putte politikere i kommissioner:

»Problemet ved at lukke politikere ind i regeringsnedsatte kommissioner er, at man kan frygte, at forslagenes troværdighed svækkes, fordi de måske kommer til at lugte af politiske kompromiser,« siger Haarder.

Men det mener Lykketoft ikke, man skal frygte:

»Jeg forstår godt bekymringen, men man skal jo huske på, at der heller ikke findes uafhængige eksperter, og desuden er kommissionerne også allerede besat af interessenter med en klar politisk dagsorden«.

Okee dokee. Det vil jeg huske på, næste gang nogen henviser til en kommissionsrapport.